Just leave me this way...

Hun vidste ikke hvorfor hun overhovedet havde begivet sig ned til søen, netop denne nat, hvor stjernerne glimtede smukt på den mørke himmel. Men noget havde hevet i hende, fået hende ud af den ellers trygge og ikke mindst varme lejlighed. Udenfor var der lettere køligt, så hun havde iført sig en stor oversized cardigan i håb om, at holde kulde ude.

Hun forsatte sin gåtur, langs vandet der glimtede i skæret fra månen, der opløste området omkring hende. Hun havde slet ikke opdaget, skikkelsen der sad ved vandet, omkring ti-femten meter væk fra hende. Hun stoppede ved kanten og så ned på sit spejlbillede. Det ellers så umådeligt smukke ansigt, med de rosarøde læber, den porcelænhvide fejlfri hud samt de smukke blå øjne der var som iskrystaller. Dog havde hun rander under øjnene, hvilket viste at hun ikke fik megen søvn på grund af hendes studier der holdt hende oppe det meste af natten og dette var også en af dem. Hun svang armene om sig i et forsøg på, at holde varmen. Hun havde altid så nemt ved, at fryse hvilket måtte have noget at gøre med, at hun havde minimalt med sul på kroppen.

Cathy fjernede blikket fra vandet, da hun fra hendes venstre side kunne høre og mærke bevægelse. Hun drejede rundt på hælen, så hendes front var vendt mod skikkelsen. Hun havde ikke forventet, at møde nogen på denne tid. Hun tøvede dog lidt, ved synet af de mange flasker der lå spredt rundt omkring skikkelsen. Dog tog hun mod til sig, "Hej.." sagde hun stille, men fortsatte så med et lidt højere toneleje, "Er du.... okay?" Hun tog et par tøvende skridt mod skikkelsen, uvidende om hvorfor. Hun havde lært om de mørke væsener der befandt sig i Di Morga, de fleste af dem farlige - dog var hun i tvivl om, at denne skikkelse var en af dem.

Allerede længe før at denne unge pige var tæt på ham, fornemmede Duncan med det samme at hun var tæt på, han kunne fornemme det som hans krop næsten vibererede ved hendes tilstedeværelse, det var blod, frisk blod. Men heldigt for hende havde han ikke den største sult lige nu, han havde mere bare en trang til at drikke sig så fuld at han næsten ikke kunne tænke mere. Sådan havde han det bedst for tiden, alene sammen med alkohol og især når at det var omkring eller tæt på denne dato. Det var altid svært for ham, ja hele året var svært for ham, men der var endog dage der var bedre end andre og han prøvede da at fungere som et godt og almindelige menneske.

Som hun var så tæt på at han kunne høre hendes vejrtrækning og snart hendes ord, vendte han kort blikket i mod hende. Han sukkede let, for selvom hans vejrtrækning ikke længere eksiterede, så havde han brug for at kommunikere på en eller anden nonverbal måde: "Jeg er totalt okay! Jeg holder fest!" sagde han og smilede charmerende i mod hende, ung smuk pige... Blond endda. Hun skulle nok kunne gøre hans best en smule bedre. Lige nu havde han bare brug for at feste og have det sjovt, han orkede virkeligt ikke at snakke om problemer.

"Hvad med dig? Er du okay? Eller skal du have lidt?" spurgte han og rakte vodka flasken frem i mod hende, han var allerede okay fuld og hun kunne jo lige så godt holde en fest med ham, som hun kunne stå der og surmule, måske endda se en smule trist ud, eller hvad det nu helt præcist var hun havde gang i. Han ville bare gerne have gang i gaden og glemme at denne dag overhovedet eksiterede, hvorfor kunne man ikke bare lige gå i dvale et par dage om året og glemme alt om alle?