Uventet møde

S: værtshuset, ved baren
O: en masse fulde mennesker
T: tæt på midnat


Oppe ved baren sidder der en ung kvinde. Hendes blå hud falder lidt ud, men eller ser hun ganske normal ud. Hun sidder helt stille, og ser ud til at befinde sig et andet sted.
Titania ved ikke hvad hun laver her. Hun havde vel egentligt bare brug for at slappe lidt af blandt andre mennesker, men nu sidder hun bare her, uden at nogen lægger mærke til hende. Hun bestiller et glas til, og bestemmer sig for at det skal være det sidste. Da bartenderen sætter det ned foran hende, kan hun høre døren smække. Endnu en gæst er trådt ind på værtshuset.

Manda gik rundt i Terre, en mørk by, men også utrolig livlig. Det var ikk engang midnat, men allerede var byen fuldt med fulde og dansende mennesker. Der var kø til det hele, stripteasen, diskoteket. Han smilede opgivende, selvfølgelig var der også høj larm fra det hele. Han kiggede sig rundt, han trængte til at finde ly for regnen der var ved at skabe sig i himlen.
Han sukkede stille da han opdagede hvad der var tættest, og heller ikk havde en kø. Baren. Han gned sin tinding, den fjende han altid havde haft. Han gik hen til døren og åbnede den, han gik ind og kom til at smække døren. Ups. Han trak på skuldrene og fandt sig et ledigt bord i et hjørne. Hans gule øje(venstre) skimtede sig rundt i lokalet, mens hans sorte øje undgik øjenkontakt med enhver sjæl i rummet. Han satte sig ned og kiggede sig omkring, folk stirrede og snakkede videre på samme tid. Han satte sig til rette og fik lænet sig tilbage.

Hun kunne høre at folk dæmpede sig et kort øjeblik. I det korte øjeblik fornemmede hun at de snakkede om den person der lige var trådt ind. Det var ikke alt sammen godt det de sagde. Hun kunne mærke at hun begyndte at blive nysgerrig, men hun ville ikke bare vende sig om. Hun overmanede sin nysgerrighed og besluttede sig for at gå hjem. Så hun rejste sig, på en (næsten) helt afslappet måde, tog et par vaklende trin hen mod døren ud, og faldt så så lang hun var. Okay, måske havde hun undervurderet hvor meget hun havde fået indenbors. Det her var bare pinligt. Hun kunne se et par stykker der var ved at rejse sig, men da de fik øje på noget eller nogen bag hende, satte de sig igen. Mystisk. Men hun lagde ikke så meget mærke til det, da hun kunne mærke sin bevisthed forsvinde. Det sidste hun så var et gult øje.

Han lænede hovedet en smule tilbage og lukkede øjnene. Han kedede sig, han hadede endda den utrolige stank af sved og alkohol. Han sukkede stille, med en forstærket lugtesans, var det ikk ligefrem en tur til forlystelsesparken eller noget. Han åbnede øjnene efter noget tid, han kiggede sig rundt. De var så småt begyndt at ignorerer at han var kommet ind, men han kunne sagtens se på dem at de foragtede hans øjne. Han smilede lidt næsvist til dem, at de frygtede ham, var vel ikk hans problem?
Han kiggede mod en der rejste sig fra baren, hun så vist ud til at være for fuld. Det kom som et lille chok for ham at se hende vælte, han rejste sig op og gik hurtigt hen til hende. Det var underligt at ingen havde gået hen til hende, de satte sig endda ned efter han havde rejst sig og gik hen til hende. Han sukkede stille og bukkede sig ned til hende. Hun så ud til at være faldet sammen, da hun havde lukkede øjne. Han gned sit hoved og løftede hende derefter op i armene. Han gik mod døren og kom udenfor med hende. Måske trængte hun til frisk luft? Han gik hen af fortovet, tænkte hvad han skulle stille op med hende. Han kunne ikk efterlade hende, men han havde egentlig heller ikk et sted at tage hende med til... Udover et hotel, men det ville hun nok misforstå, så det var nok heller ikk smart.

der gik et stykke tid inden hun blev bare en lille smule klar i hovedet, og da hun blev det kunne hun først ikke finde ud af hvad der foregik. Hun kunne mærke at hun bevægede sig, men forstod det først da hun kiggede op og så at hun blev båret. Hun kiggede undrende op på ham, og kunne huske at hun havde set hans gule øje, lige inden hun besvimede. Der gik lidt tid inden hun kunne snakke. "hvad laver du?" spurgte hun med en stemme der skulle have lyt rolig og velovervejet, men som lød alt for snøvlende og usikker. Han svarede hende ikke til at starte med, blev bare ved med at gå. Hun begyndte at blive vred, og kunne mærke at vreden hurtigt gjorde det af med alkoholen (en evne hun havde været hurtig til at finde ud af). Hun begynde at vride sig.

Han gik videre, han kiggede nogle få gange på hende. Han skulle være sikker på at hun også havde det godt, eftersom hun nok var godt fuld og nemt kunne få kvalme. Han gøs lidt ved tanken, han havde ikk helt lyst til at få hendes bræk ud over sig. Han smilede stille over at kunne mærke hendes bevægelse så småt begyndte at komme frem igen, i stedet for den stille stilling i hans arme. Han begyndte at kigge rundt, han måtte finde på noget til et sted hun kunne få lov at hvile sig lidt. Det ville være nemmere at spørge hende hvor hun boede så han kunne få hende hjem. Han hørte hendes stemme, men han var for optaget i sine tanker om hvad han skulle gøre af hende til rigtigt at høre efter. Han blev en smule undrende da hun begyndte at vride sig, han holdt bedre fast i hende. "Lig stille, jeg forsøger kun at hjælpe dig!" snerrede han lidt. Han kiggede strengt på hende, men hans gule øje gav et dræbende blik fra sig, mens det sorte gav et irriteret.

Hun forstod ham ikke. Hjælpe hende? Men hvorfor ville han så ikke sætte hende ned?! Men ud fra udtrykkende i hans øjne, kunne hun gætte sig til, at hun hellere måtte opføre sig pænt.... Indtil videre.... Men hvis han begyndte at bestemme over hende, så skulle han få nogle ting at vide! Hun lå stille og surmulede, mens han blev ved med at gå. Gad vide hvor de ville ende henne? Hun havde aldrig været i denne del af byen før....

Han kiggede stille på hende, han sukkede lettet da hun gjorde som han sagde. Han ville ikk have at hun gik og så faldt om igen, han vidste ikk om hun havde slået hovedet da hun faldt, eller om det var fordi hun var for fuld til at kunne holde sig vågen. Han smilede opgivende da hun begyndte at surmule, en lille surling... Han kiggede sig omkring og tænkte stille. Han kiggede på hende, "Hvor bor du? Så jeg kan få dig hjem..." spurgte han. Det var enten hjem til hende, eller på et hotel hvor alle ville misforstå situationen, så det var vel hendes valg. Han fik hende kastet en smule op i luften, så han bedre kunne have fat i hende. Han kiggede undrende på hende, "Hvorfor faldt du overhovedet om?" spurgte han.

Hvor hun boede? Men han kunne da ikke bære hende hele vejen! "Jeg bor sådan set ude i skoven, men du kan da umuligt bære mig hele vejen! Og er det ikke ret tydeligt hvorfor jeg faldt om? jeg havde muligvis fået lidt for meget.... Men jeg har det fint nu, så vær sød at sætte mig ned!" hendes stemme rystede kun en lille smule.

Han kiggede stille på hende, han ventede stille et svar på hende. Da hun sagde skoven vendte han om, det var ihvertfald den forkerte vej han var ved at gå. Han smilede opgivende til hende, "Jeg kan sagtens bære dig, du vejer ingenting." sagde han. Han tænkte lidt og rystede på hovedet over hende, "Netop, derfor kan det være at du bare falder om igen, man ved aldrig hvad der sker når man har fået for meget..." svarede han og gik videre. Han kiggede sig stille omkring, nogen folk kiggede på dem, men de vendte blikket igen hvis han kiggede tilbage. Han grinede let og kiggede ned på hende, "Du skal ikk være bange for at jeg gør dig noget, eller hvad end der er galt..." sagde han og fik et undrende udtryk.

hun så forbavset på ham. Bange? det havde hun end ikke tænkt på at være. det var et eller andet ved ham, der fik hende til at føle sig tryk, selvom at hun kunne se at alle dem omkring dem trak sig tilbage, så snart han så på dem. "jeg er ikke bange!" sagde hun med eftertryk til ham."jeg kom bare i tanke om, at jeg teknisk set ikke har et hus lige i øjeblikket" det sidste sagde hun med en snert af bitterhed, og en stille tanke til sin bofælle.