Uventet besøg*Malakel the Vanquished

Tid* 20:00
Sted* langt inde i skoven i en lysning som ikke er skabt af naturen selv
Omgivelser* hans hytte samt brændeskur og forskellige figur lavet af træ
Vejr* mørkt men lunt

Mørket havde lagt sig over skoven som var ret fredelig denne aften, natte dyrene var på vej frem imens andre dyr var faldet til ro i deres skjul, her var ikke mange lyde blandt anede end fra et par ulve samt ugler og små piv fra mus og et par krig fra nogle flagermus i det fjerne, vis mand vandrede i meget lang tid ville man til sidst komme så langt ind i skoven at man ville støde på en mystisk lysning som ikke så helt naturlig ud dog var græsset grønnere her og buskene i kanten af lysningen var sundere samt stører desuden så træerne mere sunde ud imens her intet ukrudt var. Over i hjørnet af lysningen stod et en smuk hytte lavet ud af træ, den var rimelig stor og havde endda en terrasse samt et lille brændeskur som lå ind til skoven, taget var lavet af træ hvor der var lagt grene med blade ovenpå samt at der vokse en slyngplante over hele taget som gjorde det vandtæt samt mere grønt at se på, bredderne huset var lavet af var slebet helt glatte og terrassen var dækket af et halvtag som var lavet af mange bjørneskind som var syet sammen, det blev holdt oppe af to smukke pæle som var fyldt med masser små figur samt dyr som næsten fortalte en historie, desuden var døren også fyldt med disse figur, der var lavet to vinduer et på vejr side at døren de begge var fra et gammel skib og derfor ko øjne som det nu blev kaldt. Op fra taget ku en sten skorsten ses hvor en klar røg sivede op af og forsvandt ud i mørket, de figur der stod midt ude i lysningen forstillede enten bjørne eller ulve, disse figurer var utrolig flotte samt detaljeret og lignede på en prik det dyr de nu sku ligne. så var spørgsmålet hvem boede her? og havde denne person fået lov af landets hersker, eller vidste herskeren, intet om dette smukke sted? det var et stort spørgsmål, man ville ikke finde dette sted lig med det samme da det lå godt gemt dybt inde i skoven. Dette sted var lavet af en gammel dværg med navnet Cornelius denne dværg var meget kendt af sit folk, fordi han var blevet udstødt på grund af mange årsager, dette var sket for over 300 år siden og al den tid han så havde brugt alene var på denne hytte som nu var hans hjem, han nød faktisk luvet alene her og tjente godt på at sælge de ting han nu lavede af træ på det mørke/sorte marked, dog havde han faktisk igen tilladelse han havde ikke tænkt over at herskeren måske ikke ønske ham her han havde så meget andet at tænke på, så som at hjælpe planterne samt at lave ting af det han elske højt nemlig træer han ejede ikke genet til at lave våben var meget bedre til at skabe ting ud af træ. Inde i hytten på en stol lavet af træ sad hyttens ejer og drak af et stort krus mjød dog stod der en vandflaske ved siden af, hans hytte var indrettet i et stort rum som bestod af et lille køkken samt en stue og et soveværelse, køkkenet bestod af tre borde samt et lem i gulvet som førte ned til et lille spisekammer, så var der et lille bord samt tre stole midt i rummet, stuen bestod af en bænk lavet af træ samt et sofabord og en bogreol fyldt med bøger. Så var der soveværelset som bestod af en seng også lavet af træ dog var der lagt masser tæpper samt dyreskind på for at ku ligge blødt samt holde varmen, mere var her ikke når jo her var også en lille sten oven hvor to brændeknuder lå i imens flammerne dansede om det og fik det til at varme rummet op. Alle vægende var dekoreret med figurer samt dyr desuden hang der et par dyre kranier, i hjørnet af hytten for enden af seng stod en kiste hvor alle hans våben lå i samt udstyret til at skære i træ, alt dette var Cornelius hjem noget han var stolt af. Corn var en høj dværg med en robust samt muskuløs krop med en lysebrun hud som var ret slidt, han var iført en bluselavet af læder samt et par bukser lavet af en gammel sæk udover det sad der to plader på hans skulder lavet af metal, om hans mave sad et bælte hvor masser af knive samt læderposer sad fast på dog havde han ikke sin økse på ryggen for han var jo indenfor og på fødderne bar han et par lædersko, hans hænder der holdt om kruset var store samt slidte med masser rifter samt jord under de flosse negle. Hans ansigt var bredt samt ovalt, hans hår var orange samt klippet i en hanekam som endte i en lang fletning som gik ham helt til røven, udover det havde han et tæt samt tykt skæg samt et overskæg der gik ud i to fletninger(avatar kan ses) så havde han også et par pjuske øjenbryn, men det mystiske var hans øjne som havde to farver det ene var gult imens det andet var grønt udover det havde han et ar på panden som var formet som to lyn som fortsatte om til hans baghoved hvor det bredte sig i et mystik mønster. Corn brummede let for sig selv imens han nød sin mjød samt freden efter en lang hård dag, han kløede sig let i skæget imens han igen tog en tår af mjøden for så at sætte den fra sig og vandre hen til bogreolen hvor han fandt tyk bog frem for så at sætte sig på bænken og slå op i bogen, han begyndte så roligt at læse uvidne om hvad der var udenfor denne nat.

//har du glemt mig//

Nattens lunefulde sødme gled ind over landet, og som de sidste stråler fra hendes broder der så bragt havde kæmpet for endnu at holde sig i live, og fordrive mørkets væsener. Nattens og djævelens yngling. Genganger, de udøde hvis øjne lod sig åbne brat nu da solens stråler ikke længere kunne true deres eksistens med en aske død. Men ikke blot de udøde holdt af den kølige elskerinde, der oplyste skov, bygninger, mennesker, og umennesker op i et blå hvidt skær, som lagde hun et hvidt tæppe over verden og lod det blive indhyllet i en nattelig elskov, som kun hun kunne byde dem, for hun vækkede ikke blot sine skabninger, men lullede ligeså andre i søvn med sin stjerne klare himmel.
Og det var midt i denne poetiske natte stund at heste hove slog hen over muld jordens overfalde, imens at hjul snurrede rundt i en hastig fart, netop som de heste der var spændt på den mørke karret susede imellem træerne. Det lune vejr, i en kombination med en pulserende kulde der kom fra denne karret selv, fik en diset damp tåge til at trække sig efter vognen, som et køretøjs forurenende udstødnings rør.
Kareten der havde retning imod en del af skoven dybe hjerte, var sort, men dens skellet sad uden på selve vognen, og kanterne af den meget bizarre og grove firkant der udgjorde vognens hoved, lod sin opbygning af hvide elbens knogler komme til syne. Den sorte farve der beklædte kareten udefra, havde ligeså et særpræg af noget.. udstrykket over sig, som havde nogen taget et stykke hud, og strukket nok i det til at det kunne dække så meget af kareten så muligt. På hvad man kunne kalde kuskens plads, førersædet, sad en sort beklædt skikkelse ligeså, dennes udseende var gruopvækkende fra de almene folk i Di Morga der ikke var vant til dæmonernes genbrug af døde individer. Denne mand, kvinde, ting, lignede en sammensætning af forskellige raser der var blevet syet sammen med tydelige sorte sting, som havde nogen villet lege Frankenstein, og skabe et uhyre der kunne skræmme livet af små børn. Denne person havde et grufuldt ansigt, næsen sad skævt, øjnene sad ikke parallet, og munden var forvreden imens at venstre side af læberne nærmest var vokset indad, så der ikke var nogen læber i den ene side. Selvom dette individs grufulde udseende var makabert, så havde denne også noget ynkværdigt over sig: dens kutteklædte krop og pukkelryggede kropsbygning fik en til at tænke på en misforstået krøpling der blot var endt i hænderne på en gal mand. Desværre var dette individ et produkt af Abbadon, og derved kunne man konstatere at der ikke fandtes noget som helst misforstået! Et uhyre, var hvad denne ting var, og et uhyre ville denne for altid blive!
Kareten stoppede som den nåede sit mål, og de sorte heste med rædselsvækkende skarpe tænder, og røde rovdyr øjne, stejlede i det de stoppede uden for en hytte der lå gemt i midten af skoven. Omringet var denne hytte af træ skulpturer af dyr, af forskellig art, der i sig selv var smukke, og mærkværdige. Dog var der måske en smil i manges hjerte om personen der gjorde dette visit ville sætte pris på noget så… simpelt.
Den forvredne kusk, hoppede ned fra sin post, efter at have fået hestene til at falde til ro, og åbnede karetens dør, imens han ærbødigt bukkede sig så meget han kunne og rakte en hånd hen imod hyttens dør.
,, Masstter..”, spruttede han, så spyt og savl stod ud fra den forvredne mund.
På et sprog som kun dæmoner ville forstå, Abyssel, en blanding imellem en klikken med kæberne, en hvæsen og en knurren. Renblods sproget, dæmon hierarkiets stolthed.
Der kom en knurren inde fra karetens mørke rum, i et par sekunder inden t et par lysende grønne øjne kom til syne derinde fra. Som en slange der åbnede sit observerende blik inden den besluttede sig om den ville hugge eller ej. Inde i disse grønne øjne kunne man skimte guldne strejf af en gullig farve, der blandede sig med den grønne på en flaksende måde. Lidt som om at farvespillet i sig selv var levende og debaterede hvorvidt den ene måtte overtage den anden.
En højlydt knurren blev igen udløst derinde fra, og vognen lavede en knagende lyd som en næsten to meter høj herre trådte ud fra mørket, og blev badet i nattens elskelige kys. Iført et tæt sidende jakkesæt, der ligesom karetens udseende havde et udseende der fik en til at tvivle på om det var stof eller hud materialet var fremstillet af. Over brystkassen ville noget glimte lystigt i det hvis sker, et ægge formet vedhæng, der var spændt fast i en sølv kæde som syntes at holde skulder stykkerne af smokingen sammen.
Med en meget utilfreds knurren, ville denne herre sparke til kusken der meget hurtigt gav et hæst piv fra sig, og faldt sammen, imens den hvislede undskyldning efter undskyldning.
Den grøn-øjede herre lod derefter sit blik falde over træ hytten, og hvis ikke dværgen allerede var trådt ud af sit bo, ville Ma’lakel gå op til hoved døren og lavede præcis tre hårde bank.

// Sowwie ^^''.. mit tastatur fuckede pludselig op o.o.. men nu er jeg done :D og nej har ikke glemt dig ^^.. bare haft meget travlt.