Distant Memories...

Sted: Kirkegården
Tid: 01.30
Vejr: Stjerneklart, helt vindstille
Omgivelser: Tændte gadelygter, ellers stilhed. Gravsten, træer.

Det var første gang i lang tid Trey havde været på kirkegården, faktisk havde han ikke været der i flere år. Han kunne ikke få sig selv til det, minderne på det sted var for stærke og hver gang han så meget som havde tænkt på at nærme sig det sted var han nærmest ved at knække sammen på grådets rand. Trey var en stærk type, sådan en man aldrig så græde. Faktisk havde meget meget meget få mennesker set ham græde, især efter at han havde mistet Luna, som havde været den indeste person nogensinde der kendte Trey helt ind i hjertet, den indeste som rent faktisk vidste hvad der lå under hans hårde overflade. Han havde levet 2 år uden hende efterhånden og han forstod ikke selv hvordan han havde gjort det. Han forstod ikke hvordan det havde lykkedes ham at holde hovedet så højt i så lang tid.

Men nu kom minderne tilbage, alle de problemer der havde været omkring ham de sidste par uger gav ham lyst til at gå op til kirkegården, hen i det fjerneste hjørne hvor der stod en lille grå sten med navnet "Luna" skrevet med skråskrift og en dato der ikke kunne ses på grund af jord og skidt. Trey satte sig stille ned på hug og betragtede gravstenen og aede den blidt som kunne han stadig mærke hendes kind og hendes eller så døde vampyr krop. Han havde brug for at være der, han havde brug for den ro i sjælen og han havde brug for at vide at alle de kampe han havde kæmpet de sidste par år ikke var forgæves. Han havde det forfærdeligt, han hadede når hans mave vendte sig indeni ham af sorg og han hadede at være svag. Men lige nu følte han sig svag, især fordi han ingen andre kunne se i nærheden og han kunne derfor give sig selv lov til bare at sidde et øjeblik for sig selv og tænke på hvorfor det var at han stadig kæmpede, hvorfor han stadig havde lyst til at slå visse personer i hjel og hvorfor han ikke var færdig med at tage hævn.

Amy tilbragte endnu en af sine aftener på kirkegården. Som så mange aftener før, traskede hun hvileløst rundt foran en gravsten. Eller mere lignende en stenkiste faktisk. Det var HANS.. HANS gravsted, og hun ville blive ved med at komme, hver evig eneste aften for at få afløb, for det had der lurede så dybt i hende. Jovist elskede hun livet som vampyr. Det var ikke så meget det at hun var blevet forvandlet, ganske vidst mod sin vilje, men mere det at det hele tiden havde været HANS plan. At forvandle en engel. Dog følte hun sig meget mere levende nu, det var som om nogle havde givet hende en ordentlig grund til at leve. Så mange nye ting hun opdagede om sig selv hele tiden. De røde øjne, der matchede det ildrøde hår, hvilede på gravstedet. “Jeg hader dig… og det vil jeg altid gøre” hendes stemme var rolig, men med en snert af vrede i sig,. Det ville man højst sandsynligt ikke vide, hvis ikke man kendte hende.

Idet hendes fødder bar hende væk fra gravstedet, nåede en duft hende. En velkendt duft. Duften af en vampyr. Hun lod opmærksomt blikket glide rundt, og trak den sorte læderjakke tættere om sig. Den gav ikke så meget varme, mest fordi den kun gik til lænden, men hun elskede den. Udover den havde hun et par sorte jeans på med en hel del store huller, en sort gennemsigtig top, og et par flade støvler. Normalt ville hun vælge at finde denne vampyr.. Men ikke i aften.. Hun var ikke stærk nok. Havde ikke nok kontrol over sig selv, til at turde det. Hun havde så svært ved at styre sin vrede, det gjorde hende lidt irriteret. Men der var ikke noget at gøre ved det, hun måtte bare håbe på det bedste,. Alligevel så hun sig ikke fri for at være nysgerrig, hvad mon den anden vampyr lavede her? Måske trængte vedkommende til ro.

Trey sad flere minutter i sin egen verden, hans velkendte sorte strithår var i dag let pjusket og hans jakke var en smule rodet. Han havde sorte render uder øjnene, han var træt og havde nok mest af alt brug for at sove. Søvn var ikke det han havde brugt mest tid på de sidste par dage fordi han forsøgte at få afløb fra sine tanker, han havde bare brug for at slappe af og være sig selv. Han kunne ikke sove og hans sjuskede hår og let krøllede jakke skjulte ikke ligefrem hvad han havde brugt tiden på. Men det var som om at ligemeget hvad han lavede, ligemeget hvad han gjorde, ligemeget hvor hårdt han slog sit hoved ind i væggen, så kunne han ikke samle sine tanker og han kunne ikke få ro på sin sjæl.

Han frøs da han hørte grus knase et stykke væk og han kunne hurtigt gætte at han ikke var alene. Han rejste sig op i en langsom og rolig bevægelse og vendte sig så om. Det lignede ikke ham at være den hektiske type der blev fortrækket, alt foregik altid i et langsomt og dominerende tempo. Han kiggede sig kort omkring og fik øje på en pige med ild rødt hår. Hun var ganske køn og hurtig en type Trey fik interesse for at snakke en smule mere med, normalt hadede han at snakke med nye mennesker, han ønskede ikke at opsøge dem, han mente de skulle opsøge ham, men netop i disse dage hvor hans hjerne var et stor rod og hvor hans døde hjerte ligefrem føltes som om det var begyndt at slå, ville han gøre alt for at komme på andre tanker, også selvom det betød han skulle tale med andre mennesker. Han kiggede hen imod hende og nikkede kort til hende som en venlig gestus:"Godaften" sagde han med en stille og let forførende stemme imens han lod en hånd glide gennem sit pjuskede mørke hår. Han kiggede kort tilbage imod gravstenen med et lille kækt smil og gik så en smule tættere på den fremmede som han tydeligt fornemmede var af samme slags som ham selv.

Idet han rejste sig op, så hun på ham ud af øjenkrogen, hun lod sig langsomt dreje en anelse mod ham. Hun lod en bleg hånd glide gennem sit røde hår. Han havde knælet ved en gravsten, det fortalte hende, at han højst sandsynligt havde været der af samme grund som hende : at mindes en. Måske ikke for at mindes vedkommende på samme måde som hun gjorde, men stadig for at mindes. Hans karakter og holdning, gjorde at hun blev stående. Han virkede spændende på en måde, og så alligevel ikke. Der var bare noget over ham. Noget der tiltrak hende. Måske var det mystikken over ham, hun havde stadig en svaghed for vampyre af hankøn. Når Alt kom til alt, var det jo netop den tiltrækning, der havde forvandlet hende i sin tid.

“Godaften” svarede hun roligt. Ligesom hans stemme, var hendes en smule forførende. Stadigvæk noget hun ikke rigtigt tænkte over, den var bare sådan. “Jeg håber ikke jeg forstyrrede dig i noget” sagde hun langsomt, og strøg en rød tot hår om bag sit ene øre. På den måde fik man udkig til en hel perlerække af øreringe. alle sammen med en lille sort sten i. Da han begyndte at træde tættere på hende, gik hun et skridt tilbage. Hun var ikke ude efter ballade, og derfor havde hun lært at holde en vis afstand til de folk hun mødte. Pupillerne trak sig kort sammen til en kats. Noget hun ikke helt havde kontrol over endnu, men når hun tænkte over det, havde hun heller ikke brugt sin shapeshift specielt meget, siden hun blev forvandlet. Men når hun ikke brugte den, kunne hun jo heller ikke rigtigt lærer at kontrollere det.

Trey kiggede på hende med et undersøgende blik, hendes ansigt, hendes hår, hendes krop. Hele hendes fremtoning og han stod nu kun et par få meter fra hende imens han kiggede på hende med et roligt blik:"Det kan man ikke ligefrem sige og de er sgu' nok ligeglad alligevel" sagde han som en flabet kommentar og nikkede imod de mange grav stene der stod linet op. han havde ikke været på det sted i nogle år og at være tilbage og mærke det hele var både underligt og følsomt for ham, men som altid fandtes der ikke følelser i hans univers når der var andre mennesker i nærheden og da slet ikke når det var nogle han aldrig havde mødt for.

Han kiggede undersøgende på hende inden han igen overvejede sine ord med omhu og sagde så stille:"Hvad bringer dig hertil?" Han havde ikke umilbart forestillet sig at en så køn pige ville turde vandre alene rundt på kirkegården på denne tid, der var jo ofte alverden mærkelige løsgængere og selv var Trey, selv som mand, ikke meget for at løbe ind i en demon og slet ikke når han ikke havde sin ven Dylan med. Dylan boede samme sted som Trey og var ind af de mægtigste vampyre i hele landet, ja hvis ikke verden og Trey vidste at hvis Dylan blot var i nærheden så behøvede han ikke at frygte noget som helst, ikke at Trey frygtede særligt meget i forvejen, men det var bare rart at have Dylan bag sig hvis der kom problemer. Han kiggede kort over på den unge pige og nikkede let for sig selv imens han betragtede hendes tøj, stilet, smuk og sexet? Tjek!

Amy grinte lidt for sig selv. Han var morsom, ingen tvivl om det. Hun kunne godt li når fyre ikke var så kedelige. “Det kan du have ret i.. de er sgu døde i forvejen.. Men det var nu også mere fordi du lignede en der var i din egen verden” smilte hun drilsk, og lod hovedet glide en anelse på skrå. De røde øjne glimtede en anelse i skæret fra månen. Hun nød at være ude om natten, nød at der ikke var så mange forskellige folk over det hele. Hun brød sig ellers ikke om at møde nye folk, slet ikke andre vampyre, det virkede en anelse underligt at være afslappet omkring en.

“Hvad der bringer mig hertil?.. Minder” svarede hun ærligt, og lod blikket hvile på ham. Lod derefter blikket glide hen mod stenkisten og nikkede mod den. “Min tidligere forlovede” smilte hun roligt, og gik langsomt hen til den. “Han begik sin største fejl, da han troede jeg ikke ville tage hævn efter han forvandlede mig” et let grin gled over hendes læber, idet hun lod hånden hvile mod den stenlignende kiste.
Hun så tilbage på ham, “Hvad med dig selv? Hvad bringer dig hertil?” spurgte hun let. Hun vidste godt det kunne være farligt at færdes ude, selv som vampyr. Det var altid farligt, men hun kunne sagtens forsvare sig. Måske ville hun ikke overleve den rette modstander, men hun kunne da sagtens slå fra sig alligevel. Hans mørke hår passede godt til ham, og hun tog sig selv i at ville lære ham at kende. Hvad mon han var for en? Mon han boede her?. Det var ikke til at sige. Men uanset hvad, var han virkelig tiltrækkende.

//Sig til hvis mine svar mangler noget ikk?// ^^

Trey trak let på skuldrene, tjah han var vel i sin egen verden, han stod jo og tænkte tilbage på en tid hvor alting var bedre og meget nemmere."Måske" sagde han bare og kiggede på hende med et lille og dog endnu stolt smil:"Af og til må man jo lige nikke til fortiden" sagde han bare og sukkede i hans ellers så døde krop og kiggede kort ned i jorden inden han igen mødte hendes blik da hun spurgte hvad han lavede herude."Besøger en gammel ven" sagde han og nikkede imod gravstenen han havde stået ved:"De må jo kede sig herude i mørket" sagde han som en let flabet kommentar, hvis noget var følsomt overfor ham så var han ganske god til at få det hele væk ved enten ved at gøre det hele mere latterligt end det var eller bare skyde alle følelser væk.

Han kiggede på hende uden at vide hvad mere han skulle sige, men han var nu glad for en smule selskab. Han gik et stykke længere hen af stien og kiggede kort tilbagepå hende som en hentydning til at hun gerne måtte følge med, han satte sig på en bænk og kiggede udover kirkegården, der var få folk der om natten, der var vel ikke mange væsner der mente det var et rart sted at være om natten og det forstod Trey vel egentligt godt.

Amy så tænkende på ham. Det var jo altid meget rart at være i sin egen lille verden. I hvert fald kunne hun ret godt li det. Så kunne hun på den måde tænke sig selv, langt væk. Hun nikkede langsomt til det han sagde. “Jaa.. Nogle gange er det egentlig meget rart” sagde hun for sig selv, og hvilede ryggen mod et træ. Hun lukkede kort øjnene. Og smilte for sig selv. Let lod hun øjnene åbne sig igen. De røde øjne søgte for en stund hans blik. Som ledte hun efter en grund til at skulle være på vagt. Men da hun ingen fandt, besluttede hun at slappe mere af. “De er ikke de eneste, der keder sig herude i mørket” drillede hun smilende.

Da han begyndte at gå, fulgte hun langsomt med ham. Han havde jo givet tegn til at det var okay. Langsomt satte hun sig ved siden af ham på bænken, og lod hovedet glide en anelse på skrå. Fingrene løb kort gennem hendes ildrøde hår. “Her er nu dejligt fredfyldt.. Om natten..” stemmen der lød fra hende, virkede en anelse fraværende. Måske var det hun sagde, i virkeligheden bare til hende selv., kort efter så hun dog på ham igen, “Hvor bor du henne?” spurgte hun nysgerrigt, og trak langsomt benene op til sig. Hun bed sig kort i læben, inden hun lod tungen glide ud og fugte læberne, så man kort fik udkig til hendes sorte tungepiercing.

Trey smilede let."Nej nok ikke" sagde han bare. Han kedede sig nu ikke, men han havde jo valgt selv at gå derud, han tænkte bare til at trække vejret og til at komme lidt til sig selv ovenpå alle de ting der var sket de sidste par dage. Han havde brug for bare at være ligeglad med verden:"Jeg bor inde bag skoven" sagde han og smilede let kækt til hende da hun spurgte:"Og du?" saggde han med et lille smil imens han lod en hånd glide igennem sit mørke og let uglede strithår.

Han tøvede en smule og kiggede nedpå sine fødder inden han igen lod sine grønne øjne møde hendes blik:"Drikker du øl?" sagde ha, han drak sjældent, for ikke at sige andre, men nøj hvor havde han dog brug for bare at forsøge at gøre et eller andet, bare at komme en smule væk fra virkeligheden, og uden overhvoedet at kende denne pige, virkede hun alligevel som en han god gad bruge som selskab denne nat hvor han ellers bare havde lyst til at begrave sig selv:"Jeg hedder Trey forresten" sagde han og nikkede venligt imod hende.

Amy grinte en anelse for mig selv. “Inde bag skoven siger du? Så bor vi jo ikke så langt fra hinanden.. Jeg bor i det sorte hus i udkanten af skoven” smilte hun let, og så frem for sig. Det virkede lidt ironisk, at de boede så tæt på hinanden, uden egentlig at have mødt hinanden nogensinde. Tænk at hun var gået glip af noget så spændende som ham. Let bed hun sig i læben, og så på ham igen. Hun puffede let til ham, og rejste sig tænkende.

“Om jeg drikker øl? Tjo.. Det gør jeg. Hvorfor? Vil du med hjem til mig og have en øl?” hun smilte legende til ham, og blinkede drilsk. Ikke fordi hun ikke havde øl hjemme hos sig, for det havde hun. Men der var bare noget lidt.. Sjovt i at spørge om sådan noget. “Jeg kan godt li dit navn… Trey.. Det ligger godt i munden..” sagde hun tænkende og satte sig ved hans side igen,. “Amy.. Mit navn er Amy” svarede hun på hans spørgsmål. Hun ville gerne bruge mere tid sammen med ham, også selvom det bare var for denne ene aften.

Trey smielde bare let og nikkede da hun sagde hun boede i nærheden af ham, underligt han ikke havde set hende noget før, for så stor var skoven vel heller ikke. Men på den anden side så var det jo meget sjældent at Trey forlod hulen, ha kunne mest af alt bedst lide at være derhjemme, han kunne ikke lide at være ude blandt fremmede mennesker så længe af gangen, ihvertfald ikke når han havde det godt, men når han som nu var fusteret og forvirret, så elskede han at møde nye folk.

Trey nikkede let, han havde nu ikke ligefrem regnet med at hun vile invitere ham hjem til sig selv, men hvorfor ikke."Tjoh" sagde hn bre og smilede let for sig selv, da hun sagde sit navn stivnede han et blot øjeblik."Amy"sagde han stille og kiggede sig let omkring:"Ja undskyld, men en af pigerne nede fra min hule hedder også Amy" sagde han og smilede let, og faktisk var Amy også rødhåret. Han fik dog hurtigt tanken til at forsvinde og slog let ud med hånden:"Hvad vej FrøkeN?" sagde han med et let provokerende smil, selvom han godt vidste hvad vej skoven lå så regnede han med at hun bedst vidste hvad vej der var nemmest at gå til hendes hytte.

“En af pigerne?.. Så må jeg vel hellere skifte navn, jeg vil helst ikke minde om nogen” smilte hun drilsk, og blinkede til ham. “Men det undre mig ikke du har flere piger, du virker præcis tiltrækkende nok, til at man ikke helt kan finde ud af at sige fra” grinte hun roligt, og rettede på en tot hår. Da han spurgte om vejen, smilte hun til ham “Den her vej” sagde hun let. Og begyndte at gå tilbage mod skoven. Hun lod blikket hvile mod himlen for en stund. “Så, hvad får du ellers tiden til at gå med, når du ikke er derhjemme, og undgår mig?” drillede hun mildt.

Da de efterhånden nåede skoven, og dermed også hendes hus. Hun smilte for sig selv, da det sorte hus kom frem foran dem. Døren blev låst op, og hun lod ham komme indenfor. Derefter låste hun døren bag dem, og viste ham ud i køkkenet, der også var indrettet i mørkt træ. “Jeg har kun en slags øl, så jeg håber ikke du er kræsen” drillede hun og åbnede køleskabet. Hun tog to øl ud, og åbnede dem. Og rakte ham den ene. “Trey.. Det et ret fedt navn” fortsatte hun tænkende for sig selv,. Og hængte sin jakke op på knagen.

Trey kiggede på hende med et let flabet smil, det var ikke så ofte han mødte piger som hende der rent faktisk snakkede og som ikke blot gik og var genert. Han rystede derfor let på hovedet af hende:"Passe mit arbejde" sagde han bare og hævede let øjnbrynene af hende, han havde jo ikke noget rigtigt arbejde, men når man nu boede sammen med så mange piger som han gjorde, så var man jo altså nu engang nødt til at kalde det et arbejde, for sådan føltes det ofte. Heldigvis var de gode til at passe sig selv og tage sig godt ud.

Han smilede let og kiggede rundt i hendes lille hytte imens han tog imod øllen og tog en slurk af den og smed sig i den første lænestol han kunne finde:"hyggeligt sted" sagde han bare og kiggede hen imod hende. han grinede let da hun sagde hans navn var fedt, ahn havde altid ment det var en smule underligt:"og hvad angår pigen hjemme... Så kalder jeg bare digfor.. Army" grinede han let, et ganske passende navn.

//Sorry længden, skrevet på iPhone :) //

Amy så smilende ind i hans øjne, og grinte ganske svagt for sig selv. Let lod hun hovedet glide på skrå. “Hvad arbejder du som?” smilte hun nysgerrigt og tog en tår af sin øl. Hun satte sig på gulvet ved ham, og strakte sig. Skubbede skoene af, og så op på ham. Hun sad nu med front mod ham, og betragtede ham en anelse.

Hun grinte lidt over hans kælenavn til hende. “Army? Det er jeg ikke blevet kaldt for, er det en god ting?” drillende hun smilende, og lod hovedet glide på skrå. Hun var altid en del mere afslappet når hun kom hjem. Det var lidt mærkeligt, men det var bare sådan hun havde det. “Så hvordan har dine piger det egentlig? Jeg tænker med at de er så mange, er de jaloux?” spurgte hun nysgerrigt. Hun havde altid godt kunnet li den tanke med at en vampyr havde flere piger boende hos sig. Det var sikkert hyggeligt. Let strøg hun hånden gennem sit hår, og tog endnu en tår af sin øl.

Trey grinede en smule flabet:"Jeg passer tøserne, det er sgu' et fuldtids arbejde" sagde han tilfreds og lagde armene op på ryglænet af lænestolen, han elskede hver og en af dem, men ikke på den måde folk troede. Mange troede han bare var en pervers stodder der havde headhuntet 20 piger, og nok var Trey af hankøn og ja, han havde da sine sekuelle tanker, men hans hule var langt fra det sex orkie som folk altid troede det var, så underlig var han trods alt heller ikke.

Trey grinede lidt uden at kommentere yderligere på hendes nye kælenavn, han syntes da selv det var ganske sødt og kreativt fundet på. han tog en tår mere af sin øl imens han kiggede imod hende da hun spurgte til pigerne i hans hule:"Ikke rigtigt, der er nok et par enkelte der er, men hvad de gør når jeg ikke er i nærheden blander jeg mig faktisk ikke så meget i" sagde Trey med et flabet smil, han anede ikke hvad pigerne snakkede om når de var alene og hvilke interne ting de havde, for han havde sagt fra starten at han ikke ønskede at blande sig i det.

"Hvad med dig, har du et lager med fyre på loftet?" sagde han drillende og nikkede imod loftet imens han nysgerrigt hævede det ene øjnbryn, det ville bestemt ikke undre ham.

Amy så smilende på ham, og lod ryggen hvile mod sofaen som hun sad og betragtede ham. ”Det kunne jeg forestille mig, din stakkel” drillede hun smilende, og drak det sidste af sin øl, inden hun stilte den på bordet. Hun regnede ikke med at han kun havde dem fordi han var ekstremt sexlysten. Han havde dem sikkert fordi han virkelig kunne li dem. Let strakte hun sig, og lod de røde øjne hvile på ham,. Det var nu meget rart med lidt selskab.

”Men tark.. Det mit første kælenavn” drillede hun let efter en stund, og rejste sig ganske langsomt. Da han snakkede så hun nysgerrigt på ham, lod let hånden løbe gennem det røde hår, og gik ud i køkkenet. Hun kom tilbage med to øl, og stilte dem på bordet, inden hun placerede sig samme sted som før. ”Der er jo heller ikke nogen grund til, at du blander dig i alt, hvad de gør når du ikke er der.” sagde hun let, og smilte til ham. Forhåbentlig var de alle sammen gode venner, så der ikke pludselig var en der.. Manglede..

Det næste han sagde, fik hende dog til at grine let. ”Mig? Et lager af fyre? I wish.. Nah mænd har af en eller anden grund ikke meget tiltro til mig.. Jeg tror de er en smule bange for mig” sagde hun eftertænksomt, og så så legende på ham. ”Men jeg kan jo altid binde dig deroppe, så du den første?” spurgte hun drilsk.

Trey grinede let af hende:"True" sagde han bare, hun virkede som en ganske fornuftigt menneske, nok fordi hun mindede ham en smule om ham selv, bare i kvindelig udgave. Trey havde aldrig lagt skjul på sig selv, han var nok arrogant på mange punkter og usansynligt flabet, også var han ikke bange for at sige sin mening, det fik nogle til at flygte og andre til at beundre ham. han kunne aldrig rigtigt regne med hvad folk mente om ham, men egentligt så ragede det ham også en papfis, så længe han selv vidste hvem han var og hvad han stod for, så var det, uden tvivl, det absolut vigtigste.

"Det lyder kinky" sagde Trey med et flabet smil og kiggede på hende med et undersøgende blik imens han tog en tår af sin øl, han kunne nu hellr ikke forestille en kvinde have mænd under sig på den måde, så ville det ihvertfald ikke være nogle særligt stærke mænd kunne man vidst roligt sige:"Du virker også utroligt farlig" sagde han med et flabet og let arrogant smil imens han kiggede over imod hende med let løftede øjnbryn, Trey og frygt var ikke to ting der så ofte passede sammen, få gange i sit liv havde han været bange og han huskede hvert eneste sekundt.

Amy så på ham med et tænkende blik. Han virkede meget som hende selv. En der sagde tingene lige ud. Det var sjældent man mødte nogle af den støbning. Tit havde hun svært ved at finde ud af om folk kunne li hende, eller ikke. Fordi hun netop altid sagde sin mening, men hun var et eller andet sted fløjtende ligeglad med hvad andre mente om hende. Hun ville aldrig ændre sig for nogen. Og sådan var det bare.

Hun så på ham med et legende blik, og grinte lidt for sig selv. “Gør det virkelig? Det kan vi da meget hurtigt finde ud af” drillede hun smilende, og lod langsomt blikket glide ikke så diskret op og ned af ham, inden hun tog en tår af sin øl. Hun drejede let den kolde flaske mellem hænderne, og så derefter op i hans øjne. “Jeg er også super farlig.. Især overfor hankøn,” hun så faretruende på ham, men med et glimt af morskab i de røde øjne. Hun havde intet imod at lege med ham, på ingen måde. Han virkede som en underholdende person. “Så sig mig Trey.. Har du virkelig tid til at sidde her sammen med mig, når du har et fuldtidsarbejde derhjemme? Jeg vil jo nødig opholde dig?” spurgte hun smilende,. Hun kunne godt se hvorfor han havde nemt ved at finde piger, det var ikke svært.

Trey hævede let sin øjnbryn da hun tydeligt betragtede ham, han var ikke typen der sådan bare gik efter piger, med mindre at de var menneskelige, han havde vampyr kvinder i stor stil linet op derhjemme hvis han fik lyst til en hugtand eller to, men derfor var han da altid åben overfor nye inputs, men det var klart at han som en ægte vampyr havde ne svaghed for de levende og en mere naturlig tilgang til de døde som ham selv.

"Jeg er også meget bange" sagde Trey med et arrogant smil og kiggede på hende.:"Jeg har tid nok, de kan god tpasse sig selv og lege med Dylan for en stund" sagde Trey, han havde en ung blondt fyr boende i hulen, faktisk var han det eneste af han køn der fik lov til at være for Trey kunne ikke lide konkurrence, og heldigvis var Dylan ikke interesseret i hverken penge eller piger, han var blot en god ven som trey holde meget af at snakke med:"Hvad med dig? har du et spændene job jeg skal høre om?" sagde han ironisk og kiggede på hende med hævede øjnbryn. Han syntes hun virkede ganske interessant, og man kunne bestemt ikke tage fra hende at hun så godt ud.

Trey var kræsen, ikke bare lidt, men meget. Han vidste lige præcist hvilken type piger han kunne lide - og hvilken type han ikke kunne lide, vejede de for meget eller havde en grim udstråling så kunne de bare smutte igen, det indrømmede han blankt og det vidste de fleste, han var helt igennem overfladisk, og egentligt også pisse ligeglad.

Amy smilte en anelse drilsk til ham, og lod hovedet glide på skrå. Hun lagde ikke skjul på at hun betragtede hans udseende. Det havde hun aldrig gjort, det var hendes måde at vise når hun syntes godt om en person. Det var måske lidt overfladisk, men helt ærligt. Sådan var det bare. Det virkede nu også som om han var lidt på den samme måde. Og hvis det var tilfældet, var der da virkelig ikke nogen grund til at ændre på sig selv.

“Du burde også være bange, jeg er sikker på jeg sagtens kunne slå dig” grinte hun smilende og lod benene glide over kors. Langsomt så hun på ham igen, hvad mon han tænkte på. “Dylan?.. Har du også fyre hjemme hos dig, det er da et hyggeligt sted du har dig så? Hvorfor er jeg ikke inviteret?” drillede hun legende, og rettede sig lidt op. Hun tog endnu en tår af sin øl, og drejede flasken mellem hænderne. Let pillede hun ved toppen af flasken, og så tænkende på den. ”Arbejde? Naaah.. Jeg gider ikke arbejde.. Men jeg maler i fritiden, og jeg spiller musik” sagde hun smilende og så på ham.

Det var meget hyggeligt at have ham her, ikke fordi hun aldrig havde folk på besøg, for det havde hun skam, men der var bare noget ved ham. Der mindede virkelig meget om hende selv. Let snoede hun en tot af det røde hår om sin ene finger, og bed sig kort i læben. “Det da godt de ikke har brug for dig hele tiden” smilte hun roligt.

// op lille emne<3//

Trey grinede bare let for sig selv og rystede så på hovedet, det var nu meget hyggeligt at snakke med hende, han kunne godt lide hendes flabedhed, også selvom han alle dage havde fortrukket uskyldige piger. Små, stille og en smule generte, det var noget han elskede.

Trey grinede endnu engang da hun spurgte hvorfor hun ikke var blevet inviteret:"Well, der er visser, regler" sagde han med et flabet smil og lænede sig let frem imens han kiggede på hende. Når man var så mange piger et sted, måtte man have regler og dem havde Trey en hel linje af, alle sammen nogle han selv havde lavede selvfølgelig og alle nogle som alle fulgte. Også ham selv og Dylan.

Han kastede sig let tilbage i stolen med et flabet smil og kiggede kort rundt i den lille hytte, han kunne ikke bo sådan et lille sted, han havde brug for plads, ahn ahvde brug for rum til at være i og til at kunne udfolde sig i. Han kiggede let hen imod hende igen for at høre hvad hun ville svaer på hans lile bemærkning, hun var nu velkommen i hulen men der var en del ting man burde vide.

Amy smilte let til ham. Hun ville aldrig blive sød og uskyldig. For længe siden havde hun prøvet det, men det havde virkelig ikke sagt hende noget. Tænk at skulle være det, evigt og altid. Hun ville være blevet komplet sindssyg over det. Måske var det også derfor hun ikke havde nogen fast kæreste. Hun kedede sig hurtigt.. Der var stadig kun en der havde formået at holde på hende.

“Hvilke regler er der da? Hvis jeg må være så fræk at spørge?” smilte hun legende til ham, og lod hovedet glide lidt på skrå. Tog endnu en tår af sin øl. Normalt var hun ikke glad for andet end blod, men lige øl kunne hun til nød klare. Hvis de da vel og mærke var kolde.

Hun forstod godt at der var regler, det var nok nødvendigt med så mange piger. Men lige nu regnede hun ikke med at skulle bo hos ham. Selvom det virkede lokkende. Sansiss var her desværre ikke så meget mere. Men hun ville også gerne være der hvis nu han kom tilbage. Han kom jo af og til, og viste hende en masse nye spændende ting. Ting hun ikke før havde forestillet sig.