i know you? No, so leave me alone!

Tid; Lidt over 4 om natten
Sted; En af opgangene til lejlighederne
Vejr; Det fint nok
Omgivelser; Ingen?
Påklædning; sorte jeans, en sort t-shirt, en blå og grå ternet sweatshirt, og sorte slidte converse.

Kimi gik roligt gennem Terre's gader, hun var lige blevet færdig på arbejde og var derfor på vej hjem nu, i den ene hånd havde hun flaske vodka, og i den anden en smøg hun somme tider tog et hiv af, hun sukkede lavt, og tog en tår af flasken, hun var ret hårdt påvirket og det kunne man tydeligt se på hende - hun kunne slet ikke gå lige.
Hun sukkede tungt og tog et sidste hiv af smøgen, lod røgen sive langsomt ud gennem hendes næse, og smed så smøgen på jorden og efter flere forsøg fik hun trådt på den, hun sukkede tungt og gik ind i en af opgangene, om det var den opgang hun boede i var hun ikke sikker på, hun fik med besvær kæmpet sig op på første sal, men var så nær væltet, og besluttede sig for at sætte sig på trappen, hun sank en klump og rystede lidt på hovedet inden hun tog en ordentligt tår af flasken og lænede hovedet mod muren og gabte stille. det endte for det meste sådan, at hun var hammer stiv efter arbejde, nogle gange mens hun var på arbejde, bare for at glemme alt det der var sket gennem hendes liv...

Det havde været en meget lang nat, Manda havde været ude og slappe af på stranden. Men han var faldet i søvn, da han vågnede var det sent om natten. Ikk lige den bedste måde at vende hjem på, især midt om natten. Der var måske endda låst, da han delte lejlighed.. Han sukkede ved tanken, at skulle begynde og banke på ville nu også være ret pinligt, da det var nat og måske kunne vække naboer.
Han kiggede ned af sig selv, han havde sand på sin ryg og det bagerste. Han begyndte at børste det af sine sorte jeans og bagefter rystede han sin grå T-shirt for sand indvendig såvel som udvendig. En ulempe ved stranden. Sand over det hele, og ikk kun ude på tøjet. Han sukkede let. Han gik ind i opgangen og op af trapperne. Det skulle ikk overraske ham at der var låst, han kløede sig i nakken. Han kunne ikk lade være med at tænke på om der var låst eller ej. Han kiggede overrasket da han så en pige, eller dame, sidde på trappen og se helt opgivet ud. Han gik hen og bukkede sig ned til hende, "Det er ikk smart at sætte sig til at sove på en trappe..." smilede han let. Han så på vodkaen i hendes hånd, hun var vist hammerstiv. "Skal jeg hjælpe dig hjem?" spurgte han og satte hovedet på skrå.

Kimi sad og tænkte på den dag hendes forældre var forsvundet, hun havde ikke været mere end 5 år gammel, men hun huskede det tydeligt, de havde aftalt, at når de kom og hentede hende skulle de i tivoli... men de kom aldrig, hun ventede i børnehaven til de lukkede, og havde ventet flere timer efter det til det var blevet meget sent, og hun til sidst selv var gået hjem. Kimi lukkede øjnene hårdt, og tog en tår af flasken igen, sank en klump og rystede lidt på hovedet, hun ville bare glemme at hun ingen havde, at hun var helt alene, for hvem tog sig også af hende? hun så en smule overrasket på den unge mand da han snakkede til hende "Ehm..." hun så lidt ned og sank en klump, rystede stille på hovedet af hans spørgsmål "nej.. nejnej, det er ikke... nødvendigt..." sagde hun stille og begyndte stille at få det en smule dårligt, men det var ikke så slemt.. endnu.

Han kiggede stille på hende, han rynkede brynene. Hun så trist ud, men det var heller ikk fordi hendes tanker var særlig positive at høre på. Han trak på skuldrene, men det var fortid, hun kunne kun se frem af. Han smilede opmuntrende til hende. Han kiggede på hendes flaske da den kom op til hendes læber og hun tog en tår. Alkohol... Han gøs ved tanken, hans dårligste side var at indtage alkohol. Der skulle intet til og så havde han mistet sin bevidsthed til alkoholens mørke magt. Han satte hovedet på skrå, "Hvad?" spurgte han inden hun svarede på det. Han kom til at grine en smule, hun sagde nej, selvom hun lignede et omvandrende lig. Han aede hende blidt på hovedet, "Du behøver ikk sige nej fordi du ikk vil, alle har brug for hjælp engang i mellem." smilede han og trak sin hånd til sig. Han begyndte så småt at kunne lugte dæmonen, men det betød ikk noget, medmindre hun ville begynde at angribe ham fordi han rørte hende. Han rejste sig og rakte hende sin hånd, "Kom så, så får vi dig hjem så du kan hvile dig." smilede han.

Hun smilede svagt men det var tydeligt at de var fordi hun var så fuld, hun sank en klump og ignorerede sin kvalme "Det er altså ikke nødvendigt" sagde hun hæst og man kunne høre på hendes stemme hvor fuld hun var, hun så stille på hans hånd, og tøvede lidt inden hun tog den i sin fri hånd o lod ham hjælpe hende op, men knap var hun kommet på benene inden hun nær var faldet, men stønnede sig hurtigt til ham, og sørgede for ikke at spille noget af vodka'en, hun sukkede, og rystede stille på hovedet af sig selv inden hun tog en ny ordentlig tår af flasken.
Hun sukkede lidt tungt og prøvede igen at glemme alt det der var sket i hendes liv, og det der var sket da hun var lille, så lige nu holdt hun bare flasken for munden og bællede vodka'en. Hun var sikker på det ville hjælpe hende med at glemme.

Han kiggede på hende med et let smil, han vidste lige så godt som hende at han ikk behøvede, men det var vel ikk mærkeligt at være bekymret for en der var for fuld til at ville gå resten af vejen til sin lejlighed. Desuden gav hendes tone ham mere lyst til at hjælpe hende op, hun lød ikk for frisk og hun skulle vel nødig ende med at falde i søvn på opgangen og kaste op et tidspunkt. Han trak hende forsigtigt op da hun tog imod hans hånd, hun skulle nødig blive dårlig af at stå op for hurtigt. Han lagde sine hænder på hendes hofter da hun var ved at falde, så han havde lidt fat i hende og hun ikk væltede. Han fjernede sine hænder bagefter og smilede let. Han kom til at grine da hun begyndte at bunde sin vodka. Han fik hende forsigtigt op i sine arme imens og kiggede op, han begyndte så småt at gå op af trappen med hende, "Sig til når vi er der..."

Hun så stille på ham og bed sig smilende i læben da hun mærkede hans hænder mod hendes hofter, og grinede stille "undskyld" mumlede hun smilende og snak en klump inden hun smilende drak noget mere af flasken, hun så stille på ham og lagde hovedet lidt på skrå da han grinede af hende, hun så overrasket på ham da han fik hende op i hans arme, men gjorde ikke speciel modstand da hun var for fuld til det, hun nikkede stille da han sagde hun skulle sige til når de var der.
Hun smilede stille "Her" sagde hun hæst da han stod ud foran en dør med hendes navn på, hun sank en klump og så lidt ned da hendes kvalme langsomt var begyndt at tage til, men stadig ikke noget alvorligt, hun sukkede lavt, og sank endnu en klump.

Han kiggede på hende, han havde fjernet sine hænder hurtigt så hun ikk ville føle sig befamlet ved hofterne, hvis hun da kunne tænke det til befamling. Han trak på skuldrene, han havde aldrig forstået fulde mennesker, eller væsners, opfattelse af situationer. Han smilede. "Det gør ikk noget, du rejste dig jo bare for hurtigt til at kunne holde balance." Han kiggede stille på hende, en pige med en vodka som hun ikk til at have delt med nogen, det var måske voldsk at hun fortsatte med at drikke. Han sukkede let, ikk hans beslutning, men som en fyr burde han nok ikk lade hende alene. Så derfor gik han rundt med en fuld ung kvinde i sine arme, hun var lettere end han regnede med.
Han stoppede op da hun sagde at han havde fundet døren, Kimiko. Interessant navn. Han kiggede på hende, "Skal jeg sætte dig ned, eller vil du helst have jeg bære dig ind til din seng? Eller toilettet hvis det mere er nødvendigt?" spurgte han. Hun synkede tit, så hun måtte vist holde inde på lidt kvalme, som bare ventede på sin tur til at give hende den store kast op i toilettet, forhåbentlig der.

hun var for fuld til at kunne tænke på at det kunne have virket som befamling, hun grinede bare stille og så stille på ham mens han gik med hende, og smilede selvom hun holde sin kvalme nede, han havde nok allerede lagt mærke til at hun sank tit, så han havde sikkert regnet ud at hun havde det lidt dårligt og holdt kvalmen nede, da han foreslog at bære hende ud til toilettet var hun sikker på han havde regnet det ud, hun rystede stille på hovedet "Du må godt sætte mig ned, men vil du ikke lige hjælpe mig ud i køkkenet?" sagde hun med et lille smil og så lukkede kort øjnene, og sank endnu en klump for at holde mere kvalme nede, men hun vidste at hun snart ikke kunne holde det nede mere, men mens han var der ville hun, hun ville i hvert fald prøve meget hårdt på at kvalmen ikke fik overtaget og til sidst fik hende til at ligge ved toilettet.
Hun så stille på ham, og smilede svagt, fordi hun var så fuld som hun var meget hun virkelig venlig, havde det været i en af hendes ædru tilstande have hun slet slet ikke været så venlig, han ville knap kunne have set på hende før hun mente det var en forkert måde han så på hende på og alt sådan noget.