Et uventet møde(Hana)

S: Hana's hjem, den store villa
T: kl. 23.30 om aftenen
O: Stranden som huset ligger ved
V: Stjerneklart med en blid brise.

________________________________________________________________________

Zack var endnu engang taget ud på en af hans udflugter væk fra lejligheden. Han havde det bedst når han kunne være ude i det fri, og det kunne han jo bedst om natten da han ville dø i sollys.
Zack havde tænkt lidt over hvor denne nats eventyr skulle gå hen, og han var kommet frem til at han ville besøge Hana. Hun havde sagt til ham at han kunne besøge hende når som helst, og han havde jo ikke rigtigt andre venner end hende så han kunne jo lige så godt besøge hende.
Det tog ikke Zack så lang tid at finde huset, eller villaen var det jo. Det var større en han havde forventet, man kunne godt se at Hana's familie var ret rig. Det ændrede dog ikke nogen af Zack's opfattelser af Hana.
Zack kiggede lidt rundt og besluttede sig om at han ville finde selve Hana's rum i stedet for at skulle til at banke på hoveddøren. Han brugte en af hans vampyrevner og blev derefter usynlig. Han vandrede lydløst rundt om huset og da han nærmede sig siden mod stranden, kunne han høre melodien fra et klaver og en sangstemme så blid og ren som den kølige aftenvind.
Zack kom endelig om på strandsiden af huset og så Hana sidde inde på sit værelse, foran sit klaver og iført en hvid natkjole med håret hængende frit, mens hun synger og spiller en sang.

https://www.youtube.com/watch?v=7bCKBHvpNSg&feature=related

Hana ville ikke kunne se Zack endnu selv hvis hun kiggede direkte mod ham, han var trods alt stadig usynlig. Zack smilede og lyttede til hendes sang mens han nærmede sig værelset med de åbne døre. Først da sangen er slut og han står lige uden for hendes værelse, ophæver han usynligheden og smiler venligt til hende, i håb om ikke at forskrække hende. "sikke en smuk sang" siger han så kort, da det ikke var sikkert at hun havde lagt mærke til ham endnu.

Hana lod sine hænder glide elegant over klaveret så de lavede nogle smukke blide tonere, dette klaver passede utroligt godt til hendes musik, hun smilede blidt da en vinden blæst mod hendes ene siden, hun lod en hånd gled igennem hendes hår, så det kom bag hendes øre igen og ikke var foran hendes ansigt.
hun kørte nogle skridt fra sin dør og vendte blikkede mod Zack, vinden blæst endnu engang mod hende, så hendes ansigt bliv tydeligt, værelset var mørkelagt.
Det kan kunne se var et kæmp rum, med smukke malerier som hang rundt omkring, en smuk sminkebord, et klædeskab, et skriveborder, en kæmpe himlen seng og dette smukke klaver som hun sad ved, alt var næreste special lavet til hende, som om person var forelsket i hende eller som om han vil vise hende frem i de rigtigt omgivelser, da man ikke mærkede som et hjem eller en varm fra rummet, dog en blidhed var der her.
Et smil lod sig breddes på hendes ansigt ved syne af Zack "Jamen godaften" sagde hun, vis han var opmærksom på hende vil han ligge mærke til hun gemt sin ene fod for ham, som om hun gemt det, dog kunne han se et nyt plaster i hendes panden og en smule af hendes blod, som om der var et frisk sår på hendes panden, men hendes smil var det sammen blidt og beghagelig som sidste.

Zack smilede tilbage til hende da hun pænt og smilende bed ham godaften. "godaften" sagde han blidt igen. Han kiggede sig omkring i det store værelse, lidt forbløffet over alle de smukke ting.
Zack kiggede lidt på hende igen. Det var som om der var noget der havde ændret sig siden sidst han så hende. Han begyndte stille og roligt at gå hen imod hende, kan kunne nu med tydelighed lugte at Hana var blevet såret, for luften af blod var langt kræftigere end normalt.
Zack så plasteret på hendes pande og tog de sidste par skridt frem mod hende, han havde endnu ikke lagt mærke til at hun skjulte hendes fod også. Zack lod en af hans hænder kærtegne hendes ene kind, han holdte hendes hoved rettet mod ham, han smilede ikke så meget lige nu og hvis han endelig gjorde så var det et falsk smil. "hvordan er du kommet til skade?" Spurgte han så blidt, han forventede et svar.
Han kunne ikke få hendes sår til at hænge sammen med hvad han vidste om Hana, med det som hun lavede til hverdag var det unormalt at have et sår sådan et sted.

hun så han nærmede hende, mens hendes blik forbliv roligt og blidt, hun lagde hovedet på skrå da han spurgte om hvordan hun var kommet tilskade, det som kom mest bag på hende var hans tone og hans smil, det var falsk , hun smilede blidt og lagde en hånd over plaster "Jeg faldt" sagde hun og smilede, men kunne høre der var noget falsk over det, men samtiden ikke helt, som om hun undlod at fortale resten, vidste han læst hendes tanker vil han dog høre, Min værge bliv vred over at hans ting ikke adlyd eller kom forsten hjem, kan hjælp mig til at falde, ned af alle trapperne. hun så mod ham med rolige øjne selvom hun tænkt det, hun lagde hovedet mod hans hånd som var ved hendes kind, hun lagde sin hånd mod hans og så mod ham...
vis han opdagede det var der noget jern omkring hendes ankeled, hun var i lænkere

Zack så Hana dybt i øjnene og vidste med det samme at hun skjulte noget vigtigt. Det var tæt på at han af ren refleks havde læst hendes tanker men han holdte sig selv fra det, selvom det nok havde været det letteste. Han ville jo helst ikke krænke folks privatliv alt for meget og ifølge ham var en persons tanker det mest private sted, og hvis man ikke kunne have sine tanker for sig selv kunne man jo aldrig føle sig fri.
Zack kiggede bekymret på hende over tanken over at der måtte være noget vigtigt som gjorde hende meget trist og muligvis skadede hende. Han lod hans hånd glide lidt om bag hendes hoved hvorefter han flyttede det lidt mod ham mens han selv lænede sig ned mod hende og gav hende et kram. "Hvad er det som du helst ikke vil fortælle mig?" spurgte han så stille med et bekymret toneleje. Han ville have at hans eneste ven skulle have det så godt som muligt og ikke blive nødt til at smile falsk for at andre ikke skulle bekymre sig om hende.
Han havde endnu ikke set hendes ankel endnu men han var ved at være tæt på at opdage at der var et eller andet galt som han havde overset.

Hun så mod hans øjne, hendes var rolige og ikke spørger afslørende, hun lod et lille grin komme frem mellem hendes læber, da hun mærkede hans urolighed for hende, men lidt efter så hun ned med øjne som skyldt noget men vil ikke fortælle det. men derefter så hun op på ham med rolige øjne "Pleas lad være med at spørger, vis jeg fortællet det, vil du aldrig se på mig, som du gøre nu" hun lagde en hånd mod hans kind og nussede hans kind "Okay" hun sætte sig igen ned på bænken, men uden at kæde omkring anken var ubehagelig, hun sætte sig og smilede til Zack "Sæt dig, så vil jeg lær dig en sang" sagde hun og undgik nu helt at svare på hans spørgsmål, men hun havde vidste at der var mere til det en som så.
hun sad nu bare og ventede på at Zack sætte sig, alle lod det ligge når hun sagde det på den måde, så hvorfor skulle Zack være anderledes end det, han elskede hendes musik, så længe han kan høre det, vil han nok var tilfreds, med den tanken begyndte hun at spille et kort spil... og ikke nok med det, så sang hun igen for ham.... men der var mere i hendes sangen, som om hun vil fortælle ham noget.. men stadig så virkede det som en fortryllede hun normale sang

https://www.youtube.com/watch?v=RpEoMe4a0IE&feature=related

Zack sendte et falsk men venligt smil tilbage til hende og satte sig så ned på bænken ved siden af hende. Han kunne se på hende at hun virkeligt ikke havde tænkt sig at fortælle ham noget lige nu, og det accepterede han så.
Zack kunne stadig mærke omkring hende at der var noget han ikke havde lagt mærke til det, men da hun begyndte at spille og synge kom han lidt væk fra det igen. Hendes stemme fortryllede ham nærmest og fik grebet alt hans opmærksomhed, men han lagde dog hurtigt mærke til at det ikke var et helt tilfældigt sangvalg. Der var noget mere over den her sang, noget trist. Ud fra hendes sangvalg valgte Zack at tro på at hun prøvede at fortælle ham lidt om hvor trist hendes humør egentligt var derhjemme og om hvilken trist fortid hun måske også havde. Det undrede dog Zack lidt at hvis det hele var så trist, hvorfor smilede hun så til andre hele tiden?
Da sangen var slut, sad Zack og kiggede på hende med et meget bekymret blik. Det var som om han prøvede at fortælle hende at han virkeligt gerne ville høre mere om det, selvom hun måske troede at Zack ikke ville se på hende med de samme øjne som nu.

hun stoppede med at spille og pustede lidt luft ud mens hun sukkede dybt, mest af det var svært for hende at synge den sang, med sande følelser, hun sad og kiggede lidt ud i rummet, mens hun mærkede Zack bliv ligge på sig igen.
hun vent blikkede mod ham og da hun opdagede hans bekymret blik lyd der et chok fra hendes læber "Lad mig vis dig noget, som fortæller mere end mange orde " sagde hun og så ned mod sin fod.
Der gik noget tid og rummet bliv stilhed i sig selv, hun løftede sin fød og man kunne nu høre noget jern som bevægede sig mod hinanden, da kom et lille suk fra hende "Klar til chokket" hun flyttede sin kjole så hendes ben og lår bliv synlig for ham, hun havde en flot figur og var enligt ret lys i huden, men så stadig blød ud, men omkring hendes ankel sad en jernkæde fast låst og var sat fast til væggen, hun var fanget, som om hun sagde hun tilhørte en, som i hun var slave eller var solgt til en... hun så ned med trist øjne og løftede længere op i sin kjole, hendes lår var nu synlig, og små frygte .... SLAVESMÆKRET ....

Zack smilede let da hun forstod at han godt ville have mere at vide. Zack fulgte hendes blik ned mod hendes fod og da hun så flyttede lidt på hendes kjole blev Zack lidt chokeret. Han så kæden om Hana's ankel, og blev endnu mere chokeret da han også så slavemærket. Mange ting kunne hun være siden hun var i en rig familie, men han havde aldrig gættet på at hun var en slave i familien.
Zack kiggede tilbage op på Hana med blik der viste bekymring for hende men også et der sagde at han gerne ville hjælpe hende. "Jeg kan godt fjerne kæden.. men.. ved jo ikke om det bare ville gøre din situation værre.." sagde han så med en lidt trist stemme, men på samme tid venlig og hjælpsom. Han ville virkeligt gerne hjælpe hende.
Zack tog hendes ene hånd og holdte let om den med begge hænder, hans hænder var meget kolde, selv for en vampyr at være. Han kiggede op på hende med et spørgende blik, som for at sige at han gerne ville hjælpe, men hun skulle bare sige hvordan han eventuelt kunne hjælpe hende i denne sag.

hun mærkede hans hænder omkring sine, de var mere kolde end normale vampyr, det tænkt hun enligt os, hun lod en hånd på hans ene og smilede til ham, hun havde det blid smil som var roligt... som om hun sagde det okay, jeg klar det...
hun flyttede sine hænder fra hans og lagde den en mod hans kind "Zack, det vil gøre det værre, jeg er blevet slave af en grund, ikke begrund af penge, det er jeg vel, men ikke for mig selv, men for" hun så ned og sukkede dybt "Jeg solgt mig selv, for min families skyld, så længende jeg spiller og min herre følger jeg tilhøre kun ham, vil min familien få penge og en uddannelse" hun sukkede dybt, hun havde solgt sin lykke for sin familie skyld.
hun slap hans kind og lod sig fald indtil Zack, vis han lagde armene omkring hende, vil han kunne mærke hendes krop rystede af frygt, hun begravede sit hovede mod Zack bryst "Det du kan gøre for mig, er bare at hold mig" hun havde en hæs stemmen, som om hun skulle til at græde eller bare var utrolig trist. hun havde været bange lige side hendes herre havde skubbet hende ned af trapperne som staf, for han mistede følelsen at hun tilhørte ham.

Zack kiggede bekymret på hende og lidt trist for hendes skyld, da hun fortalte om grunden til at hun var en slave. Han synes at det var modigt gjort af hende at sælge sig selv for hendes families skyld. Men samtidig ville han ønske at det ikke havde været grunden, da han virkelig ikke ville kunne befri hende så længe hele hendes familie afhængt af det.
Så snart Hana faldt ind mod ham, greb Zack hende og lagde armene omkring hende. Han kunne tydeligt mærke hvor meget hun rystede, og han tænkte straks at det ville være bare lidt bedre hvis det ikke var lige så koldt at ligge ind mod ham. Zack fik derfor en lille varm brise til at blæse rundt om dem og Zack's hud fik en lidt mere normal varme, i stedet for den meget kolde temperatur fra før. Samtidig holdte Zack hans ene arm på den nederste del af hans ryg mens den anden arm var om den øverste og hvilede med hånden på hendes hoved, som for at støtte det ind til sig og trøste hende lidt.

hun mærkede vinden mod sit hår, den varm brise virkede overnaturlig men samtiden rar og beghagelig mod Hana hud, hun lagde dog hurtigt mærke til at den varme Zack iskolde hud op, så det beghagelig for Hana at stå op af hans krop, hun havde enligt været lige glad med kulden, men vidste hun kunne bliv slemt syg, vis hun stod for tæt til en vampyrs kolde hud, et menneske var svag væsner og blev nemt syge, så hun var taknemlig for han gjorder det.
hun lagde sin kind mod hans krop i sted for hendes ansigt, hun smilede blidt af hans valg, han lod hende stå der. Hana vendt ikke blikke som sad mod hendes væk, hun kunne enligt heller ikke rigtigt høre et hjerte slag fra Zack *en af de mange ting ved en vampyr* tænkt hun og lod efter lidt tid, hvor de havde stået sådan.
Hana vendte blikkede mod Zack ansigt og lod et smil bredde sig "Tak Zack, er mere rolige nu" han kunne mærkede hendes hjerteslag mod hans hud, Hjerteslagen var blevet rolig igen, men hendes krop rystede stadig af små frygt "Nogle gang forstå jeg ikke grådigheden ved menneske racen" sagde hun og lod et suk komme fra sin læber, hun lagde hovedet mod hans bryst igen og lukkede øjne i "Så, beroligende og rart" mumlede hun lidt, hendes duft af blod hang stadig ved hende, men hendes krop bliv roligere og roligere

Zack var meget trist over Hana's situation, og det ville egentligt virke lidt underligt. Normalt tænkte vampyrer jo ikke på andre end dem selv. Så det var meget usædvanligt at Zack tænkte på et menneske som noget lige så vigtigt som ham selv eller endnu vigtigere.
Zack kiggede ned mod hende og lod et lille venligt smil brede sig da hun sagde tak. "Det her er da det mindste jeg kan gøre" sagde han så inden han holdte hende helt ind mod ham igen da hun fortsatte samtalen, han gav hende nærmest et stort omsorgsfuldt kram.
Zack nød at han i det mindste kunne gøre det her, og være omsorgsfuld over for hende, men han var ved at få et problem. Han kunne snart ikke holde tørsten tilbage mere, hendes blod duftede simpelthen bare så sødt, og han havde ikke fået noget blod i lang tid, så det virkede endnu mere fristende af den grund.

Hana havde helt glemt om at sidste gang havde han fortalt at han var blevet fristede af hendes blod og at han sultede efter blod i det hele taget da han ikke havde fået noget i et stykke tid, hun lagde armene omkring hans bryst, så godt hun nu kunne, da han var store i kropsbygning end hendes armene var lange i stedet for at holde omkring sin håndled, holdet hun let fast i hans tøjre, hun blev stående sådan lidt men lukkede øjne "Havde helt gemt hvor godt det føles at blevet holdt om" sagde hun svagt mod hans krop, han lagde dog ikke mærke til hun små rødmede, hun synes det var en smule flovt at komme i tanke om hun savne at blev holdt, men han kunne dog høre hendes hjerte slog en smule hurtigere, gjorder også at hendes blod løb hurtigere rundt i kroppen og vil nok tiltage ham mere end før.

//DU gøre bare hvad du føler Zack vil gøre, Så bliver det altid sjovere i emnet ^^//

Zack holdte hende tæt ind til ham, det føltes godt for ham at kunne hjælpe hende, bare på en eller anden måde, også selvom hendes blod duftede så godt at han uden selv at lægge mærke til det, fik gået lidt ned i hug for at kunne kramme hende ordentligt med hendes hoved ved siden af hendes hoved. Det var et instinkt i ham der havde taget lidt over, for ved at kramme rigtigt kom hans mund jo tættere på hendes hals, og det ville derfor være lettere at bide hende. Zack mærkede hendes hjerte banke lidt hurtigere, og kom instinktivt til at slikke Hana blidt på halsen et par gange. Hendes hjerte begyndte nu at banke endnu hurtigere af en eller anden grund og han kunne snart ikke holde det ud mere. *undskyld!* tænkte han kort inden han så blottede hans tænder og bed hende i halsen. Han holdte hende tæt ind til ham mens han begyndte at suge blod fra hende. Han prøvede at være blid men det var meget svært da han nærmest havde sultet ham selv af hans had for at dræne blod fra mennesker. Han begyndte at blive lidt hårdere ved hende, men tvang så sig selv til at stoppe, give slip på hende og tage et par skridt væk. "undskyld.." sagde han så meget trist med en enkelt tåre trillende ned ad hans ene kind.

//ja, men hjalp lige nogen med noget så havde lige en kort "writers block" ^^" sorry//

Hana så med et blidt smil da de havde sået sådan lidt, hun mærkede godt han nærmede hendes hals, men hun tænkt ikke over det, indtil han slikkede hendes hals, åbnede hun øjne op og hendes hjerte slog helt amok og om den vidste hvad der vil ske, hun som instinktivt prøvede at skubbe sig væk, men det kunne hun ikke han lagde alle kræfter i at holde hende, så hun opgave, han havde sagt han ikke vil bide hende, så det rende hun med.
Hun mærkede noget koldt mod halsen og hun fik vendt blikkede mod hans ansigt inden han bid hende, de var røde og så utrolig trøstig ud, og ligne kort en uhyre, hun skulle til at sige noget da han hugtænder borede igennem hendes hud, hun fik store øjne og han kunne mærkede hun grab fast i hans tøjre *AAVVVVW* tænkt hun, det gjorder utroligt ondt for hende, hun mærkede han sug hendes blod voldsomt til sig, som et sulten barn eller vis man smagt noget lækkert, det nærste gav hende mere et chok end at han bid hende, hendes krop følelse varm, uforståelig og tændt , hun mærkede hendes blod bliv ophidsede og det vil han dog også smage at hun vil bliver sødere og mere smagfuld i smagen, hun mærkede sit vejrtrækning blive tungt og pludselig mærkede hun en store smerte igen han tog sin hugtænder ud i en hurtigt fart.
Da han havde slippet hende, faldt hun sammen til jorden med en hånd mod sin halsen, hendes vejrtrækning var voldsom og uforklarlig for Hana, hun havde nydt det, så utroligt meget, men stadig gjorder det så ondt, hun sad lidt der mens hun kiggede ned. hun små blødt fra bidet. da han sagde undskyld vendt hun blikkede mod ham, det han så vil været et chok måske, hun havde røde kinder og hendes vejrtrækning var tyng og hun lige en som var blevet tændt "Nej du behøver ikke undskylde Zack" han kunne se hendes øjne var chokket, men ikke over ham, men mere hvad hun havde følte

Zack var chokeret over hvad han lige havde gjort og de næste 20 sekunder føltes næsten som en evighed for ham. Til at starte med havde Zack bare stået og kigget lige ud i luften i chok over hvad han lige havde gjort, men han fik kigge på Hana så snart hun begyndte at snakke, og da lagde han mærke til at hun rødmede og at hun faktisk godt havde kunnet lide det, på trods af at det måtte have gjort vildt ondt. Og så virkede hun ikke engang særligt chokeret over ham, men mere over sig selv. Han tanker fløj rundt om alle de ting der lige var sket, og at Hana nød det gjorde bare at hans blodtørst var ved at blusse op i ham igen, og hans øjne blev endnu mere rød-glødende.
Zack tvang sig selv længere tilbage og satte sig ned, mens han hurtigt trak et smykke frem, som han havde haft hængende om halsen inden under hans tøj.



Zack kiggede ned på hans hånd som klemte om smykket og mumlede et par uforståelige ord. Kort efter begyndte hans øjne at blive normale igen. Zack sad et øjeblik og kiggede lige ud for sig, han ville helst ikke ende med at dræne for meget af Hana's blod, hun kunne jo dø af det.
Zack trak vejret lidt tungere end han ellers normalt havde gjort, alt det der lige var sket var han ikke særlig glad for, og alligevel var det som om at det var begyndelsen på noget der kunne blive til endnu mere.

//tilføjer lige et billede//

hun lagde mærkede til hans røde øjne, men flyttede sig ikke af frygt hun vidste det lå til en vampyrs natur at ønske mere af det blod de lige havde drukket af, dog vil Zack og kunne smage at hun aldrig var blevet bidet før og at hun var jomfru, hun rødmede nu mere over at han vidste en del omkring hende end hun lige havde rendt med en person ved vide omkring en person, de havde kendt hinanden i 2 dag og han vidste en del omkring hende og omkring hendes oplevelse, hun så ned mens hun stadig rødmede, hun samle benene op til sig og lagde armene omkring sine ben og hovede på sine knæ hun lagde en sjov lyd, da hun pustede en masse luft ud, som om hun prøvede at få sin krop til at falde ned efter den ophidselse han havde givet den, hun så mod ham med rolige øjne og lod et smil bredde sig "Sikke et chok vi giver hinanden lige nu" hun smilede blidt, selvom han havde bidet hende var hun ikke anderledes end før, hun mærkede mod såret som stadig blødt "Ved dette lyder dumt Zack, men kan du pleas heal det" hun vendt hals mod ham og blottede det, hun vidste at vis en vampyr slikkede det eller kyssede det, vil det hurtigt heal igen, hun undgik dog hans blik lige nu, da hun begyndte at rødmede igen, hvad har hun lige gang i, Zack prøve at styre sig og så frister du ham bare mere ... Dumme tøs . Hana tænkt dette.

//sej billede //

Zack var ved at falde ned igen efter den pludselige blodtørst og satte smykket tilbage ind under hans trøje. Zack trak også vejret mere roligt nu og sukkede kort ind imellem.
Zack kiggede på Hana da hun snakkede til ham, han havde slet ikke regnet med at hun ville være så rolig efter at være blevet bidt. "ja.." svarede han så kort og smilede blidt tilbage til hende.
Zack havde helt glemt alt om det sår han havde lavet på hende, i forhold til at det ville bløde ud af det, og da Hana så nævnte det, blev Zack helt panisk over at han ikke havde tænkt over det lidt tidligere. Han skyndte sig at komme op og over til hende så han kunne heale det. "selvfølgelig kan jeg det.. undskyld jeg ikke gjorde det lidt før.." Svarede han mens han satte sig ned ved hende. At hun sådan blottede halsen for ham fik ham til at ville have mere blod igen, men han holdte tørsten tilbage denne gang, mens han lænede sig lidt ind over hende mod hendes hals. Han slikkede hende blidt på såret og kyssede det bagefter. Det begyndte allerede og heale med det samme. Hana duftede så godt at Zack var lige ved at bevæge sig hen for at kysse hende på munden også, men han stoppede inden det og bevægede sig tilbage igen. Hun kunne dog let have bemærket hans intentioner. "sådan.. nu burde det ihvertfald heale." sagde han som en afslutning på det han lige havde gjort og smilede venligt til hende.

//tak^^//

hun så mod ham, nu en smule chokket over at han skulle til at kysse hendes læber, hun så mod ham og et smil bredde sig over hendes læber, hun rystede derefter på hovedet, men havde dog mærkede susede i maven det havde givet hende, hun små grinede over hans bemærkning, hun lagde en hånd over såret, det var allerede væk hun så mod ham med blide øjne "Du er utrolige" sagde hun bare og smilede blidt, hun smilede med lukkede øjne og et lille grin kom frem op hendes læber.
hun hørte ham sagde det igen "Og jeg gentager mig Zack, du behøver ikke undskylde, skulle det være en anden gang" sagde hun, hun smilede blidt til ham før hun opdagede hvad hun lige havde sagt og han kunne nu se hun rødmede voldsomt "Øhm... " sagde hun og smilede blidt men hun var flov over sin ord *Ahh hvorfor sagde jeg lige de orde, som om jeg vil havde mere* hun små grinede lidt over sin tanker... men så mod ham igen


/sorry længden ^^//

Zack modtog hende smil ved selv at smile venligt igen, og da hun så sagde at han var utrolig, begyndte han så småt at rødme, det var dog ikke særlig synligt.
Zack hørte at hun nærmest tilbød ham at han kunne drikke blod fra hende en anden gang som om hun gerne ville have det, og som om hun virkelig godt kunne lide den følelse det gav hende. Han var lidt overrasket over den måde hun sagde det på og at hun nu rødmede rigtig meget. Zack smilede endnu mere nu og kiggede på hende med et par venlige øjne. Han rakte en hånd frem og placerede den på hendes ene kind, imens han kiggede hende blidt i øjnene. "tak for tilbudet" sagde han så kort, før han tog sin hånd tilbage igen.
Som det var lige nu, nød han øjeblikket og han var glad for at hun ikke så ham som et monster nu da han havde drukket noget af hendes blod.

hun mærkede hans hånd mod hendes kind og hun lagde den mod hans som refleks, men hun rødmede stadig væk over at havde sagt det så tydeligt, at hun kunne li det eller mere at hendes krop kunne og at den vil havde mere af den følelser, hun smilede blidt "Så lad være med at tanke så meget over det okay" hun tog hans hånd og så mod den, hun lod en figner gled over hans håndflade, så hun små nussede den, hun mærkede hvor iskold den var og hun lod et smil breddes sig "Så kold du er, men stadig din hud er så blød" hun smilede blidt til ham efter hun havde sagt det.
Nogle skridt kom fra døren og han kunne se hendes øjne bliv store og hendes krop små rystede igen, skridtene stoppede op foran døren og en stemmen kunne høres, den var gammel og hæs, men noget klamt over den "Oh min kære. jeg kommer ind" hun fik store øjne og så mod Zack, hun sprang mod ham og skubbede ham ind under sengen med sig, så de ikke kunne ses, han kunne nok høre hendes hjerte slog vildt hurtigt igen, af frygt.
Det næste de så var at en person kom inden i rummet, han bære hjemmesko og et par bukser "Hvor fanden er den billige tøs, er hun løbede væk, dette kommer hun til at fortryde den lede sæk" Manden havde en hadefuld tone og var jaloux sammen tid. Zack kunne mærkede hun gemt sit hovedet mod hans bryst, det næste som sket var, at døren bliv slået i og manden gik, havde banden hele vejen tilbage og inden på sit værelse

Zack smilede venligt til hende over hendes søde kommentar. Han synes det var underligt at hun nussede hans hånd men også dejligt. Der var ikke nogen der havde gjort noget lignende, ja faktisk var alt dette ret nyt. At et menneske var venlig mod en som hun vidste var en vampyr var jo også en sjældenhed.
Zack havde hørt nogle skridt nærme sig i noget tid og var ellers klar til at gøre sig usynlig hvis det blev nødvendigt, men så skubbede Hana ham ind under sengen i stedet. *ja, sådan kan man da også undgå at blive set.* tænkte han og holdte hende ind til sig under sengen. Han kunne tydeligt mærke at hendes hjerte slog vildt hurtigt igen, af frygt, og at hun smårystede lidt samtidig.
Da manden var gået kiggede Zack ned mod Hana som lå ind til ham nu, under sengen. "Vil det ikke få konsekvenser af at du gemmer dig for ham? .. jeg kan dog godt forstå dig." sagde han så og holdte hende venligt og omsorgsfuldt ind il sig igen. Allerede efter at have set hendes herre en gang, hadede han ham. Hans toneleje og den måde han snakkede på virkede som om han virkelig havde hende som en slave, kun for at udnytte hende og at han bare brugte hendes familie som en undskyldning så han kunne få hvad han ville.

hun så mod ham, der var enligt ret meget plads under hendes sengen, hun kunne lægge oven på ham og stadig havde plads over sig, hun løftede hovedet mod ham og smilede, men hun rystede dog stadigvæk "Jo sikkert, men han ved jeg var her" hun pege mod sin kæde omkring hendes ankel der stadig holdet hende fast til rummet, hun lagde hovedet mod hans bryst igen "du kom vel ikke tilskade vel" sagde hun og lyd mere begrytmer for ham end sig selv
Hana havde enligt ikke løst til at rejse sig fra siden plads, da han gav hende tryghed med hans nærvær, men hun kunne ikke blive ligge sådan, hvad vil han ikke tænke om hende, så modvilje kravelede hun af ham og ud fra sengen, hun rejste sig op og gik hen mod døren som var åbne ud til stranden, hun mærkede vinden mod sin hud, den blide vinden "Hej Zack, en dag så vil jeg være fri igen" hun vendt sig rundt, i et elegant bevægelse som en dansetrin og så mod ham med blide øjne men som vidste tegn på håb i fremtiden, måske ikke lige nu, men i fremtiden vil hun være fri

Zack var lidt overrasket over hvor meget plads der egentligt var under hendes seng, men det var ikke noget han tænkte så meget over igen. Kæden om Hana's ankel gjorde ham lidt trist, hun havde jo ingen frihed på den måde som hun var lænket fast til hendes rum på. Zack var ikke vandt til at der var nogen der bekymrede sig om ham så det kom lidt bag på ham da Hana spurgte om han var kommet til skade. "nej" sagde han så blidt og smilede venligt ned til hende mens han havde armene blidt om hende.
Zack fulgte efter Hana ud fra under sengen og rejste sig også selv op, han fulgte dog ikke efter Hana lige med det samme da hun gik over mod døren.
Pludseligt stod hun der i vinden med en lidt brise der fik hendes hår til at blæse frit og hendes dansende bevægelse fik håret til at hvirvle rundt om hendes hoved i et øjeblik. Zack stod og faldt lidt i staver over hvor smukt et billede det egentligt var, han kom dog hurtigt til sig selv igen og gik hen til hendes side. Han kiggede ud over stranden mens hans svarede hende. "Lad os håbe på at den dag kommer snart." Han ville helst bare knække lænken og kidnappe hende fra hendes ejer, men han kunne ikke tillade sig det når hendes familie også afhængt af det. "Men hvis du skulle få brug for hjælp en dag, så siger du bare til.. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe dig." Tilføjede han så og kiggede ned på hende med et venligt smil.