A new person in the woods //privat=Koishite//

Sted: skoven
Klokken: lidt før midnat ca. 23:54
Omgivelser: en mørk skov, en lille bæk, ingen væsner lige i øjeblikket.
Vejret: Bidende koldt,

En skikkelse sad oppe af et træ. Duften af menneske lå domineret i ham, men man kunne stadig dufte den svare søde duft af det 'gode' væsen folk kalde engle. Han vidste ikke selv noget om denne engle halvdel som lå skjult i ham og havde heller ikke den store lyst til at finde ud af hvorfor han kunne ting som normale mennesker ikke kunne. Naoya, som han hed, var i stand til at skabe elektricitet, så han havde svært ved f.eks. at give hånd til nogen da de bare ende med at få et ordenligt stød, men det er heldigvis helt uden for livsfare.
Naoya kiggede oppe på den stjerneklare himmel.. der var stille.. næsten alt for stille få hans smag. Det eneste man kunne høre var den stille vind og en ugle. han kunne jo gå hjem? ja vis han da viste vejen tilbage. Han var lige flyttet til byen og derfor havde han let ved at fare vild og nu hvor natten var faldet på var det da helt umuligt at finde tilbage.
Naoya kende godt til alle de væsner som gemte sig i blandt mennesker, engle, djævle, vampyrer og de mange andre racer.

Koishit kom gående ind i skoven fra søen. Hans øjne var røde som betød at han var tørstig efter menneske eller engle blod eller vis han var heldig beggedele og ganske rigtigt at duft anerkendte hans terroi med at der var en. Han satte op i fuld speed og kunne nu være over alt. over den, bag den alle vegne. Men alligevel andgribe når chancen var ude. Han ville andgibe når han mindst ventede det. Hans susen gav kund gang i baldene på træerne men ellers over alt

Hvor var livet dog deprimerende når man ikke havde et mål med det. Nao's langærmet hættetrøje skjulte de mange blå mærker, som han havde fået af hans voksende storebror. Hver gang at hans storebror blev fuld, ende det med at Nao fik tæsk over de mindste ting, som at kigge for længe på ham, eller vis han nu gik i en forkert farve tøj. Hans forældre viste intet om dette, for de boede jo i England.
Vinden stoppede og det fik ham til at slå øjnene op og kigge rundt. Noget var galt, dyrene eller uglen var stoppet med at snakke og træerne var også alt for stille. Nao var ikke bange, men han brød sig ikke om ikke at vide hvem som iagttog ham. "hvem der?!" spurte Naoya med en kølig dog skarp stemme.

Han løb i enorm fart så man ikke kunne se ham hen og slå ham i hovedet og hurtigt vidre men ikke længere en at han ikke ville kunne se ham. Koishite løb bare frem og tilbage og lod bladene afsløre hvor han løb. Han gjorde glar til et bid men goldte stadig lav profil indtil han have haft ham bidt.