Dark Night

Et solidt greb i Jonathans arm, tvang ham væk fra busstoppestedet hvor han lige havde forladt bussen. "Du kan ikke stå der og glo hele dagen." Cornelias greb var hårdt og fast da hun slæbte ham med sig igennem byen, til de nåde den mere faldefærdig og ødelagt del. "Tror du på på magi?" Spørgsmålet fik Jonathan op til overfladen. Han havde ellers vandret rundt i sine egne tanker, men spørgsmålet hans veninde spurgte, vakte en voksende uro i hybriden. "Nej, nej, det gør jeg ikke." Løj han efter bedste evne, og kiggede op mod en tilfældig gadelampe som kastede sit kolde lys ned på gaden foran dem. Cornelia syntes til alt held at acceptere hans ord, og kommenterede ikke. Måske gjorde hun?
"Anyways, om du tror på det, eller ej, så vil jeg altså lige vise dig noget." Det har jeg regnede ud, ellers ville du jo ikke trække mig med Lød det tørt inde i Jonathans hoved, da Cornelia var færdig med sin sætning. De havde forinden siddet der hjemme, hjemme ved Cornelia, hvor de havde forsøgt at komme til bunds i det bjerg af lektier de havde fået for. Det var ikke gået specielt godt, og til sidst havde de begge opgivet. Cornelia var kommet i tanke om noget hun gerne ville vise Jonathan, så før han nåde at sige et kvæk, blev han trukket med ud af døren, ud til den del som alle de små børn aldrig måtte være i. Forældrene formanede altid deres børn om at blive hjemme, hvilke var noget der havde bidt sig fast på Jonathan, som bestemt ikke var glad for idéen om at komme ned i gyderne.
Lysten til at blive den lille kanin med de mørke poter trængte sig som altid på, når han ikke følte sig specielt tryg, men hvad ville folk ikke sige hvis de så en kanin hoppe rundt inde et sted hvor der bestemt ikke var nogle børene familier? Tanken kradsede rundt i hoved på Jonathan, mens han fulgte efter ned til en gammel butik der var klemt inde ved to andre. "Se, den så jeg her for et par uger siden." Cornelia pegede ivrigt hen mod facaden på en gammel overtroisk voodoo butik. Jonathan kiggede undrende på den, før han kiggede tilbage på Cornelia, der kort efter begyndte at trække ham hen mod indgangen. "Der er sikkert lukket."
"Hvis du absolut skal være så mange for alle ting der bare virker lidt mystiske, så gør jeg det selv!" Vrissede Cornelia, slap Jonathan og gik hen mod indgangen, hvor hun skubbede døren op, og marcherede indenfor med en måbende Jonathan ude på gaden.

Zafira hørte stemmer der lød som en samtale mellem to personer, hun fulgte med øjnene og fik øje på en mand og en kvinde, gad vide hvad de ville henne ved vodooo butikken som hun havde været inde i. Troede de på overtroiske ting og sager, alt det med ånder og spøgelser ovs-Det var aldrig helt til at vide om de gjorde det. Måske skulle hun følge efter dem eller blive stående her. Hun kiggede på manden der enlig så meget venlig ud, og så så også kvinden som var med ham.*hvad skal de derinde*tænkte hun, men hendes tanker om det stoppede da hun så mandne stod udenfor, hun valgte at gå hen til ham og stilte sig bagved ham, hun fik indsnuset hans lugt engel. Det passede ikke han lugtede godt som en engel men han kunne da ikke være en det måtte ikke passe. Hun prikkede ham på skulderen mens hun holdt hendes tørst inde"Goddag"sagde hun med en venlig blid stemme, og håbede ikke han ville blive alt for forskrækket. Kvinden var nok en veninde eller hans kæreste eller søster eller noget. Zafira s blik studerede manden nøje nedefra og op bare lige for at se hvordan han så ud, han havde et godt ydre selvom hun kun så ham bagfra. Nu var hun jo en vampyr og hun elskede engelblod, men hun kunne ikke tillade sig at tage fat i ham og sætte hendes tænder i ham det ville virke lidt forkert og lidt underligt, en fremmede at bide i måske var det godt nok, det var hvertifald hvad hendes egen far gjorde, han var ligeglad med hvem personen var så længe han fik noget blod så var alt godt. Pludselig mens Zafira stod bagved denne mystiske person med det gode ydre og lugt hørte hun en stemme hun havde hørt før"Skynd dig at komme væk! hun vil bide dig"lød stemmen der tilhørte damen der stod inde i voodoo butikken, hun nåede at råbe det ud til denne mand Zafira stod bagved, mens døren til butikken var åben. Hun havde slet ikke håbet det, og skyndte sig at gå foran manden hun havde været bagved."Goddag med dig"sagde hun bare normalt med et glosset smil på læben. Hendes øjne var rettet på ham men hun kunne heller ikke lade vær med at kigge hen mod kvinden som var sammen med denne mystiske mand. Det var enlig lidt sjovt de også var endt herhen ved denne vodooo butik. "Jeg er Zafira"præsentede hun sig og rækte en hånd frem mod ham.

Jonathan kiggede opgivende efter Cornelia, og slog kort efter ud med armene. Hvorfor skulle den kvinde også være så fandens stædig?! Han havde endnu ikke bemærket kvinden der stod gemt i skyggerne, hvilke sikkert heller ikke var underligt, da han slet ikke vidste hun var der. Man kunne af gode grunde ikke vide noget var der, når man ikke vidste det var der - ikke i hans hoved. Jonathan overvejede kort hvad han skulle gøre imens Cornelia var på eventyr, han kunne gå ind til hende, men lysten lurede ikke lige under over fladen, så han blev hvor han var i de få sekunder der fik, før der pludselig sprang en dame ud fra døren ved den specielle voodoo butik.
Jonathan fór sammen da der pludselig stod en ukendt kvinde foran ham, og stak sin hånd op i hoved på ham. Hans blik flakkede kort mellem kvinden fra butikken, og den fremmed der stod foran ham, hvis han han kort efter greb. "Nathan ..." Mumlede han af ren høflighed, før han slap hendes kølige hånd. Den føltes unaturlig kold, som om hun frøs. Det var heller ikke ligefrem varmt, men var det virkelig så koldt?
Jonathan havde ikke forstået kvinden fra butikkens hentydning om at den vedudseendet kvinde bed ham. Han slog tanken ud af hoved, med det at hun sikkert ikke lige var sådan at bide skeer med. Det havde han heller ikke forventet, han havde jo lidt set kvinden, så han havde slet ikke nogle forventninger til hende, ud over at hun så virkelig godt ud.
Normalt var Jonathan ikke typen der kiggede efter attraktive kvinder, men når de ligefrem stillede sig op foran ham, kunne han da ikke lade være med at give en form for respons. I dette tilfælde blev det et hurtigt elevatorblik, før han kiggede hen mod kvinden i butikken, eller nærmere forbi hende, for at se ind i butikken, hvor man lige kunne skimte ryggen af Cornelia.

OOC: Beklager det blev kort, tidspres.

Zafira kiggede på ham og kiggede så ned på hendes hånd som hun trak til sig da han havde sluppet hendes hånd."Nathan"gentog hun bare så hun huskede det i stedenfor at hun kom til at kalde ham noget andet, for det ville være galt."Hyggeligt at møde dig"sagde hun igen med en høflig stemme. Damen i butikken gloede på hende og Nathan men også på kvinden som der jo også var der, som faktisk var gået derind. Zafira s øjne gled hen på døren til butikken og hun håbede lidt på at hun ville kunne se noget igennem vinduerne"Hvem er det du er sammen med"spurgte hun nygserrigt dog også meget venligt. Hun havde ikke set dem før men de så begge to meget venlige ud, og der var et eller andet over denne mand Nathan som der fandt hende spændende måske var det hans udseende eller 'øjnene eller måske var det lugten. Det var ikk til at vide, kun at han virkede til at være en meget venlig mand. Hun gik om bagved ham igen og fik indsnuset hans lugt igen, hvorefter at hun endnu engang stod foran ham ansigt til ansigt"Du dufter godt, jeg ved det måske er lidt underligt bare sådan at sige når man lige har mødt hinanden men den komplient skal du tage"sagde hun med et smil. Nathan så bestemt også godt ud uden tvivl, han måtte have alle kvinderne efter sig, det var hvertifald det Zafira troede men vidste ikke om det nu også passede. Hun mærkede et stik ind i brystet igen og kiggede valgfrit hen på døren til butikken, igen hendes tørst kom frem, og blev tydeligere hun tog sig til brystet og gik nogle skridt væk fra ham, han duftede som en engel nu måtte hun virkelig også vide det"Er du engel"spurgte hun mens blikket var rettet på hans ansigt. Hun kunne dog også skimme lidt af kvinden inde i butikken som var hans veninde hvist.

Damen der stod i butikken skyndte sig at stille sig foran denne kvinde Cornelia som hun hvist hed."Gå væk med dig onde vampyr!"råbte hun bare, mens Zafira stod og kiggede på Nathan dog med et lille kærligt smil på læben."Du må undskyld hvis jeg forskrækkede dig det var ikke min mening at gøre det"sagde hun og kiggede lidt ned i jorden hun måtte have forskrækket ham, eller måske bare give ham et lille puf måske uden han mærkede det. Hun var altid kold ligemeget om der var solskin og varmt så var hun altid kold, hendes hud var altid glat, køllig, og kold.

Jonathan vidste ikke rigtig hvad han skulle stille op med denne kvinde der meget åbenlyst prøvede at være venlig mod ham, og samtidig var utrolig frembrusende. Det var et letter skræmmende billedet hun fik lavet af sig selv. Ikke som et monster eller uhyre, men som en speciel person som Jonathan lige skulle vænne sig til. Han overvejede kort at sende komplimenten tilbage hvor det kom fra, men droppede det, da det bare ville virke overfladisk. "Cornelia? Hun er en veninde" Ligesom en masse andet, forstod Jonathan ikke hvorfor Zafira ville vide hvem han var sammen med. Hun måtte være en meget nysgerrig sjæl, men det skade heller ikke.
En følelse af at blive nøje inspiceret krøb ind på Jonathan, mens han stadig kiggede efter Cornelia i butikken, selvom det var lidt svært, da der ikke var et så godt udsyn hverken ved vinduerne eller ved døren, hvor ejeren stod og dækkede for udsynet. Jonathan blev pludselig og meget brat distraheret fra sin veninde, da Zafira kom med endnu et kompliment, men slet ikke noget han var van til at få. Han kiggede overrasket på kvinden uden helt rigtigt at vide hvad han skulle svare. "Ehm ... tak ..." Han lod blikket glide ned af Zafiras fejlfrie glatte ansigt, som pludselig var kommet meget tæt på. DEt næste spørgsmål der blev smidt i hoved på Jonathan, måtte han bruge et par sekunder før han svarede. "Nej ..." Han undlod at prøve at bilde kvinden ind at han slet ikke vidste noget om det overnaturlige, for hun havde sikkert fundet ud af at han ikke var helt som de andre. Trods det, ville han gerne være som de andre, eller i hvert fald have andre til at tro at han var normal. "Hvorfor skulle jeg være det?" Blev der fortsat sagt svagere, for at sikre sig at Cornelia intet hørte, selvom hun sikkert ikke engang lyttede efter.
Butiksejerens pludselige reaktion, fik igen Jonathans hjerte til at hoppe, da han snurrede rundt, og vendte sig mod kvinden, som havde tiltrukket Cornelias opmærksomhed. I et kort sekund lykkes det Jonathan at fange Cornelias øjne, før hun begyndte at grine med en høj lys latter. "Åh, hold dog op." Hun viftede sin beskytter væk, og gik hen mod Jonathan, som havde vendt sig mod Zafira. "Det gør ikke noget."
"Kender i hinanden?" Lød det fra Cornelia, der kiggede på skift mellem Jonathan og Zafira. "Du kan godt tage hende med videre, men jeg syntes vi skal gå nu." Hun vendte ryggen til dem, og begyndte at gå. Da hun var kommet et par meter ned af gaden, stoppede hun op og kiggede efter de to andre.

"Jeg undskylder mange gange hvis jeg giver et forkert førstehånds indryk af mig"lød en blid stemme mens hun kiggede på Nathan med et smil på læben. Blikket gled så mellem damen i voodoo butikken, og hen på pigen Cornelia som var med Nathan"Kan hun godt lig sådan noget voodo noget"spurgte Zafira undren men med en venlig stemme, og tone. Hun kunne ikke forstå de voodoo ting de var sommetider lidt underlige, og sommetider virkelig skræmmende-Og dog så var de da også spændende sommetider. Man blev sikkert også skør af sådanne ting og sager, eller måske blev man over lykelig, eller noget helt andet. Damen i butikken kiggede ud på Zafira og hen på drengen Nathan uden at sige noget, hun gav bare et 'skynd sig væk' blik til ham. Hun kunne godt forstå damen hun var en vampyr et væsen der for det meste kun var ude efter blod, dog var Zafira ikke sådan, hun var bare hende selv, dog kom hun fra en familie hvor det var modsat det hun var. Hendes blik rettede sig på Nathan"Men du dufter så godt, som en engel er du sikker"spurgte hun og stod lidt afslappet mens hun ikke kunne lade vær med at kigge på Nathans hals og øjne, en blanding mellem de to ting var det hendes blik var rettet på. Halsen fordi hun mest havde tanker om at sætte tænderne ned i halsen, og øjnene fordi de var smukke. Men hvor normalt var det at en lidt fremmed kvinde kom hen til en og sagde'Hej du ser sød ud må jeg drikke dit blod' nej det var hvist ikke lige det helt rigtige at gøre, og enda ved gyderne det var slet ikke godt. Hun kiggede på Nathan der lige pludselige snurrede rundt, det fik hende til at smile lidt men ellers stod hun bare der som et stort spørgsmålstegn. Zafira lyttede til Cornelia og nikkede"Der er en masse at se her ved gyderne"sagde hun selvom hun godt nok kun lige havde taget et hurtigt overblik over gyderne. "Hvor kender dig og Nathan hinanden fra"spurgte hun Cornelia mens hun skimmede Nathan ud ad øjenkrogen. Hun holdte få gange øje med Nathan bare for lige at se om han var helt okay, efter alt det som lige skete for øjnene af ham, alt det damen sagde havde Zafira hørt før, enda mange gange, hendes far Jin som var ejer af hans eget mafia crew var noget alle næsten kendte til rundt omkring. Hun var sommetider træt af at høre det, og sommetider træt af folk som troede hun dræbte dem blot ved et blik, hun var bare en stille og rolig pige, som der kunne blive rasende. Det skete dog ikke tit hun blev det, for det meste var hun bare den venlige, blide, kærlige, nysgerrige Zafira. "Jeg har foresten mit kamera med"sagde hun og kiggede mellem Nathan og Cornelia. Så fik hun en idé. Hun tog sit kamera op i hånden og gjorde klar til at tage et billed af Nathan og bagefter af Cornelia"SMIIIL!!"råbte hun med en glad stemme mens hun holdte linsen på Nathan.

Cornelia lod et kort tænksomt ansigt glide over hendes ansigt, før det forsvandt, og hun snurrede rundt. "Tjah, nok mest af alt skolen. Vi blev sådan rigtig venner da Nathan fik lettet sin røv, og spurgte mig om jeg ville med til skoleballet." En latter fulgte efter ordne, før Cornelia vendte sig om for at fortsætte. Det eneste svar der var kommet fra Jonathan, var et opgivende suk, og et næsen usynlig hovedryst. "Men selvfølgelig hjalp det også lidt, at jeg kom til at smadre hans fine BMW." Tilføjede Cornelia med latter i stemmen. Mindet syntes af en eller anden grund at fornøje hende. Et fælles minde to havde sammen. Jonathan havde ikke svært ved at huske det, og vidste også hvorfor Cornelia fandt det så sjovt, men igen forblev han tavs, imens Cornelia kvidrede løs.
Da Zafira trak sit kamera op, var det som om der gik elektrisk stød igennem Cornelia, som fløj op, og næsten dansede rundt da hun så det. "Perfekt, så kan vi tage nogle dunkle dystre billeder af overnaturlige væsner!" Hylede hun, og var på få sekunder henne ved siden af Jonathan, som hun slog armen om. Et stort kunstige smil fandt vej til Cornelias læber, mens hun ventede på blitzen blev fyret af.
Da billedet var taget, stod Jonathan kort og havde det som en muldvarp i solen. Han kunne overhoved intet se, kun høre Cornelias ivrige snakken. Hun ville sikkert elske Zafira. Da han igen fik synet tilbage, efter at have gnedet rundt i øjne et par gange kiggede han kort mod Cornelia før hans blik vandrede hen til Zafira. "Kan man ikke skrue ned for det lys, det er jo lige så skarpt som solen." Mumlede han, og stak hænderne i lommerne, før han vendte sig rundt for at begynde at gå videre. "Hvor er du keeeeedeeeeelig!" Hylede Cornelia, som greb fat i hans skuldre, og snurrede ham rundt. Før Jonathan kunne nå at reagere, var hun sprunget op på ryggen af ham, med et kvælende greb om hans hals. Han trak hende bedre op, og fik hende til at løsne sit greb så han igen kunne få bare lidt luft. "Skal jeg så bære dig igennem byen?"

Zafira var godt igang med at kigge mellem Nathan og Cornelia og da billedet blev taget kiggede hun hurtigt på det og vidste det til Cornelia"Han havde lukket øjnene vi bliver nød til at tage et til!"sagde hun med et smil, det var tydeligt at hun morede sig i Cornelias selskab , hun syntes allerede meget godt om hende, og Nathan var nu også meget sød sådan som han snurrede rundt som en snurretop. Hun kunne næsten ikke følge med i det der skete foran hendes øjne."Nathan det kan jeg godt hvis det ville hjælpe på billedet for herpå har du røde øjne"sagde hun og skiftede rundt mellem de 3 billeder hun havde taget af ham og Cornelia. Det ene billed var helt sløret og det andet blev helt vildt godt, og det tredje var der hvor Nathan havde røde øjne. Hun smillede bredt og kiggede på Cornelia"Er du ikke ond mod Nathan med at han skal bære dig er det ikke lidt synd for ham"spurgte hun med en undren stemme, dog var stemmen også blid og venlig. Zafira gik efter dem lidt videre, og hun gik forbi en resturant, hvor der på menu kortet så ud til at være noget virkelig lækkert, men lidt længere henne var der en legeplads der også så meget sjov ud."Hey se derover der er en legeplads hvis det frister jer"spurgte hun efterfulgt af et glosset smil. Hun hørte så lidt om historien hvordan de to mødtes og da hun så havde hørt ordet BMW der lyste hun næsten op, hvem skulle tro det, sådan en luksus bil fandtes sjældent eller ja det var hvertifald ikke hver dag at hun så sådan en."Virkelig stakkels bil og stakkels dig Nathan"sagde hun med blikket rettet hen på ham. "Skoleballet åh hvor er du heldig jeg har altid drømt om at være til et, men har aldrig haft changen"sagde hun og kiggede lidt trist på himlen mens hun trippede lidt rundt omkring der hvor de stod. Hendes blik flakkede rundt fra de vildt forskellige butikker, resturanter og så var der self også legepladsen, så mange ting og omgivelser, og sager at det næsten skulle ses oppefra-Og dog hvordan skulle hun få de andre med op på taget af bygningerne det ville blive lidt svært. Zafira valgte så at løbe hen mod legepladsen fordi hun syntes hun kunne se noget derover, måske var det bare en skygge eller ngoet overnaturligt noget som sikkert ville interessere Cornelia, måske også hende selv og Nathan vidste hun ikke om det ville interessere ham."Kender du til overnaturlige væsner Cornelia"spurgte hun med blikket tilbage rettet på hende, da hun stod inde på legepladsen, hun kunne lige netop nå at sige det til hende med en høj stemme. Ud ad øjenkrogen kiggede hun på Nathan og sendte ham et kærligt smil.

Cornelia trak på skuldrende. "Han kan klare det, den gamle krække." En latter løb igen over hendes læber, imens Jonathan stillede et opgivende udtryk op. "Hun vejer ikke rigtig noget, så tror nok jeg overlever." Et halvt smil lå på hans læber, før han fulgte Zafiras blik hen mod legepladsen. Han nikkede tænksomt. Det så okay ud, selvom han ikke rigtig vidste hvad han skulle der hen for, men Cornelia var med på idéen og heppede på ham.
Trods Cornelias ivrige forsøg, flyttede Jonathan sig ikke da han hørte hvad der kom ud mellem Zafiras perfekte læber. "Har du aldrig været til et skole bal?" En bryn blev skudt i været, eller det var i hvert fald hvad han forsøgte, men det gik ikke helt så godt som han havde håbet på. "Det gør man da ellers alle steder nu til dags." Bilen Zafira før havde kommenteret, havde han ikke nogle yderlig kommentar til. Der var ikke sket noget, og samtidig var det jo 'kun' en bil. Den kunne erstattes, og den havde været en effektiv beskyttelse mod Cornelias firhjulstrækker.
Da Zafira syntes de havde snakket nok, og løb hen mod legepladsen, gav Jonathan sig for Cornelias pressende ben. Man skulle næsten tro han var en hest, men det var alt andet end hvad han var - hvis man spurgte ham selv. "Nej, hvorfor skulle jeg det? Det ville være fedt hvis det eksisterede, men ... jeg tror nu det er godt verden er så naturlig og ikke overnaturlig." Mens Jonathan gik, lage hun sige hage på hoved, men da det ikke føltes specielt rart, hoppede hun ned fra hans ryg, og sprang hen mod Zafira. "Men hvad hedder du egentligt?" Cornelia havde ikke hørt Jonathan og Zafiras introduktion til hinanden, og nu mente hun at hun godt måtte vide hvem det egentlig var han snakkede med, for de kendte åbenlyst hinanden, eller i hvert fald hinandens navne.
Jonathan var luntet hen til gyngerne, hvor han havde sat sig, og lod pigerne være i fred. Der var et eller andet mystisk, og ikke specielt behageligt ved den unaturlig perfekte kvinde der snakkede med Cornelia. Noget koldt og dødt. Han kunne ikke rigtig definere det, men butikejerens ord om at hun var vampyr, blev hængende i hans hoved. Var hun muligvis en? Kunne hun virkelig dufte hvilke race han var? Næppe, han var jo ikke en engel. Animagus var det eneste han var, sådan var han født, og forblev det på den måde.

Zafira s blik var rettet på legepladsen hvorefter hun kiggede hen på Nathan lidt, hun sendte ham et smil"nej jeg har aldrig været til et bal før, har hørt så mange smukke ting omkring det, men har aldrig haft changen"sade hun mens blikket vendte lidt ned i sandet der var ved gyngerne. Hun valgte at sætte sig ned på en af gyngerne, og kiggede mellem Cornelia og Nathan"det er lidt trist, men jeg ved at jeg får changen , og når den er der griber jeg den"sagde hun med en blid stemme, og smil. Hun ville gerne til et bal, alle de ting omkring baller gjorde hende helt nysgerrig og spændt på hvordan det måtte være. Hun havde altid forstillet sig at danse under stjernerne ude på balkonen i en smuk elegant kjole, og bare være en prinsesse som i et eventyr. Men som sagt det er kun drømme der var inde i hendes hoved. Hendes blik vendte sig hen på Cornelia"Zafira Monteiro men kald mig Zafira"svarede hun så Cornelia vidste hendes navn. Zafira valgte at vippe frem og tilbage på gyngen mens hun kiggede lidt rundt, her havde hun aldrig været ikke hvad hun huskede selv. Hun kiggede hen på Nathan mens hun prøvede at finde ud ad hvad han mon tænkte på, hun valgte ikke at læse hans tanker sendte ham blot et kærligt smil, og satte gang så hun gyngede lidt. Hun kom lidt høj op så det lange sorte hår flagrede løs i den stille brise der var ankommet over hele legepladsen, samt også gyderne."Nathan må jeg spørger dig om du er en engel"spurgte hun nysgerrigt. Det var det eneste der lige satte sig fast oppe i hovedet på hende, nu var hun blevet nysgerrig igen"Jeg ved det måske er at snerre lidt men du dufter så godt som en engel, så jeg bliver nød til at spørger"sagde hun med en venlig, men spørgende stemme. Det kunne godt være at Zafira havde et perfekt ansigt en perfekt skønhed, men hun var enlig blot den hun var, hun havde altid ment at man var unik og speciel som man var. Blikket rettede sig op mod himlen mens hun gyngede"Alting er så smukt om natten det er virkelig smukt"sagde hun efterfulgt af et blidt smil på de glossede bløde læber. *Måske har jeg perfekte læber men du har de perfekte øjne*tænkte hun for sig selv mens hun kiggede på Nathan, det var ment om ham hun sagde det bare ikke. Øjne så klare og flotte skulle helst beskyttes og det burde personen vide. Zafira mente hvertifald at hvis nogen havde flotte øjne så burde de vide det, hvorfor skjule skønhed det forstod hun ikke. Alle havde skønhed, blot ved at være den de var. "Hvor bor i to henne"spurgte hun venligt hen til Cornelia og Nathan.

Jonathan kiggede op mod Zafira, og lod et lydløst suk slippe over hans læber. Ud af øjenkrogen fangede han et tydeligvis forvirret blik fra Cornelia, der ikke syntes at fatte noget som helst. "Du har spurgt om jeg er en engel, og nej, jeg er ikke nogle engel, og bliver det heller ikke på fem minutter." Det var ikke med vilje der kom en skarp klang over hans stemme, men den smuttede med, og han kunne ikke rigtig gøre noget ved det. Han forstod ikke hvorfor hun ikke bare slog sig til tås med et nej. Var hun nu igen en af de personer der ikke forstod et nej?
I et forsøg på at komme væk fra tankerne om engel, skiftede han emne. "Men du må have gået på en skole hvor de havde et skolebal eller noget i den art." Han kunne ikke rigtig få det til at hænge sammen at hun ikke havde været til et bal. Han var sikker på at der var mange drenge der ville være mere end ville med at tage hende med. Der var ingen der sagde at man ikke bagefter kunne tage hen i et mere privat rum hvis det blev nødvendigt.
Før Zafira ville kunne nå at svare på Jonathans spørgsmål, skred Cornelia ind i samtalen. "Hey, undskyld mig, men." hun tog en dyb indånding og kæmpede for ikke at smile. "Jeg ved godt at Nathan ser ganske yndig ud, men hey, engel, han ligner ikke nogle engel. Plus, engle findes ikke, eller så er de i hvert fald usynlige." Hun lage beslutsom armene over kors på brystet og kiggede imellem hendes to ledsagere. Jonathan var ikke helt sikker på om han skulle nikke og smile, for at give hende ret, eller om han skulle springe op og råbe noget om at han da var meget flot. Da ingen af ideerne virkede synderlig tiltrækkende, droppede han idéerne, og blev siddende på sin flade, mens han lod Zafira redde den. Det var hende der havde trukket det på banen, så hvorfor ikke også lade hende redde det hele igen?

Zafira kiggede på Nathan og lod bare gyngen gynge med hende, svinge hende frem og tilbage mens hun nød brisen."Jeg ved det og jeg beklager meget, men spørgsmålet satte sig bare fast i mit hoved"sagde hun med blikket skiftende mellem Nathan og Cornelia. Måske gad hun ikke give slip for det, men nu hvor han ikke var en engel, så var hun lidt lettet over at hun ikke bed ham da hun mødte ham, for så ville hun have drukket menneske blod, hvilket måske også var fint nok. Hendes blik rettede sig på Cornelia og hun sendte hende et smil, men så hørte hun Nathans stemme som hun fandt meget kærlig og rar"Ikke hvad jeg selv kan huske, jeg har ikke oplevet så meget blev skabt da jg var 10 år, og i min barndom har der ikke været noget bal"sagde hun og tænkte lidt efter . Men hvem ville ikke ønske at tage med Nathan til bal det kunne godt være folk drømte om at tage Zafira med, men at tage en sådan en flink og smuk dreng som Nathan med, det var jo det alle kvinder ville. Zafira stoppede med at gynge eller det gjorde hun automatisk da gyngen stoppede. Hun smillede til Cornelia og prøvede at holde et grin inde, den måde hun fik sagt det på lød lidt drilsk,og sjov"Han ser yndig ud Nathan, han har et flot ydre, og jeg glæder mig til at se om det indre er ligeså smukt"sagde hun og sendte Nathan et blink og et kærligt smil. Hun lod blikket flakke rundt i omgivelserne"Nogen der er sultne"spurgte hun nysgerrigt eftersom hun havde set få resturanter i nærheden. Hendes mave var begyndt at rumle en smule og hun håbede ikke at det kunne høres-Hvilket det nok godt kunne sådan som hendes mave kunne rumle. Hun valgte at blive siddende på gyngen men skiftede blik mellem Nathan og Cornelia, og så hørte hun en raslende lyd måske kom den lyd bare fra voodo butikken, måske var det bare hende damen der ville spøge med folk, eller måske skete der noget. Zafira lyttede lidt efter og hun prøvede at høre om hun kunne høre hvad der skete henne ved butikken, der var kun de samme lyde, og der kom vindbriser hen over græsset og sandet-Hvilket også gav en lyd. "Jeg tror der sker noget i aften"sagde hun stille og kiggede rundt.

"Det indre?" Det var ikke svært at høre at Cornelias stemme var steget en smugle. Jonathan var ikke længe om at finde ud af hvad problemet var, så han sprang op fra gyngen, og gik hen mod Cornelia. "Rolig nu." Mumlede han, og forsøgte at få Cornelia til at falde ned, hvilke at have den modsatte effekt. Hun skubbede han hidsigt væk fra sig, og trådte helt hen til Zafira. "Hvad mener du med hans indre?!" Skrig hun hysterisk. I baggrunden kunne man næsten høre det lydløse opgivende suk der kom fra Jonathan, der stak hænderne ned i lommen, og begyndte at lave et mønster med skosnuden. "Forklar!" Hylede hun videre op, mens Cornelia stirrede intenst på Zafira. "Jeg er slet ikke sulten, og det er Nathan heller ikke, vi har spist hjemme ved mig."
Cornelia stod lidt og dirrede af raseri, før hun snurrede rundt på hælen, og stirrede kort olmt på Jonathan, der kiggede tilbage. Da deres øjenkontakt havde varet et par sekunder, trampede hun væk fra legepladsen, ned mod hovedgaden hvor hun forsvandt om et hjørne. Et kort øjeblik overvejede Jonathan at følge efter, men nysgerrigheden vandt.
Han vendte sig om mod Zafira, og lod et kort blik løbe hen over hende. "Jeg går ud fra at du ren faktisk er en vampyr." Startede han ud. Han kunne ikke rigtig afgøre med sig selv om han syntes om det, eller om han helst gerne vil væk. "Hvorfor er det at du ikke forsøger at skjule det mere end du gør?" Jonathan begyndte at gå tilbage til gyngen, hvor han satte sig, og satte den i gang med foden. Mens de hele gyngede frem og tilbage, kiggede han ned på det grumset sand und hans sko såler. " ... og, hvorfor forslår du at spise, når du egentligt drikker blod. Får du noget ud af det?"

Zafira nikkede til Cornelia "ja det indre det der er inde i Nathan er jeg sikker på er liegså godt som det ydre"svarede hun dog med en lidt normal stemme mest fordi Cornelia ikke brugte hendes glade stemme den var nemlig blevet hevet. Hun kiggede på Nathan og hen på Cornelia der virkelig stod i raseri. Zafira s blik var rettet på Cornelia "det jeg mener er at efter jeg har mødt Nathan så syntes jeg han er virkelig flink og så mente jeg at fordi hans ydre er godt så må det inden i også være godt"svarede hun med et bredt smil der dog var ret småt. Hun stirrede på Cornelia og var enig med Nathan at hun skulle slappe af. Nu syntes hun at Cornelia blev lidt for meget så hun gik hen mod en restaurant for at få noget at spise. Hun gad ikke mere af flere spørgsmål hvis Cornelia var sådan som hun var. Ikke fordi hun havde noget imod Cornelia men når hun kørte i ting som var som at dømme det hun var."Nathan jeg beklager meget men jeg kan ikke når Cornelia er sådan beklager"sagde hun med et smil, hvorefter hun gik hen mod restauranten hun sendte Nathan et blidt smil og stoppede op lidt hvor hun vendte blikket hen på Cornelia" jeg er en vampyr og jeg hvis jeg var så sulten så havde jeg spist jer men det gjorde jeg ikke"sagde hun med og sendte hende et koldt blik. Hvad skete der for hende Cornelia hvorfor havde hun noget imod det hun spurgte om det var bare ord. Havde hun mon følelser for Nathan eller var der noget andet der tyngede hende.

Jonathan nåde lige at stoppe sig selv i at vende øjne, mens han lyttede på de to kvinder, der pludselig ikke syntes så godt om hinanden. Det var et stort held - efter hans mening - at Cornelia til sidst valgte at skride, godt nok med Zafiras ord i nakken, men det fik hende dog ikke til at stoppe. Hun syntes nok at Zafira lød til at være endnu dummere end før, hvilke ikke gjorde Jonathan noget.
Trods man ikke rigtig kunne se det på ham, så var han dybt forbavset over Zafiras direkte måde at fortælle hvad hun var på. Der var godt nok ingen regler omkring emnet, ikke nogle Jonathan kendte til, men alligevel var der vel en uskrevet regel om at man ikke gik og råbte og skrig om det, eller havde han bare fået fat i den korte ende?
"Det er da betryggende." Brummede Jonathan, som respons på Zafiras sidste ord, mens han gik efter hende hen mod den nærmeste restaurant. Stedet så forladt ud i hans øjne, men selvfølgelig skulle man aldrig skue hunden på hårene. "Men hvis du ikke gider sætte tænderne i os, hvor kommer din store interesse så fra, altså ... det med at tage billeder." Han gjorde en let gestus med kameraet. "... og det at du fulgte efter."
Jonathan var ikke helt sikker på om de skulle gå ind på restauranten, Zafira skulle jo ikke nødvendigvis noget der inde, og selv lurede sulten ikke lige om det nærmeste hjørne.

Normalt plejede Zafira slet ikke at reagere sådan som hun nu gjorde, og gøre de ting her som hun gjorde, hvad fik hende til at gøre det?, var det mon noget hun havde arvet fra hendes egoistiske far nej det kunne ikke være rigtigt. Hun lod blikket falde på Nathan hvorefter hun sendte ham et smalt smil"Nathan jeg beklager virkelig meget, alt den her drama, og du ikke kan finde hoved og hale det er"saggde hun mens hun kiggede sig over skulderen for at se om hun kunne finde Cornelia. Hun følte hun blev nød til at gøre det rigtige her, det var trodsalt Nathan veninde. Hun mærkede en regndråbe men kiggede bare på Nanthan. Så lagde hun en hånd på hans skulder"Nathan jeg bliver nød til at gøre det her godt igen, håber du forstår"sagde hun og skulle lige til at sætte i løb efter Cornelia. Hun ville ikke løbe endnu før"Nathan vil de med hen efter Cornelia"spurgte hun med en venlig stemme, og et lille smil på læben.

Zafira gjorde sikkert kun det på grund af det vampyrisk typisk hungren ting, som der faldt vampyrers natur ind."Jeg gjorde kun det fordi jeg føler jeg kan stole på Nathan ja vi kender ikke hinanden som jer to men udfra den venlighed jeg syntes han har givet mig, så får det mig til at ville betro mig til ham"sagde hun og kiggede hen på Nathan, hun var glad for at Cornelia ikke var så langt væk. Zafira lyttede til hendes ord og kiggede bare på hende, direkte ind i hendes hoved"Fordi jeg ikke er som alle andre typiske vampyrer der dræber så snart de har mødt personen, og ja jeg sagde Nathan duftede godt det var blot en kompliment"lød hendes stemme der slet ikke var hård på nogen måde, den var stille og rolig. Og dog så var der ting der satte sig fast i hendes hoved"Hvorfor vil de høre mig om alle de ting"spurgte hun nysgerrigt.