The dark night is over us.

En dejlig aften at kunne gå rundt på, selvom det var veldig farligt, var det nu ikke dette som skræmte denne mand som gik på gaden, vejen var vel hen til legepladsen, han vidste ikke hvorfor, men det var vel bare et sted som var fedt.
Tøjet var letter et jakkesæt sort slips, hvid skjorte, en sort jakke, et par grå bukser, han havde vel stilen i orden denne aften, da han havde været til en fest for noget familie venskab tingeling.
Denne mand var Ciel, håret var lettere pjusket til ham. Skridtene var lettere små, et lettere stille suk kom frem af røgen der kom ud af hans mund fra smøgens få hiv han havde taget.
Ciel fik åbnet lågen til legepladsen, han vidste ikke rigtig hvorfor han havde valgt det, men tanken blev ved med at sidde i hans hoved, efter han så de små børn der legede til festen, han gik lettere hen til en af gyngerne, han satte sig blidt på gyngen, og vippede lidt frem og tilbage på den, et lettere suk kom fra ham. Det var længe siden han havde været disse steder, hans lille bror og ham kom der tit, da han var yngre, inden ulykken skete.
*Hvorfor skete det for os, og kun jeg var den der fik en chance til* Tanken var ikke særlig rar at tænke på. Ciel sparkede til en sten, da han gyngede lidt højere. Han så stenen falde hen til en sandkasse, med nogle glemte ting i, at folk glemte ting var vel noget man ikke så hver dag, eller nok ikke da han var ung, det var mere nutidens unge som havde børn, som blot lod deres børn glemme deres ting. Men sådan var det jo, verden forandre sig hver gang.
Ciel rejste sig op, og fandt en ligge gynge, som et edderkoppespind, han var vel rimlig glad for at sådan nogle gynger var opfundet, han lagde sig på den, og hovedet ramte kanten, så han ikke fik ondt i nakken.
Ciels blik var oppe på stjernerne i himlen, da himlen var skyfri kunne man nemt se stjernerne, der var sikkert et liv der oppe, noget som gemte sig der oppe, på at blive fundet. Tanken var vel Ciel i lang tid, uden han tænkte over om andre var der.
Han kom dog tilbage hurtigt igen da det var det ligepluselig blev veldig varmt i hånden. Ciel fandt med det samme ud af at smøgen var vældig tæt på hans fingre, da han ikke havde regnet med at smøgen ville havde forsvundet så hurtigt, men det var vel sådan det var jo så det var, når man røg.
Ciel smed smøgen væk for ikke blive brændt helt af smøgen, han tændte en ny, og tog et lettere hiv, mens han pustede det lettere ud igen. Smøgen var tændt og den røde glød var helt frem lyst i nattens mørke, han smilede skævt, da han elskede og se den røde glød, han tog et lettere hiv igen, og pustede lettere ud igen. Han slog lidt til smøgen så noget af asken faldt af, så der ikke var for meget af det tilbage, da det sagtens kunne falde ned på ham, og svine hans sortetøj til, det ville han helst ikke havde.

Amy gik langsomt ned mod legepladsen. Hun havde brugt de sidste par aftener på forskellige natklubber, og havde drukket alt for meget. Hun havde vist også været skæv, men det hele var efterhånden væk nu. Hun gik i hvert fald sikkert og godt på de tårnhøje sorte stiletter. Måske havde det ikke ligefrem været den bedste ide i verdenen, at gå ned til legepladsen i sådan nogle sko, og da slet ikke i den lille kjole og kort læderjakke hun havde på, som i øvrigt stod åben. Fingrene gled gennem det ildrøde hår, der passede perfekt til hendes røde øjne. Hun havde efterhånden lært sig selv at skifte øjenfarve, men det var ikke noget hun benyttede sig så ofte af.
Langsomt sukkede hun og ledte kort i sin ene jakkelomme, fandt hvad hun søgte, og tændte en smøg. Det var rart at ryge, selvom det altid havde været skidt, selv da hun var engel. Men på den anden side, var hun jo død, så hvorfor skulle hun bekymre sig om det. Han havde godt nok hjulpet hende.. Gjort hende halvt levende igen, men derfor behøvede hun jo ikke ændre sig for den grund.
Hun lod hånden lukke sig om den rustne jernlåge, og smilte lidt for sig selv. En speciel duft nåede hende, en duft hun udmærket kendte. Det var en engel, ikke at hun nu havde tænkt sig at skynde sig hen for at myrde ham. Hun havde næsten lige spist, så hvorfor gøre det?. Let tog hun et hvæs af sin smøg, og så frem for sig mens hun gik. Jernlågen knirkede langsomt tilbage i den plads den havde stået, inden hun skubbede til den. Smilende lod hun blikket glide en rundt en gang, for at finde frem til duftens ejer.
Den hvide porcelænshud, lyste næsten op i mørket om dem. Hun nød når stjernerne var fremme, og mørket om hende gjorde hende meget mere tryg. Måske var det fordi hun var et mørkt væsen, og hun derfor havde det bedst i mørke, fordi hun kunne gemme sig bedre. Det var ikke helt til at sige. Hun lod røgen puste ud gennem munden, og så derefter hen mod gyngen. Så det var der vedkommende var. Lidt komisk at støde på nogen som helst, her, så sent om natten.
Hun nærmede sig ham ganske lydløst, og med rolige skridt. Ikke fordi hun ville snige sig ind på ham eller noget i den stil, men simpelthen fordi hun bare gik sådan. Normalt ville man kunne høre hendes skridt ned af en gade, men fordi jorden var som den var her, kunne man ikke høre hende. Langsomt stoppede hun op ved hans side, eller det vil sige, ved gyngens side, og betragtede ham for en stund. Sikke et outfit at have på, mon han havde det på til hverdag? Ej det kunne umuligt være.. Eller hvad? Det ville nok være ondt at spørge om.
“Sikke en aften, at ligge og se på stjerne” sagde hun langsomt. Stemmen var forførende og blid, tydeligvis ikke noget hun gjorde med vilje. Men sådan havde den vidst egentlig altid været nu hun tænkte over det. De røde øjne fulgte hans op til himlen, hvor hun betragtede stjernerne.

Den unge engel i sit liv, havde hørt jern lågen knirke, da en person kom ind på legepladsen, eller kunne man kalde det en person, når den var død i forvejen? Ciel kendte fornemmelsen fra dette slags menneske, eller rettere Vampyr.
Han tog et til hiv af den rødglydene smøg, og pustede lettere ud igen. Han hørte en stemme, som ikke overraskede ham, men mere at stemmen var helt sådan ikke slem eller farlig, men rolig, mere blid i det, det var vel sådan at han tænkte at han ville blive angrebet af en vampyr, men det gjorde han åbenbart ikke denne gang.
Ciel hørte ordene som en lettere rolig summene milodi i sine øre, som var det sunget ind i hans øre, men det var vel bare ham som fik næsten alt til at lyde som en sang, når han selv ville havde det.
"Jah, det er nu meget dejligt" Sagde han lettere afslappet, han fik rykket sig lidt så det var hvis denne dame ville side ned at hun kunne det, men han regnede ikke med at hun ville det.
Hans blik sneg sig væk fra stjernerne hen på kvinden, da man nemt kunne tyde det på hendes stemme da hun snakkede. Han så hende hurtigt ud, og blev lidt overrasket over tøjet, det var ikke hver dag man så en kvinde i sådanne tøj. Men det måtte vel bare være sådan en heldig dag, selvom Ciel ikke rigtig følte sig tiltrukket af det.
Et lettere suk undslap hans læber, han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre med dette liv han havde, han ville nok bare ønske at det ville være anderledes, men intet kunne ændres.
"Hvad har du været til iaften, siden det skyldes det pæne tøj?" Spurgte han med et lettere formel stemme, og roen i hans stemme havde været der hele tiden, som om han ikke var bange for hende, som han heller ikke var, han var ikke særlig bange for så meget.
Han fik taget de to sidste hiv af sin smøg, og pustede ud, og smed smøgen væk, hen mod en bænk, som var ret gammel, men smøgen ramte ikke bænken, heldigvis.
Ciel rejste sig for gyngen og gik hen for at tage skodet op og smide det i skraldespanden, da det ville give de små børn noget værer noget, hvis de fandt det, de ville nok selv begynde på det. Og det ville ikke ligefrem være så godt.
Han så over på kvinden igen, og smilede skævt "Navnet er Ciel, tror ikke jeg fik sagt det til dem frue" Sagde han blidt og smilede sødt til hende, så kunne han da også få hendes navn nu da de var nået så langt, eller han synes det var flinkt altid og sige sit navn, selvom man ikke rigtig kender denne person, var det mere at man bare vidste det ville gå nemmere ved at sige ens navn, end bare at havde det hemmeligt.
Det endte ret tit på den måde med Ciel, men han fik pressenteret sit navn for denne dame, så hun ikke følte sig helt, forvirret i hvem denne unge engel var for en.

Amy smilte lidt til ham, og grinte for sig selv. “Det fine tøj? Åh.. Jeg har bare været i byen, du ved.. Af en eller anden grund, fandt jeg mig selv her. Jeg har faktisk aldrig været her før, heller ikke som engel” sagde hun tænkende. Fingrene løb gennem hendes røde hår, hun sukkede kort for sig selv. Der var endnu mange steder hun ikke havde været. Det var spændende at se de nye steder. Måske var hun blevet en del modigere nu, efter at hun var blevet forvandlet, sådan følte hun det i hvert fald. hun følte sig i live som vampyr. Mærkeligt nok.
Da han flyttede sig for at hun kunne sætte sig, tog hun det som en invitation, og satte sig langsomt ved ham. Noget ved ham.. Måske omkring ham, fik hende til at slappe af, hun behøvede ikke at være på vagt overfor ham. Måske var det fordi han ikke straks troede at hun ville myrde ham, bare fordi han var den første hun så.
“Hvad med dig? Hvor har du været siden du har fint tøj på?” spurgte hun tænkende og lod langsomt armene glide om sine ben. Hun lod de røde øjne glide hen på ham, og betragtede ham for en stund. Han virkede ikke som andre engle, han virkede anderledes.. Ikke så arrogant som andre var. Hun talte af erfaring, hun havde selv været lidt arrogant. Tungen gled langsomt ud og fugte læberne, så man kort fik udsyn til den tungepiercing hun havde.
Hendes øjne gled langsomt hen og fulgte hans skod med øjnene, da det ramte jorden, skulle hun selv til at rejse sig for at smide det ud, da han gjorde det inden hende. “Ej du skal ikke kalde mig frue, så føler jeg mig så forfærdeligt gammel” grinte hun for sig selv, og rejste sig. “Vil det genere dig Ciel, hvis jeg smider mine sko?” spurgte hun tænkende. Hun havde faktisk lidt ondt i fødderne, men det var nu mere for at slippe for de høje sko. Hun plejede at smide dem når hun kunne, ikke fordi hun ikke kunne gå i stiletter, for det kunne hun. Hvilket den sikre gang også bevidnede om. Men mere fordi hun også nød at gå uden sko. Uden hæle.
“Mit navn er Amy, rart at møde dig, englen Ciel” smilte hun og så på ham. Hun lod let blikket glide op mod himlen, og betragtede stjernene, inden hun røg sin smøg færdig og smed den samme sted hen som hans. “Det virker lidt sent at være ude for engle, jeg har aldrig mødt en engel så sent” sagde hun tænkende. Ikke ondt ment, nærmere fordi hun var så nysgerrig. Som engel, havde hun aldrig selv brudt sig om at gå for sent ud, man vidste aldrig hvad man stødte ind i.

Han smilede blidt, da hun fortalte hvor at hun havde det fine tøj på, da spørgsmålet kom til ham, vidste han at det var det samme svar, sådan var det jo nu når man havde fint tøj på, ellers havde han nok noget helt andet tøj på som slet ikke lignede dette fine tøj.
"Jeg har samt også væreti byen" Sagde han lettere afslappet.
Ciel grinede lettet da det var hun sagde at han ikke behøves og kalde hende frue, det var nu et meget sjovt svar, men stadig nogle følte sig lidt ja gammel i det når en mand sagde det til en kvinde, men sådan var det vel og være en kvinde i en ung alder.
Ciel hørte det sidste spørgsmål om hun måtte tage skoene af, og et lettere nik til et ja, kom fra ham, han vidste godt at mange kvinder elskede højhælede, men han forstod bare ikke hvordan de kunne gå i dem, da det gjorde sådan ondt i dem, men det var vel hans syns vinkel fra den side af.
Han smilede da han fik vampyres navn at vide Amy, men han kom i tanke om det første hun sagde, 'dengang jeg var engel' den sad lidt i hans hoved, som om noget fik ham til at tænke, hvordan kunne en engel blive til en vampyr, men dette lille tanke røg væk igen, da han hørte hende sige om det var lidt sent for ham at være ude som engel.
Et letter lille grin kom fra hans læber "Jo det er det vel, men jeg kan skam forsvare mig, og jeg er ikke rigtig bange for de væsner der er her om aftenen, jeg vil heller bare havde nogle og snakke med, som når jeg er i min salon" Sagde han med et smil.
Han elskede og snakke med folk når de så gerne ville havde en tatovering, for at få dem til at slappe af på en god måde, det var somregl det han elskede ved folk, at de var så åbne om ting, når det var at man lavede en tatovering på dem. Og at hans blide hånd, gjorde at det ikke rigtig gjorde ondt på dem, at få lavet en tatovering, det var jo altid det gode ved at være en kendt og god tatovør.
Ciel fik sit blik op på himlen igen, han vidste at det var mystisk at der ikke var nogle skyer denne dag, men stadig det var vel bare en god sommernat, som mange andre nætter.
"Fester du meget?" Kom det fra ham, selvom han egentlig ikke selv kunne lide og feste, men mere bare sådan hygge drikke, eller de der fester hos familien, men stadig nogle elskede jo diskoteket, og det farlige liv, men Ciel var mere den der rolige afslappet før, som var åben for alle, selv dæmoner og vampyrer som somregl er meget onde, eller moderiske, men det var han nu godt ligeglad med, han kunne sit kram om sine evner, og det var godt nok fra ham af, til at forsvare ham selv.
Ciel fik sit blik hen på Amy igen, kulden var stille ved og trække sig hen over dem i de små vind der kom flyvende, som om noget var ved og komme i en kulde.
Et lettere gys kom fra ham, da en kold vind kom flyvende, han var ikke van til at fryse, og det gjorde han næsten aldrig, men at det skete, var underligt.
"Er du med på at finde en bar, hvor vi kan få en øl, og komme ind i varmen, for vinden gør mig helt ja, sådan at man for et gys af den kolde vind, hvis du ved hvad jeg mener?" Spurgte han venligt, mens han så hen på nogle af husene som var ved siden af legepladsen, de var allesammen helt sorte, sådan helt uden liv, eller sov de bare.

Amy grinte lidt for sig selv, og så tænkende ned af ham. Han virkede en anelse pæn i tøjet, til en aften i byen. “Har du været i byen? Ikke til et bryllup eller noget? Du virker så pæn i tøjet til en tur i byen, undskyld jeg siger det” smilte hun forsigtigt, og lod en hånd glide gennem det ildrøde hår. Hun bed sig kort i læben og strakte sig. Det var virkelig en dejlig aften.
Da han nikkede til at hun måtte tage skoene af, lod hun de høje stiletter glide af, og ramme jorden. Hun smilte for sig selv. “Jeg elsker at gå i stiletter.. Men jeg elsker oz at smide dem igen” forklarede hun kort, inden hun trak på skuldrene. Hun blev godt nok lidt mindre, når hun ikke havde dem på. Men det gjorde ikke så meget.
Let smilte hun og betragtede ham med et nysgerrigt blik. Det var længe siden hun havde mødt en engel, der ikke flygtede ved synet af hende, eller prøvede at gøre hende ondt, i den tro hun ville myrde dem. Han virkede venlig. Let lod hun blikket hvile mod sine hænder, og pillede ved en ring om langemanden. “Jeg ville heller ikke tro, at du ikke kunne forsvare dig. Jeg har bare ikke mødt så mange engle ude så sent. Det virker lidt underligt, når man ikke er vant til at møde engle ude.” smilte hun undskyldende, og så på ham.
“Tatovere du? Ej hvor fedt.. Jeg ledte faktisk efter en til at tatovere mig.. Tror du, at du kunne klemme en vampyr ind en dag?” smilte hun let, og rejste sig langsomt. Det var en dejlig følelse, at mærke den kolde jord under sine fødder. hun tog skoene op i sin ene hånd, og lod de røde øjne glide en anelse rundt på den tomme grå legeplads. Mange af tingene virkede mere eller mindre ædt op af rust, men når hun tænkte over det, kunne hun heller ikke huske hvornår hun sidst havde set børn her.
Han spurgte hende om noget, hvilket fik hende til at se hen mod ham, “Om jeg fester meget? Tjaa.. Det gør jeg jo nok… næsten hver aften, men når jeg ikke rigtigt har andet at lave, kan jeg jo ligeså godt gå i byen” sagde hun eftertænksomt, og så på ham. “Hvad med dig? Fester du også meget?” spurgte hun smilende, og lod let en hånd glide ned i lommen på sin jakke.
“Det lyder som en god ide.. Der er lidt køligt herude” Svarede hun smilende, og tog langsomt sine sko på igen. Hun gik langsomt sammen med ham tilbage mod bilen. “Bor du her i byen eller udenfor den?” spurgte hun efter et stykke tid. Og så på ham. Bare han nu ikke troede at hun ville prøve at fange ham, når hun kendte hans adresse.

Han grinte lidt, da hun troede det var for fint til at bare være i byen. "Jeg har været til fødselsdag" Sagde han glad, og et sødt smil var på hans læber, han havde ikke regnet med at hun ville havde regnet det så let ud, men sådan var det jo nu engang, med fint tøj kunne man nemt regne det ud.
Ciel synes det var sødt at hun havde sådan en kærlighed til sine stiletter, eller at gå i sådan nogle høje sko, "Jeg er bange for at brække noget i mine fødder, hvis jeg skulle gå med dem" Sagde han med et blidt smil. Han hævede let det ene øjenbryn "Ey, det okay, jeg ved godt engle ikke er ude om aften, og det overrasker dig, men man kan vel sige, at jeg er forelsket i natten, og den smukke himmel" Sagde han lettere drømmende, i den dejlige nat.
Da han hørte at hun gerne ville tatoveres blev han rimlig glad, så fik han endelig noget arbejde og lave, selvom han lavede nok arbejde i forvejen, men stadig det var altid dejligt med lidt mere arbejde. "Du kommer da bare ned, jeg kan give dig adressen hvis det er" Sagde han glad, men han nåede ikke at få sin pung frem, før hun svarede på hans spørgsmål, et smil kom på hans læber, han vidste hun var fester typen, men det var han desværre ikke, han var blevet gammel i hans eget hoved, selvom han kun var 25 år gammel, følte han sig som en ældre person, selvom han levede et ungt liv, og stadig gør, så følte han sig nu gammel.
"Ikke rigtig, efter min familie og jeg døde i en bilulykke, så holdte jeg sådan op med det" Sagde han, med et skævt smil. Men ikke for at havde medlidenhed eller noget, det var mere bare for at sige at han ikke var det længere efter alt det der var sket.
Ciel fulgte stille efter hende da hun gik, "Jeg bor her i Terre, tæt på min tattoosalon" Sagde han blidt, mens et blidt smil var på hans læber igen.
"Hvis det er, kan vi tage gågaden, der er en god bar, hvor der er gode drinks og øl" Sagde han med et smil, mens han tænkte på noget, som nok ville overraske hende at han spurgte om, men han var nu mere bare for at få lidt selvskab, selvom hans killing der hjemme var fint selvskab, kunne han nu ikke ligefrem holde sin, venlighed fra sig.
"Og så hvis det er efter vi har været i baren, om det var hvis du bor langt væk, kunne du blive natten over, hjemme ved mig?" Sagde han med et skævt smil, som om det var lidt dumt og spørge om, men han følte han lige så godt kunne spørge.
Ciel håbede lidt at hun ville tage det roligt, og ikke for overrasket, eller tænke at han var en pervers stoder, eller sådan noget i den stil, men det var han nu ikke, han var bare alt for venlig, selv for en vampyr, men hvis han ikke havde denne venlighed, ville han havde løbet væk fra hende for længst, men han kunne ikke, da han ikke var så ond i sig selv.
Men dog ville han nå og redde den inden det gik helt til et akavet situration "Men hvis det er, du siger nej, er det helt okay" Sagde han ret hurtigt efter, da han ikke ligefrem ville havde hun følte en tvang eller noget, han ville bare give et tilbud til hende, hvis hun boede langt væk. Ciel lod hver med at sige mere, før hun svarede, for ellers ville han nok bare dumme sig lidt for meget i hvad han selv var ude i. Han kendte sig så godt, at han vidste at han ville dumme sig hvis han fortsatte, uden hun havde svaret.

Amy så tænkende på ham mens de begyndte at gå. Hun havde fået sine stiletter på igen. “Åh til fødselsdag? Det lyder da ganske hyggeligt, hvem er blevet ældre?” drillede hun smilende. Og lod langsomt hænderne glide ned i sine lommer, den ene hånd kom frem med en pakke smøger og en lighter, hun tændte en smøg, og tog et sug af den.
“Jeg gad ellers godt at se dig i et par stiletter.. Det kunne virkelig gøre min aften meget mere komisk” grinte hun smilende og pustede røgen ud af munden. Let bed hun sig i læben, og lod hovedet glide på skrå mens de røde øjne hvilede på ham. “Hvad vil han sige til du snakker med en vampyr? Oven i købet en han selv har sparket ud fra himlen?” spurgte hun efter en stund, og så frem for sig igen. Det irriterede hende stadig nogle gange. Men hun elskede sit nye liv, og hun ville på ingen måde bytte det for noget i verdenen. Måske var det også fordi hun på en eller anden måde følte sig meget mere levende som vampyr, end hun gjorde som engel.
Med et smil så hun endnu en gang på ham, “Mener du det? Jeg vil meget gerne have adressen.. Hvis du ikke har noget imod at tatovere en som mig” smilte hun drilsk, og blinkede til ham. Hun tog endnu et sug af sin smøg, og pustede røgen ud igen. Let sukkede hun for sig selv, og gik videre tilbage mod byen. Han virkede som en god personlighed, og hun kunne jo efterhånden godt bruge nogle venner.
“Havde de drukket? Dine forældre siden du ikke vil feste mere?” spurgte hun nysgerrigt og lod blikket hvile på ham. Hun kunne godt forstå at hvis det var tilfældet, han så ikke længere havde lyst til at feste. Måske ville hun have det på samme måde, hvis det var hende det var sket for. Sandt at sige, kunne hun ikke huske hvordan hun selv var blevet engel. Let bed hun sig i læben, og fugtede derefter sine læber, så den sorte tungepiercing kom til syne ganske kort.
Hun lod en hånd glide gennem sit røde hår, og smilte tænkende “Det lyder fint for mig.. Også det der med at overnatte hos dig, jeg bor ved skoven, så der er alligevel et stykke vej hjem til mig” sukkede hun med et stille smil. Det var pænt af ham at være sådan overfor hende, selvom han udmærket vidste hvad hun var. “Men.. Lad oz lige se hvordan jeg har det senere, hvis jeg bliver for sulten, må jeg hellere lade være, det ikke altid jeg kan styre det nemlig.. Og jeg har ikke lyst til at gøre dig ondt.” smilte hun let, og bed sig igen i læben. Det ville være trist at gøre ham ondt ved en fejl, bare fordi hun var sulten. Når det kom til sult, var den virkelig ikke særligt svær at stille, det handlede bare om at finde en, hurtigst muligt. Og især midt i byen, var det aldrig noget stort problem.