The woods at night.

Et par gennemtrængende brune øjne lyste stille igennem skoven, de så ud som om de søgte langs skovbunden.
En udsædvanlig stor fugl sad stille oppe på en af de kraftige grene, man kunne tydeligt se at den var ved at være træt. Fjerdragten var pjusket så den kunne holde varmen, vejret var jo ret køligt om morgen. Skiftevis sad den med det ene øje åbent og det andet lukket. Selv om fuglen var træt var den parat til at dykke ned efter det byttedyr som der nu ville komme til at passere den.
Fuglen havde siddet der længe, faktisk meget længe, mere end et par timer. Øjet blev lukket og det andet åbnede sig langsomt. Skovområdet omkring den var stille. Jagten havde ikke gået særligt god for den, alle dyrene havde søgt dække så snart de så den.
Vingerne blev langsomt spredt ud, strakte dem så de længste fjer blev skilt ad. Hele kroppen gjorde en langsom bevægelse hvor kroppen blev presset ned mod grenen, en hurtigere bevægelse fik kroppen ud over grenen og vingerne tog over.
Man skulle tro at sådan en stor fugl ville flyve langsomt, men den fløj overraskende hurtigt mellem træerne, den havde dog lidt besvær med at flyve mellem træerne da dens vingefang var bredt.
En lille sti kom til syne for fuglen, den fløj målrettet hen mod den. Vingerne fløj frem og tilbage et par gange før den tog sig sammen for lande på stien.
Så snart den landede blev fuglen væk, eller væk og væk, den blev erstattet af en mand der stille knælede på jorden. Han kiggede hurtigt op og skiftevis til siderne, der var heldigvis ikke nogle der havde set ham. Normalt ville folk flippe lidt ud vis man så sådan noget, nogle kunne man narre ved at fortælle dem at det var et tryllenummer.
Stille og roligt rejste han sig op for at børste sit tøj af. Den stribede T-shirt blev rettet så den sad ordentligt, de mørkeblå cowboy bukser blev børstet lidt af og snørebåndene på de hvides sko blev strammet en ekstra gang. Tøjstilen var generalt afslappet.
En hånd kørte stille igennem det sorte hår mens et smil foldede sig ud på hans læber, han var glad selvom jagten ikke var gået godt.
Med armene strakte han sig godt og grundigt, det var faktisk ret udmattenede at flyve, smilet forlod ham dog ikke det sad på en måde så godt fast at det aldrig helt forsvandt.
Han kiggede til siderne en ekstra gang, hvilken vej skulle han tage? Beslutningen faldt på den der førte væk fra skoven. Stille gik han der på stien, et lille suk undslap ham.
Dyre lyde omringede ham, nu var alle dyrene ude igen.

Endnu en fest var lige sluttet, og Flynn var nu på vej hjem. Det troede han i hvert fald. Han havde valgt at skyde genvej igennem skoven, for på den måde at nå til hotellet hurtigere. Om vejen så virkelig ville være hurtigere, var usikkert. Flynn blev altid en lille smule konfus, når han indtog en passende mængde alkohol. Han havde ikke fået viiildt meget at drikke, men han kunne sagtens mærke væskens påvirkning.
Denne fest var ikke sluttet som de fleste andre. Festens deltagere havde ikke selv ønsket, at festen skulle slutte. Politiet havde åbenbart en anden mening. Sammen med et par forældre. Værten havde ellers lovet, at hans forældre var i Italien, og at de derfor ikke ville blive afbrudt af dem. Forældrene var så kommet hjem tidligere og havde lukket festen ned ved at ringe til politiet og true gæsterne.
Flynn havde blot trukket på skuldrene. Den salgs skete. Ikke så tit, men det skete. Men det havde i hvert fald været sjovt, så længe det varede. Den unge animagus rettede blikket imod sine omgivelser. Han var lige trådt ind på en lille skovsti, som han benyttede ret tit. Han vidste fra tidligere, at der næsten aldrig gik nogen på den her sti, så han regnede heller ikke med, at der ville komme nogen her til aften. At kalde det her tidspunkt aften, var måske ikke helt korrekt. Det var nærmere sen nat eller måske tidlig morgen. Det kom an på, hvordan man så på tingene.
Med en lettere fraværende bevægelse trak han lidt ned i sin blå trøje. Den sad underligt, syntes han. For en gangs skyld var der ikke et ulvemotiv på den, men derimod en anden form for print. Teksten var sort med en engelsk tekst på. 'Live in the moment'. Han løftede den ene hånd og hostede en smule. Det var faktisk en smule koldt, så han var glad for, at han havde husket sin jakke, inden han tog flugten.
Hænderne stak han derefter ned i bukselommerne, da han fortsatte med at gå. Lidt længere fremme spottede han en skikkelse. Et undrende udtryk bredte sig over hans ansigt. Hvem var dog ude så sent? Med et træk på skuldrene fortsatte han fremad imod den fremmede person. Han var nysgerrig. Ret meget, hvis han nu skulle være ærlig. Dels fordi han normalt ikke mødte folk på den her stil, og dels fordi det nu var så sent. Han trak hænderne op af lommerne og rodede lidt op i sit hår. Det sad ret uglet. Resultatet efter festen.
Et lille suk undslap ham. Han følte sig rastløs. Hvorfor skete der ikke noget? Det var en rigtig dårlig måde at afslutte en aften på. Så brat. Det var ikke en ordentlig afslutning. Slet ikke. Overhovedet ikke. Flynn kunne slet ikke klare det. Der blev nødt til at ske et eller andet nu. Lige nu. Ellers ville han blive skør. Endnu et suk lød fra ham.

Lydene, af dyrene der var kommet frem igen, opslugte hans sanser. Små grene der blev knækket af et mellem stort dyr, en ugle der tude i det fjerne mus der stille løb nede mellem græsset. Ja alle lydene som der var. Jagt instinktet var ved at vågne i ham igen, det blev kun holdt tilbage da han vidste at dyrene ville forsvinde igen vis han forvanlede sig. Han havde det fint nok med at hans vente tid ikke havde bragt mad, han havde før overlevet uden mad i et par dage. Det hele ville havde været meget lettere hvis han nu kunne lide fisk, så kunne han jo altid bare fange et par fisk i en af de søer som han ofte passerede, men det kunne han så altså ikke det var en af de værste ting han kendte til. Alle de små knogler som der var i fisk, hver enkelt en af dem skulle fjernes før han gad at tænke på at spise dem, men så var der også lige det om han overhovedet ville spise dem.
Smilet som det næsten var limet på hans læber var der endnu, han måtte vel bare se om han havde noget mad hjemme i køleskabet.
Han havde ikke haft noget job der skulle klares idag så hans tøjstil var ikke det sædvanlige varme, nej det var mere afslappende og bevægeligt. Det var lidt svært at vende sig til det kølige vejr, det havde jo været så dejligt varmt med fjerdragten som han havde haft. Han kunne jo også bare havde taget noget mere tøj på, han havde jo haft en anelse om at han ville være ude længe, det var jo sket før.
Trætheden i kroppen var lidt irreterende, han var ikke træt det var bare hans krop som var ør.
Kroppens lemmer var blevet ret stive efter at havde siddet og holdt udkig oppe i træet, ventet på det ene lille byttedyr som var sårbar nok til at han kunne andgribe. Byttedyret var så aldrig kommet, så han havde siddet oppe i træet i flere timer. Bare siddet og overladt hans tankegang til sin egen verden.
Kulden gik igennem hans hud og helt ind til hjertet, han gøs en smule. Det var ikke fordi det var specielt koldt for ham, det var bare kommet som et lille shock at temperaturen skiftede så hurtigt ved forvandlingen.
Stille gik han der på stien, mumlede lidt med sig selv. Det var ikke noget bevidst, han havde bare en vane med at tænke højt.

Flynn vendte ansigtet imod himlen. Det var dog lidt svært rent faktisk at se den, da træernes kroner dækkede for himlen. Stjernerne var stadigvæk fremme. Det havde han set, før han trådte ind på stien. Natten var faktisk ret smuk. Det ville ikke blive lyst før tidligst klokken 6, og der var stadigvæk få timer til. Mørket gjorde det en smule svært at se. Flynn overvejede lidt, om han skulle forvandle sig til en ulv. Når han var i dén form, havde han nemlig nattesyn. Det var vildt fedt. Men synet blev der desværre ikke, når han skiftede tilbage til menneske. Han bed sig lidt i underlæben. Der var bare visse... ulemper... hvis han var i sin ulveform i den her tilstand. Han blev tit meget legesyg. Virkelig legesyg. Han rystede let på hovedet af sig selv og trak derefter blikket til sig. De her perioder var de værste. Når han var rastløs. Igen rettede han opmærksomheden imod den fremmede. Gad vide om han var underholdende? Uden egentlig at tænke over det, satte han farten en smule op, så han nåede derhen hurtigere. Først da han var foran den fremmede, stoppede han op og tvang på samme tid den anden til også at stoppe, medmindre han selvfølgelig valgte at træde udenom. Flynn måtte vende hovedet opad for at møde hans blik, da den anden person var omkring 10 centimeter højere end ham. Måske lidt mindre. Han lod blikket glide over den højere person. Vurderende. Et skævt smil dukkede frem på hans læber. Den fremmede så jo faktisk godt ud.
"Halløj", hilste han, fortsat med det skæve smil på læberne. Måske var han heldig. Han kunne måske blive underholdt en smule? Han ville ikke tvinge den anden til noget, han ikke ville være med til. Men.... igen. Han var måske heldig. Guderne skulle vide, at han godt kunne trænge til lidt action. "Hvad laver du herude så sent?", spurgte han og tippede nysgerrigt hovedet på skrå. Ved samme bevægelse blev hans mørkebrune hår skubbet til side, så hans blå øjne var synlige. De smilede op til den fremmede. Så det var slet ikke nødvendigt at smile med læberne.

En ukendt skikkelse havde passeret ham og stoppet op foran ham, han var lidt forbavset over at han ikke havde opdaget personen noget før, han havde vel bare været dybt optaget af de andre lyde.
Han stoppede med at gå, han ville helst ikke gå ind i personen. En undren ramte hans blik, hvad ville personen siden han stoppede op foran ham. Stille spekulerende han på om han skulle gå uden om ham, men der måtte jo være en grund til at han havde stoppet op foran ham så han ikke kunne komme videre så han blev stille stående.
Personen var lavere end ham selv, det var ret normalt, men hans smil kunne ikke lade vær med at blive bare en smule bredere.
Han havde nikket stille da personen hilste, stirrede lidt på personens trøje; Live in the moment. Teksten passede ret godt til resten af personens udseende.
Et lidt undrende blink skød frem i hans øjne da han hørte spørgsmålet om hvad han lavede herude så sent, hvorfor ville personen dog vide det?
Han tænkte sig lidt om, hvad var det egentligt han lavede herude? Tjoo... Han havde jo været ude for at prøve at få øje på et bytte, men det var jo ikke gået så godt... Det var vel heller ikke noget man fortalte til hvem som helst, han vidste jo ikke engang hvem personen var!
Hvad skulle han dog fortælle ham? Hvad ville være helt normalt at lave i en skov? Normalt ville man kunne lave det meste i skoven, men så sent?
Øjnenes pupiller blev større, så store at der næsten ikke var noget farve tilbage "Jeg er bare ude og gå en aftentur, intet farligt." Han hævede øjenbrynene og smilede skævt til personen, øjnene havde et drillende udseende.
Han opfangede en svag lugt at alkohol, personen havde sikkert fået et par drinks indenbords. Stille gik han uden om ham for at gå lidt videre, tempoet var dog langsommere end før, det var mest fordi han ville se om personen fulgte efter ham, det kunne jo være hyggeligt at følges stille med en ud i det mørke.

Flynn betragtede den fremmede, imens han tydeligvis tænkte over et eller andet. Måske et eller andet svar? Eller måske over, hvorfor i alverden Flynn havde stoppet ham. Hvis han havde været i den anden situation, ville han selv undre sig en hel del. Det var jo underligt det her. Men det måtte den her person sig vel bare finde sig i.
Han var næsten altid nysgerrig, og det var da også endt galt før. Desværre. Men han var her stadig. Han var ikke død af det. Så helt vildt farligt havde det altså ikke været. Han regnede dog ikke med, at der ville ske noget her i nat. Den fremmede virkede hverken farlig eller truende. Nej, han virkede faktisk utrolig afslappet. Det havde Flynn det egentlig ret godt med. Anspændte personer var ikke nær så sjove at være sammen med, som de afslappede personer var.
Han ventede fortsat på et svar, og rettede sig lidt op, da det så endelig kom. Ude at gå? Interessant... Det svar havde han ikke lige ventet. Hvorfor gå en tur så sent? Det var da underligt. Men måske led han af søvnmangel? Det var der faktisk overraskende mange, der gjorde. En gåtur kunne godt hjælpe på dét problem.
Det kom en smule bag på ham, da personen så gik udenom ham, og fortsatte væk. Utilfreds skød han underlæben frem. Hvorfor gik han nu? Havde han ikke lige lagt op til en samtale? Nej, indså Flynn, det havde han ikke. Han havde blot svaret på Flynns spørgsmål. "Meh...", det var mere en lyd end et ord, der undslap ham.
Hans hånd skød frem, da han greb fat i den fremmedes trøje. "Du må ikke gå... Jeg har brug for selskab", mumlede han og trådte hen til den anden. Han kunne ikke helt forklare sin egen opførsel. Faktisk gav den slet ikke nogen mening for ham selv, så den ville sikkert heller ikke give nogen mening for den her person. "Altså.. jeg mener...", sætningen døde, og Flynn gjorde ikke rigtig noget for at stoppe det. Han gav slip på trøjen og børstede den langsomt, da den var blevet en smule krøllet under hans greb.

Med overraskede øjne kiggede han stille på hånden der havde grebet far i hans trøje. Han syntes det var ret sødt. Smilet forsvandt i et enkelt sekund da han gav slip, det kom dog frem igen da han så han langsomt rettede den krøllede del af trøjen.
Brug for selskab? Ordene pralede første af på ham, hvorfor skulle han dog holde ham med selskab? Personen var vist på hans egen alder, så han kunne jo altid bare smutte videre til en anden fest, der var jo allerede alkohol i personens blod.
Stille kiggede han på personen, måske var der et eller andet som han var bange for? Måske mørkeræd? Det irriterede ham en smule at han ikke vidste hvorfor personen havde reageret sådan, den eneste gang han selv havde reageret på sådan en måde var første gang han var inde i et lille rum med en anden person.
Et lille suk undslap hans smilende læber, forsigtigt to han fat i personens hånd, som var det helt naturligt for ham "Så du harbrug for selskab? Hvis du vil ha mit, så må du følge med for jeg er sulten! Hva' med en bid mad, selvom det måske er lidt tidligt?" Smilet hvilede roligt på læberne, uden at vente på et svar trak han stille personen med sig. Der blev holdt godt fat i personens hånd, men han kunne altid give slip vis han ikke ville følge med ham "Hva' kan jeg egentlig kalde dig blå øje?" Han sente ham et skævt smil mens han kiggede på hans øjne, den blå øjenfarve klædte ham "Mit navn er forresten Jake, Jake Aquila, ligesom tequila bare med a." Han var blevet van til at præsentere sig på den måde da folk ofte endte med at kalde ham for Tequila, når de fandt ud af at det var det eneste alkohol han drak, når han endelig var ude og feste og drak noget.
Hånden rette på en enkelt tot hår som stak så meget ud at han selv kunne se den.

Flynn havde rettet blikket ned imod jorden, da trøjen igen var sluppet. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, så han lod være. Håret faldt ned foran hans ansigt og skjulte det. Det var en lille smule pinligt. Pludselig følte han sig en del mere ædru end før. Forsigtigt bed han sig i underlæben. Måske burde han bare gå igen? Hvis den her person nu troede, at han var dybt underlig. Mere end han egentlig var.
Følelsen af en anden hånd imod sin egen, fik ham til hurtigt at løfte hovedet og kigge på den fremmede. Derefter lod han blikket glide ned på sin hånd. Det gav mening nu. Den anden havde taget fat i hans hånd. En let rødmen bredte sig på hans kindben, men han sendte samtidig et sødt smil.
Han åbnede overrasket munden, da den anden rent faktisk gik med til det. Ville han virkelig holde ham med selskab? Hold da kæft! Selvom han havde håbet på, at lige netop dét her ville ske, havde han ikke regnet med, at det ville ske. Han fulgte efter den anden uden at protestere. "Klart! Det vil jeg vildt gerne", svarede han smilende ude af stand til at holde det tilbage. Han hørte spørgsmålet, men glemte helt at svare på det, da han snakkede videre. Jake. "Hedder du Jake?", spurgte han smilende. "Sødt navn. Aquila", han gentog navnet, som for at smage lidt på det. Lidt for sent opdagede han, at han faktisk ikke havde svaret på spørgsmålet eller fortalt hvad han selv hed. "Så længe du ikke giver mig et blåt øje", sagde han med et grin. "Jeg hedder Flynn. Flynn Flecther", sagde han smilende.

Glæden var skudt op i ham da personen ikke havde sluppet hans hånd, faktisk takket ja til tilbudet.
Stille førte han dem begge hen af den lille sti der førte ud af skoven, han nikkede stille med hoved da personen spurgte om han faktisk hed Jake.
Et lille smil bredte sig på hans læber da han lagde mærke til at personen faktisk glemte alt om at svare på hans spørgsmål og koncentrerede mere på det navn han lige havde lært. Han vippede dog hovedet til siderne da person sagde det var sødt, det var ikke helt let for ham at se hvordan det kunne være sødt. Grunden til at han ikke kunne få hans navn til at lyde sødt var vel fordi han havde levet med det det meste af hans liv, han kendte også grunden til han fik navnet og hvad det betød.
Hoved blev vendt om mod personen da han jokede med at give ham et blåt øje "Narhhh... Så farlig er jeg heller ikke, Flynn." et lille smil sluttede sætningen af. Det var et usædvanlige navn den unge mand havde, men det flød godt i munden så han smilede bare sødt til ham.
Han havde ikke helt tænkt over det før, men klokken var jo ikke særligt mange! Der var jo ikke nogle spisesteder der havde åbent på denne tid af dagen. Et lidt bedrøvet udtryk kom frem i hans øjne, så kunne de jo virkelig ikke få en bid mad, medmindre de tog hjem til ham.
Der blev bidt lidt i læben, han var ikke meget for det, men han havde jo inviteret personen med til en bid mad "Altså... Klokken er jo faktisk ikke ret mange, så der er ikke lige nogle spisesteder der er åbne. Så hvis du ikke har noget imod at komme med mig hjem, hvis du ikke har noget imod hjemmelavet mad." stille kiggede han ud i mørket, han vidste der var gået et eller andet galt i den sætning.
Som en lyn rammer jorden, ramte en del af hans hukommelse ham ret hårdt. Nøglerne til hans lejlighed lå jo på et af bordene i hans lejlighed. Hvis personen sagde ja, hvordan i al verden skulle han så få fat i dem så de kunne komme ind?

Flynn sendte Jake et drillende smil. Han regnede ikke med, at den anden ville give ham et blåt øje, men man kunne jo aldrig vide. Andre havde før givet Flynn et blåt øje. Ikke videre behageligt. Men som Flynn tidligere havde konkluderet, var Jake ikke farlig. Ikke lige nu i hvert fald. Han kunne sikkert være farlig, hvis han ville, men det gjorde ikke den store forskel lige nu. Tankerne var ved at blive lidt indviklede og langt ude.
Glad for at hans tanker ikke var synlige for andre, sendte han Jake endnu et smil. Derefter kiggede han lidt rundt. De gik den samme vej, som den Flynn lige var kommet af. Så de skulle tilbage til byen. Det gav jo god mening, når de nu skulle have et eller andet spiseligt. Men hvilke steder havde åbne? Det tænkte Flynn lidt over, men han kom ikke frem til noget svar overhovedet. Hans hjerne kunne ikke finde på et ordenligt svar. Det var en smule irriterende. Hvorfor virkede hans hjerne ikke, når han nu havde brug for den? Han kom pludselig i tvivl, om han burde foreslå et eller andet sted, de kunne spise. Hvad nu, hvis det var præcis, hvad Jake forventede? Flynn kendte ikke rigtig nogle steder, og hans hjerne var ikke samarbejdsvillig.
Flynn kiggede kort ned på deres hænder og smilede let ved synet. Han elskede at holde andre i hænderne. Det var hyggeligt. Og gav en følelse af tryghed. Underligt at det at holde i hænder, kunne gøre så meget. Han havde ikke rigtig bemærket Jakes ansigtsudtryk. Han lod blikket glide hen over sine omgivelser igen, men det blev hurtigt kedeligt, så han kiggede tilbage på den højere mand. Som nu valgte at snakke. "Eh...", han kiggede dumt på Jake. Med hjem til ham? En fremmed? Hvorfor ikke. Det var jo ikke første gang. "Hvis du ikke har noget imod det, så vil jeg da gerne med", sagde han stille og sendte ham et sødt smil.

Han åndede lettet op da Flynn accepterede tilbudet, der var dog en lill uro i hans krop som fik ham til at undre sig over at Flynn ikke havde takket nej, skete det ofte at han tog hjem til fremmede?
Tanken om nøglerne kom frem igen, Flynn havde jotakket ja så nu skulle han virkelig bruge de nøgler til hans lejlighed "Hva' lavede du egentlig selv her i skoven?" spørgsmålet var til for at aflede Flynns opmærksomhed mens han stille gik sin lejlighed igennem, i hoved, for at lokalisere sine nøgler.
Han havde hverken lagt dem i soveværelser eller på sofabordet, heller ikke de andre steder hvor han normalt lagde dem, så de kunne kun være et sted, nemlig på køkkenbordet. Et stille nik blev udført med hoved, nøglerne måtte ligge på køkkenbordet.
Byen var kommet til syne og lamperne på sidegaden lyste området op så det blev lettere at se i mærket, synet var dog det samme for ham da hans øjne beholdte hans gode syn som han havde i sin aninagus form. Stien læb stille ud og skiftede over til sidegaden som var oplyst. Sidegaden var ikke så lang, så de blev hurtigt ført ud på en sf de lidt større gader.
Gaden var ret tom, der var næsten ikke et enete væsen på gaden, det var jo også ret forståeligt klokken var jo knap nok fem, måske mindre.
Der var stadig et godt stykke vej hen til bygningen hvor lejligheden var.
Han gav slip på Flynns hånd da han syntes at hånden var blevet lidt for varm, blikket var fastlåst på bygningernes tage da han søgte efter den høje bygning "Er der egentligt noget som du ikke spiser eller ønsker du noget bestemt mad? Måske en livret? Bare sig til, for jeg er ret skrap i et køkken." han smilede.skævt over til Flynn, øjnene havde fundet den høje bygning der var sværd at se i mørket.