A helping hand (xxx)

Sted – Yuu og Ichi’s lejlighed
Tid – Sen eftermiddag
Vejr – Det regner kraftigt
Omgivelser – Møblerne i lejligheden. Bliver beskrevet nærmere nedenunder

Udenfor regnede det. Ligesom det havde gjort siden en gang over middag. Dråberne hamrede imod ruderne og gjorde alting vådt på sin vej. Regnen var da ligeglad med den dame, der var på vej hjem med to poser varer. Den var ligeglad med det tøj, der var udstillet nede i byen. Nogle mennesker fandt det fascinerende at kigge på. Se hvordan dråberne nærmest havde et kapløb indbyrdes, om hvem der hurtigst kunne løbe ned af ruden.
Ichi tippede hovedet let på skrå, imens han betragtede ruden inde på atelieret. Han løftede langsomt hånden og lagde sin ene finger imod ruden. Med store nysgerrige øjne fulgte han dråbens rejse ned af ruden, og hans finger fulgte også ruten. Han fandt det lidt sjovt, at hans finger ikke blev våd. Dråberne så jo ud til at være så tæt på.
Med et ryst på hovedet rev han sig endelig fri. Han havde lige været ude for at tage sine piller og spise lidt mad. Ikke særlig meget, bare en lille smule. Han følte sig ikke sulten, men det var ikke godt at spise pillerne på tom mave. Det havde han engang gjort, og resultatet havde ikke været særlig godt.
Ichi havde brugt stort set hele sin dag inde i sit atelier. Det var ikke noget nyt, da han ret tit fordrev tiden med lige netop at være i dét rum. I hvert fald når Yuu var på arbejde. Så var Ichi alene, og han havde ikke rigtig noget selskab udover sig selv og så sin bamse. Men den kunne ikke snakke, og den var kun varm, hvis Ichi lå tæt op af den. Men det var ikke nær så sjovt, som med Yuu. Yuu var hele tiden varm. Ichi behøvede ikke at varme ham op først. Det var meget mere praktisk end med Bamse.
Han vendte tilbage til sit billede og koncentrerede sig igen om det.
Hele den ting med Yuu og kysset forvirrede ham stadigvæk, og han prøvede nu at finde rundt i det og få styr på det, ved at male et billede. Da han var gået i gang, var han ikke helt klar over, hvad han prøvede at tegne, men lige pludselig var det der bare. Et billede af Yuu og Ichi. De sad på en bænk udenfor midt om sommeren i solskinnet. Ichi var ikke klar over hvordan det lige var endt på den måde, men på billedet kyssede Yuu Ichi. Ligesom han havde gjort den gang.
Ichi havde fået malet det grundlæggende, og nu var han ved at tilføje farverne. Faktisk manglede han ikke så meget, så det var snart færdigt. Han ville gerne have det væk, inden Yuu kom hjem. Yuu måtte ikke se det. Det ville være pinligt.
Lettere fraværende kørte han håndryggen hen over sin kind, og tørrede i samme bevægelse noget blå af på sin hud. Men som sædvanlig lagde han ikke mærke til det. Det gjorde han aldrig, når han var fordybet i sit arbejde. Det var der bare ikke tid til. Det brune hår sad ret rodet, for han havde ikke orket at gøre noget ved det. Tøjet var også ret tilfældigt. Han havde taget et par lysegrå joggingbukser på og en sort t-shirt. Den blev bare ved med at glide op, så hans hofte var synlig, og hvis ikke han havde været så optaget af maleriet, havde det nok irriteret ham en del. Der var elastik i joggingbukserne nede ved fødderne, så de ikke flagrede rundt over det hele. Praktisk på mange områder.

Regnen stod ned i lårtykke stråler, og nærmest druknede alt på sin vej. På en måde var den flot, men når man var ude i det var det ikke så sjovt. Gaden var stort set tom, lige bortset fra enkle folk der gik over de lettere oversvømmede gade. Lige bort set fra en enkel. En ung fyr, uden paraply kom løbende, med vandet plaskende omkring sig. Selvom han ikke havde mere end 10 minutter hjem, når han løb, var han allerede gennemblødt. Det generede ham meget. Han var klam, våde og kold. Den ret korte tur hjem, føltes at tage en evighed. Den meget våde fyrs navn var Yuu. Han kunne næsten ikke se noget for det brune, krøllede hår, som sat klistret fast til det kolde hoved, og næsten dækkede de brune briller. Han var glad for, at han havde ekstra hue og overtøj, for det han havde på nu, kunne nok ikke nå at tørre til den næste dag, hvor han igen skulle på arbejde, trods hadet til at skulle forlade hans elskede Ichi. Den lille fyr, med store, dejlige, brune øjne, der med det uvidende glimt, næsten altid var spørgende eller nysgerrigt. Han rendte rundt der hjemme, helt alene, og uden hans beskyttende Yuu i nærheden.
Alle tankerne havde fået Yuu til at stoppe med at løbe. Ikke noget han havde opdaget selv. Det var først, da han store savn til Ichi, fik han til at tænke på, om han snart var hjemme. Da han kom til sig selv, begyndte han at løb igen. Han var snart hjemme. Hjemme ved Ichi. Hjemme hvor han følte sig tilpas, følte sig hel. Hjemme med Ichi.
Endelig kom han i tørvejr. Selvom det ikek hjalp meget. Han var allerede så våd, at han ikke kunne mærke forskel nærmest. Da han havde låst sig ind i deres lejlighed, stillede han bare hurtigt skoene, og gik ud på badeværelset, hvor han tog den totalt våde jakke og trøje af, så han stod i bar overkrop, og bukser. Egentlig var buskerne også våde, men han vidste ikke helt om han ville tage dem af, men efter kort tid, bestemte han sig ti lat smide dem. Det var skønnere bare at rende rundt i ingenting, frem for vådt tøj.
Yuu havde egentlig lidt tralct. Han ville gerne se Ichi så hurtigt som muligt, men han burde nok få noget tøj på, selvom han egentlig var lidt ligeglad med, om han kun havde undrbukser på. Det havde han jo også kun på, når de sov. Når han kom til at tænke på det, havde han slet ikke set Ichi endnu. Havde han ikke hørt, at Yuu var kommet hjem? Han havde jo godt nok ikke sagt noget, men... Nej.. det var også lige meget. Han havde jo også kun været væk fra Ichi i 8 timer ca. Det undrede egentlig Yuu lidt, at han savnede Ichi så meget. Han kunne ikke lige komme på en grundt på, hvorfor denne dag var anderledes end andre. Måske fordi der havde været en irriterende lilel dreng, der ville ha en bog, som Yuu ikke kunne finde, og det fattede drengen bare ikke. Han var ikke sikker, men det kunne godt være derfor. Det var i hvert fald lige meget.
På vej ind mod soveværelse, hvor han skulle hente tøj, stoppede han ved Ichis atelier. Han stillede sig i dørkarmen og betragtede Ichi lidt. Lige siden de havde kysset, havde Yuu haft det sværere med sine følelser. Men Ichi forstod det jo ikke rigtig.. Og det gjorde det kun værre. Yuu gik hver dag, sammen emd Ichi, og brugte mere tid sammen med Ichi, end alene. Hans følelser blev stærkere og stærkere, og det gjorde ham på en måde mere trist, fordi han ikke bare kunne sige det til Ichi. Han stod længe og bare betragtede Ichi, og den blå plet på hans kind. Det var noget af det, han elskede aller mest ved Ichi. Når han fik maling på sig. Han så så kær ud, i sær fordi Ichi aldrig selv er klar over malingen.
Lidt efter lod han billede glide over Ichi bedrift for dagen - billede som Ichi havde brugt hele dagen på at arbejde på. Han stod lidt og betragtede det, uden og vide hvad det egentlig var, men da det gik op for ham, fik han store øjne, og gik ind i rummet. Et smil gled stille over Yuus læber " Hvor er du kær, Ichi! " Udbrød han, med et lille grin og så på Ichi. Han stilte sig ved ham, tæt, og lod hånden glide gemmen Ichis hår. Han havde sit blik i Ichis, mens han ventede, lidt spændt, på Ichis reaktion.

Penslen Ichi havde i hånden, bevægede sig hen over lærredet. Først den ene vej og så den anden vej. Han var ved at gøre himlen blå. En rigtig sommer-blå. Præcis den farve himlen havde på en dejlig varm og solskinsrig dag. Ichi kunne godt lide den farve, og han kunne også godt lide sommeren. I hvert fald når solen skinnede. Nogle gange endte det bare med at blive så varmt, at han næsten døde af hedeslag.
Han havde prøvet at fange lige netop sådan en dag i billedet. En rigtig dejlig sommerdag, hvor solen skinnede, men hvor en kølig brise af og til kunne køle folk ned. Så undgik man nemlig at dø af hedeslag. Det var svært at tegne på et billede, men Ichi havde en del erfaring. For at vise, at vinden blæste, havde han sat bevægelse i deres hår, og fået græsstråene til at stå en smule på skrå, så det lignede, at de blev ramt f en vind.
Nogle gange havde Ichi bare lyst til at træde ind i nogle af de malerier, han havde lavet. Snakke med personerne. Snakke om alt muligt. Hvordan de havde det. Hvad de lavede i deres fritid. Hvem deres bedstevenner var. Det var underligt, men sådan havde Ichi det. Han kunne ikke huske, om han nogensinde havde delt de tanker med Yuu. Sikkert ikke. Nogle gange havde han svært ved at udtrykke sig ordentligt, så han måtte bruge sit kropssprog i stedet. Det gik da også meget fint. Yuu forstod for det meste, hvad han mente. Det var han i hvert fald begyndt på. Da de havde mødt hinanden første gang, havde Yuu ikke forstået særlig meget, men det var kommet med tiden. Og det var Ichi meget glad for. Det var meget nemmere at være sammen med behagelige folk, som vidste, hvad man prøvede at sige.
Ichi fik et meget koncentreret udtryk i ansigtet, da han skulle male noget særlig svært. Et smil dukkede op på hans læber, da det lykkedes. Nu var det næsten færdigt. Han manglede lige et par detaljer med græsset og bænken. Ikke så meget med skygge, for det havde han egentlig ordnet, det var mere de bittesmå detaljer, som træet på bænken, eller en blomst i græsset.
Han havde ikke hørt døren gå op, og heller ikke fodtrinene imod gulvet. Det var først, da Yuu gjorde opmærksom på sig selv ved at tale, at Ichi opdagede det. Han gispede forskrækket og vendte sig hurtigt om. Hans vejrtrækning var lidt hurtigere end normalt, men det var kun fordi, han var blevet så forskrækket. Han knugede om penslen i hans hånd, næsten som om det var hans livsline. Hvis han gav slip, ville der ske noget forfærdeligt.
Yuu kom tættere på, og det lykkedes Ichi at slappe lidt mere af. Han glemte helt billedet bag sig, da Yuu rørte ved hans hår. Hvis Ichi havde været en kat, var han begyndt at spinde. Men det var han ikke, så han nøjedes med at lukke øjnene i et kort sekund, inden han åndede ud og åbnede øjnene. Han kiggede op på Yuu.
”Yuu…”, mumlede han. ”Du forskrækkede mig”, det var nok lidt ligegyldigt at sige, for Yuu havde jo set Ichis reaktion. Og han var blevet forskrækket. Han havde jo slet ikke opdaget Yuu, før han var lige ved siden af ham. Så huskede han maleriet bag sig. Han spærrede øjnene op i chok og skubbede til Yuus brystkasse. Først nu opdagede han, at den anden fyr var næsten nøgen, men det kunne han ikke tage sig af. ”Yuu må ikke se”, sagde han og skubbede igen til Yuu.
Ichi bed sig i underlæben og bredte armene ud til siden, for at dække for maleriet. Det gik dog ikke helt så godt, som han havde planlagt, så han vendte sig i stedet om imod det, og prøvede at løfte det ned. Heller ikke det gik særlig godt, og det gjorde Ichi ked af det. Det var slet ikke meningen, at Yuu skulle have set det. Hvorfor havde Ichi ikke holdt øje med tiden, så han kunne rydde det væk, før Yuu kom hjem?
Ichi gav op og vendte sig igen om imod Yuu. Han kiggede ned i gulvet. ”Yuu må ikke se”, gentog han stille. Hans trøje var igen gledet op over den ene hofte, men det lagde han ikke mærke til.

Der var sødt og pænt. Altså billede. Yuu vidste godt Ichi havde svært ved at udtrykke sine følelser. Det havde han også selv. I hvert fald over for Ichi, for Ichi ville nok heller ikke forstå det, hvis Yuu sagde helt præcist hvad han følte for Ichi. Det var nogle store følelser Yuu havde. Meget store. Det var derfor han bare holdte dem for sig selv, eller som Ichi, udtrykte dem i billeder. Yuu havde en blok, som han gemte under sengen på deres soveværelse. Han håbede Ichi aldrig ville finde den. Det kunne gå helt galt. Yuu turde slet ikke tænke på det.
Den reaktion Ichi kom med, fik Yuu til at grine lidt. Han var så sød. Især med det der uskyldige udtryk i ansigtet. Yuu lod bare Ichi bruge den tid han skulle for at falde ned igen, efter forskrækkelsen. Da Ichi å fortalte at Yuu forskrækkende ham, kunne Yuu ikke lade vær med at grine lidt " Jeah.. Det kunne jeg se.. Det må du undskylde. " Da Ichi så skubbede til Yuu, var det Yuus tur til at blive forskrækkende. Han så overrasket og en smule forskrækket på Ichi. Hvad havde han gang i? Da Ichi så endelig sagde noget, blev Yuu kun mere forvirret, men tog af en eller anden grund hænderne op foran sit ansigt. Dog skimtede han ud mellem fingerne, og holdt øje med Ichi. Det gik lige så stille op for Yuu hvad det var Ichi mente, og han kom til at grine lidt. Han tog hænderne ned igen, og valgte at lægge armene om Ichi, da han kom for at skubbe til YUu igen " Hey... Ichi... Rolig.. Det er okay.. Jeg kan godt li det.. " Mumlede han, og så i Ichi øjne. Hvorfor.. Hvorfor så den lille dreng så dejlig ud.. Han havde lyst til at kysse ham.. Det havde han altid, men.. Det ville ikke være passende. Ville det? Ichi ville nok.. blive forvirret, men.. Hvis nu Yuu bare holdte det? Så vilel Ichi måske ikke tænke over det?
Yuu bed sig lidt nervøst i læben, og så bare på Ichi " Jeg kan rigtig godt li billedet " Sagde han stille, med et smil på læberne " Det er et dejligt billede, lige som dig " Sagde han. Han så lidt ned, inden han så på Ichi igen, og lod sit ansigt nærme sig hans, og lukkede øjnene, mens han pressede læberne mod Ichis. En masse følelser og tanker fløj gennem hans hjerne. Så mange at det ikek var til at skildne dem fra hinanden. Yuu koncentrerede sig også bare om, at holde kysset, og holde Ichi tæt ind til sig, med en hånd på Ichis lænd, og en i hans nakke.

Ichi løftede hovedet, da han mærkede Yuus arme omkring sig. Det var så velkendt en følelse, at den ikke længere generede ham. Det havde den ikke gjort i lang tid. Det var bare… Yuu. Det var okay. Så længe det var Yuu. Ichi havde ikke rigtig nogen anelse om, hvor intimt det her egentlig var. De stod så tæt, men det gjorde de tit. Især når de sov. Der lå de bare ned. Ichi vidste ikke noget om alt det der med sex. Han var ikke oplyst på samme måde, som andre var. Men han vidste heller ikke, hvad han gik glip af, så han havde intet problem med det.
Det eneste han vidste sådan rigtigt, var det hans mor havde fortalt. Og det Yuu havde sagt. Det med at kysse. At man kyssede, når man rigtig godt kunne lide hinanden. Men Ichi forstod det stadigvæk ikke. De havde ikke snakket så meget om det, efter den gang inde i stuen. Ichi kunne ikke forstå noget af det. Hver gang han tænkte på det, endte han med at blive helt forvirret, så for det meste undlod han at tænke over det. Så undgik han også en hovedpine.
”Kan du?”, spurgte han forsigtigt, da Yuu sagde, at han godt kunne lide billedet. Det gjorde på en måde Ichi en smule lettet. Men det var jo ikke det, han havde været bange for, var det? Nej… Det var jo bare pinligt, ikke? Ichi forstod ikke helt, hvorfor Yuu kunne lide det. Måske syntes han bare, at det var pænt? Én ting var Ichi i hvert fald sikker på. Yuu mente, det han sagde. Yuu løj aldrig.
Ichi tippede hovedet lidt på skrå, da Yuu bed sig i læben. Han så lidt nervøs ud. Hvorfor nu det? Det næste Yuu sagde, forstod han ikke helt. Mente Yuu, at han også var et billede? Han havde jo lige sagt, at Ichi var dejlig ligesom billedet. Så det var vel det, Yuu havde ment. Tanken skræmte Ichi en smule, selvom han jo godt vidste, at han ikke var et billede. Han var et levende menneske. Det gav ikke nogen mening for ham. Men måske tog han fejl? Eller også lavede Yuu sjov?
Nettet af tanker blev afbrudt, da Yuus læber ramte hans. Et lavt gisp undslap Ichi. Det kom bag på ham. Det kom meget bag på ham. Hvad var det, Yuu lavede? Kyssede han ham? Det her kys føltes bare anderledes end det sidste. Eller… de sidste. De havde kysset før. Yuu havde kysset ham i butikken, og så havde Ichi kysset Yuu inde i stuen. Men Ichi havde ikke helt vidst, hvad han foretog sig.
Ichi vidste ikke, hvordan han skulle reagere. Hvor skulle han gøre af sine hænder? Han baskede akavet ud med dem og ramte en flaske, som faldt på gulvet og blev knust. Både i store og mindre stykker. Resterne af den vodka, der havde været i, løb nu ud på gulvet. Ichi var alt for chokeret til at opdage, at Yuu trak sig væk og igen tillod ham at trække vejret frit.
Han vendte blikket ned imod flasken, som ikke lå særlig langt væk fra deres fødder. Hvis de trådte på de glasskår, ville det gøre uafsindig ondt. Ingen af dem havde sko på. Ichi prøvede at huske, hvad det var for en flaske, og hvad i alverden den lavede herinde. Så huskede han. Det var det der… vodka… ja, det var dét det hed. Det var i hvert fald, hvad der havde stået på flasken.
Lige efter Ichi havde taget sine piller, havde han trukket en af barstolene hen til et af skabene, og så havde han stillet sig op på den. Han vidste ikke, hvad der var på de øverste hylder, for han kunne ikke nå. Og nysgerrig som han var, blev han nødt til at kigge efter. Så havde han fundet en flaske, hvor der stod vodka på. Han var ikke helt klar over, hvad det var, men alligevel havde han taget den ud af skabet og drukket af den.
Den havde ikke været uåbnet eller nået i den stil. Faktisk havde der været under halvdelen tilbage af den. Ichi havde næsten drukket resten. Der var kun en lille slat tilbage. Og den lå nu på gulvet. Han havde ingen tidligere erfaringer med alkohol, og ren vodka var måske ikke lige det bedste at starte med.
Alkohollen var endnu ikke kommet rundt i hans krop endnu, så virkningen var ikke begyndt at vise sig. ”Ehe… Ups”, mumlede han, imens han kiggede på den smadrede flaske. ”Undskyld… Jeg ødelagde flasken”, han fortalte det åbenlyse. Flasken var ødelagt. Det kunne Yuu vel godt se, så det var faktisk lidt ligegyldigt at fortælle. Men det forhindrede ikke Ichi i at fortælle det alligevel. Han vendte blikket imod Yuu. Ichis kinder var en smule røde efter det heftige kys. ”Undskyld”, sagde han igen. Oprigtigt.

Den lille fyr, Ichi, så ud til at være ret fraværende et lille øjeblik. Man kunne nærmest se alle tankerne suse gennem det nysgerrige og uvidende hoved. Yuu valgte bare at nikke lidt til det med, at han kunne li billede. Det burde nok ikke komme som en overraskelse for Ichi, for Yuu kunne altid li Ichis billeder. Ind til vider, havde Ichi i hvert fald ikke lave noget, Yuu ikke kunne li endnu.
Gispet der slap ud af Ichi læber ignorerede Yuu, og forsatte i stedet med at holde sin fokus på Ichis læber. Yuu nød kysset, men der var et eller andet der ikke passede helt. Der var noget ved Ichi der ikke var helt rigtig. Yuus undren blev ikke mindre, da det gik op for ham hvad det var. Smagen. Ichi smagte ikke af.. Ichi.. Ikke at Yuu 100 % vidste hvordan Ichis smagte, men han var sikker på, at Ichi ikke burde sagde af.. Alkohol? Det gav overhovedet ingen mening. Hvordan kunne det lade sig gøre? Hvor skul..
Yuus tanke strøm blev afbrudt af en høj lyd. Han trak sig fra kysset, og slap Ichi. Han trådte et skridt væk fra Ichi, og så ned på den nu smadret flaske, inden han så på Ichi med rynket panden. Han satte sig på hug og begyndte at samle skårene lidt. Yuu havde slet ikke lagt mærke til flasken da han kom ind. Han havde kun set billedet og Ichi.
Da Yuu havde samlet flaskens skår sammen, så han op på Ichi " Æhh.. Ja det ka jeg se? Men.. Ichi.. Hvorfor har du den? " Yuu vidste godt det var Vodka, men det var ikke rigtig noget han kunne gøre ved det nu. Og Ichi var jo sådan set gammel nok til at drikke, så der var ikke noget galt i at han havde gjort det. Det.. Undrede bare Yuu.. Meget, faktisk. Først og fremmest kunne Yuu ikke forstå hvor Ichi havde fået den fra? Eller.. Det var nok en fra Lejligheden, men hvordan Ichi skulle være kommet på at han skulle drikke den, kunne Yuu ikke forstå. Og så kunne Yuu heller ikke huske hvor meget der var tilbage i den. Han håbede ikke der var meget, for det ville Ichi slet ikke kunne tåle. Yuu rejste sig " Bli' lige der, ik? " Sagde han, inden han gik ud i køkkenet med skårene, mens han forsatte sin tankestrøm. Han brude nok snakke med Ichi om, hvad han havde drukket, og hvad der nok ville komme til at ske de næste par timer, og hvordan han kunne komme til at ha det den næste morgen. Yuu lagde skårene i en lille kasse, hvor de havde ødelagte glas og krus, og andre skarpe ting i. Derefter gik han ind til Ichi igen.
Det var lidt underligt det der lige var sket. Og Yuu følte sig ret forvirret. Han stod lidt og så på Ichi, inden et lille smil gled over hans læber " Hovsa.. " Sagde han og grinte lidt. Yuu havde stadig kun underbukser på, men han frøs ikke, så han havde faktisk glemt alt om det. Han gik hen og tog roligt i Ichis hånd " Vi.. Skal nok lige snakke " Yuu nikkede lidt, med et stille og skævt smil, inden han Ichi med hen på chaiselongen der stod inde i rummet. Han kunne ikke finde ud af om han brude være sur. Mest fordi han ikke kunne se hvorfor han skulle være sur, men det kunne jo være gået helt galt, hvis Ichi havde drukket hele flasken. Han mente ikke flasken var ny, så han var ret sikker på der ikke ville ske noget, andet end Ichi måske ville ha nogle lede tømmermænd den næste dag.

Ichi vendte blikket imod Yuu, da den anden fyr begyndte at samle glasskårene op. Ichi var ikke helt klar over hvad han skulle sige, så han valgte bare at tie stille. Yuu ville nok også gerne koncentrere sig om at samle skårene op. Måske skulle han hjælpe ham? Så ville det gå hurtigere, og så ville de hurtigere være væk fra gulvet, så de undgik at træde på dem. Det var i hvert ikke særlig smart, at de lå nede på gulvet. Og det var heller ikke særlig smart, at Ichi havde væltet den på gulvet. Men det havde jo været et uheld, ikke sandt? Han havde i hvert fald ikke gjort det med vilje. Forhåbentlig troede Yuu ikke, at det var tilfældet. Så blev han måske sur på Ichi. Men hvorfor skulle Ichi have lyst til at smadre flasken?
Inden Ichi besluttede sig for, om han egentlig burde hjælpe Yuu, snakkede Yuu. Der gik et par sekunder, inden spørgsmålet egentlig sank ind. Hvad flasken lavede der? Eh… Skulle han bare sige det? Flasken var vel Yuus… Hvad nu, hvis han slet ikke måtte have rørt den? Nu havde den jo været på en af de øverste hylder, så det kunne godt være, at Yuu ville beholde den for sig selv.
Han åbnede munden for at svare, men da han endnu ikke havde fundet ud af, hvad han egentlig ville sige, hang den bare åben, uden han sagde noget. Han følte sig lidt dum. Skulle han bare sige det, som det var? At han havde stillet sig op på en af barstolene, fundet flasken og så havde drukket af den? Eller ville det lyde for dumt? Ichi lukkede munden igen og bed sig lidt i underlæben.
De brune øjne hvilede opmærksomt på Yuu, da han rejste sig og derefter snakkede. Ichis blik hang ved Yuus læber. De læber havde kysset hans for kort tid siden. Tanken fik Ichi til at rødme og han kiggede ned i gulvet og nikkede, som et tavst svar på Yuus spørgsmål. Hvorfor skulle han også gå nogle steder hen? Og hvor skulle han overhovedet have lyst til at gå hen? Han ville bare gerne være sammen med Yuu, nu da han endelig var hjemme igen.
Ichi løftede den ene hånd og kløede sig lidt i nakken. Yuu var gået, inden Ichi havde svaret ham. Forventede Yuu så stadigvæk et svar fra ham? Eller ville han have glemt det? Ichi vidste det ikke, for hans hjerne samarbejdede ikke rigtig med ham. Faktisk havde han det en smule underligt. Han følte sig underligt let. Og lidt forvirret.
Yuu vendte tilbage, hvilket fik Ichi til at løfte hovedet med det samme. Han kiggede på Yuu, men sagde ikke noget. Faktisk ventede han bare på, at Yuu ville sige noget, for Ichi var fuldstændig tom for ord. Det var som om alle de ord han kendte, pludselig havde forladt hans hjerne. Han gjorde ikke andet, end at betragte Yuu. Som stadigvæk ikke havde noget tøj på. Måske var det blevet vådt i regnen, og så havde han taget det af? Ja, det var sikkert det, der var sket. Det regnede stadigvæk ret kraftigt. Det kunne Ichi godt høre. Bare det ikke ville begynde at tordne og lyne. Torden og lyn var ikke ligefrem Ichis venner. Han var bange for det. Men… Yuu var her.. Så han kunne beskytte Ichi.
Han slikkede sig langsomt om læberne, da Yuu gik hen til ham. Det var ikke rigtig en bevidst handling. Det skete bare. ”Mmm..”, brummede han og fulgte Yuu hen til chaiselongen. Ville Yuu nu skælde ham ud over det med flasken? Var det derfor, de skulle snakke? Ichi dumpede ned ved siden af Yuu. ”Undskyld.. Jeg skulle nok ikke have rørt ved din flaske”, sagde han stille og bed sig lidt i underlæben. Tænkende. Hans hjerne sagde nogle underlige ting. De gav ikke så meget mening for Ichi, for den havde aldrig sagt sådan noget før. Hvad ville den have ham til at gøre?
Ichi vendte blikket over imod Yuu og tippede hovedet let på skrå. Ichi ville gerne forklare, hvad der foregik inde i hovedet på ham, men det var simpelthen noget nær umuligt at forklare det. Han var ikke engang helt klar over det selv, så hvordan skulle han kunne forklare det til Yuu? Hvis han nu gjorde, som hjernen bad ham om, ville den så tie stille? Det var forsøget værd.
Uden at skænke det videre betænkelighed, satte Ichi sig over på Yuus skød, med et ben på hver side af ham. Han mødte Yuus blik, inden han langsomt lænede sig frem, lukkede øjnene og lød sine læber ramme Yuus i et blidt kys. Derefter bevægede han munden ned til Yuus hals. Han tænkte ikke længere over, hvad han gjorde. Han gjorde det bare. Han ville gerne være tæt på Yuu. Meget tæt. Det var han også i den her stilling. Ret så tæt faktisk.
Han åbnede munden og lod tungen slippe ud. Ichi lod den røre Yuus hals, og bevægede den langsomt op langs halsen. Ichi vidste ikke med Yuu, men han kunne rimelig godt lide det. Tøvende trak han tungen til sig igen og lod tænderne synke ned det sted hvor Yuus skulder og hals mødtes. Lige ned i den blide hud. Ichi fniste lavt. ”Du smager godt”, hviskede han i Yuus øre. ”Du smager af… Yuu”, fortsatte han, i samme toneleje. Endnu en gang fniste han lidt. ”Yuu, Yuu, Yuu”, hviskede han med et lille smil på læberne. Ichi havde slet ikke styr på, hvad han lavede. Men han havde det ret godt.
Havde Yuu det også godt? Ichi havde det lidt varm. Men det var ikke meget slemt. Ikke så varmt, at han ikke kunne holde det ud. Han slikkede igen Yuu på halsen, inden han bed ham i øreflippen. Ichis vejrtrækning var lidt tung. Hans varme ånde ramte Yuu på halsen.

Mens Yuu samlede skårene op, og ventede på et svar på Ichi sagde han ikke noget. Man kunne se en masse overvejelser og tanker fløj gemmen Ichis hoved, derfor var det bedste man kunne bare og lade ham tænke. Da Ichi så åbnede munden, og lignede den der var klar til at svare, løftede Yuu begge sine øjenbryn og så spørgende og lidt ventende på at høre hvad Ichis svar var. Men der kom ingen lyd fra Ichis mund, og den blev lukket igen. Derfor rejste Yuu sig, og gik ud i køkkenet med skårene, og lagde dem i kassen.
Det var ikke fordi det var vildt vigtigt for Yuu at finde ud af, hvorfor Ichi havde drukket vodkaen. Selvfølgelig var det rart nok at vide, men sådan som den lille fyr havde stået og tænkt, ville det vidst ikke være muligt at få et svar. Mon Ichi var så tænkende og forvirret fordi han allerede var ret beruset? Yuu havde egentlig aldrig set eller hørt om Ichi når han havde været fuld, for. . Det havde han da aldrig været. Derfor var Yuu ikke sikker på hvordan Ichi var når han var fuld, men det skulle han vel til at finde ud af?
Henne på chaiselongen satte han sig ned, og hev forsigtigt Ichi ned ved siden af sig. Han sad lidt og så på Ichi, mens han tænkte over hvad han skulle sige, og hvordan han skulle sige det. Når det var Ichi man skulle snakke til, skulle man passe på hvordan man fik ting sagt, ellers kunne man blot forvirre den lille fyr endnu mere.
Efter kort tid rettede Yuu sig op, og så på Ichi med et lille smil " Det er okay, men altså det der var i flasken, som du jo så har drukket var vodka. Og det gør at man sårn.. bliver lidt mærkelig og anderledes.. Selvfølgelig bliver man ikke ved med a.. " Yuu tøvede lidt med sin snak, da Ichi pludselig satte sig på Yuu " ..t være mærkelig, det er bare in.. " Yuus forklaring blev afbrudt af Ichi pressede sine læber mod Yuus.
Automatisk lod Yuu sine hænder ligge sig på Ichis lår, mens han lukkede øjnene og gengældte kysset. Alle tankerne i Yuus hoved forsvandt, og efterlod en enkelt følelse - lykke - Yuu følte sig ganske enkelt lykkelig. Han kunne ikke forklare hvorfor, men måske fordi der var en eller anden form for lidenskab i Ichis kys. Yuu var ikke sikker. Han var bare.. Lykkelig.
Den lykkelige følelse forsatte med at fylde Yuu tanker og krop, da Ichi fjernede sit hoved. Først da han mærkede Ichis tunge mod hans hals, og et let gisp slap ud fra hans læber, kom han tilbage til denne verden. Han åbnede øjnene, mens han automatisk strakte halsen for Ichi. Yuu vejrtrækninger blev lidt hurtigere ¤ Ichi...¤ Mumlede Yuu lavt, mest for at fange Ichis opmærksomhed. Hvad lavede den knægt! Eller.. Yuu vidste selvfølgelig godt hvad det var han lavede, men hvorfor han nu gjorde det, kunne han ikke finde en forklaring på. Var det alkoholen? Nej.. Hvordan skulle Ichi få ideer til at gøre sådan nogle ting fra?
Da Yuu mærkede Ichis tænder ned mellem skulderne og halsen, slap et lettere højt, men nydende suk ud fra Yuu læber. En varme steg op nede fra, og varmede hele Yuus krop, men aller mest oppe i hans kinder, hvor han var blevet meget rød. Han knyttede hænderne lidt i Ichis bukser og lukkede øjnene lidt. Det her var.. Den rene tortur. Han kunne da ikke gøre noget ved Ichi.. Kunne han? Hvad hvis Ichi kunne huske det den næste dag, og så være bange for Yuu? Det ville jo ikke være godt.
Ordene der kom ud fra Ichis mund hjalp ikke på Yuu, eller Yuus 'ven' nede i bukserne. Yuu sank en klump, og åbnede øjnene igen, mens han så lidt på Ichi. Vejrtrækningen var stadig hurtigt ¤ Ichi... Hvad.. laver du..? ¤ kom det lavt, og hviskende fra Yuus læber, inden endnu et suk slap ud fra hans læber, fordi Ichi bed i hans øreflip, og Yuu lukkede øjnene i igen.
Der var efterhånden kommet en ret stor bule i Yuu underbukser. Der var bare ikke så meget Yuu kunne gøre ved det nu. Og selvom han kun havde underbukser på, svedte han helt vildt.

Ichi havde ikke rigtig hørt efter, hvad Yuu sagde. Han var alt for optaget af at finde ud af, hvad i alverden han skulle gøre. Han så godt, at Yuus læber bevægede sig, men Ichi hørte ikke, hvad han sagde. 
Desuden blev han nødt til at gøre, som hjernen havde bedt ham om. Så ville den holde op med at sige sådan nogle underlige ting. Ville den ikke? Ichi var ikke engang helt sikker på, om det virkelig var hans hjerne, der bad ham om det. Han kunne ikke rigtig styre, hvad hans krop lavede. Ikke længere. 
Det hele var ét stort rod inde i hans hoved. Han kunne slet ikke koncentrere sig. Det var mærkeligt. Intet gav mening lige nu. Omgivelserne var forsvundet for ham, og Yuu var det eneste, der var tilbage. Han var meget mere opmærksom på Yuu nu, end han plejede at være. Yuu var jo det eneste, der var tilstede. Han var varm. Meget varm. Ichi havde lagt sine hænder op på Yuus skuldre, for ligesom at få noget støtte. Ikke fordi han var ved at falde sammen eller noget i den stil. Det var ikke dén slags støtte, han havde brug for. 
Ichi reagerede ikke rigtig, da Yuu sagde hans navn. Han var jo ligesom i gang med noget! Han havde ikke tid til at snakke med Yuu. Ikke lige nu. 

Ichi lukkede øjnene et kort øjeblik, da Yuus spørgsmål trængte ind. Hvad han lavede? Langsomt flyttede Ichi sit hoved fra Yuus hals og hen foran hans ansigt. Han lagde sin pande imod Yuus. "Hvad jeg laver?", mumlede han. Han bed sig lidt i underlæben og trak så sit ansigt lidt tilbage, så han bedre kunne snakke. "Jeg ved det ikke. Min hjerne beder mig gøre alle mulige underlige ting, og min krop gør underlige ting. Og du har ikke noget tøj på, og flasken væltede, og det regner, og jeg skulle slet ikke have drukket det der halløj, og jeg tegnede det der billede og så kom du hjem, men du måtte ikke se det, men det gjorde du, og jeg har savnet dig rigtig meget og jeg glemte næsten at tage min piller, og jeg er helt vildt forvirret". Ichi tog en dyb skælvende indånding. Han havde snakket hurtigt, næsten helt uden at tage pauser. Hans hænder rystede en smule og han knyttede dem derfor, i et forsøg på at skjule det. Det han lige havde sagt, gav ikke rigtig nogen mening. Han havde bare fyret noget af, som Yuu sikkert ikke ville forstå noget som helst af. Ikke at det var så underligt... Ichi var ikke engang sikker på, han forstod det selv. 

Han rystede let på hovedet for at få tankerne væk. "Det er ligemeget", hviskede han, og pressede sine læber imod Yuus endnu en gang. Ubevidst havde han flyttet lidt på sig, så han ikke rigtig mærkede bulen i Yuus underbukser. 
Kysset var en smule hårdt, men det gjorde ikke Ichi noget. Han lod sine tænder synke ned i Yuus underlæbe. Dog ikke hårdt nok til at lave et hul i den. Vejrtrækningen hos Ichi var uregelmæssig. Hans øjne blev ved med at glide halvt i, fordi det bare var sååå dejligt. 
Ichi vendte igen opmærksomheden imod Yuus hals. Det var underligt. Han havde faktisk ment det, han sagde tidligere. Yuu smagte godt. Og Ichi havde bare lyst til at røre ved ham. Igen og igen og igen og...
Ichi tøvede ikke det mindste, før han igen slikkede Yuu på halsen. Hans mund bevægede sig længere ned og stoppede først ved kravebenet. Efter at have givet det en del opmærksomhed, vendte han tilbage til Yuus ansigt. Hænderne, som før havde ligget på Yuus skuldre, gled op i Yuus hår. "Der er varmt herinde..", hviskede han og kyssede igen Yuu. Langt blidere denne gang. Tanken om at tage trøjen af strejfede ham, men han gjorde ikke noget ved sagen. 
Et lille smil var tilstede på hans læber. 
"Yuuuuuu....", mumlede han og slikkede let Yuu på underlæben, hvilket fremkaldte en ny underlig følelse hos Ichi. Han stønnede lavt. Det føltes rart, men det var på samme tid skræmmende. Hvad var det? Ichi klynkede lavt og stoppede fuldstændig, med det han havde gang i. Han fjernede sig fra Yuus skød og lagde sig på ryggen ved siden af. Han bøjede benene, så de dannede to trekanter. "Yuu... Hvad er det her?", spurgte han stille og løftede sig på samme tid op på sine albuer, så han kunne kigge på Yuu. For at gøre det mere klart, skævede han ned imod sine bukser. Der var en bule. Og han anede ikke, hvad der foregik. "Få det til at gå væk", bad han og bed sig lidt i underlæben. Hans hår var allerede i uorden, og en konstant rødmen var tilstede på hans kinder. Den yngre dreng havde ikke den mindste anelse om, hvad han lige havde bed Yuu om at gøre. Han ville bare have det væk. Og det kunne Yuu vel godt klare, ikke? Yuu kunne klare alt. Så han kunne vel også klare det her, ikke?

Inderst inde vidste Yuu godt at han ikke kunne gøre noget ved Ichi, men.. Det var som om, at hans hjerne ligeså stille var holdt op med at tænke, og bare gøre hvad den selv ville. Han lod stille og langsomt sine hænder glide ned over Ichis lår, og lagde sig forsigtigt på Ichis lille fine numse, inden han gav den et blidt klem. Hvorfor han gjorde det, vidste han ikke. Der var så meget han ikke lige kunne forklare lige der. Som fx hvorfra Ichi fik sine idéer til at gøre de ting han havde gang i, og hvorfor Yuu selv ikke bare fik Ichi til at stoppe, inden det ville gå galt.
Yuus hjerne fortsatte med at herske over Yuus krop, indtil Ichi begyndte at tale. Der var det som om han fik kontrol over sig selv. Han flyttede langsomt sine hænder lidt tilbage af Ichis lår. Han kunne på en måde ikke li at ha dem på Ichis røv, og så alligevel elskede han det. Tanken om, at skulle lave noget med Ichi, mens han var fuld, brød Yuu sig bare ikke rigtig om, og derfor kunne han inderst inde ikke gøre noget ved Ichi.
Der var stadig en lysende rød farve i Yuus kinder, og han havde det stadig ekstremt varmt, dog valgte han at ignorere det, og i stedet så han i Ichis øjne, mens han lyttede på hvad Ichi sagde. Det var en masse ting Ichi begyndte at sige, og det fik Yuu til at smile. Da Ichis var omkring halvvejs, tabte Yuu tråden, og glemte at lytte efter. I stedet endte han med, bare at sidde og betragte Ichis læber mens de bevægede sig. Stille lod hans sin ene hånd glide om af Ichis lår, og vider op i siden på ham, hvor Yuu stille begyndte at nusse Ichi. Da Ichi stoppede med at snakke, kunne Yuu ikke lade vær med at grine lidt. Selv vidste Yuu ikke helt hvad der skete oppe i hans hoved. Det var som om, at fordi Ichi var som han var nu, blev Yuu til at blive en helt anden. " Hvor er du sød.. Ichi.. ¤ Mumlede Yuu lidt tilfældigt, efter Ichi var færdig med at snakke.
Da Ichis varme, bløde læber ramte Yuus, gengældte han det glædeligt, og kyssede med som Ichi ønskede det. En mærkelig, men behagelig sammentrækning sneg sig frem i Yuu mave, da Ichis begyndte at bide Yuu lidt i læben. Han sukkede kort nydende. Yuu havde lukket øjnene i, og nød hver lille ting Ichi gjorde. Den knude-lignende ting i Yuus mave, blev større og større for hver ting Ichi gjorde. Yuu strakte stille halsen lidt for Ichi, da han 'arbejdede' lidt med den igen. Yuus vejrtrækninger blev mere og mere uregelmæssig.
" Meget.. ¤ Mumlede Yuu til det Ichi sagde, med at der var varmt. Yuu lod stille sin hånd der lå i Ichi side, glide lidt op under Ichis trøje, mens han igen kyssede med Ichi. Yuu holdte kysset en smule, mens han forsat havde lukkede øjne. Ichi slikkede på Yuu læbe, og det gav et sug gennem Yuus mave. Han nappede lidt ud efter Ichis tunge, men da Ichi stønnede, åbnede Yuu øjnene og måtte dreje hovedet lidt væk. Yuu bed sig lidt i læben, mens han knyttede sine hænder. Fuck.. Hvorfor var Ichi også så dejlig? Så lækker.. Yuu trak vejret hurtigt, mens han prøvede så få styr på sig selv. Han havde lyst til.. at gøre ting ved Ichi.. Men han kunne ikke så sig selv til det.. Han var.. Meget. Liderlig. Han sank stille en klump, og mærkede så Ichi flytte sig fra Yuu, og hørte nogle klynk fra Ichi. Hvad skete der nu?
Yuu drejede sig lidt, så han kunne se på Ichi, og lagde hovedet lidt undrende på skrå. Han lyttede på Ichi, og så lidt undrende på ham. Hvad snakkede han om? Yuu prøvede at skjule sin stivert lidt, men det kunne han ikke rigtig, så han håbede bare Ichi ikke ville opdage det. Da Ichi så ned af sig selv, fulgte Yuu Ichis blik, og fik så øje på bulen i Ichis bukser.
Hvis det var muligt, ville Yuu rødme endnu mere. Han kunne ikke forklare hvorfor, men af en eller anden grund, var der noget pinligt over Ichis stivert. Yuu sad lidt og bare stirrede på bulen, som om han ikke havde set noget lignende før. Efter lidt tid, hvor Yuu bare havde stirret på Ichis stivert rettede han sig lidt op, og lod blikket glide op i Ichis blik ” Uhm.. Det er… Det.. Det.. Æhh.. ” Yuu vidste ikke hvad han skulle sige. Han kunne ikke rigtig overskue det. Ik lige nu. Han var meget liderlig, og den stivert hjalp ikke på, at Yuu allermest bare havde lyst til at røre ved Ichi og gøre ting ved ham. Yuu gned så sit ansigt og kørte hænderne vider op i sit hår ” Det er… ikke farligt.. Jeg.. Det.. Det ik farligt, nej.. Jeg.. Har det.. Også ¤ Mumlede Yuu lidt fraværende, og gned sin arm lidt mens han tænkte. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre lige nu. Det var for meget for ham. Han havde i mange år drømt om denne dag, hvor Ichi ville lave noget seksuelt med ham, men det var bare heller ikke som han havde håbet. Ichi var fuld, og vidste ikke hvad han egentlig lavede, og den næste dag ville han nok ikke kunne huske det, men i stedet ha det helt utroligt dårligt.
Der gik lidt tid hvor Yuu ikke rigtig gjorde noget, inden han bestemte sig for at han havde brug for at komme væk fra Ichi. Bare lige et øjeblik ” Jeg kommer lige om lidt.. Ichi.. Du skal bare blive her.. Så.. skal jeg nok.. Hjælpe dig ” Yuu nikkede for sig selv, og rejste sig. Yuu ville meget gerne hjælpe Ichi, og han ville også meget gerne noget mere, men Ichi ville måske bare flippe ud. Ichi virkede lidt mere som den ’rigtige’ Ichi. Yuu korte hånden gennem håret og forsat ud i køkkenet.
Udenfor piskede regnen stadig ned. Yuu havde stilt sig ved køkkenvasken, hvor han stod og så ned på strålen af vand, der løb ud af vandhanen. Der dryppede lidt vand fra hans hage, efter han havde taget vand i hovedet. En masse tanker og følelser var fyldt op i Yuu. Flere års følelser og lyster var kommet op i ham på et split sekund, da han opdagede Ichis stivert, og han havde fået svært ved lige at styre sig i et øjeblik. Derfor havde han været nødt til at gå. Nu stod han og prøvede at falde ned igen, og lige finde frem til hvad han skulle gøre med Ichi, og hvad han skulle sige. Han blev vel nok nødt til at sige sandheden.
Efter nogle minutter slukkede Yuu for vandet, og gik ind til Ichi igen, og følte sig lidt mere.. Menneskelig. Han stoppede i døren og så lidt på Ichi, inden han gik hen og satte sig ved ham igen, og så lidt på ham med et lille smil.

Ichi forstod ikke helt, hvorfor Yuu ikke bare svarede på spørgsmålet. Yuu vidste da altid, hvad man skulle sige, gjorde han ikke? Han manglede da aldrig ord. Men var det også tilfældet nu? Måske havde Yuu bare ikke lyst til at fortælle eller snakke om det? Ichi følte sig lidt lukket udenfor. Han mente da ellers, at det havde noget med ham at gøre. Det var jo ligesom på ham, det skete. Ikke? Han betragtede lettere undrende Yuu, da den anden fyr gned sig i hovedet. Hvad skulle det nu til?
Igen blev Ichi igen bevidst om varmen. Hvordan kunne der være så varmt? Var det overhovedet fysisk muligt? Sveden gjorde hans hår en smule vådt, og han holdt sig derfor oppe med kun én arm, imens den anden gled hen over hans pande, for at få noget af sveden væk. Det var egentlig lidt ulækkert. Hvor havde han altså bare brug for et bad. Et dejlig koldt et.
Yuu snakkede igen, og det fangede Ichis opmærksomhed. Han lod sig falde tilbage på begge albuer, hvilket var en smule mere behageligt. Så støttede han ikke al sin vægt på kun én arm. Det var en smule betryggende at høre, at det ikke var farligt, og at Yuu også havde det. Så var der i hvert fald ikke noget galt med ham på dét punkt. Det var der alligevel på så mange andre punkter, så det ville være ærgerligt, hvis der var noget galt på endnu et.
Hvad var nu det? Ville Yuu gå sin vej? Ichi rynkede forvirret panden, imens han kiggede på Yuu. Han havde rejst sig op. Og han var på vej væk. Men han ville komme tilbage igen. Det havde han selv sagt. Og så ville han hjælpe Ichi med at få det til at gå væk. Det havde han selv sagt. Og hvis Yuu havde sagt det, så passede det.
"K-klart", stammede han, da Yuu forlod rummet. Ichi faldt ned på ryggen igen og sukkede dybt. Hvor længe havde Yuu tænkt sig at være væk? Og hvad skulle han overhovedet? Ichi forstod det ikke… Hvorfor gik Yuu sin vej? Nu havde Ichi jo lige brug for hans hjælp. Og så gik han bare? Det var ikke særlig sødt... Og desuden var Ichi forvirret. Han anede slet ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. Han havde lyst til at rejse sig op og gå efter Yuu, men han havde også lidt til bare at sove. Eller… forsvinde lidt. Blive usynlig i et kort øjeblik. Selvom hele tanken med usynlighed skræmte ham.
Han rystede let på hovedet af sig selv, for at få de underlige tanker til at gå væk. Men dem var der nok af, og de havde ikke lyst til at gå nogen steder hen. Det irriterede Ichi. "Dumme tanker… Dumme Yuu… Og dumme… hvad det nu end var, jeg drak...", mumlede han irriteret. Det hele irriterede ham lige nu. Og der var varmt! Ichis mund stod let åben, imens han trak vejret. Han lagde den ene hånd imod sin trøje og trak op i den. Frisk luft ramte hans mave, da trøjen forsvandt fra huden. Ichi sukkede af velbehag og satte sig langsomt op.
Faktisk lagde han slet ikke mærke til, at Yuu kom tilbage igen. Han var alt for opslugt af trøjens forsvinden. Langsomt trak han trøjen længere og længere op, inden han lod den glide over hovedet og derefter ned på gulvet foran chaiselongen. Igen sukkede Ichi af velbehag. "Det var bedre…"”, mumlede han, mere til sig selv end til Yuu.
Et højt gisp undslap ham, da han opdagede Yuu. "Fuck!", udbrød han overrasket. Bagefter var han også overrasket over ordet. Han havde hørt det i en eller anden tv- udsendelse, men hvilken en, var han ikke sikker på. Én ting var i hvert fald sikkert. Han havde aldrig brugt det ord før. Aldrig. "Du er tilbage.. Jeg.. Jeg opdagede dig slet ikke…", mumlede han forlegent og kløede sig lidt i nakken. Et smil dukkede hurtigt op på hans læber. "Hey! Ville du hjælpe mig nu?", spurgte han ivrigt. "Det er ikke gået væk endnu.. Er dit gået væk? Eller er det der stadig?". Ichi lagde ikke selv mærke til, hvor hurtigt eller ivrigt, han snakkede.
Hans tænder sank ned i underlæben, imens han tænkte lidt. "Eh… Hvad eh… Hvad skal jeg gøre?", mumlede han. Hvis han på nogen måde kunne hjælpe Yuu, ville han da gerne det. Han vidst bare ikke helt, hvad han skulle gøre. Han sad lidt akavet på chaiselongen, og ventede på, at Yuu sagde noget. Ichi havde lyst til at kysse Yuu igen, men han tøvede lidt. Hvad nu, hvis Yuu så ikke ville hjælpe ham? Han skubbede tanken væk og lænede sig frem for igen at kysse den anden fyr. Medmindre Yuu nåede at trække sig væk, ville Ichis læber igen ramme Yuus i et blødt kys.

Efter Yuu var kommet tilbage ind i rummet, var han blevet mere klar i hovedet. Det havde hjulpet ham at komme lidt væk fra Ichi, og så noget vand i hovedet. Da han stod der ude, kunne han høre Ichi snakke, men hvad der blev sagt kunne han ikke helt tyde. Det gjorde heller ikke så meget.
Mens Yuu gik hen til Ichi, var Ichi ved at tage sin trøje af. Det så lidt sjovt ud, da Ichi var så optaget, og fornøjet med at få den af, at han slet ikke havde set Yuu var kommet ind igen. Yuu betragtede Ichi nu nøgne mave, mens han satte sig ved siden af Ichi. Yuu havde selv stadig kun underbukser på, men det gjorde ham ikke så meget, for han havde det stadig ret så varmt. Ichi sad med kun bukser på nu, hvilket passede Yuu helt fint.
Ichi kom med et meget overraskende udbrud, som fik Yuu til at løfte sine øjenbryn i forbløffelse, inden han så kom til at grine lidt " Hvornår har du lige lært det ord? " Sagde ham med et lille grin. Yuu kendte selv godt ordet, og havde kendt det længe. Men Ichi kom jo ikke så meget udenfor døren, så det var ikke så tit han havde hørt det. Yuu havde aldrig hørt Ichi bruge det før, så det måtte være fornyligt, Ichi have hørt eller lært ordet.
En let rød farve sneg sig op i Yuu kinder, da Ichi begyndte at snakke om hans 'problem' og om at Yuu skulle hjælpe ham. I noget tid var det bare helt stille, bortset fra Ichi ivrige stemme der snakkede løs. Yuu sad lidt og bare kiggede på Ichi, mens den lille fyr snakkede løs. Så blev der helt stille lidt, inden Ichi begyndte at snakke igen. Kort efter blev der stille igen, og Yuu sad lidt og tænkte. Det var en del spørgsmål, der var kommet ud på meget kort tid. Yuu sad og overvejede lidt hvad han skulle svare på først, og på hvad han måske ikke behøvede at svare på. Og om hvorvidt han mon skulle fortælle Ichi hvad det egentlig var, der var sket. Ichi var jo 18 år, så det var måske ved at være på tide, han fik det at vide?
Yuus tankestrøm blev afbrudt, da ham mærkede Ichis læber mod sine. I stedet for at sidde og tænke, lukkede ham øjnene og lagde en hånd i Ichis side. Det var en dejlig følelse. At kysse med Ichi, altså. Det kildede dejlig nede i maven, og fik Yuu til at føle sig så.. fri. Han holdte stille kysset lidt, mens han nussede Ichis side ganske blidt. Yu ville ønske han bare kunne sidde og kysset med Ichi resten af sit liv, så han slap for at skulle fortælle Ichi hvad det egentlig var for noget der var sket.
Efter lidt tid hvor Yuu havde holdt kysset lidt, tog han sig endelig sammen og trak sit hovedet lidt væk, så kysset blev afbrudt. Yuu åbnede sine øjne, og så roligt på Ichi. Nu når han tænkte over det, blev kyssene bedre og bedre. Ichi lærte hurtigt, eller hvad man nu skulle sige. Yuu nussede forsat Ichi side. " Uhmm... Skulle vi få 'dét' til at gå væk? " Spurgte Yuu stille, og rødmede lidt igen. Han kunne ikke helt forklare hvorfor han synes det var så pinligt, når det var Ichi. Han havde jo gjort det på sig selv før. Mange gange endda. Yuu bed sig lidt i læben, inde han rettede sig lidt op " Og.. Så er det nok også på tide at du sårn.. Får at vide hvad det er. Fordi.. det kan ske igen " Yu så lidt ned mens han tænkte. Han så lidt på Ichi igen, inden han kort kyssede Ichi i den højre side af mundvigen " Hvis du altså har lyst til at få det at vide? " Yuu smilte lidt forsigtigt til Ichi, han følte sig lidt akavet. Det var en mærkelig ting at snakke om. Det var noget man snakkede med sine børn om. Med mindre de selv havde fundet ud af det.
Yuu sad lidt og så på Ichi, inden han kørte hånden gennem sit hår. Han betragtede stille Ichis ansigt, mens han ventede, lidt spændt, på et svar.

Ichi valgte, at ignorere Yuus spørgsmål, om ordet ’fuck’. Egentlig var det ikke med vilje, men han havde ikke tid til at svare. Desuden ville Yuu nok ikke kunne bruge informationen til noget, for Ichi kunne ikke huske, hvor han havde hørt ordet henne. Hvis han huskede rigtigt, var det vidst nok i en eller anden reality serie. Eller også havde det været i en film. Han kunne ikke huske det. Men så vigtigt var det vel heller ikke? Vel? Yuu måtte jo bare spørge igen, hvis han var så interesseret i svaret.
Spørgsmålet, ordet og de unødvendige tanker, blev skubbet lidt i baggrunden, da Yuu gengældte kysset. Det var… rart. Ikke et pressende og voldsomt kys, men i stedet et blidt kys. Det kunne Ichi af en eller anden grund rigtig godt lide. Måske var det bare fordi, det var Yuu? Ichi tvivlede på, at han ville stole nok på andre, til at han ville lade dem kysse ham. Eller omvendt; At han ville kysse dem. Men tillid var ikke det, han tænkte mest på lige nu. Faktisk var hans tanker mere fokuseret på Yuus hånd imod Ichis nøgne hud. Det var ikke ligefrem en fremmed følelse – for de delte jo seng – men alligevel var det her... anderledes. Det var en helt anden oplevelse, end når de lå krøllet sammen i sengen, tæt op af hinanden.
Yuus mund forlod pludselig Ichis, og han kunne ikke slippe følelsen af, at han lige havde mistet noget. Måske var det bare fordi, Yuus læber havde været varme, og nu ikke længere var der. Så blev det koldere på Ichis egne læber, men han kunne til gengæld trække vejret frit igen. Det var altid en rar følelse. Ichi åbnede øjnene, og gengældte Yuus blik. Han tippede hovedet let på skrå, imens han sad der.
Ligeså snart han hørte spørgsmålet, nikkede han ivrigt. ”Ja tak”, svarede han, næsten ligesom man ville sige, hvis tjeneren lige havde spurgt, om man ville have en ny serviet. Det regnede stadigvæk voldsomt. Regnen hamrede imod ruden, næsten som om den prøvede at bryde ind. Ichi drejede hovedet og kiggede hen imod det nærmeste vindue. Yup. Det regnede helt sikkert stadigvæk. Egentlig var det et ret flot syn. Det kunne være sjovt at-
Ichis tankespind blev afbrudt, da Yuu snakkede videre. Han vendte igen hovedet over imod Yuu, og lyttede efter. Han rynkede panden. Hvad? Kunne det ske igen? Det lød underligt… Ville det så ske tit, eller kun en gang imellem? Og hvad betød det? Det havde han endnu ikke fundet ud af, men det lød som om, at Yuu gerne ville forklare det. Ichi var nysgerrig af natur, og med Yuu holdt han sig normalt ikke tilbage.
Han bemærkede næsten ikke, at Yuus læber strejfede hans ene mundvig. Han var alt for optaget af spørgsmålet. Han ville jo gerne have det at vide. Men hvad nu, hvis det var farligt? Eller skræmmende? Det ville ikke være godt. Men han ville vide det. Måske ville Yuu gøre det mindre skræmmende at høre på. Hvis han nu bad om det.
Et meget tænkende udtryk dominerede Ichis ansigt. Og det var da også lige det han gjorde. Tænkte. Man kunne praktisk talt høre hvordan det knirkede og knagede derinde, imens tandhjulene drejede rundt. Men der var noget galt. Alkohollen forstyrrede hans – i forvejen – ret forvirrende tanker, og det gjorde ham næsten helt svimmel. Der var så mange spørgsmål og ting, han skulle tage stilling til. Det blev næsten for meget for ham. En lille del af ham havde lyst til at græde. Og desværre var den lille del ret så dominerende. Det tænkende udtryk forlod hans ansigt. ”Mit hoved gør ondt…”, mumlede Ichi, og gned sig tindinger, ved at lave små cirklende bevægelser med sine fingre.
Der gik et lille stykke tid, hvor Ichi bare sad med lukkede øjne og gned sine tindinger. Endelig åbnede han så øjnene, og kiggede på Yuu igen. ”Okay… Fortæl mig om det… Men hold alt det skræmmende og uhyggelige ude af det, okay?”, mumlede han og bed sig derefter I underlæben. Yuu havde ikke sagt, at han skulle gøre et eller andet, så han kunne ikke se noget problem i, at lægge sig ned på ryggen igen. Chaiselongen føltes anderledes nu, men så huskede han, at han jo ikke havde en trøje på længere. Det var derfor, det føltes anderledes. Ichi løftede sin ene hånd og lagde den imod sin mave. Han havde det ikke længere så vildt varmt, som han havde haft det for blot få minutter siden.
Hånden bevægede sig lidt op, indtil han kunne mærke, at han var nået til et ribben. Når han lå ned, blev han altid lige en smule tyndere omkring maven, men det var vidst nok noget med tyngdekraften eller noget. Noget med nogle æbler og en eller anden Newton. Var det ikke sådan? Han mente nok, at det var det, de havde snakket om i skolen, men det var efterhånden et stykke tid siden, så han var ikke helt sikker.
Nu ventede han egentlig bare på, at Yuu skulle gøre noget ved hans problem, og så fortælle om det. Som han havde sagt, han ville. Så ville alt være godt. Et fornøjet smil bredte sig hurtigt på Ichis læber ved tanken.

Der var endnu en gang en kort stilhed mellem dem, efter Yuu havde stilt sit spørgsmål, omkring Ichi udbryd, da Ichi valgte ikke at svare på det. Det var ikke lige frem vigtig for Yuu at vide, hvor Ichi havde lært det ord fra. Det var trods alt et temmelig normalt ord blandt unge.
Efter kysset og Yuu havde spurgt om de skulle få gjort noget ved Ichi stivert, havde Ichi ikke tøvet et sekund med at svare, hvilket hvad fået Yuu til at rødme og se lidt ned. Kort efter så han op på Ichi igen, og kom til at smile lidt. Det var tydeligt at Ichi tænkte. Yuu synes det så sjovt ud. Og sødt. Ichi blev så fraværende. Yuu synes det var sødt, men også komisk, fordi men kunne nærmest se hvor meget der gik gennem Ichi lille hoved. Nogen gange ville Yuu ønske han kunne læse Ichi tanker, det kunne være ret fedt. At vide hvad der foregik oppe i den kære fyrs hoved.
En sætning kom fra Ichis læber, og der gik lidt tid inden Yuu kom nok til sig selv, til at han opfattede hvad Ichi sagde. Yuu valgte bare at nikke lidt ” Det er da træls.. Du må bare lade vær med at tænke så meget ” Sagde han med et drilsk smil på læberne. Nu hvor Yuu tænkte over det var Ichi ikke så meget anderledes end normalt, når man tænkte over han havde drukket ret meget. Det gjorde nu heller ikke Yuu det store, han kunne bedst li den normal Ichi. Han lagde stille sin ene hånd på Ichi knæ, og nussede ham lidt.
Et let og sødt grin slap over Yuus læber, da Ichi begyndte at snakke om, at der ville være skræmmende og uhyggelige ting. Yuu lod forsigtigt en hånd glide ned over Ichis kind ” Bare rolig, der er ikke noget skræmmende eller uhyggeligt omkring det, tror jeg.. Ææh.. Nej.. Det er der ikke ” Han smilte stille til Ichi der lagde sig ned.
I omkring et minut sad Yuu og tænke, og sagde ikke noget. Han skulle sørge for at have Ichis opmærksomhed hele tiden, så han kun behøvede at sige det en gang, derfor valgte han af Ichis skulle op og sidde på Yuu, så var det også nemmere at hjælpe Ichi. Yuu rettede sig lidt op og så på Ichi ” Uhm… Ichi? Kan du ikke sætte dig op på mig? Så er det lidt nemmere? ” Han betragtede Ichis overkrop lidt. Det var så fristende bare lige at springe på ham. At flå hans busker af, og nusse ham i håret og på mave og op af benene, og… Nej.. Stod Yuu.
Med et ryst på hoved, rystede Yuu sine tænker væk, og så på Ichi som kravlede op på ham. Yuu prøvede at ignorerer sin stivert, selvom det var svart, med så lækker en fyr på sig. Yuu lagde stille sine hænder på Ichi røv og nussede ham lidt, mens han holdte blikket i Ichi ” Okay.. Uhm.. jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det.. ” Mumlede Yuu lidt tænkende. Han synes alt hvad han sagde lød underligt.. ” Altså.. Det der er sket, er at du har fået stivert eller rejsning som det rigtig hedder, og det æhh vil sige at æhh der løber meget blod ned til din.. Tissemand ” Yuu rødmede helt ekstremt og så lidt ned. Lige nu kunne hen slet ikke kommer på hvad han skulle sige. Hvad var det nu.. hvorfor var det ens krop gjorde sårn? ” Fordi der er komme meget blod ned til din tissemand, er fordi du er blevet.. Seksuelt opstemt, fra da ææh.. Lige før.. Da du sad på mig før og så.. ja.. ” Yuu så i Ichis øjne igen. Mon Ichi ville huske det Yuu fortalte den næsten morgen? Yuu tog sig sammen og prøvede at få det overstået hurtigt ” Det er en helt normal ting, at blive seksuelt opstemt.. Det gør alle. Uhm.. Men altså.. Når det sker skal man bare.. Sårn.. Ja.. Og det er ikke noget man skal være flov over. Det er det jeg vil hjælpe dig med.. ” Yuu nikkede lidt og kløede sig i nakken. Han kunne ikke lige komme på mere han skulle fortælle. Da Yuu havde kløet sig i nakken. Lod han stille hånden glide lidt fraværende ned over Ichis kind ” Hmm… Er der noget du ikke forstår af det.. eller noget mere du gerne vil vide, eller skal vi bare.. Ordne det? ” Yuu bed sig lidt i læben og så lidt spørgende på Ichi, mens han lagde hånden tilbage på Ichis røv.

Der var ikke så meget Ichi kunne gøre, andet end at vente, imens Yuu tænkte, eller hvad det nu var, han foretog sig. Ichi var næsten helt sikker på, at han tænkte, men det kunne også være, at han bare havde tabt tråden? De skete nogle gange for Ichi. Så blev han distraheret af et eller andet, så han endte med at snakke om noget helt andet, eller bare tabte fokus. Sjældent lagde han mærke til det. Det var som regel først når Yuu kaldte ham tilbage til overfladen, at han ligesom fattede sig.
Da Yuu kaldte på Ichi, løftede han sig op på albuerne og kiggede spørgende på Yuu. Uddybelsen kom kort efter. Yuu bad ham om, at sætte sig op på Yuu igen. Det var intet problem. Han havde jo siddet der lige før også, og hvis det at sidde her, ville gøre det nemmere, så kunne Ichi ikke se noget forkert i det. Han kravlede derfor igen op på Yuus skød, og kiggede afventende på ham.
Forklaringen kom. Dog lidt hakkende, efter Ichis mening. Hvorfor sagde Yuu ikke bare det hele på én gang? Ville det ikke være lidt nemmere? De brune øjne blev spærret op, da Yuu snakkede om blod. Det lød farligt. Ret så farligt. Men Ichi kunne ikke se noget blod. Han vidste, at blod var rødt, for han var før kommet til skade, og havde på den måde stiftet bekendtskab med det. Men der var da ikke noget blod dernede… Var der? Var det gået i stykker? Blodet? Så det ikke længere flød i den rigtige retning? Ichi havde ligesom alle andre gået i skole, så han havde da lært lidt om kroppen. Han vidste derfor, at der flød blod rundt i årerne, og det var en af grundene til, at man kunne overleve. Dét og så en del andre ting. Han havde bare aldrig lært om alt det med sex. I den time hvor de havde snakket om det, havde Ichi kigget fraværende ud af vinduet. Et egern havde fanget hans opmærksomhed, og det var en del mere spændende end den lærer, som stod og snakkede.
Først nu lagde han mærke til, at Yuu slet ikke kiggede på ham, men derimod kiggede ned. Og han rødmede vidst også. Hvad skulle det nu gøre godt for? Ichi besluttede sig for at ignorere det mest muligt, for Yuu snakkede videre. Selvom det var svært, prøvede Ichi alligevel at holde fokus, og lytte til det Yuu sagde. Men det var svært. Især når Yuu talte på den måde. Så.. hakkende. Sådan plejede han ikke at tale, så Ichi var ikke vant til det. På trods af hans problemer med at forstå det, nikkede Ichi bare langsomt, som om han faktisk havde fattet det hele.
Han mærkede Yuus hånd på sin kind, og sendte derfor Yuu et lille smil. Yuu snakkede så videre. Han gav Ichi muligheden for at stille spørgsmål. Det med blodet lød stadigvæk en smule skræmmende, men han var ikke helt sikker på, om han havde lyst til at spørge. Der var også en masse ting, han faktisk ikke forstod. Næsten det hele faktisk, men Yuu var vidst ikke så glad for at snakke om det… Ichi ville derfor hellere lade det ligge til en anden gang. Måske ville de snakke om det på et andet tidspunkt? Eller også måtte Ichi bare selv undersøge det, så Yuu ikke behøvede at blive ligesom flov endnu en gang. Det var underligt at se Yuu på den her måde. Meget anderledes. Ichi var ikke heeelt klar over, hvordan han egentlig skulle opføre sig, men han prøvede at opføre sig så normalt som muligt. Han lagde ikke rigtig mærke til, at han var påvirket at alkoholen. Ikke længere. Måske havde han bare skubbet det lidt i baggrunden? I hvert fald lagde han ikke mærke til det længere. Men han følte sig lidt mere som ’sig selv’ igen.
Først nu gik det op for Ichi, at han havde taget sig rimelig god til til at svare på Yuus spørgsmål. Hvor længe havde han været væk? I et par minutter? Et par sekunder? Han havde ingen anelse, men for at dække over det, skyndte han sig at svare: ”Uhm… Bare… Få det til at gå væk”. Han tilføjede et smil bagefter, for ikke at virke trist. For det var han bestemt ikke. Langtfra. Han var nærmere det modsatte af trist. ”Få det til at væk, Yuu. Så er du sød”, sagde han og kyssede blidt Yuus kind.

Da Yuu var færdig med at snakke tog han vejret tungt ind. Ikke fordi han vor forpustet, han havde bare sagt meget, og så synes han at det var et.. Svært emne at snakke om. Mest fordi det var et lidt specielt emne. Han håbede at Ichi ville kunne forstå det han sagde, uden af blive skræmt eller bange. Det lød måske lidt voldsomt med det blod, og Yuu fortrød lidt han havde sagt det. Altså det med blodet, for det var nok ret skræmmende. Han håbede bare på at Ichi ikke blev så skræmt at ikke ville mere, og ville gå. Han håbede også lidt, at han havde hold Ichi opmærksomhed, så han måske ikke behøvede at skulle sige tingene igen, før Ichi måske var ædru, hvis ikke han var det nu? Yuu var ikke sikker. Det ville være underligt hvis han var, men Ichi virkede bare ret meget som sig selv.
Mens Ichi bestemte sig for om han ville spørge om noget sad Yuu bare og betragtede Ichi. Hans Ichi. Man skulle tro at Yuu ville blive træt af at sidde og se på Ichi, uden at Ichi gjorde noget, men faktisk synes Yuu det var rart. Det var noget han aldrig ville blive træt af. Han kunne se på Ichi hele sit liv, uden at det ville gøre den store forskel for hvad Yuu følte. Så ville Yuu ha mulighed for at nærstudere Ichi, og finde alle de smukke ting ved ham. Han havde faktisk aldrig tænkt over hvor sød og pæn den rynke Ichi havde ved mundvigen var. Yuu kunne godt li Ichis rynker. De var dejlige at se på.
I stilheden blive Yuu så optaget af at se på Ichis rynke, at han helt glemte at han havde stilt Ichi et spørgsmål. Det var først da Ichi endelig sagde noget, at Yuu kom til sig selv. Hvor længe de havde sat uden at sige noget vidste han ikke. Han lod blikket glide op i Ichis, mens han smilte lidt. Ichi smilte. Det var godt, så var han da ikke blevet helt skræmt. Yuu nikkede til det Ichi sagde, og smilte lidt stører da Ichi kyssede hans kind ” Det skal jeg nok ¤ Sagde Yuu stille, inden han lod hånden glide ned over Ichis kind, og forsigtigt over rynken i mundvigen. Yuu kunne godt li den.
Det var stille igen, og et kort sekund tabte Yuu koncentrationen igen, over Ichis rynke. Han rystede på hovedet og så i Ichis øjne. Nu han var faldet lidt til ro igen, kunne han mærke han var blevet træt. Det havde også været en lang dag. Måske var det derfor han ikke kunne holde sin koncentration så længe? Han vidste det ikke, men det var også lige meget, nu skulle han hjælpe Ichi, og så kunne det være de kunne gå i seng. Yuu regnede ikke med at Ichi ville ha lyst til aftensmad når de var færdige. Måske ville han bare sove, eller gå kold når Yuu havde hjulet ham? Det fandt Yuu vel ud af.
Lidt efter rettede Yuu sig lidt op, og tog en dyb indånding ” Du.. Skal bare slappe af, der sker ikke noget ” Yuu forholdte sig helt roligt, selvom han havde vildt mange sommerfugle i maven. Det her var jo nærmest som en drøm. Yuu spændte forsigtig Ichis bukser op, inden han lod sine læber presse sig lidt lod Ichis. Han kunne ikke lade vær. Han havde bare lyst. Det hjalp lidt på hans nervøsitet. Han så kort i Ichis øjne igen, da han trak hovedet fra kysset. Derefter lod han hænderne glide stille over Ichis bryst og ned til hans underbukser. Det gav et sug i Yuu mave. Det var et dejligt sug.
Ganske forsigtig trak han lidt ned i Ichis underbukser, med lidt rystende hænder. Fuck han var nervøs. Han glædede sig også ret meget. Det tågede lidt for Yuu øjne.

”… Der sker ikke noget”. Ichi mærkede at noget af hans hår bevægede sig, og først et par sekunder efter gik det op for ham, at det var fordi han nikkede. På trods af hans opførsel, følte han sig endnu ikke helt normal. Han havde ikke helt styr på sine bevægelser, eller sine tanker. Lidt efter mærkede Ichi et par bløde læber imod sine egne. Han lukkede kort øjnene for at nyde det mest muligt, og gengældte så kysset.
Ichi kunne ikke lade være med at blive en lille smule forvirret, da Yuus hånd bevægede sig ned til problemet. Hvad laver han? Ichi havde ingen anelse, og spørgsmålet blev ved med at flyve rundt inde i hovedet på ham, som en arrig bi, der ikke kunne finde ud. Det var ikke specielt rart, for hovedpinen vendte nu tilbage igen. Når Ichi tænkte for meget, endte han stort set altid med at få hovedpine. Det irriterede ham, men han kunne ikke gøre så meget ved det, så han måtte i stedet bare leve med det.
Han kiggede ned på Yuus hånd, og derefter op på Yuus ansigt igen. Der var et eller andet, der sagde ham, at Yuu var nervøs. Men hvorfor nu det? Ichi forstod ikke rigtig noget af det. Det var underligt. Det hele var underligt. Selve den her situation var underlig. Men det var Yuu. Det var okay. Ichi stolede på Yuu, og han var helt overbevist om, at der ikke ville ske noget slemt, når Yuu nu havde sagt, at der ikke ville. Igen nikkede Ichi. Blot uden grund. Han førte sin ene hånd op i Yuus hår og lod sine fingre glide igennem lokkerne. Yuus hår var blødt. Det havde han vidst også fortalt ham en del gange efterhånden. Men det var Ichi ligeglad med. Han kunne jo ligeså godt fortælle det. Hvad nu, hvis Yuu en dag glemte det? Så blev Ichi jo nødt til at minde ham om det.
Tankerne havde afledt hans opmærksomhed, og det var først da Yuus hånd fik nærkontakt med ”problemet”, at Ichi kom tilbage til overfladen. Et overrasket støn undslap ham, og han fik hurtigt dækket sin mund til med den hånd, som ikke befandt sig i den ældre fyrs hår. En hel masse følelser gik igennem hans hoved. Ingen havde rørt ham dernede før på den måde, som Yuu gjorde det nu. Ikke engang ham selv. Kun når han skulle vaskes, men det var langt fra det samme. Han havde aldrig tilfredsstilt sig selv på den måde, så han kendte ikke til den følelse. At det så var en fremmed hånd, gjorde det hele lidt anderledes. Ichis ansigt fik meget hurtigt en rød farve, og ansigtet blev på samme tid meget varmt. Ichi tog sin hånd væk fra Yuus hår og lagde også dén over sin mund, så begge hænder dækkede munden.
Af en eller anden grund, holdt Ichi vejret. Han var en lille smule bange. Han havde aldrig nogensinde vidst, at han var så følsom dernede. Hvad i alverden foregik der? Og hvad havde Yuu gang i? Det var underligt. Og skræmmende. Og en lille smule pinligt. Den der tissede Ichi med, og alligevel rørte Yuu ved den… Syntes han ikke, at det var ulækkert?
Der begyndte snart at komme mangel på luft, og Ichi blev nødt til at trække noget frisk luft ind. Det blev gjort meget forsigtigt, som var Ichi bange for, at et eller andet ville gå i stykker, hvis han opførte sig for uforsigtigt. Det ville han jo helst ikke risikere, så han var derfor ekstra forsigtig.
Han sænkede langsomt sine hænder en smule, og kiggede Yuu ind i øjnene. ”Yuu…”, hviskede han med store øjne. ”Hvad.. hvad… hvad laver du…?”, fortsatte han i den hviskende stemme. Han følte ligesom, at han blev nødt til at hviske. Han skulle jo være forsigtig. Ellers ville et eller andet jo gå i stykker. Det ville være skidt.. meget skidt. Men på den anden side ville Ichi gerne have, at Yuu gjorde det der igen. Det der, der føltes godt. ”Yuu.. Gør det igen..”, mumlede han flovt og kiggede så væk, stadigvæk knaldrød i hovedet. Alt føltes underligt lige nu.

En masse følelser og tanker flød gennem Yuus krop, i det øjeblik hans hånd ramte Ichis ædlere dele. Dog fordi Ichi kom med et støn, trak Yuu sin hånd en smule til sig. Han vidste ikke helt hvorfor. Selv vidste han godt at der ikke ville ske noget farligt, men han blev nok lidt overrasket over Ichi sagde noget. Ikke at det var noget dårligt, tvært imod! Yuu så stille op i Ichis øjne. Han betragtede let Ichis nu lettere røde kinder. Det var sødt. Med et let og drenget smil på læberne, lænede han sig frem mod Ichi, og pressede blidt læberne mod Ichis hånd, som var for den lille fyrs mund. ” Det’ okay.. Du skal bare slappe af ” Mumlede Yuu stille mod Ichis hånd.
Det var dejligt når nogle pillede ved Yuus hår. Derfor fik han gåsehud ned af armene, over Ichis hånd der forsat var i Yuus hår. Et kort øjeblik lukkede Yuu sine øjne, men åbnede dem hurtigt igen for at se på Ichi, mens han tog hånden til sig. Med et kort suk, rettede Yuu sig lidt op igen. Ichi så dejlig ud, når han sad der oven på Yuu. Ganske forsigtigt trak Yuu Ichi lidt tættere ind til sig. Det søde ansigt, der let lyste rødt, så bare så fantastisk dejligt ud.
Igen var Yuu begyndt at få det lidt varmt. Det var nok den nærkontakt de havde lige nu. Det var godt nok ikke første gang, de næsten ikke havde noget tøj på sammen. De sov jo i samme seng hver aften, men alligevel var det ikke samme følelse. Formålet var ikke det samme. Dette formål var meeeeeget bedre end når de skulle sove.
Omkring dem var der helt stille. De eneste lyd der var, kom fra regnen der stadig hamrede løs uden for, og Yuu lidt tunge åndedræt. Af en eller anden grund holdte Ichi vejret. Hvorfor vidste Yuu ikke, men han kunne godt mærke at Ichi virkede lidt usikker eller bange. Selv var Yuu blevet ret sikker på det han havde gang i. Han havde dog stadig lidt sommerfugle i maven, men det var der heller ikke noget at sige til. I de sidste mange år, havde Yuu været helt vildt forelsket i Ichi, og havde bare gået og håbet og drømt om denne dag.
Da Ichi lod sine hænder sænke sig igen, førte Yuu forsigtigt sin frie hånd om i nakke på Ichi, og holdte blikket i hans øjne. Han lagde stille panden mod Ichis og smilte lidt bredt over det Ichi sagde. En rød farve lyst svagt i Yuus kinder. Med et let nik, nappede Yuu kort lidt ud efter Ichis læber. ” Okay.. ” Hviskede Yuu tilbage, inden han tog lidt mere fat om Ichis ædlere del, mens han begyndte, ganske langsomt, at bevæge hånden op og ned.
Hele tiden holdte Yuu blikket i Ichis, mens han nussede Ichi beroligende i nakken. Ichis hår var egentlig ret dejligt, nu hvor Yuu mærkede det på den her måde. Det var dejligt blødt, og så i en rigtig dejlig længde, også. Endnu var der en temmelig stor bule i Yuu underbukser.

Ichi havde godt hørt, at han skulle slappe af. Det var bare en lille smule svært. Han havde også problemer med at koncentrere sig. I et kort sekund blev han helt rundtosset, fordi han glemte, hvor han egentlig var henne. Da han så fandt ud af det, drejede rummet lige en gang rundt for ham, inden det igen så normalt ud. Yuu var der stadigvæk. Under Ichi.
Ichi mødte Yuus blik med store øjne. Hvor var hans hånd nu blevet af? Den anden hånd? Et sekund efter opdagede han det. Den var i hans nakke. Yuus pande lå nu imod Ichis. Den var varm. Eller var det Ichis pande, der var varm? Det var lige meget. Der var i hvert fald varmt. Så meget vidste han da. Yuus kinder var også lidt røde. Lyserøde. Det så pænt ud. Ichi lagde normalt ikke så meget mærke til, når Yuu rødmede, for det skete egentlig ikke så tit, og hvis det så endelig skete, så så han det ikke. Men nu gjorde han. Hvis ikke han havde haft den der klump i maven, havde han nok smilet af farven, og nævnt det overfor Yuu. Men klumpen var der. Ichi havde aldrig nogensinde haft den slags klump i maven før. Det var en helt ny følelse.
Yuus ord gik helt hen over hovedet på Ichi. Han hørte det slet ikke. Han følte sig fraværende, men alligevel til stede. Underligt… ”Mnn…”, endnu et støn undslap Ichi, da Yuu begyndte at bevæge hånden. Hvad i alverden foregik der? Hvorfor var det så rart, når det var så ulækkert? Det måtte være ulækkert for Yuu… Sådan tænkte Ichi i hvert fald. ”Y-Yuu..”, mumlede Ichi næsten uhørligt. Han var ikke engang klar over, at han selv havde snakket. Ichi havde ikke styr på noget som helst. Ikke længere. Normalt havde han heller ikke særlig meget styr på, hvad han havde gang i. Det var som regel Yuu, der havde det. Yuu vidste altid, hvad der foregik, og hvis ikke han gjorde, så fandt han ud af det.
Ichi fjernede sin pande fra Yuus og lagde i stedet sin pande imod Yuus skulder. Hvorfor var det så rart? Ichis vejrtrækning var sådan pænt uregelmæssig. Det var svært at trække vejret ordentligt. Han havde stadigvæk fornemmelsen af, at et eller andet ville gå i stykker, hvis han snakkede for højt, eller trak vejret for meget. Han prøvede derfor at lade være med at trække vejret så meget, men når han samtidig stønnede, blev det rimelig besværligt. Det blev til noget halvkvalt noget.
Ichi drejede hovedet en smule, så hans mund vendte imod Yuus øre. ”Yuuuu…”, mumlede han i øret. ”D-det rart..”, han rødmede, efter han havde sagt det. Guuuud, hvor var det altså bare flovt det her. Ichi stønnede igen. Denne gang ind i Yuus øre. Hold da op… Wauw… Det var godt det her.. ”Yuuuu… Igen..”, mumlede han forlegent. Han ville gerne have mere, af det der Yuu gjorde, men hvordan skulle han få sagt det, uden at gøre sig selv vildt meget til grin? Det var jo svært.
Han turde slet ikke tænkte på, hvor rød han efterhånden var blevet i hovedet. Garanteret rød som en tomat. Med lidt held havde Yuu ikke set det. Ichis hoved lå jo fortsat på hans skulder, så det var nærmest fysisk umuligt for Yuu at se det. Ichi var lidt i tvivl, om han skulle gøre noget. Han troede bare ikke, at han kunne koncentrere sig om det. Indimellem undslap små støn Ichi. Frygtelig pinligt, hvis han selv skulle sige det, og hver gang var det lige ved siden af Yuus øre.
Ichi løftede sin ene hånd og dækkede sin mund til med den. ”Nng…” Ichi drejede sit hoved væk fra Yuu, uden at fjerne det fra hans skulder.

Tingene for Yuus blik begyndte at blive sløret, og han begyndte også at have temmelig svært ved at koncentrere sig, derfor valgte han at lukke øjnene. Dog fortsatte han med at bevæge sin hånd. Yuu vidste selvfølgelig ikke hvor meget Ichi nød det her, men han havde på fornemmelsen at han nok nød det mere end Yuu gjorde, selvom Yuu nød det utroligt meget. Et lille gisp slap ud fra Yuu læber, og han klemte lidt mere om Ichis hår, da der kom et støn fra Ichi. Fuck.. Det her var virkelig hårdt for Yuu, faktisk. Det var jo egentlig begrænset, hvad han kunne gøre ved Ichi, og hvad der kunne blive gjort ved Yuu selv. Måske var det slet ikke så god en ide det her? Hmm.. Det var der ikke så meget at gøre ved det. Endnu et gisp slap fri fra Yuu, da han hørte Ichi sige/stønne hans navn. Det var slet ikke spor pirrende, nej nej.. Kunne han mon fuldføre det her? Og hvor lang tid ville Ichi mon egentlig holde?
Ganske forsigtigt åbnede Yuu øjnene, da Ichis fjernede sin pande fra Yuus. Han fulgte stille Ichi med blikket. Yuu prøvede ikke at blive påvirket for meget at Ichis vejrtrækninger. Han flyttede sin hånd fra Ichis hår, og ned over hans nøgne ryg. Nøgne Ichi. Nøgne sexede Ichi. For fanden da.. Det her var jo slet ikke fair for ham. Han lagde sit hoved mod Ichis skulder, med et lille suk. Da han hørte Ichis mumle hans navn, tog han automatisk lidt mere fat om Ichis lem. ” Det ved jeg.. ” Mumlede Yuu lavt til det Ichis sagde. Han regnede ikke med Ichi ville høre det, men ja.. Nu havde han jo sagt det.
Yuu måtte hive kort efter vejret, da Ichis blev ved med at stønne ind i øret på Yuu, og til sidst slap et støn ud fra Yuus læber. Han kunne virkelig næsten ikke overskue det. Alle de følelser og tanker. Han havde sårn lyst til bare at….. Men han måtte nok hellere lade vær. Ichi var fuld, og det her var en helt ny følelse for ham. Det ville være at udnytte ham hvis han gjorde. Derfor måtte han beherske sig selv.
Stønnene fra Ichis siden fortsatte, og Yuu måtte klemme sin hånd, der var på ryggen af Ichi, lidt sammen for ikke at sætte neglene i ham af ren nydelse. Han bed sig hårdt i læben, mens han satte tempoet på hånden en smule op. Han ville faktisk gerne have det til at blive overstået, for han havde virkelig svært ved ikke at gøre noget, han ville komme til at fortryde.

Ichi kunne slet ikke overskue det. Han kunne ikke overskue noget som helst, af det der skete. Og der var så varmt. Ichi følte virkelig, at han var våd af sved over det hele. Dette var ikke tilfældet, men sådan føltes det. Han var også sådan lidt svimmel. Det der Yuu gjorde.. mmh.. Da Yuu begyndte at bevæge hånden hurtigere, pressede Ichi sin hånd mere imod munden, for at holde stønnene inde. Det gik ikke specielt godt, men han prøvede i det mindste. Han fik igen svært ved at trække vejret, for han glemte helt, at han også kunne trække vejret med næsen. For ikke at dø, måtte han tage hånden væk fra munden og hurtigt trække noget nyt luft ind. Det endte ud i endnu et støn.
Ichi var godt klar over, at Yuu havde flyttet sin hånd ned omkring ryggen i stedet for nakken. Ichis hoved lå fortsat på Yuus skulder. ”Yuu..”, stønnede/mumlede Ichi, inden han bed Yuu i skulderen. Det var simpelthen for meget det her. Han kunne slet ikke kapere det. Var det overhovedet virkelighed? Det var bare for godt til at være en drøm, var det ikke? Ichi fortsatte med at have tænderne i Yuus skulder et lille stykke tid endnu, inden han gav slip og fjernede sit hoved og arme helt fra Yuus skulder og hals.
Han rykkede en smule på sig, så han sad lidt mere ovenpå Yuu. Fordi han var så langt væk i sin nydelse, lagde han ikke mærke til, at han kom til at sidde på Yuus ’problem’. Ichi førte hænderne ned imod Yuus mave og lod dem derefter glide ned langs hans sider. ”Nng..” Hvis han nu sad på den her måde, så var det lidt bedre. Og hvis han så rokkede lidt sådan her.. Ahh... Det var godt. Ichi lukkede øjnene i og sad med munden lidt åben, imens han rokkede lidt frem og tilbage. Det føltes faktisk rigtig godt. Det blev endnu bedre. Og bedre. ”Y-Yuu..”, stønnede han. Det her var en underlig følelse. Hvad skete der nu? Ichi smed hovedet tilbage og spændte i hele kroppen, imens han stønnede højlydt. Der var pludselig blevet vådt nede i hans underbukser. Hvad var nu det?
”Mnn.. Yuu..”, mumlede han og lænede sig tungt imod Yuu. Han var for træt til at bekymre sig om det. ”T-Tak..”, mumlede han, inden han faldt i søvn ovenpå Yuu.


Solen skinnede, da Ichi vågnede op. Regnen var åbenbart stoppet i løbet af natten, for det regnede ikke mere. Det tænkte Ichi dog ikke specielt meget over. Han havde det dårligt. Virkelig dårligt. Det hele snurrede rundt, han var tør i halsen, havde ondt i maven, og en forfærdelig hovedpine. Selvom han ikke havde andet end et par boxer shorts på, svedte han helt forfærdeligt. Et klynk undslap ham, inden han trillede ud af sengen og ned på gulvet. Der var meget koldere nede på gulvet. Det var rart. Måske skulle han bare blive nede på gulvet? Det var meget bedre end sengen.
Ichi mærkede en velkendt fornemmelse nede i maven. Den fornemmelse der betød, at han meget hurtigt skulle ud på badeværelset. Han havde ikke kræfter til at rejse sig op, så han begyndte at kravle hen imod døren og ud imod badeværelset. Han nåede også kun lide ud på badeværelset, inden han brækkede sig på gulvet. Hele hans krop rystede. Det var lang tid siden, han havde haft det så dårligt. Det føltes næsten som om, at hans hjerne var ved at flygte, og det gjorde den ved at hamre og banke på hans hoved.

Yuu havde det virkelig varmt, og at Ichi blev ved med at stønne hjalp overhovedet ikke, men han kunne jo ikke bede ham om at stoppe. Det var jo bare et godt tegn, Ichi kunne li det. Dog var det ganske pirrende og opstemmende for Yuu, hvilket var lidt et problem, når nu han ikke kunne gøre noget ved den kære dreng.
Pludselig mærkede han noget i hans skulder, hvilket fik ham til at åbne øjnene med et gisp ”Ichi!.. Mhg!.. ” Mumle-stønnede han, mens han bed sig lidt i læben. Han kunne næsten ikke overskue at holde sig tilbage længere. Ichi gjorde det over hovedet ikke nemt! Han måtte knytte hånden lidt mere på Ichis ryg, mens han vippede hovedet lidt tilbage. Fuck.. Det værste var næsten, at Yuu ville kunne huske det den næste dag, men det ville Ichi nok ikke.. Mon deres forhold ville blive lidt anderledes nu? Yuu var ikke sikker, men han håbede det ikke ville blive sådan.
Da Ichi begyndte at flytte rundt på sig, spændte Yuu en smule op i kroppen, og stoppede kort med sin hånd, der havde gang i Ichis lem. Han skulle til at begynde igen, da Ichi så begyndte at gnide sig frem og tilbage. Et støn slap ud fra Yuu læber, mens han bare prøvede at koncentrere sig om at få gjort Ichi ’færdig’, men det var svært. Hvorfor skulle Ichi også begynde på det her nu? Det var slet ikke fair! Yuu måtte flytte hånden op i Ichis hår igen, og tog lidt fat i det. Da Ichis så stønnede Yuus navn, knugede Yuu mere i Ichis hår og lod selv et støn slippe ud mellem læberne. Det var ikke fordi han ville have det skulle gøre ondt på Ichi, men han havde bare så svært, ved at styre sig efterhånden.
Ganske kort efter kom der et højt støn var Ichi, og der kom en masse væske ud på Yuus hånd. Et smil bredte sig over Yuu læber, og han lænede sig tilbage mod ryglænet. Han havde det stadig ret varmt, men han kunne slappe lidt mere af nu. Han betragtede Ichi lidt, inden han løftede ham op til sig. Ichi var allerede langt væk, så der var ikke så meget andet at gøre, end at ligge ham ind i seng. Derefter ville Yuu tage et bad.
Yuu stod og betragtede Ichi lidt. Han var så sød når han sov. Yuu skyndte sig derefter at tage et par rene underbukser og gå ud i badet. Det blev et lidt længere bad, da han skulle ordne sit eget ’problem’. Da han var færdig med badet, og havde tørret sig, lagde han sig ind i seng til Ichi. Han var også sindssygt træt nu.

Morgenen efter vågnede Yuu en smule tidligt, i hvert fald i forhold til hvornår Ichi vågnede. Yuu stod bare op med det samme, i stedet for at blive liggende i sengen og betragte Ichi. Han havde det lidt svært ved bare at ligge ved siden af Ichi, efter hvad der skete den forrige aften. Han var stadig glad for, at det var sket, for det havde været en ganske dejlig oplevelse, men han var bare bange for, at det ville blive akavet mellem dem. Det måtte han se på.
Solen skinnede uden for, og det var egentlig ret så dejligt vejr, derfor havde Yuu taget en skål med cornflakes og så en kop kaffe, og mens han luftede ud, havde han sat sig i vinduet med fødderne ud. Så sad han der, mens han spiste morgenmad. Han tænkte lidt over hvad han skulle lave i løbet af dagen. Han havde fri, så han regnede med at det ville blive et eller andet med Ichi. Måske de skulle prøve og se, om Ichi kunne komme lidt udenfor? Det ville være noget af en stor udfordring, men nu måtte han lige se på, hvordan Ichi i det hele taget havde det, når han stod op.
Pludselig kunne han høre nogle lyde ude fra badeværelset, og gik ud fra, at det var Ichi. Da han lyttede lidt nærmere efter, kunne han høre hvad der skete. Fuck.. Han hoppe ned fra vinduet, og stillede tingene på bordet, hurtigt, og fandt en spand med vand og en klud, inden han gik ind til Ichi der tydeligvis lå og brækkede sig… Et suk fandt vej til Yuus læber. Fandens! ” Ichi.. Kom.. Hen til toilettet!” Sagde han stille og roligt, og tog fat om Ichis liv, mens han prøvede at hjælpe Ichi hen til toilettet, uden at træde i noget af brækket, og uden at Ichi trådte i noget af det. Det var virkelig ulækkert det her, men der var jo ikke så meget at gøre. Da han fik Ichi hen til toilettet, satte han sig ved hug ved ham, mens han holdte ham lidt på panden. Hvorfor vidste han ikke, det havde hans mor bare altid gjort ved ham, da han var lille og syg.
Yuu kunne godt se, og mærke at Ichi havde det dårligt, og det kom ikke bag på ham. Han havde også drukket igennem i går. Han blev siddende ved Ichi, mens han fik brækket sig færdig. Hvad han skulle gøre derefter vidste han ikke helt, men han skulle i hvert fald ha tørret det bræk der op.

Ichi blev liggende på gulvet. Det var dejlig køligt. Det ville have været perfekt, hvis han ikke lige havde brækket sig på det. Ichi syntes, at det lugtede. Han lagde hurtigt hånden over sin mund og næse. Over næsen, fordi han ville holde lugten ude, og over munden, fordi han ikke ville gentage succesen.
Der gik ikke lang tid, før Ichi hørte Yuus stemme. Så mærkede Ichi et par varme hænder på sin krop, men han orkede ikke at få dem væk. Han havde det bare så varmt! Det var lidt ubehageligt, når et par varme hænder så også rørte ved ham. Ichi havde ikke helt styr på, hvad der skete, men pludselig var han henne ved toilettet og brækkede sig i stedet ned i det. Han lænede sig ret så tungt imod toilettet, imens han tømte maven. Hvorfor skulle det også være så ubehageligt? Toilettet var i det mindste koldt. Klamt, men koldt.
Ichi blev ved med at brække sig, indtil der kun var vand tilbage. Så snøftede han kort. Han havde det virkelig dårligt. Hvad var der overhovedet sket aftenen før? Havde han spist et eller andet, som havde gjort ham syg? Nej.. Det kunne han ikke mindes.. Men hvad så? Han var jo blevet syg. Det måtte han være, når han brækkede sig. Ichi kunne ikke finde andre forklaringer på nuværende tidspunkt.
Han var ret taknemmelig for, at Yuu hjalp ham. Det overraskede ham ikke, men han var taknemmelig. Yuu hjalp ham altid, når han havde brug for det. Yuu var der bare altid.. Næsten altid.. Ikke når han var på arbejde.. Ichi prøvede at tænke tilbage på aftenen forinden. Det var bare svært. Der var ligesom en mur, som stoppede ham i at huske. Han kunne huske, at Yuu var kommet hjem, og at han selv havde drukket et eller andet og så smadret en flaske. Han havde vidst også kysset Yuu en smule, men resten var sådan mere eller mindre sløret.
”Y-Yuu..”, stammede Ichi og lagde kinden imod toiletbrættet. ”J-Jeg.. Må jeg godt.. Jeg vil gerne..”, han havde lidt svært ved at formulere en sætning. Ordene gad ligesom ikke at hænge sammen lige nu. Det irriterede ham! ”Mm.. Yuu…”, brummede han og skubbede sig væk fra toilettet. Han kravlede det sidste stykke vej over til bruseren, inden han kravlede ind i den. Han følte sig rigtig ulækker. Især i munden. Et bad havde han i dén grad brug for!
Ichi sad med sine skinneben ned imod gulvet, imens han kiggede på Yuu. Nu hvor han tænkte over det, burde han sige undskyld til Yuu. Det var vel kun på sin plads, for det der var sket dagen før.
”Undskyld, Yuu..”, sagde Ichi stille og kiggede over på Yuu. Han sagde både undskyld for rodet, men også undskyld for aftenen før. Hvis han nu havde lavet et eller andet, som slet ikke var godt, blev han jo nødt til at sige undskyld. Han vidste bare ikke, om han havde lavet noget slemt. Eller… Han havde jo drukket det der halløj… Det var Yuus, ikke hans eget. Det havde været Yuus.
Ichi rystede kort på hovedet i et forsøg på at få håret til at sidde lidt bedre. Idag var en af de 'vilde' hårdage. En af de dage, hvor håret virkelig bare sad, som det selv havde lyst til. Det skete en gang imellem. Hans hår stod mere eller mindre ud til alle sider.