Plot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Take it, or leave it
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Take it, or leave it
Sted: Et sted i Terre
Tid: 19:07
Privat: Miss Volkan
Husets store vinduer så efterladte og mørke ud, intet tegn på levende væsner. Perfekt. Manden stod udenfor iført et jakkesæt, ganske normat med dyre italienske sko, sorte bukser, en hvid skjorte, sort slips, samt habit. På hoved bar han en fin filthat som passede til outfittet. Med rolige skridt begyndte han at gå op langs havestien med såler der let knasede mod fliserne. Da han kom helt op, lænede manden sig en smugle til siden, for at se ind via et vindue ved siden af døren. Mørkt, efterladt. Herren i smoking forsvandt fra ydre døren, og dukkede lidt efter op på den anden side af døren, hvor der hang en frakke. Han greb ned i lommerne på jakken og smilede let ved synet af bilnøgler til en Audi Locus.
Derefter fortsatte han ind langs en mørklagt gang, til han kom til stuen, hvor der lå en pung, straks blev åbnet. Der tilhørte et kørekort der tilhørte Vincent. The right man. Et smil formede sig på herrens læber, hvorefter han tømte pungen for kontanter hvilke var en fyrstelig sum af femhundrede euro. Han fortsatte videre igennem stuen, hvor de dyre møbler stod, ikke noget der var vejr at gemme på. Da han kom ud i køkkenet stoppede han op og kiggede i det fine køkken, før han gik hen til dinis skabet og kiggede ind, for lidt efter at finde en fin flaske Wisky. Mandens hænder lukkede sig om flasken, hvorpå han fortsatte igennem huset, til han stødte i endnu en pung, dog med et meget mere begrænset pengebeløb, men det løb alligevel op i hundrede euro. Ved siden af pungen, lå der en fin dyr ring, dog faldt den ikke mandens interesse, så han lod den ligge, og fortsatte igen ud i gangen, ned af trapperne til garagen hvor den dyre fine bil stod, helt sort. Et vel tilfreds smil formede sig på hans læber da han låste bilen op, og satte sig ind i det bløde sæde. Han satte nøglen i, mens han ventede på garageporten skulle gå op, da den gjorde det, trådte manden speederen i bund.
Manden vippede hatten af, og afslørede et par høje kindben, smalle læber der var formet i et smil, blondt hår og metalgrå øjne der var rettet mod den slukket GPS. Med en let berøring på skærmen tændte Andrija for maskinen, og klikkede ind på den sidste destination , et eller andet sted uden for Terre. En hånd løb op i det blonde hår, og ødelage den sirlige omhyggelige frisure der før havde vært der. Det blonde hår sad igen som det skulle, og nu tid til at drikke. Andrija greb ud efter flasken ved hans side, og åbnede den med tænderne der var spidse og skarpe som baberblade. Han begyndte at drikke, først en smugle, hvorefter han placerede flasken mellem bene, og løsnede slipset. Derefter drak han en hel del mere, før han trådte speederen i bund, og forlod Terre med over tohundrede.
Tid: 19:07
Privat: Miss Volkan
Husets store vinduer så efterladte og mørke ud, intet tegn på levende væsner. Perfekt. Manden stod udenfor iført et jakkesæt, ganske normat med dyre italienske sko, sorte bukser, en hvid skjorte, sort slips, samt habit. På hoved bar han en fin filthat som passede til outfittet. Med rolige skridt begyndte han at gå op langs havestien med såler der let knasede mod fliserne. Da han kom helt op, lænede manden sig en smugle til siden, for at se ind via et vindue ved siden af døren. Mørkt, efterladt. Herren i smoking forsvandt fra ydre døren, og dukkede lidt efter op på den anden side af døren, hvor der hang en frakke. Han greb ned i lommerne på jakken og smilede let ved synet af bilnøgler til en Audi Locus.
Derefter fortsatte han ind langs en mørklagt gang, til han kom til stuen, hvor der lå en pung, straks blev åbnet. Der tilhørte et kørekort der tilhørte Vincent. The right man. Et smil formede sig på herrens læber, hvorefter han tømte pungen for kontanter hvilke var en fyrstelig sum af femhundrede euro. Han fortsatte videre igennem stuen, hvor de dyre møbler stod, ikke noget der var vejr at gemme på. Da han kom ud i køkkenet stoppede han op og kiggede i det fine køkken, før han gik hen til dinis skabet og kiggede ind, for lidt efter at finde en fin flaske Wisky. Mandens hænder lukkede sig om flasken, hvorpå han fortsatte igennem huset, til han stødte i endnu en pung, dog med et meget mere begrænset pengebeløb, men det løb alligevel op i hundrede euro. Ved siden af pungen, lå der en fin dyr ring, dog faldt den ikke mandens interesse, så han lod den ligge, og fortsatte igen ud i gangen, ned af trapperne til garagen hvor den dyre fine bil stod, helt sort. Et vel tilfreds smil formede sig på hans læber da han låste bilen op, og satte sig ind i det bløde sæde. Han satte nøglen i, mens han ventede på garageporten skulle gå op, da den gjorde det, trådte manden speederen i bund.
Manden vippede hatten af, og afslørede et par høje kindben, smalle læber der var formet i et smil, blondt hår og metalgrå øjne der var rettet mod den slukket GPS. Med en let berøring på skærmen tændte Andrija for maskinen, og klikkede ind på den sidste destination , et eller andet sted uden for Terre. En hånd løb op i det blonde hår, og ødelage den sirlige omhyggelige frisure der før havde vært der. Det blonde hår sad igen som det skulle, og nu tid til at drikke. Andrija greb ud efter flasken ved hans side, og åbnede den med tænderne der var spidse og skarpe som baberblade. Han begyndte at drikke, først en smugle, hvorefter han placerede flasken mellem bene, og løsnede slipset. Derefter drak han en hel del mere, før han trådte speederen i bund, og forlod Terre med over tohundrede.
Gæst- Gæst
Sv: Take it, or leave it
Efter nogle minutter stoppede bilen op foran en stor hvid Villa med et stort glasparti. Andrija stirrede lidt på huset, med et hævet øjenbryn, og forstod ikke hvorfor manden skulle være taget der ud, men efter et par sekunder hvor hans øjne var løbet over facaden fandt han grunden. Den slanke prinsesse stod i døråbningen, og lignede en der snakkede, men til hvem? Han lage hoved let på sned, og kiggede fortsat på hende igennem de tonet ruder, før han fik en ide, og bakkede bilen tilbage, helt tilbage så den stod nogle hundrede meter væk fra huset, ind af en lille skovstis vej han før var kort forbi. Bilen stå godt ude af syne for nogles nysgerrige øjne inde i skoven, men let at finde igen, hvis man vidste hvor den var. Derefter steg han ud af bilen, efter selvfølgelig at have lukket flasken, som han havde taget en sidste slurk af.
Derefter forlod han bilen i skoven, og begyndte at liste tætter på huset, eller liste var vel så meget sagt, han gik ud til vejen, og begyndte at gå op til huset som han nåde kort efter, hvorefter han listede sig hen mod indgangen hvor Kajika var.
Hvilke plan han præcist havde var sikkert at overraske hende, men hvordan overraskede man lige en vampyr med superhørelse? Brugte sin evne. Svaret stod klart nok, han skulle bare tæt nok på, ikke fordi at han ikke ville kunne få sig så langt væk, det var knap og nok tyve meter, men mere ... Der var faktisk ikke nogle grund til at han listede sådan afsted, så da han efter endnu et par sekunder i skjul, forsvandt, for så at poppe op bag ved Kajika, klar til at forskrække hende, dog gik det ikke helt som efter planen da han pludselig mærkede et slag i hoved, det prikkede lidt for hans øjne, før det blev sort, og han faldt sammen på jorden.
Derefter forlod han bilen i skoven, og begyndte at liste tætter på huset, eller liste var vel så meget sagt, han gik ud til vejen, og begyndte at gå op til huset som han nåde kort efter, hvorefter han listede sig hen mod indgangen hvor Kajika var.
Hvilke plan han præcist havde var sikkert at overraske hende, men hvordan overraskede man lige en vampyr med superhørelse? Brugte sin evne. Svaret stod klart nok, han skulle bare tæt nok på, ikke fordi at han ikke ville kunne få sig så langt væk, det var knap og nok tyve meter, men mere ... Der var faktisk ikke nogle grund til at han listede sådan afsted, så da han efter endnu et par sekunder i skjul, forsvandt, for så at poppe op bag ved Kajika, klar til at forskrække hende, dog gik det ikke helt som efter planen da han pludselig mærkede et slag i hoved, det prikkede lidt for hans øjne, før det blev sort, og han faldt sammen på jorden.
Gæst- Gæst
Sv: Take it, or leave it
Han befandt sig noget blødt og dejligt, om han sad op, eller lå ned kunne han ikke finde ud af, men efter et par minutter kom han frem til at han måtte sidde, sidde op af noget blødt, med en svag summen i øret, og en høj irriterende smerte i hoved. Han prøvede at skubbe den ud af hoved, men den blev siddende, og låste sig fast, og ville ikke væk. Han overvejede kort at slå øjne op, bare for at finde ud af hvor han befandt sig, men han orkede det ikke, så han lod øjne være lukket, og nød det bløde underlag under ham.
Noget vådt begyndte at løbe ned af ham, det startede oppe ved hans hoved, og løb ned af hans ansigt, videre ned af hans hals, ned over hans tøj. Han brummede kort utilfreds, og slog øjne op, og kiggede letter forvirret rundt, før han fik øje på Kajika, og glasset hun holdte i sin hånd. "Kunne du i det mindste ikke så hælde det ned i munden på mig?" Mumlede han, og lukkede igen øjne, mens han mærkede væsken brede sig ned over hans skjorte.
Efter et par minutter, slog han igen øjne op, og rettede sig op mens han prøvede at tørre hoved tørt, med armen, men det virkede ikke rigtigt, så han sukkede bare, og kiggede rundt. "Hvor fanden er vi på vej hen?!" Udbrød han da han opdagede at de sad i et fly! Han kiggede ud af vinduet, men fik ikke rigtig noget ud af det, så han vendte sine øjne mod Kajika med en afventende mine.
Smerten i hans hoved var der stadig, som en heftig hovedpine. Han kiggede rundt, og før han lod sig falde tilbage i sofaen og lukkede øjne. "Ligemeget ...." Han kunne alligevel ikke komme tilbage endnu, hvor de så var på vej hen. Han prøvede igen at fjerne hovedpinen, men selvfølgelig virkede det ikke, sådan fungerede det jo ikke, men han havde dog kort håbet på det.
"Næste gang du vil have mig med ud at rejse, kan du så ikke bare sige det til mig, uden at slå mig ned?" Beklagede han sig, og slog øjne op, og kiggede op i kabinens loft. "Det er ikke helt smertefrit ..." Tilføjede han til sidst i en lav mumlen.
Noget vådt begyndte at løbe ned af ham, det startede oppe ved hans hoved, og løb ned af hans ansigt, videre ned af hans hals, ned over hans tøj. Han brummede kort utilfreds, og slog øjne op, og kiggede letter forvirret rundt, før han fik øje på Kajika, og glasset hun holdte i sin hånd. "Kunne du i det mindste ikke så hælde det ned i munden på mig?" Mumlede han, og lukkede igen øjne, mens han mærkede væsken brede sig ned over hans skjorte.
Efter et par minutter, slog han igen øjne op, og rettede sig op mens han prøvede at tørre hoved tørt, med armen, men det virkede ikke rigtigt, så han sukkede bare, og kiggede rundt. "Hvor fanden er vi på vej hen?!" Udbrød han da han opdagede at de sad i et fly! Han kiggede ud af vinduet, men fik ikke rigtig noget ud af det, så han vendte sine øjne mod Kajika med en afventende mine.
Smerten i hans hoved var der stadig, som en heftig hovedpine. Han kiggede rundt, og før han lod sig falde tilbage i sofaen og lukkede øjne. "Ligemeget ...." Han kunne alligevel ikke komme tilbage endnu, hvor de så var på vej hen. Han prøvede igen at fjerne hovedpinen, men selvfølgelig virkede det ikke, sådan fungerede det jo ikke, men han havde dog kort håbet på det.
"Næste gang du vil have mig med ud at rejse, kan du så ikke bare sige det til mig, uden at slå mig ned?" Beklagede han sig, og slog øjne op, og kiggede op i kabinens loft. "Det er ikke helt smertefrit ..." Tilføjede han til sidst i en lav mumlen.
Gæst- Gæst
Sv: Take it, or leave it
Han skulle til at forsvare sig igen, angående hendes snak om hvad de tog sig til takke med, men han fik sig et svar, og lod rasten ligge. Egypten, der var jo masser af sol! Han sukkede, og lænede sig mageligt tilbage i det allerede godt tilbagelænet sæde.
Han kiggede undrende op, da han mærkede Kajikas fingre lukke sig omkring hans håndled og placere et glas mellem hans fingre, som blev ført op til hans læber. Han sukkede kort, og lod saften løbe ned ned mellem hans læber. Det gav en næsten øjeblikkelig virkning, hvilke han var utrolig overrasket over, men han sagde dog ikke dette, han blev blot siddende, og fæstnede sit blik på hendes krop et kort øjeblik.
"Taske?" Han brummede kort misfornøjet. Han var da bestemt ingen taske. Han sukkede, og vendte kort efter øjne. "Du kan da godt få mig som taske, du skal bare slå mig ud ... men så vil du ikke glæde dig til jeg vågner igen." Fastslog han. "Hvor kært ..." Svarede han tørt til hendes sidste kommentar. Han kunne lige så godt bare blive liggende, der ville sikkert ikke ske ham noget, med mindre hendes lille ven skulle komme forbi, Vincent, men så ville han sikkert få en omgang høvl, hvis han havde ligget bevidstløs, så han var da til dels glad for at han var fundet.
Han kiggede kort hen mod Kajika, før han sukkede, og begyndte at knappe skjorten op så han kunne få den af. "Men hvor lang tid skal jeg så være på ferie i Egypten?" Brummede han, mens han smed skjorten hen på sædet ved siden af sig. "En uge?" Han lage hoved let på sned, og trykkede sædet op at sidde igen, så han ikke lå så meget ned, da han lænede sig tilbage i ryglænet. "Og hvad vil du egentligt have?" Han kunne næsten ikke forstille sig han fik foræret en hel uges ferie, eller hvor lang tid den ferie ville vare, det kunne næppe passe, for selvom det ikke var planlagt han skulle med, havde han vel en plan et eller andet sted, han vidste bare ikke lige hvor, og i form af hvad.
Han kiggede undrende op, da han mærkede Kajikas fingre lukke sig omkring hans håndled og placere et glas mellem hans fingre, som blev ført op til hans læber. Han sukkede kort, og lod saften løbe ned ned mellem hans læber. Det gav en næsten øjeblikkelig virkning, hvilke han var utrolig overrasket over, men han sagde dog ikke dette, han blev blot siddende, og fæstnede sit blik på hendes krop et kort øjeblik.
"Taske?" Han brummede kort misfornøjet. Han var da bestemt ingen taske. Han sukkede, og vendte kort efter øjne. "Du kan da godt få mig som taske, du skal bare slå mig ud ... men så vil du ikke glæde dig til jeg vågner igen." Fastslog han. "Hvor kært ..." Svarede han tørt til hendes sidste kommentar. Han kunne lige så godt bare blive liggende, der ville sikkert ikke ske ham noget, med mindre hendes lille ven skulle komme forbi, Vincent, men så ville han sikkert få en omgang høvl, hvis han havde ligget bevidstløs, så han var da til dels glad for at han var fundet.
Han kiggede kort hen mod Kajika, før han sukkede, og begyndte at knappe skjorten op så han kunne få den af. "Men hvor lang tid skal jeg så være på ferie i Egypten?" Brummede han, mens han smed skjorten hen på sædet ved siden af sig. "En uge?" Han lage hoved let på sned, og trykkede sædet op at sidde igen, så han ikke lå så meget ned, da han lænede sig tilbage i ryglænet. "Og hvad vil du egentligt have?" Han kunne næsten ikke forstille sig han fik foræret en hel uges ferie, eller hvor lang tid den ferie ville vare, det kunne næppe passe, for selvom det ikke var planlagt han skulle med, havde han vel en plan et eller andet sted, han vidste bare ikke lige hvor, og i form af hvad.
Gæst- Gæst
Sv: Take it, or leave it
Han kiggede på hendes ring, og nikkede tavst, mens han mærkede flyet miste højde, til det tilsidst lande på landjorden. Han rejste sig op, og fulgte med hende ud af flyet i tavshed, ind hvor hun tog sin taske, og med ud i bilen. Han sagde ikke noget til hendes bemærkning om at hun var beæret. Han kunne ikke se grunden til at tage hjem når han fik betalt turen, og den skulle nok blive sjov når det kom til stykket. Han satte sig til rette i det næste transportmiddel, og lod sig fører igennem byen, stadig uden at sige noget.
Et stille suk gled hen over hans læber, mens han lage nakken tilbage, og kiggede på landskabet der fløj forbi dem, mens han blev transporteret igennem den helt anderledes by, hvor varmen var meget kraftigere, selv hen mod natten. Mens de fløj forbi butikkerne besluttede han sig for at få købt nogle bukser, han kunne jo ikke gå rundt i det samme hele tiden, og overtøj behøvede han ikke, nogle ville nok finde det irriterende med ham gående uden tøj på, men hvis de ikke skulle se alt muligt turist tam tam, så fandt han det ikke nødvendigt.
Da bilen stoppede, steg han ud, og kiggede op på det store femstjernet hotel, der lyste og glimtede af rigdom og penge. Fronten var to store glasdøre hvor der stod to dørmænd og åbnede så snart man kom tæt nok på, ligesom hvis det var automatiske, den eneste forskel var blot at der stod to mænd, og led i varmen under deres uniformer, dog kunne de prise sig lykkelige ved tanken om at temperaturen ville falde yderligere i løbet af natten, man skulle blot vente, så skulle det nok komme alt sammen.
Et stille suk gled hen over hans læber, mens han lage nakken tilbage, og kiggede på landskabet der fløj forbi dem, mens han blev transporteret igennem den helt anderledes by, hvor varmen var meget kraftigere, selv hen mod natten. Mens de fløj forbi butikkerne besluttede han sig for at få købt nogle bukser, han kunne jo ikke gå rundt i det samme hele tiden, og overtøj behøvede han ikke, nogle ville nok finde det irriterende med ham gående uden tøj på, men hvis de ikke skulle se alt muligt turist tam tam, så fandt han det ikke nødvendigt.
Da bilen stoppede, steg han ud, og kiggede op på det store femstjernet hotel, der lyste og glimtede af rigdom og penge. Fronten var to store glasdøre hvor der stod to dørmænd og åbnede så snart man kom tæt nok på, ligesom hvis det var automatiske, den eneste forskel var blot at der stod to mænd, og led i varmen under deres uniformer, dog kunne de prise sig lykkelige ved tanken om at temperaturen ville falde yderligere i løbet af natten, man skulle blot vente, så skulle det nok komme alt sammen.
Gæst- Gæst
Sv: Take it, or leave it
Andrija kiggede overrasket på Kajika, da hun begyndte at snakke om sengen. "Siden hvornår er du begyndt at ville dele seng med mig?" spurgte han med et smil på læberne og en undertone af vantro. Han rystede let på hoved, og placerede sin bagdel i sengen, og lod sig falde bagover. "Det vil jeg tænke over ..." Svarede han så endeligt på hendes spørgsmål. Han kiggede kort hen mod hende da hun begyndte at snakke om alternativer han havde til at tage hende med på hendes lille arbejde. "Det lyder yderst tillokkende at tage ud, og skabe problemer, men jeg tror jeg følger med dig." Besluttede han sig for i sidste ende, og lukkede øjne i, mens han nød den bløde seng under ham.
Da Kajike kom ud igen, sikkert fra et bad, rejste han sig op, og fulgte tavst med hende ud af døren, hen til hendes arbejdsplads, hvor den så befandt sig i et land om Egypten. Da de var kommet frem placerede Andrija sig straks i den nærmeste og bedste stol han fik øje på, og lod Kajika forsvinde, hvor hun blev ordnet, for så at komme ud, og blive spist af de metalgrå øjne der straks fæstnede sig på hende. Hun burde virkelig gå mere i den slags tøj, eller så meget tøj var der jo ikke på hende, men sådan 'klædt'.
Hans opmærksomhed flyttede sig fra Kajikas krop, da der pludselig kom en eller anden fyr hen, og begyndte at snakke om hans krop. Han kiggede kort ned af sig selv, og kunne ikke stoppe et lille smil der pressede sig over hans læber. "Hvis du stopper mig med at kalde knægt, så ja." brummede han, en smugle irriteret over ordet, men lod sig dog iføre sig de udvalgte undertøj. Han var ikke helt tilfreds med det stads de smurte hans krop ind i, men han sagde ikke noget om det, pressede blot utilfreds læberne sammen, til de mente han var færdig.
Han kunne hurtigt konstatere at han nok aldrig ville springe ud som model, med mindre der var en virkelig god grund, alt det stads man skulle på og i, det passede ham på ingen måder specielt godt, men nu vidste han jo det.
Da Kajike kom ud igen, sikkert fra et bad, rejste han sig op, og fulgte tavst med hende ud af døren, hen til hendes arbejdsplads, hvor den så befandt sig i et land om Egypten. Da de var kommet frem placerede Andrija sig straks i den nærmeste og bedste stol han fik øje på, og lod Kajika forsvinde, hvor hun blev ordnet, for så at komme ud, og blive spist af de metalgrå øjne der straks fæstnede sig på hende. Hun burde virkelig gå mere i den slags tøj, eller så meget tøj var der jo ikke på hende, men sådan 'klædt'.
Hans opmærksomhed flyttede sig fra Kajikas krop, da der pludselig kom en eller anden fyr hen, og begyndte at snakke om hans krop. Han kiggede kort ned af sig selv, og kunne ikke stoppe et lille smil der pressede sig over hans læber. "Hvis du stopper mig med at kalde knægt, så ja." brummede han, en smugle irriteret over ordet, men lod sig dog iføre sig de udvalgte undertøj. Han var ikke helt tilfreds med det stads de smurte hans krop ind i, men han sagde ikke noget om det, pressede blot utilfreds læberne sammen, til de mente han var færdig.
Han kunne hurtigt konstatere at han nok aldrig ville springe ud som model, med mindre der var en virkelig god grund, alt det stads man skulle på og i, det passede ham på ingen måder specielt godt, men nu vidste han jo det.
Gæst- Gæst
Sv: Take it, or leave it
Andrija havde aldrig prøvet noget der var så sjovt i hele hans liv. Han kunne tydeligt mærke på Kajika hvor anspændt og mere eller mindre utilfreds hun var, men han gjorde som der blev bedt om, mens han holdt sit grin inde, til det hele var overstået, hvorefter han gik ud, og iførte sig det tøj han hele tiden havde haft på, dog valgte han at lade skjorten hænge løst over de sorte bukser og folde ærmerne. Habitten lå da heldigvis hjemme på hotellet, hvis han skulle have den på igen, var han da sten sikkert gået i gulvet - igen.
Da han kom ud, ventede han på Kajika, med et stort flabet smil plantet på hans læber. "Jamen tak smukke." Han blinkede kort til hende, før han ventede på at hun ville føre an hvor hen hun nu havde planer om at tage hen. Han var ligeglad, selv hvis hun kastede sig over ham med tænder og klør, der var intet der kunne ædelægge hans aften nu, det havde været noget af det mest underholdene han nogensinde havde prøvet.
Da Kajika havde bedt ham om ikke at gramse på ham, havde han haft brandene lyst til det, blot for at irritere hende, og se hvor langt hun ville gå, men da han valgte at være høflig havde han holdt sig i skindet, og nød blot de ansigt og ord der tydeligt viste at hun ikke var helt tilfreds.
"Hvor ønsker du at tage videre hen, hjem og sunde dig?" han grinede kort, og stak hænderne ned i bukselommerne. Det havde slet ikke været galt at hun havde slået ham ned, for sikke en tur han var kommet på, det kunne næsten ikke blive meget bedre mente han. Han kastede et kort blik på hendes tøj, og smilede så endnu mere. Om det var fordi hun ønskede at han skulle hoppe på hende vidste han ikke, men det lignede lidt en udfordring at se hendes skjorte hænge ned over hendes ene skuldre, men igen blev han hvor han var, og grinede blot.
Der skulle en masse til at fjerne hans smil på læberne, måske mere end de fleste ville tro. Andrija havde kort sagt nyt at se Kajika i det mood, mere eller mindre nøgen, og svært utilfreds, dog havde de begge overlevet, og billederne var vel gode, ellers havde de sikkert beklaget sig. Han var også godt glad for igen at kunne rode rundt i hans hår, og få det skinnende snask af sig under et behageligt bad han lige havde fået sneget sig til inden han var hoppet i tøjet, og kommet ud til Kajika.
Da han kom ud, ventede han på Kajika, med et stort flabet smil plantet på hans læber. "Jamen tak smukke." Han blinkede kort til hende, før han ventede på at hun ville føre an hvor hen hun nu havde planer om at tage hen. Han var ligeglad, selv hvis hun kastede sig over ham med tænder og klør, der var intet der kunne ædelægge hans aften nu, det havde været noget af det mest underholdene han nogensinde havde prøvet.
Da Kajika havde bedt ham om ikke at gramse på ham, havde han haft brandene lyst til det, blot for at irritere hende, og se hvor langt hun ville gå, men da han valgte at være høflig havde han holdt sig i skindet, og nød blot de ansigt og ord der tydeligt viste at hun ikke var helt tilfreds.
"Hvor ønsker du at tage videre hen, hjem og sunde dig?" han grinede kort, og stak hænderne ned i bukselommerne. Det havde slet ikke været galt at hun havde slået ham ned, for sikke en tur han var kommet på, det kunne næsten ikke blive meget bedre mente han. Han kastede et kort blik på hendes tøj, og smilede så endnu mere. Om det var fordi hun ønskede at han skulle hoppe på hende vidste han ikke, men det lignede lidt en udfordring at se hendes skjorte hænge ned over hendes ene skuldre, men igen blev han hvor han var, og grinede blot.
Der skulle en masse til at fjerne hans smil på læberne, måske mere end de fleste ville tro. Andrija havde kort sagt nyt at se Kajika i det mood, mere eller mindre nøgen, og svært utilfreds, dog havde de begge overlevet, og billederne var vel gode, ellers havde de sikkert beklaget sig. Han var også godt glad for igen at kunne rode rundt i hans hår, og få det skinnende snask af sig under et behageligt bad han lige havde fået sneget sig til inden han var hoppet i tøjet, og kommet ud til Kajika.
Gæst- Gæst
Sv: Take it, or leave it
"Drikke?!" Spurgte han vantro, og kunne ikke lade være med at grine. "Kan du overhoved blive fuld?" Spurgte han, mens han satte sig til rette i bilen som straks derefter satte i gang, og kørte ned langs byen som hans sølvgrå øjne betragtede. Han vendte sig om, da hun spurgte om han hyggede sig og smilede let. "Hygge ved jeg ikke, men det var sjovt." Svarede han med et kort smil, før han vendte sig om igen, og kiggede ud af vinduet. Han blev kun mere underholdt af Kajikas stramme mund da hun satte sig ind i bilen. Af en eller anden grund blev han utrolig glad ved at se hende være sur og vred, det var på sin vis sjovt og spændene at se hvor langt hun gik.
Da bilen stoppede op lyste hans øjne næsten op af glade, før han grinede, og steg ud af bilen. "Jamen så må vi jo se hvor langt du når." han blinkede kort til hende, og fulgte med hende ind på den godt opfyldte bar, hvor mænd og kvinder sejlede rundt mens de hyggede og gnubbede sig op af hinanden.
Han stirret overrasket på Kajika, da hun fik bestilt 18 shots. Hun skulle have noget, men hvorfor, hun blev jo sikkert ikke rigtig fuld af dem. Han gik hen til hende, og slog ud med armen. "Så drik min tøs." han grinede, og førte et glas op til hendes læber, vippede hendes hage bagover, og lod væsken løbe ned mellem hendes læber. Hvis hun lukkede munden ville den bare flyde ud over hendes mund, kæber og ned på hendes skjorte.
Derefter tog han selv en, vendte bunden i vejret, så væsken løb ned i hans hals. Han slikkede sig let over læberne for at få det hele med, før han selv fik bestilt sig en Mojito. "Drik, så kigger jeg på." han grinede, og satte sig til rette på en barstol mens han sad og nippede til sit glas. På grund af hans dæmon side, var Andrija ret så stiv til at drikke, han skulle ofte bunde op til et par flasker mindst før det begyndte at sejle for ham. Han havde dog aldrig prøvet at ramme væggen, og bare gå i gulvet, men det skulle måske snart prøves, nu havde han jo en der kunne slæbe ham med hjem, hvis det gik helt galt.
Da bilen stoppede op lyste hans øjne næsten op af glade, før han grinede, og steg ud af bilen. "Jamen så må vi jo se hvor langt du når." han blinkede kort til hende, og fulgte med hende ind på den godt opfyldte bar, hvor mænd og kvinder sejlede rundt mens de hyggede og gnubbede sig op af hinanden.
Han stirret overrasket på Kajika, da hun fik bestilt 18 shots. Hun skulle have noget, men hvorfor, hun blev jo sikkert ikke rigtig fuld af dem. Han gik hen til hende, og slog ud med armen. "Så drik min tøs." han grinede, og førte et glas op til hendes læber, vippede hendes hage bagover, og lod væsken løbe ned mellem hendes læber. Hvis hun lukkede munden ville den bare flyde ud over hendes mund, kæber og ned på hendes skjorte.
Derefter tog han selv en, vendte bunden i vejret, så væsken løb ned i hans hals. Han slikkede sig let over læberne for at få det hele med, før han selv fik bestilt sig en Mojito. "Drik, så kigger jeg på." han grinede, og satte sig til rette på en barstol mens han sad og nippede til sit glas. På grund af hans dæmon side, var Andrija ret så stiv til at drikke, han skulle ofte bunde op til et par flasker mindst før det begyndte at sejle for ham. Han havde dog aldrig prøvet at ramme væggen, og bare gå i gulvet, men det skulle måske snart prøves, nu havde han jo en der kunne slæbe ham med hjem, hvis det gik helt galt.
Gæst- Gæst
Sv: Take it, or leave it
Andrija smilede kort da hun trak ham hen til sig, dejligt dominerende og smigrende næsten. Han lage hoved tilbage og grinede let. "Jeg har set dig mere eller mindre nøgen, men hvorfor ikke?" Han lage hoved let på sned og sukkede som om han havde grinet utroligt meget, og nu skulle have noget luft, for at fortsætte. Hans hånd lukkede sig om glas nummer ti, og placerede det igen mod Kajikas læber hvor han vendte bunden i vejret så væsken løb ned mellem hendes bløde læber.
Da de sekten glas var forsvundet, fik Andrija fat i det sidste glas, som han selv skulle drikke, i modsætning til de andre glas. Han vendte glasset i vejret, og lod væsken fylde hans mund med en stærk sprittet smag. Han sukkede glædeligt og formede læberne i et smil mens han kiggede ned på Kajika der virkede til at være med på den værste pludselig.
Da Kajika smed tøjet, stod han bare og grinede før han trak sig op på en barstol og betragtede hende, da hun forsvandt ned i vandet, for lidt efter at komme op til overfladen igen. "Jeg tror jeg springer over." Svarede han, og vendte sig om, for at kigge hen mod flaskerne der stod bagved baren, før han bad bartænderen om en flaske med noget ukendt stads. Han smækkede en seddel han havde fået fra Vincent pung, og købte dermed hele flasken, som han åbnede, helt ny og frisk. Med et veltilfreds smil, vente han flaskens bund i vejret og drak, til han ikke kunne få mere ned denne gang. Han tørrede munden af med håndrykken og vendte sig om mod Kajika. "Jeg indtager væsken, jeg svømmer ikke rundt i den." Fortalte han og så meget klog ud, før han grinede igen, og drak noget mere.
Da de sekten glas var forsvundet, fik Andrija fat i det sidste glas, som han selv skulle drikke, i modsætning til de andre glas. Han vendte glasset i vejret, og lod væsken fylde hans mund med en stærk sprittet smag. Han sukkede glædeligt og formede læberne i et smil mens han kiggede ned på Kajika der virkede til at være med på den værste pludselig.
Da Kajika smed tøjet, stod han bare og grinede før han trak sig op på en barstol og betragtede hende, da hun forsvandt ned i vandet, for lidt efter at komme op til overfladen igen. "Jeg tror jeg springer over." Svarede han, og vendte sig om, for at kigge hen mod flaskerne der stod bagved baren, før han bad bartænderen om en flaske med noget ukendt stads. Han smækkede en seddel han havde fået fra Vincent pung, og købte dermed hele flasken, som han åbnede, helt ny og frisk. Med et veltilfreds smil, vente han flaskens bund i vejret og drak, til han ikke kunne få mere ned denne gang. Han tørrede munden af med håndrykken og vendte sig om mod Kajika. "Jeg indtager væsken, jeg svømmer ikke rundt i den." Fortalte han og så meget klog ud, før han grinede igen, og drak noget mere.
Gæst- Gæst
Lignende emner
» Just leave me this way...
» Take it or leave it.
» Just leave me alone!
» i know you? No, so leave me alone!
» Leave me alone!!
» Take it or leave it.
» Just leave me alone!
» i know you? No, so leave me alone!
» Leave me alone!!
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Man 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa
» Athena Akademiet
Tors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift
» Maybe a freind? / Apolline
Tirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus
» The darkness - [Zakaroff]
Fre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont
» New experiences - [DuChance]
Fre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham
» Out of the ordinary - Nightrage
Fre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Tors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair
» Genkendelighed er farligt
Tors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus
» Music and alcohol - [Aleksei]
Ons 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei
» Tilbage efter længere pause
Søn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair