I'll Be Alright...

Trey var gået ned til byens park, det var ikke ofte han forlod sin hule, men de sidste par ugers begivenheder havde givet ham mulighed for at tænke en smule over livet og over alle de ting der foregik omkring ham. Alt virkede så forkert og alligevel så rigtigt. Han anede ikke om han følte sorg, glæde, smerte eller vrede, det var som om at alle følelser der var mulige at føle var blandet sammen i ét helvede som han ikke selv kunne holde styr på, og det var netop også derfor han havde brug for at komme ind væk fra sine daglige rutiner og de mange piger, om ikke andet bare for en nat. En nat hvor han ikke skulle tænke på Kajika, Amy, Adrian, Fleur og alle de andre hjemme i hulen, en nat hvor han bare kunne slå hjernen fra og tænke på sig selv.

Hans sorte hår strittede som altid ud til alle sider og hans sorte jakke med de store guldknapper hvilede så stille på hans krop, nu hvor der ingen vind var at spore. Hans tænder var ikke blottede og hans mørke øjne havde en rolig glød over sig imens han langsomt gik hen til en af de store træer og satte sig under det imens han rettede blikket op imod stjernerne og lod tankerne vandre, tænke på fortiden, fremtiden og nutiden. Han tænkte på hvad han skulle stille op, finde på hævn, være ligeglad, gå tilbage til sit liv eller måske finde på noget helt nyt. Han lod let en hånd køre igennem det mørke hår imens han hvilede hovedet imens træet og bøjede sine ben. Hvor var verden dog et fucked up sted at leve og hvor var han dog pisse træt af alle de valg han hele tiden blev tvunget til at tage.

At en nat kunne opleves værende så alt overskyggende smuk , havde hun aldrig i sin vildeste fantasi drømt om. Mange goder var kommet til hende, efter forvandlingen, og en af disse var at natten og stjernerne synes at...tale...til hende, synge hendes navn og drage hende mod dem.Og det var ikke bare dem- nej, det var som alt omkring hende var kommet til live.Vinden, træerne ,græsset ..tja...og så naturligvis hende selv.
Alle sanser synes at vibrerer og .Som et åbent og uspoleret barnesind, følte hun sig født påny- hvilke hun jo på en måde også var.Og intet i hendes verden var nu længere....hvad det engang var.
Galiana missede med øjnene op mod stjerne vrimlen, indtil nu havde hun kun drukket blod fra hjorte i skoven.Hun havde siddet på spring, krummet sammen, stille og aldeles lydløs- for så at springe på dem og borer....naaa...nærmere flænse deres hals op og slurpre blodet indenbords.Hun havde stadig tilgode at lære de finere spise manerer.
Og til trods for hjortebestanden var kraftig svunden ,den sidste månedes tid, var hun aldrig....aldrig rigtig mæt og nu kæmpede de to giganter- Desire vs. Control - om hendes samvittigheds dyd, burde hun prøve at drikke fra et menneske? Ville hun så blive stillet tilfreds?Tanken sendte en pirrende fornemmelse gennem hendes krop, men desværre frastødte hendes moral den på samme tid.
Galiana rettede lidt på den army farvet kjole,der svøbte sig omkring hendes kvindelige kurver og det lange bløde hår, faldt frit ned af ryggen.En lille sort strik hue var kækt placeret på hendes hoved og matchede de høje slanke støvler , hvis feminine udtryk blev mere street,med et par ankel nitteremme viklet omkring.
En fin balance at feminint og råt...
Som hendes sind...blidt og temperementsfyld...
Som hendes forvandling horribel og vidunderlig..
Som hendes nye liv mageløst og skræmmende...
Alt var så....kontrast fyldt, ik ?

Trey sagde ikke en lyd imens han sad der. Han betragtede et par unge piger gå ude på stien i parke og snakke, han kunne lugte at de var mennesker på lang afstand, et øjeblik overvejede han at gå over og tale til dem, men valgte for nu at lade være, han havde snart ikke plads til flere forvandlede mennesker i sit hjem og han smilede let for sig ved tanken om det friske blod der var bag deres hud og ellers så uskyldige udtryk.

Hans opmærksomhed blev dog hurtigt fanget da han fornemmede en anden vampyr et stykke væk som han let betragtede med sine blå øjne der var gemt bag den mørke skygge der fik hans øjne til at se helt mørke og farlige ud. Trey havde en hvis stolthed omkring sig, en form for aura af arrogance, det havde han altid haft, sådan var han bare. Han mente altid at han var på toppen af verden, også selvom han lige nu bestemt ikke følte sig toppen af noget som helst. Han blev blot siddende, men kiggede på hende og undrede sig kort over om hun mon kunne fornemme hans stirrende blik, men det lå ikke til ham at pakke ting ind og sidde genert og diskret og kigge på folk, hvis der var noget værd at kigge på, så blev der kigget, ja nærmest stirret. Han tog hvert et sanseindtryk til sig som der var at få fat i. Kropsformer, dufte, udseende, hud, tænder, hår... Alt han kunne se, fornemme og mærke, og indtil videre virkede den unge pige, ihvertfald af udseende, da ganke tiltalende for den stolte vampyr.

Hun havde nu altid været en pige der var mild og kærlig .Overfor hendes venner ville hun gennem ild og vand gå og strække sig langt for at sikkre deres lykke.
Det var faktisk ikke ændret, tværdigmod havde hun opdaget en beskytter gen, på størrelse med the empire state building , og et mere...dyrisk et af slagsen.Hun var blevet langt mere...direkte, og ikke kun et lille blidt godtroende lam.
Man kan vel sige at hun var...trådt i karakter, og ikke var bange for at markerer sine grænser og holdninger, hvis det var påkrævet altsår.For hun var typen der søgte kompromis inden hun lagde an til en fight.
Galiana trak vejret ind gennem næsen, og lugten hun opsnappede fra luften,fik hendes muskler til at stase, hun blev helt anspændt.Kunne det være..?
For fanden da, kunne det virkelig være en anden vampyr? Samtidig med hun tænkte tanken, antændte alarmberedskabet også.Nogen...havde hende under opsigt.Hun lukkede sine mørkebrune øjne i og fokuserede på at disikere lugten fra før...hvilken retning den strømmede hende imod fra, og hvilke køn.
Da hun igen slog blikket op, var tvivlen erstattet med nyserrighed og en stor trang til at hilse på den fremmede.Det var så klart en vampyr...en hankøn der havde sine øjne på hende.
Hun fornemmede en lidt... 'årh, jeg er da klart over dit niveau ,baby' aura omkring ham, hvilke fik de lyse blide læber til at smile stort.
Var der noget hun kunne var det at justeret et xl ego ned til medium size- men...kun hvis hun fandt det inaverende.Somme tider var mænd med kant og arrogance skønne, det hele afhang om de havde noget at have det i, ik sandt ?
Hun besluttede hurtigt ikke at spilde chancen for at hilse på en anden vampyr, så hun vinkede ham over til sig, med et diskret håndbevægelse.
Hun var helt sikker på hans øjne fangede den.
Hvis han ikke adlød, ville hun hastigt bevæge sig over til ham...som bjerget der kom til Muhammed.

Trey kiggede hen imod den fremmede og da hun gjorde en hånds bevægelse mod ham nikkede han blot let og trak let på mundvigen i noget der lignede et flabet smil for også at hilse på hende lige så:"Jamen godaften frøken" sagde han og kiggede over imod hende, hun var ganske køn, hun virkede lidt... Ja ikke som en diva, men som en der vidste hvad hun ville have. Det vidste Trey nu også, han var overfaldisk, meget endda og det lagde han bestemt ikke skjul på. Hvis du vejede for meget, havde et grimt ansigt eller på andre måder ikke faldt i hans smag, så kunne du bare vende om og smutte igen.

Han smilede let til hende som inviterede han hende til at komme nærmere:"Hvad bringer dig ud denne nat?" sagde han med en stille stemme, hans arrogance var rolig og med en venlig undertone, selvom hans ydre virkede stilet og stolt. Han var stolt og han vidste hvad han stod for og han mente ikke at nogen kunne forandre ham. Han var god til kvinder og piger, han havde trods alt omkring tyve af dem boende derhjemme og han elskede hver og en, som smukke malerier.

Playing hard to get - eller i det mindste kostbar...interessant, var det ikke kvindernes lod egenlig?
" Godaften hr" gengældte hun den overfladiske kliche hilsen, med et venligt smil.
Det var let at give ham et ægte smil, da hun havde en svaghed for de lidt mere flabede fyre af slagsen, og hans smil mindede hende om netop det.

Nå, det var jo ganske heldig for ham at hun ikke var en af de forstokkede feminister, de havde muligvis en god pointe men den forsvandt jo fuldstændig i deres vanvittige milimeter demokrati.Hun var ikke bleg for at give ham det første stik, hun vidste at hun kunne tage flere hjem med tiden, eller- hvis hun ville.- rydde bordet med spar fem.Galiana rejste sig op og trak med en enkel og diskret bevægelse lidt ned i kjolen,så den sad tækkeligt.Altid var hun stilig og elegant, aldrig slutty...den del var andre langt bedre til end hun selv.
" Hvornår skulle jeg ellers være ude?" spurgte hun nysgerrigt.
Hun rystede lidt på de lyse lokker, surely han måtte vide at også hun var vampyr? Hun sov om dagen og var ude om natten, var det muligt andet?
Hun troede det ikke.Hun havde flere gange forsøgt at bevæge sig i sollys,men det havde gjort forbandet ondt, hver evig eneste gang...så nu havde hun lagt dagslyset på hylden, permanent.Natten var hendes legeplads.
Hastigt bevægede hun sig over til ham, og som en bil der næsten ikke får bremset i tide, svajede hendes krop og hun var meget nær braset ind i ham.
Damn...der var så meget at skulle lære.
" Undskyld mig...j-jeg skal lige lære mig selv at kende.Jeg er ganske ny" undskyldte hun og kiggede nysgerrigt på ham.Selvtilliden lå omkring ham, beklædte næsten hans hvide hud, han var helt sikkert ikke en nyskabning som hun selv.Eller var der nye vampyrerr med et kæmpe ego? Måske var det bare hende...hende der virkelig var dårlig til at være vampyr? Hvor skulle hun egenlig vide det fra? Det var jo ikke fordi hun kunne tilmelde sig et aften kursus og se om hun fagligt lå i den gode ende af ' vampyr skalaen'.
" Galiana.." præsenterede hun sig og kiggede på den mørkhåret fyr...måske , måske kunne han ligefrem lære hende noget? Nålen skulle jo findes af nogen i den famøse høstak, ikke? " Hvem er så du?"

Trey smilede let til den unge pige og hævede kort sine øjnbryn, så hun var vampyr... Det kunne han hurtigt se på meters afstand for havde der været levende og ægte blod i hendes krop, så kunne han lugte meget langt væk. Han havde en svaghed overfor piger og kvinder og det chokerede vel egentligt ingen, havde alle mænd ikke det? Hvis de ikke havde, så var de ihvertfald ikke rigtigt mænd i følge Trey. Han fulgte hende derfor også stille med blikket da hun nærmede sig, men han så nok mere dømmende end interesseret ud, det var ikke fordi han ønskede at se sådan ud, men hans ego var bare så stort som parken og af og til kom tingene ud på den forkerte måde. Det var ikke fordi han mente han var bedre end andre, men han vidste bare hvad han selv var værd og han vidste hvad han ønskede og ikke ønskede.

Trey så dog hurtigt mere interesseret ud da hun lettere klodset næsten væltede ind i ham:"Ny siger du?" sagde han og smilede til hende:"Hvor gammel helt præcist?" sagde han nysgerrigt og kiggede på hende imens han let smilede for sig selv, blå øjne lyste op i natten, det var ikke en normal øjnfarve for en vampyr, men de blå øjne havde han altid haft, også da han var menneske, selvom det efterhånden var så mange år siden han snart ikke kunne huske hvordan det var at have blod i årene mere:"Trey" smilede han let for sig selv da hun præsenterede sig:"Trey Sylvania" sagde han og nikkede let for sig selv."Hyggeligt at møde dig... På denne sene aften" sagde han. Han vidste heller ikke hvor hun ellers skulle være, men han vidste hvor han selv kunne opholde sig, nemlig hjemme og feste."Hvordan kan det være en køn pige som dig sådan går alene rundt?" sagde han og smilede for sig selv imens han let rettede på sin sorte jakke der sad let skævt placeret på sine skuldre.

At hans øjne fortog en vurdering af hende var okay.Det havde hun ingen problemer med, bevidst eller ubevidst gjore man nok altid det , når man mødte nye bekendtskaber.De første par minutter var alt afgørende, her besluttede man ofte om man faktisk brød sig om personen eller ej.Sjovt egenligt, det var udseende, stemme, lugt,grimasser og hele det nonverbale sprog der afgjore det.
Ikke hvad personen havde af synspunkter og holdninger, never mind that...det handlede om kemi og intuition.
Han måtte gerne vurdererbhende, hun havde intet at skjule og det betød hende ikke meget hvad han mente...eller jo, hun ville faktisk gerne stjæle ham- bare lidt af hans tid...
" ja ganske ny..hmmm jeg vil tro der er gået en 14 dage nu? " hun så lidt undskyldende på ham.Hvor var det pinligt hun ikke engang kunne besva et så simpelt spørgsmål.Hende, der altid havde været så skematiseret og punktelig!
" jeg ved det faktisk ikke helt, for dagene...især de første flød meget sammen" forklarede hun roligt.
Hun var ved at vænne sig til det nu.Ensomheden og forvirringen, havde fundet nogle hylder at placerer det på.Lige nu, fokuserede hun på det gode hun kunne- ellers ville hun give vis også miste forstandet.Selv vampyrer kunne blive bange og frygte...ting.Så meget havde hun da lært.
" Trey....likewise..." hilste hun ham igen .
" og du..? Hvor gammel er du Trey ?" gengældte hun spørgsmålet til ham.
Hendes øjne var Iagtsomme, og hun fulgte nøje hans bevægelser.
At han var en flot mand betød jo ikke automatisk at han var venligsindet og harmløs , så hun var en smule på stikkerne.
Men hun kunne også mærke at det ikke vare solo årsag til adrenalinen ruskede hende lidt rundt, hun var mildest talt begejstret for at møde en vampyr...hendes første!
" Du er meget..gavmild med dine komplimenter mr. Sylvania" smilede hun til ham, og tog notis af hans meget lysende blå øjne.
Galiana lod blikket vandre en tur over omgivelserne, imens hun vejede for og imod at udlever info om sig selv.Hmmm...var det sådan at med ærlighed kom man længest? Om ikke andet så var hun ret sikker på man fangede flest fluer med honning? Gud...hvor var hun lousy til ordsprog, skændte hun på sig selv og rettede fokus igen på Trey.
" Jeg er ....alene, faktisk...kender ikke en enste evende sjæl her- eller død, for den sags skyld.Og dette .." hun lavede en gestus ned af hendes nyskabte vampyr krop " gør det ikke ligefrem lettere at opbygge en vennekreds, alle de venlige synes at sove om natten og kun ballademagerne er oppe" forsøgte hun at joke lidt, for at tage brodden af den lidt triste realitet hun levede i.
" Men jeg kunne jo stille dig det samme spørgsmål, hvad laver du her?"

Trey grinede let da hun spurgte hvor gammel han var:"uh" sagde han bare og kiggede på hende."Jeg føler mig som var det igår jeg blev 24år" sagde han med et grin, han følte sig gammel når han snakkede sådan også selvom han hverken så gammel ud og heller ikke følte sig som en:"Men jeg har vel efterhånden 180 år og to verdenskrige på bagen" sagde han med et let flabet grin, han nød at være vampyr, det var nok noget af det bedste der varsket i hans liv, også selvom at alle ting ikke havde været lige heldige. Han var født dengang der ingen biler var og dengang hvor folk brugte heste som transport middel, men Trey fulgte med tiden og han elskede den moderne verden. Musikken, elektronikken, alkohollen, festen.. ja alle de ting der nu var som han kunne nyde og gøre brug af.

"Jamen nu kender du jo mig, så er det da en god start" grinede han en smule flabet og kiggede på hende medet lille smil, man kunne altid se på ham at alt han sagde var med en kæk eller flabet attitude, men det var nok bare en del af hans charme, entene hadede folk ham for det eller også elskede de ham for det, ganske simpelt og det gjorde at Trey for det meste vidste hvor han havde folk henne:"Jeg slapper af, prøver at få tankerne lidt væk... Der er sket en masse problemer de her dage. Så nu prøver jeg lige at samle tankerne og bedøme hvad jeg skal gøre af mig selv" sagde han og kiggede op på hende som ville han spørge hvad det egentligt ragede hende men han svarede hende dog og det var mere end han så ofte gjorde, nok mest fordi han havde lyst til at komme ud med det, fordi det nagede ham og fordi at hun var fremmed, så hun kunne jo alligevel ikke dømme de indvolverede.

" Arh....evig ung, ikke kun af krop men også af sind" svarede hun muntret.
Hun blev dog overrasket, 180 år! Deeet var alligevel en pæn del.Hendes mørke øjne, næsten sorte graskede ham for detaljer.Var det virkeligheden, at man ikke ville ældes spor? Det var vel mega cool, sålænge man var forvandlet i en fed alder, kropsmæssigt.Det måtte man sige at Trey var, og ligeledes hendes selv.
Hun havde det meget fint ved at være tyve år.Ikke bare en pige og en en gammel trunte, nope...en ung kvinde, sådan ville hun betegne sig selv.
" hvad har du dog lavet i al den tid?" hun blev lidt misundelig, han havde garanteret et netværk så stort som eiffeltårnet, og her var hun mutters alene.
" ja...nu kender jeg jo dig....det er da en....start" gentog hun og undlod bevidst et enkelt ord.Kende og kende, der skille lidt mere til før end hun ville sige hun kendte nogen, men fred være med ham.
Uhmmm...der var helt klart noget snavset vasketøj der, noget han ikke ville ud med, fornemmede hun- og dog....måske skulle han bare have lidt luft.
" Hvad sker der dog i dit liv?" sagde hun i en blid tone til ham.

Ved en naturlig pause, ville hun læne sig mod Trey, og næsten hviske tiggende...
" Hvordan finder jeg dem?.... Vampyrer som os" hun ventede spændt et svar.Hun ville vide om der var et sted hun kunne søge hen, hvis en dag hun fik behov for råd eller vejledning.

Indtil nu, havde han ikke sagt eller gjort noget der fik hende til at trække på næsen.

Trey grinede let af hende, hun virkede ganske kæk som ham selv. NOrmalt ville han nok virke en smule mere afvisende overfor blot at sidde og tale med en han overhvoedet ikke kendte, men lige netop i dag gjorde det ham ingenting, faktisk følte han næsten at han havde brug for bare at sidde og tale om random ting med en som han ikke kendte.

Trey kiggede alvorligt op på hende da hun spurgte hvad der foregik i hans liv og han overvejede et kort øjblik om han ønskede at svare på spørgsmålet. Selv hvis han valgte at fortælle hende de mange ting der foregik i hans hoved så var han ikke sikker på hun overhovedet ville fostå det, tingene var efterhånden så indviklede at ikke engang Trey kunne følge med mere, heller ikke selvom han prøvede så godt han kunne:"Nå ja..." sagde han og sukkede imens han let pillede ved et par græsstå under ham."Ikke andet end at min ærke fjende har prøvet at tage pigen som jeg troede jeg elskede, indtil hans pige kom løbende til min dør efter hjælp, jeg fik så endeligt fortalt hende at jeg elskede hende og hun valgte at belønne det ved at stikke af med ham" sagde han og kiggede op på hende med et let flabet grin:"Og det er som udgangspunkt den korteste version jeg har" sagde han og kiggede igen ned i jorden:"Og ikke nok med at han har voldtaget flere af de piger der bor nede ved mig, så slog han også min forlovede ihjel for snart 20 år siden" sagde han og lænede let hovedet tilbage imod træet, det gjorde ondt at tænke på hvor meget skade den engel havde bragt ham de sidste par år og hans største ønske var endnu at se ham død:"Der bor 20 piger nede i min hule" sagde han som svar på hendes spørgsmål."Vi er lidt rundt omkring" smilede han flabet og kiggede på hende med et undersøgende blik.

Hun kunne næsten føle det på sin egen krop.Smerten.
Det var jo skod.
Hvorfor kærlighed skulle være så...kompliceret og besværlig havde hun aldrig helt set ideen med.Var det ikke meningen at den skulle styrke de gode egenskaber og være overbærende med de mindre flatterende? Man skulle vel ikke bekæmpe hinanden ligefrem? Ja- ikke at hun var nogen dr.Phil- ikke engang en skide Oprah....hun havde haft en kæreste da hun var omkring de .16 år, men ellers holdt sig lidtcfra jagtmarkerne.Skal bi bare sige det sådan....hun var enormt kræse.
" Det lyder da forfærdeligt! Fyren er en røv og løber alligevel med pigen du elsker.Det stinker." sagde hun stille.
Hun blev dog lidt mere...forundret...og kneb øjnene lidt sammen da Trey forsatte sin lille fortælling." Han har...voldtaget dem? undskyld men han er da ikke normal.Og hvilken kvinde vælger frivilligt en mand der har voldtaget flere kvinder og dræbt en, siger du ? Sikke standarter de holder sig" sagde hun tørt.
Nogle ting skulle ikke tilgives! Hvis man spurgte Galiana....skulle de noget,skulle de hævnes...simple as that! Skod fyr og underlig trunte.
Men at Trey var påvirket af det hele, kunne mærkes,selv om hans charme og smil ikke fejlede.Han fik hende tilnat le.." Du bor med tyve piger? Haha...jeg vil vædde med mangt en fyr misunder dig det. troe du jeg kan møde nogen af dem...en eller anden dag? Der er så mange ..spørgsmål Trey, j-jeg ...min skaber....jeg ved ikke hvem han er, så ingennhar lært mig noget" sagde hun ærligt.Hun ville ikke plage, hvis han afslog.Hun ønskede ikke at trænge sig på.
Det var forfærdeligt kvinder der var...klæbende.
Men hun ville være dum, hvis hun ikke forsøgte at søge hjælp, når og hvis muligheden tilbød sig, ik?

Trey nikkede blot, han kunne godt høøre at det hele bare lød langt ude, men faktum var at han var begyndt at holde meget af Kajika som den unge pige hed, ja man kunne vel faktisk sige at han elskede hende. Hun havde fået nogle ting frem i ham som han ikke havde haft i sig længe og det handlede ikke engang om sex, for sandheden var at ham og Kajika aldrig havde haft ngoet seksuelt imellem sig, han havde kysset hende et par gange, men det var også det der havde gjort at de var kommet tættere på hinanden på en anden måde end Trey var vant til. Men nu skulle han så gå de næste par uger og prøve at få hende ud af hovedet og herefter måtte han jo så begyndte at overveje hvilken form for hævn han ønskede at tage, for bare at slutte kampen ville han bestemt ikke, et eller andet skulle der ske, men lige hvad og hvordan - det havde han slet ikke gennemtænkt endnu.

"Ja han er syg oveni hovedet siger jeg dig, helt syg!" sagde Trey bare og nikkede imens mindet om englen fik hans indre til at vende sig og fik ham til at råbe af bare vrede."Du er velkommen, vi elsker nyt selskab" sagde han og blinkede kækt til hende med det ene øje. Mange troede at Trey havde de mange piger boende for ren og skær sex og udnyttelse, men sådan var det nu ikke. Det var da sandt at Trey havde haft seksuel omgang med en håndfuld af pigerne, men intet var under tvang og de kunne alle gå som de ville, men de hyggede sig ofte i hans selskab:"Jeg skal lige sidde et stykke tid mere, så kan du følge med tilbage til hulen" sagde han med et kækt smil og kiggede i retningen af den sti der førte tilbage til hans hus.

Hans vrede fik hende til lige at trække føkehornene en smule tilbage.
Selv om den var kort og Trey hurtigt fandt tilbage til normalt stemningsleje, havde det alligevel vist hende at hun skulle være opmærksom på hvad hun fik pillet ved af samtaler, hos den ' unge' vampyr.Det var jo heller ikke hendes sag, hun havde så rigeligt at gøre med selv at forsøge støbe et nogenlunde fundament til hendes eget nye liv.
Hvem var hun at dømme andre? Tjo...hun havde selv helt andre standarter ganske vidst,men mod Amors pile kunne man ikke garderer sig, kunne man?
" Hun er sikkert en skøn og uselvisk kvinde...jeg er sikker på at valget må have været meget svært for hende" forsøgte hun at glatte lidt ud.
Galiana tænkte lidt over om denne genstand for Treys hjerte mon var vampyr?
Og hvis dette var tilfældet,så håbede hun blot at det ingelunde var...normalt..at problemer hobede sig op, blot fordi man var et væsen?Var det muligt at leve et lykkeligt velafbalanceret liv? Eller var mulighederne forringet i forhold til menneskernes?
Lige nu...lige nu ville hun være tilfreds, hvis hun bare kunne blive ordenligt mæt, uden at skulle dræbe nogen.
Hun trak vejret dybt ind, en vane hun ikke endnu havde fralagt sig...og faktisk kunne hun godt lide at stadig føle og opføre sig som menneske.Menneske med...lidt helbreds issues, eller hvordan man lige skulle kalde det.
Hun kiggede på Trey....egenligt sjovt så kontrast fyldte de to var.Galianas øjne funklede næsten med sort stjernestøv , Treys lyste blåt.
Hun havde det blødeste lyse lange hår,når det ikke var opsat- Treys var sort og så ud til at være kraftigt.Han var arrogant og hun typen der glattede ud- for det meste.
Han var forelsket og boede med mange kvinder.
Hun var alene og foruden romantik, efter eget valg.
Han havde været forvandlet længe, hun bare få uger.
Galiana smilede for sig selv...hun var vist heldig at han overhovedet brugte tid på hende.
" Det lyder godt, det ville være en fornøjelse for mig, et privilegie at møde andre af..vores slags." Hun havde ikke travlt, natten var ung som man sagde og hun havde ingen planer, ingen der ikke kunne udskydes, anyway.

Treey kiggede blot op på hende da hun efter hans mening kom med et let cheasy forsøg på en redning, men han valgte dog intet at sige, det hele var bare svært inde i hans hoved. Han ville bare have Kajika ud af sit hoved og bare rende rundt med nogle nye random piger imens han prøvede at få hende væk fra hans virkelighed. For først når han stoppede med at elske hende kunne han planlægge hvilken hævn han ville ligge og hvad han ville gøre for at opnå den magt som han følte han havde mistet efter hun blot var gået som en eller anden tøsefornærmet kælling... For ja, kælling det var virkeligt det eneste ord han havde at sige om hende lige nu, han var vred, skuffet og såret, og især de to sidste ting var noget han sjældent var, så når det endeligt kom, så ville Trey ikke bare lade det forbi passere uden kamp.

Trey nikkede bare og kiggede på hende, han kunne mærke hvordan Kajika og alle de problemer stille forsvandt i baghovedet imens han mærkede hvordan de mange tanker om denne nye pige nede i hans hule kunne være et fint match. Mange mente at han samlede på piger, men det mente han nu bestemt ikke selv han gjorde, for han tvang ingen til at være der, de kunne gå når de ville, der var få regler, men det var der vel i alle bofælleskaber om man kunne kalde det, det. Også boede der da også en enkelt dreng udover Trey, men han holde sig dog bedst for sig selv:"Jeg advare sig om at de nok er lidt nærgående, de er meget nysgerrige overfor nye" sagde han med et lille smil og lod en hånd lide igennem sit mørke hår.

Galiana betragtede hans features i ansigtet.Trey var meget...mandig..hans øjne,kæbe, bryn og hår...maskulint- og det klædte ham faktisk at vise sine følelse, som han synes at have let ved , i al fald når det kom til hans vrede over denne Kajika .
But as they say, there's a thin line between love'n'hate - og det så ud til at Trey balancerede på denne line .Galiane var lidt nysgerrig , og tænkte lidt over om Trey var den type fyr næsten altid viste hvordan han havde det, eller om det bare var hans vrede der havde den vane? Selv var hun meget let at læse, hvilke hun mente gjore det let at være omkring hende...hvorfor dog kompliserer tingene, lade folk gætte eller forvente de skal læse tanker? Vis og fortæl hvordan du har det, det sparer en del tid og man undgår misforståelser.
Jaaaa....men tilgengæld kan man så hygge sig med en del flere diskutioner eller måske ligefrem skuffelser?, mindede hun sig selv om.

" Cool...jeg vil gerne hilse på, og nysgerrighed er en herlig ting...helt velkommen " smilede hun stort.Hun var spændt på hvad det var for et sted at Trey hang ud mon kvinderne var mennesker eller vampyrer- eller en sagelig blandning af racerne? Kunne man som vampyr leve med et menneske..tæt på...uden at...spise dem? Årh...hvor fantastisk hvis det var muligt at have så meget selvkontrol.Galiana var helt sikker på , at hvis hun fik næse og mund tæt på et menneske, så ville det blive hendes første menneskemåltid i løbet af fem sekunder og kun derfor havde hun helt holdt sig væk fra den slags pjat og pjank. Hendes sorte øjne studerede Trey da hun lige ville borer lidt i de ord han havde brugt..." Hvadøhm.. mener du med nærgående?" ville hun have uddybet.Hvis han mente i ordets fysiske betydning, så håbede hun da bare at de ikke var sarte- eller bar nag, når hun smækkede dem en igen? Og som helt sprit ny vampyr, havde hunnda den lille fordel at hun var gude stærk lige nu.
Hun smilede et engle uskyldigt smil til Trey, og kunne næsten ikke vente med at komme hen til ham.

Trey smilede bare stille og rejste sig så stille op imens han nikked ehen imod den sti der førte ned til hans hule."Jamen vil du med så?" sagde han og begyndte stille at gå i håb om at hun fulgte med:"Ikke andet end at de bare gerne vil kigge og spørge" sagde han og trak på skuldrende:"De er søde og rare alle sammen... Alle vampyre, i alle aldre og afskyggelser" sagde han og smilede let for sig selv.

Hn syntes hun virkede ganske interessant, en smule mystisk måske."Det er da mig en ære at møde så smuk en pige også må vise hende lidt af min simple hytte" sagde han med et kækt smil, det var ikke nogen hemmelighed at der var seksuelle undertoner under de fleste ting Trey sagde, men han havde bare en ting for kvinder og piger. Selovm han havde 20 piger boende hjemme havd ehan langt fra været sammen med dem alle, den type var han slet ikke, han kiggede blot men rørte sjældent, som var de alle smukke skulpture der var til for at se pæne ud. De klædte stedet og Trey holde af dem alle på hver sin måde. Da de var gået et stykke kunne der ses et stort slot, man kunne høre musik komme derfra og nede i kælderen kunne man se lys tændt. Ha smilede let for sig selv og nikkede så imod kælderen:"Det er hulen" sagde han og grinede let, han elskede det sted.

Hun kom hurtigt op...lidt for hurtigt faktisk, og endte næsten i en busk af lillae syrener ,der stor et par meter fra bænken." Satans" mumlede hun for sig selv.
Det ville virkelig kræve lidt at få styr på det der vampyrspeed hun hun var udstyret med, næsten lidt som at lære at parrael parkere ikke? man skulle liiige lære at bedømme afstanden!
" Ja, naturligvis vil jeg det" sendte hun afsted med et kækt smil og fulgte lydigt med ham." Uh...jeg må sige jeg glæder mig, det er det meste spændende jeg har fortaget mig....i dette liv" smålo hun og hentydede naturellement til hendes nye liv efter forvandlingen.
Det sorte stjernestøv i hendes øjne , synes at funkle..." Orh..mr. sylvania...igen- de er al for gavmild med deres komplimenter" sagde hun og nejede let...tydeligvis på en let humoristisk og sjov facon.
De nærmede sig...og et stort slot dukkede op.Galiana stirrede...hva helvede? Et slot! Ingen boede da på et slot , hun så spørgende på ham....men undlod at kommenterer det- lige nu i al fald, istedet skiftede hun emne...
" fedt...vampyrer i alle afskygninger....hmmm Trey? Tror du..naa...ehm...altsår jeg tænker mon der er en chance for at nogen har hørt eller kunne vide nget om hvem der har forvandlet mig ? for...jeg ville virkelig gerne vide det" et tåbeligt spørgsmål måske, eller vidste han virkelig stort set hvad hans piger opsnudsede og gik rundt og lavede?

Trey grinede let af hende da hun åbenbart mente dette var hvor hendes vampyr liv peakede, Trey var stolt af sin hule, også selvom den jo egentligt var en kælder. Men han havde altid kaldt det hulen, det lød bare meget mere hyggeligt og som en stemning Trey kunne lide, han var glad for at hun var spændt på at se hvor han boede, især fordi han de sidste apr dage havde gået og ment det hele var en smule ligegyldigt, men lige nu havde han den gamle stolte følelse tilbage der fik ham til at glæde sig over det, han glædede sig til at vise stedet frem, til måske at få en smule at drikke og til at se de andre piger.

Trey trak på skuldrende:"du kan jo spørge dig for" smilede han kækt og blinkede let til hende. Han kiggede sig let omkring for at sikre sig inden havde fulgt dem og åbnede så døren ned til hule hvor de mange piger sad ved små borde og i sofaer, nærmest som var de på en bar. Ved DJ pulten stod en ung lyshåret vampyr og styrede musikken der lige nu havde en fin højde tl at man stadig kunne snakke. Da Trey kom ind af døren kiggede alle pigerne i mod ham, nogle smilede, andre blev generte og andre kiggede irriteret imod ham:"Hej jeg hedder Amy". En ung rødhåret pige kom hurtigt gående op til den nye pige der stod ved siden af Trey og præsenterede sig:"lad hende lige få luft" drillede Trey og aede kort Amy over skulderen med et skævt smil.

Galianas øjne undersøgte ruderne fra kælderen, det eneste de egenlig afslørede var at der formentlig var nogen tilstede, da der blaffrede lys i vinduerne.
Hun vidste ikke rigtig hvad hun forstillede sig, ogda hun var ret så spændt, var der en vis risiko forbundet med at hun ville blive skuffet.
" Okay...husk du har givet grønt lys for min undersøgelse" smådrillede hun ham.Det passede hende glimrende at lege Kriminal betjent, og helt uden at han ville blive ...sur.

Spændt trådte hun efter i Treys fodspor og da de trådte indenfor blev hun intet andet end slået omkuld.Hun var mildest talt benorvet over...stemningen. indretningen...den var meget club like, men med en crowd bestående næsten udelukket af smukke eller interessante piger, så vidt hendes førstehåndsindtryk ville være korrekt?wow...boede han sammen med alle dem? Hun nåede ikke mere end kun akkurat at træde ind, før alles øjne var på Trey.Nogle få på hende også, men en del var lidt...skal vi sige reserveret.Galiana smilede....vrissende piger klarede hun let da hun var menneske,det var vel ikke så meget anderledes, bare fordi man nu havde...forlængede hjørnetænder?
En rødtop masese sig frem, og Galiana lagde hoved lidt på sned..." Amy...hey...jeg hedder Galiana...nice place!"komplementerede hun, det var vel også pigernes hjem?
Hun smilede til Trey..." åh...det jo sagen i en nøddeskal, Trey..jeg...behøver jo faktisk ikke luft, vel" hun kiggede igen på Amy.ganske flot pige, lidt for hemningsløs og direkte, men så vidste man vel hvor man havde hende?
" Amy...jeg håber ikke det gør noget at jeg fik lov at komme med og hilse på..jer?" spurgte hun indledende, høfligt.