BegivenhederPlot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
A Helping Hand - Nikolay
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
A Helping Hand - Nikolay
af Gæst Lør 22 Apr 2017 - 15:54
En heldig dag var det for Clair, solen skinnede, frokost var ikke om for lang tid og dagens få fag var sproglige, hendes bedste. Hun gik ned af gangen kort efter 11, en time inden frokost og ingen timer til da, dog var det ikke bare pause som hun kunne nyde. Hun så i sit skema for dagen hvor en aftale med en psykolog stod. 11:15; Meeting with new psychologist. - en besked efterladt i skemaet for dagen af hendes far. Den samme far som betaler hendes regninger, så det ville være bedst at møde op tænkte hun, for selvom hun vidste hun havde et problem, så prøvede hun da selv at tage kampen op mod det.
Kampen var hård og svær, så hun valgte at gå til døren hvor hun vidste han ville side inde bag ved når mødet med ham ville begynde.
Hvem hun forventede vidste hun ikke siden dette var første gang i lang tid hun var ved en psykolog, men eftersom hun selv, og hendes far åbenbart, havde opdaget at hun igen var nået til en usund diet af te, et stykke brød og muligvis en smule suppe, så var det ikke undrende at kampen måtte kræve en ekstra hånd. Men hun frygtede inderst inde psykologer.
Hun kunne aldrig helt føle om de forstod hvad hun sagde, om de faktisk lyttede! Og tit var de enden gamle, grå, kedelige folk som blot sad med en notesblok og bad en tale om sine problemer. En dårlig taktik når hun selv i mange år ikke accepterede det faktum at hun havde et og kun fornyligt var begyndt at hjælpe sig selv... Bare en smule.
Iført en hvid sommerkjole selvom foråret næsten kun var begyndt og en sort top læderjakke satte hun sig på en stol og så på sit ur. 11:10, fem minutter mere. tænkte hun som hun sad på gangen. Hun ønskede ikke at forstyrre hvis nogen skulle sidde derinde, i frygt for konfrontationen der kunne ske ved det. Så hun sad og ventede stille og roligt på gangen til hun så klokken slå 11:13.
Hun rejste sig op og rettede sig op så hende skuldre sagde et lille knæk. Et lille nervøst smil satte sig som klistret på hendes ansigt og hun gik hen til døren til hvor mødet skulle være hvis hun havde husket rigtigt og så bankede hun på. "Clair, I mean Clarissa Price, i should have a meeting here... I think?" sagde hun stille som hun skubbede døren op for at se hvem end der sad derinde og håbede inderligt på at det denne gang ikke var en eller anden gammel gnaven olding.
Til hendes held så han ikke ud til at være så gammel igen, ihvertfald ikke i 40'erne endnu. Så måske ville en smule mere sympati være at finde hos ham end de tidligere. Det var ihvertfald håbet hun gik gennem døren med.
Kampen var hård og svær, så hun valgte at gå til døren hvor hun vidste han ville side inde bag ved når mødet med ham ville begynde.
Hvem hun forventede vidste hun ikke siden dette var første gang i lang tid hun var ved en psykolog, men eftersom hun selv, og hendes far åbenbart, havde opdaget at hun igen var nået til en usund diet af te, et stykke brød og muligvis en smule suppe, så var det ikke undrende at kampen måtte kræve en ekstra hånd. Men hun frygtede inderst inde psykologer.
Hun kunne aldrig helt føle om de forstod hvad hun sagde, om de faktisk lyttede! Og tit var de enden gamle, grå, kedelige folk som blot sad med en notesblok og bad en tale om sine problemer. En dårlig taktik når hun selv i mange år ikke accepterede det faktum at hun havde et og kun fornyligt var begyndt at hjælpe sig selv... Bare en smule.
Iført en hvid sommerkjole selvom foråret næsten kun var begyndt og en sort top læderjakke satte hun sig på en stol og så på sit ur. 11:10, fem minutter mere. tænkte hun som hun sad på gangen. Hun ønskede ikke at forstyrre hvis nogen skulle sidde derinde, i frygt for konfrontationen der kunne ske ved det. Så hun sad og ventede stille og roligt på gangen til hun så klokken slå 11:13.
Hun rejste sig op og rettede sig op så hende skuldre sagde et lille knæk. Et lille nervøst smil satte sig som klistret på hendes ansigt og hun gik hen til døren til hvor mødet skulle være hvis hun havde husket rigtigt og så bankede hun på. "Clair, I mean Clarissa Price, i should have a meeting here... I think?" sagde hun stille som hun skubbede døren op for at se hvem end der sad derinde og håbede inderligt på at det denne gang ikke var en eller anden gammel gnaven olding.
Til hendes held så han ikke ud til at være så gammel igen, ihvertfald ikke i 40'erne endnu. Så måske ville en smule mere sympati være at finde hos ham end de tidligere. Det var ihvertfald håbet hun gik gennem døren med.
Gæst- Gæst
Sv: A Helping Hand - Nikolay
af Nikolay Lør 22 Apr 2017 - 19:11
Påklædning
- Ansigt - (Briller, skæg and so on)
- Tøj - (Det mørke jakkesæt)
Kontoret var smukt, det var stort og åbent. Det var rektangulær, og nok ikke det værste kontor man kunne have. Som man trådte ind af døren, ville man hurtigt lægge mærke til den store reol, hvor i han havde alle sine bøger. Foran den var hans bord, hvorpå han havde papirer, sin computer og mange af hans noter. I en af bordet skuffer, ville man finde alle hans mapper, hvor i notaterne og informationerne omkring hans patienter var. Det var en skuffe, som han selvfølgelig kunne låse, da han helst ikke så det, at andre ville læse hans notater og få information omkring hans patienter. På den modsatte side af kontoret, var der tre bløde stole, således når han havde samtaler, så behøvede han ikke gøre det hen over bordet, men derimod i et behageligt miljø. Der var malerier på væggene, og et par vinduer.
Udenfor kontoret var der et venteområde, hvor folk ventede på at han var klar. Modsat så mange andre venteområder, så var dette mere hyggeligt. Man følte sig ikke placeret i et sterilt område, men derimod et sted hvor man kunne føle sig sikker og behageligt tilpas. Væggene var hvide, og dog ikke af den kolde farve, men derimod en mere varm hvid. Væggene på hans kontor var derimod en fin blanding af brun og rød. Fortsatte man ned af en gang, ville man finde et smukt køkken, og ved siden af det et toilet.
Da Nikolay ankom til sit kontor, var der stille. Det var der altid når han ankom, det gav ham rig mulighed for at læse i fred. Som han satte sig ned, kiggede han sine aftaler igennem, blot for at sikre han læste de rigtige dokumenter igennem. I det han tog notaterne op for Clarissa Price, rettede han på sine briller og satte sig bedre til rette. Han havde tidligere snakket med hendes forældre, blot for at få en ide om hvad det hele handlede om. Det gjorde han altid, netop fordi han hellere ville dukke forberedt op, fremfor ikke at have nogen baggrunds information. Hun virkede som en intelligent ung kvinde, med en smuk fremtid foran sig, dog var der noget som trak hende i den forkerte retning. Det var så her han kom ind i billedet.
Han nåede netop lige at ligge sine noter ned, som døren gik op og en ung kvinde kiggede ind. Et smil formede sig på hans læber, og han rejste sig op fra stolen og begav sig imod døren. På trods af hans høje, på godt over 1,90 meter, så havde han en venlig person til sig. Hans ansigt var ofte betrukket med et stort smil, og brillerne gav ham et næsten nørdet udtrykke til sig "Hello Miss Price, it's a pleasure finally meetng you. My name is Nikolay Cortez, you can call me Nikolay or mr. Cortez, whatever you feel most comfrotable with" foruden hans venlige klang til sin stemme, var hans accent ekstrem tydelig, en der fortalte han kom fra et sted over i England. Han viste hende ind, og som hun var kommet ind, lukkede han døren bag hende You can just sit on the chair over there" han pegede imod de bløde stole, mens han tog notaterne fra mødet med hendes forældre, samt en optager. Han satte sig på en af de bløde stole "is it okay if I record our season? I can take notes if you're more comfrotable with that" han rettede på sine briller, og sendte hende et blidt smil.
- Ansigt - (Briller, skæg and so on)
- Tøj - (Det mørke jakkesæt)
Kontoret var smukt, det var stort og åbent. Det var rektangulær, og nok ikke det værste kontor man kunne have. Som man trådte ind af døren, ville man hurtigt lægge mærke til den store reol, hvor i han havde alle sine bøger. Foran den var hans bord, hvorpå han havde papirer, sin computer og mange af hans noter. I en af bordet skuffer, ville man finde alle hans mapper, hvor i notaterne og informationerne omkring hans patienter var. Det var en skuffe, som han selvfølgelig kunne låse, da han helst ikke så det, at andre ville læse hans notater og få information omkring hans patienter. På den modsatte side af kontoret, var der tre bløde stole, således når han havde samtaler, så behøvede han ikke gøre det hen over bordet, men derimod i et behageligt miljø. Der var malerier på væggene, og et par vinduer.
Udenfor kontoret var der et venteområde, hvor folk ventede på at han var klar. Modsat så mange andre venteområder, så var dette mere hyggeligt. Man følte sig ikke placeret i et sterilt område, men derimod et sted hvor man kunne føle sig sikker og behageligt tilpas. Væggene var hvide, og dog ikke af den kolde farve, men derimod en mere varm hvid. Væggene på hans kontor var derimod en fin blanding af brun og rød. Fortsatte man ned af en gang, ville man finde et smukt køkken, og ved siden af det et toilet.
Da Nikolay ankom til sit kontor, var der stille. Det var der altid når han ankom, det gav ham rig mulighed for at læse i fred. Som han satte sig ned, kiggede han sine aftaler igennem, blot for at sikre han læste de rigtige dokumenter igennem. I det han tog notaterne op for Clarissa Price, rettede han på sine briller og satte sig bedre til rette. Han havde tidligere snakket med hendes forældre, blot for at få en ide om hvad det hele handlede om. Det gjorde han altid, netop fordi han hellere ville dukke forberedt op, fremfor ikke at have nogen baggrunds information. Hun virkede som en intelligent ung kvinde, med en smuk fremtid foran sig, dog var der noget som trak hende i den forkerte retning. Det var så her han kom ind i billedet.
Han nåede netop lige at ligge sine noter ned, som døren gik op og en ung kvinde kiggede ind. Et smil formede sig på hans læber, og han rejste sig op fra stolen og begav sig imod døren. På trods af hans høje, på godt over 1,90 meter, så havde han en venlig person til sig. Hans ansigt var ofte betrukket med et stort smil, og brillerne gav ham et næsten nørdet udtrykke til sig "Hello Miss Price, it's a pleasure finally meetng you. My name is Nikolay Cortez, you can call me Nikolay or mr. Cortez, whatever you feel most comfrotable with" foruden hans venlige klang til sin stemme, var hans accent ekstrem tydelig, en der fortalte han kom fra et sted over i England. Han viste hende ind, og som hun var kommet ind, lukkede han døren bag hende You can just sit on the chair over there" han pegede imod de bløde stole, mens han tog notaterne fra mødet med hendes forældre, samt en optager. Han satte sig på en af de bløde stole "is it okay if I record our season? I can take notes if you're more comfrotable with that" han rettede på sine briller, og sendte hende et blidt smil.
Nikolay- Novice (Rank 2)
- Bosted : I en penthouse i terre
Antal indlæg : 19
Sv: A Helping Hand - Nikolay
af Gæst Søn 23 Apr 2017 - 18:09
At komme ind i lokalet var en underlig oplevelse, først brød manden hendes typiske stereotype om psykologer, dernæst virkede han mere venlig og allerede nu forstående også selvom de endnu ikke havde talt sammen, men selvfølgelig havde han en eller anden type rapport fra hendes tidligere psykologer, så måske var det ikke så underligt.
Hun kunne dog genkende en ting ved ham som hun aldrig i sit liv ville have forventet. Hans accent mindede hende om hendes fortid i england, hendes originale hjem. Selv var hendes accent komplet forsvundet med ordene og en mere fransk lydene engelsk accent lå over ordene der kom fra hende. "I think, if i may, i'll just go with Nikolay. It seems more humane and... low-key than Mr. Cortez." Hun smilede en smule og kom helt ind i rummet og gik mod de bløde stole i den ene ende af lokalet.
Rummets udseende virkede ikke underligt for hende, han måtte vel have et sted hvor rammerne ville føles mere nede på jorden og mindre proffesionel.
Hun tog sin jakke af og anbragte den på ryggen af stolen som hun satte sig ned og lagde hendes kamerataske på sit skød. Ikke en unormal ting for hende da hendes kamera var som klistret til hende, mest for en trygheds-faktor.
Med jakken på ryggen gik hun om stolen for at sætte sig. Et nervøst smil var stadig at se på hende som hun endnu ikke kunne være sikker på hvem Nikolay virkelig var, nok var hans lettere nørdet udseende sødt og han virkede friskere end resten af dem hun havde mødt, men det var blot et førstehånds indtryk. "Sure. I don't mind it being recorded. hun gengældte hans smil og rettede sig op som hun satte sig til rette i stolen. Med et frisk åndedrag sad hun nu der foran ham. "Okay. I... I know i have a problem, i know i need help, but i need to ask a quick question" nervøst så hun ned på sine fødder, mens hun overvejede om hun virkelig skulle spørge, men hun følte virkelig for at hun skulle have en syndebuk for at have sendt hende her og måske var det ikke hendes far men Victoria? Hun ville bare vide hvem af dem hun skulle forsikre om at hun kunne gøre det her, ikke at hun var sur, men alligevel tænkte hun lidt at det var hendes liv. Dejligt at de dog ville holde deres hånd over hende og passe på hende.
"Whom of my parents contacted you? I ain't mad, but i would like to know which one of them wanted to help me." Hun smilede op som hendes blik rejste sig til Nikolay, et smil der denne gang ikke virkede så bange igen.
Hun kunne dog genkende en ting ved ham som hun aldrig i sit liv ville have forventet. Hans accent mindede hende om hendes fortid i england, hendes originale hjem. Selv var hendes accent komplet forsvundet med ordene og en mere fransk lydene engelsk accent lå over ordene der kom fra hende. "I think, if i may, i'll just go with Nikolay. It seems more humane and... low-key than Mr. Cortez." Hun smilede en smule og kom helt ind i rummet og gik mod de bløde stole i den ene ende af lokalet.
Rummets udseende virkede ikke underligt for hende, han måtte vel have et sted hvor rammerne ville føles mere nede på jorden og mindre proffesionel.
Hun tog sin jakke af og anbragte den på ryggen af stolen som hun satte sig ned og lagde hendes kamerataske på sit skød. Ikke en unormal ting for hende da hendes kamera var som klistret til hende, mest for en trygheds-faktor.
Med jakken på ryggen gik hun om stolen for at sætte sig. Et nervøst smil var stadig at se på hende som hun endnu ikke kunne være sikker på hvem Nikolay virkelig var, nok var hans lettere nørdet udseende sødt og han virkede friskere end resten af dem hun havde mødt, men det var blot et førstehånds indtryk. "Sure. I don't mind it being recorded. hun gengældte hans smil og rettede sig op som hun satte sig til rette i stolen. Med et frisk åndedrag sad hun nu der foran ham. "Okay. I... I know i have a problem, i know i need help, but i need to ask a quick question" nervøst så hun ned på sine fødder, mens hun overvejede om hun virkelig skulle spørge, men hun følte virkelig for at hun skulle have en syndebuk for at have sendt hende her og måske var det ikke hendes far men Victoria? Hun ville bare vide hvem af dem hun skulle forsikre om at hun kunne gøre det her, ikke at hun var sur, men alligevel tænkte hun lidt at det var hendes liv. Dejligt at de dog ville holde deres hånd over hende og passe på hende.
"Whom of my parents contacted you? I ain't mad, but i would like to know which one of them wanted to help me." Hun smilede op som hendes blik rejste sig til Nikolay, et smil der denne gang ikke virkede så bange igen.
Gæst- Gæst
Sv: A Helping Hand - Nikolay
af Nikolay Søn 23 Apr 2017 - 19:49
Han klukkede, ved hendes kommentar om hvad hun kunne kalde ham "Nikolay is fine, and what shall I call you? Miss Price, Clair or Clarissa. I want this to be as comfrotable for you as possible" forklarede han med et smil. De ville tilbringe en del tid sammen, så han ville helst sørge for, at det hele føltes so komfortabel for hende, som muligt. Det var noget han altid sørgede for, at spørge ind til i starten, om hvordan de gerne ville tiltales, på denne måde ville tingene ofte være mere behageligt. Han havde ikke regnet med, de rent faktisk ville ende ud med at snakke om hendes problemer, ved deres allerførste møde. Der skulle først opbygges en tryghed og tillid mellem dem, og det var ikke altid noget, som skete hurtigt, men derimod kom naturligt hen over flere sæsoner. Ikke desto mindre, forventede han da de ville få stillet nogle retningslinjer og dermed ville han vide, i hvilken retning han skulle gå. Ville hun have svært ved at tale om vise ting? Var hun typen som sagde tingene som de var? Eller ville hun snakke udenom?
Han opdagede ting ret hurtigt, så måden hun tog tingene af, og lagde vise ting ved sig. Tasken betød meget for hende, der måtte være vigtige ting i den. Mange ville blot antage, hun rent faktisk godt kunne lide sin taske, men selv så han en tryghedbase i tasken og dens mystiske indhold. Hendes smil var noget han lahde mærke til, som vidste hun ikke hvad hun skulle forvente "You don't have to be nervous, there is no pressure. Today we're going to talk about whatever you want to talk about" han smilte skævt, som for at hun havde intet at frygte.
Da hun gav grønt lys, for han kunne optage det. Tog han båndet op til sin mund "It's monday, the clock is..." han kiggede på sit ur og fortsatte "it's 11:18, I am talking to Clarissa Price" han lagde optageren ned, og gav hende igen sin fulde opmærksomhed. Det var sådan han startede hver enkel bånd, således han ville kunne kigge tilbage på deres møder, også se fremgangen og endda skrive noter ned. Da hun spurgte, hævede han øjenbrynet og rettede på de sorte briller "Why do you think you have a problem?" spurgte han med et spørgende blik, gemt i de blå øjne. Han vidste selvfølgelig godt hvad det hele drejede sig om, men i sidste ende var det hende der skulle indrømme, helt præcis hvad der var galt.
Som hun spurgte indtil, om hun skulle stille et spørgsmål, kom der et blidt smil frem på hendes læber "Of coure, you don't have to ask in order to speak. This is for you, so everything you want to do or say, is completely okay" forklarede han, dette var hendes tid og hvad end hun havde brug for at sige, var helt op til hende. Da spørgsmålet rent faktisk kom, lagde han benet over kors og samlede han sine hænder på sit skød "You father contacted me, but in the end I meet up with both of your parents" Han lagde hovedet på skrå, og betragtede hende stille
Han opdagede ting ret hurtigt, så måden hun tog tingene af, og lagde vise ting ved sig. Tasken betød meget for hende, der måtte være vigtige ting i den. Mange ville blot antage, hun rent faktisk godt kunne lide sin taske, men selv så han en tryghedbase i tasken og dens mystiske indhold. Hendes smil var noget han lahde mærke til, som vidste hun ikke hvad hun skulle forvente "You don't have to be nervous, there is no pressure. Today we're going to talk about whatever you want to talk about" han smilte skævt, som for at hun havde intet at frygte.
Da hun gav grønt lys, for han kunne optage det. Tog han båndet op til sin mund "It's monday, the clock is..." han kiggede på sit ur og fortsatte "it's 11:18, I am talking to Clarissa Price" han lagde optageren ned, og gav hende igen sin fulde opmærksomhed. Det var sådan han startede hver enkel bånd, således han ville kunne kigge tilbage på deres møder, også se fremgangen og endda skrive noter ned. Da hun spurgte, hævede han øjenbrynet og rettede på de sorte briller "Why do you think you have a problem?" spurgte han med et spørgende blik, gemt i de blå øjne. Han vidste selvfølgelig godt hvad det hele drejede sig om, men i sidste ende var det hende der skulle indrømme, helt præcis hvad der var galt.
Som hun spurgte indtil, om hun skulle stille et spørgsmål, kom der et blidt smil frem på hendes læber "Of coure, you don't have to ask in order to speak. This is for you, so everything you want to do or say, is completely okay" forklarede han, dette var hendes tid og hvad end hun havde brug for at sige, var helt op til hende. Da spørgsmålet rent faktisk kom, lagde han benet over kors og samlede han sine hænder på sit skød "You father contacted me, but in the end I meet up with both of your parents" Han lagde hovedet på skrå, og betragtede hende stille
Nikolay- Novice (Rank 2)
- Bosted : I en penthouse i terre
Antal indlæg : 19
Sv: A Helping Hand - Nikolay
af Gæst Fre 28 Apr 2017 - 2:38
Clair så roligt på Nikolay og svarede kort på hans spørgsmål om navne før hun fik sat sig. "You can just call me Clair. Thats what most people call me." sagde hun og fik sætte sig med alle tingene som før. Hun lyttede roligt som båndoptageren startede og han introducerede sessionen. Det var klart nemmere at han kunne optage det. Så skulle han lettere kunne komme tilbage til de præcise ord der blev sagt og så var det vel også nemmere at huske tingene end fra papir noter hvorpå fejl ville kunne ske.
"Why i think i have a problem? Well... Because that is what i have been told for years... So i guess that i just grew used to calling it a problem." forklarede hun til hans spørgsmål, for det var den fulde sandhed. Selv mente hun i mange år ikke at hun havde et problem, men når hun tænkte på hvad folk havde sagt i de mange år var ordet "Problem" dukket op igen og igen og igen. Og hvergang hun tænkte på det ord følte hun sig nede. For hvis alle mente hun havde et måtte de vel have ret, men hvad hendes problem faktisk var vidste Clair ikke selv endnu, for hun nægtede inderligt at det faktisk ville være et problem. Det var også grunden til at hun ville vide hvem der havde taget kontakten til Nikolay, for så kunne hun udvise sin taknemmelighed for hjælpen til at forstå det ord folk havde kastet efter hende. "Problem."
Clair så på båndoptageren roligt mens hun tænkte. Hvis hun bare kunne sige hvad hun ville hvad var så meningen? Hvis hun så ikke ville sige noget var det så også en mulighed? Tankerne om ikke at svare forsvandt dog som hun nikkede og kort svarede med en ja argtig lyd.
"Thank you. Then i know who to thank firstly. I have never really thanked them for doing such a thing for me, but i feel like it might just be time to try it... Thats was why i asked..." uddybede hun mens hendes smil blev mere venligt og ikke længere nervøst som før. Hendes hænder havde dog stadig fast i hendes kamera taske for trygheden af at vide den lille del af hende stadig var lige der og at ingen ville kunne tage den fra hende.
Hun så så på Nikolay og virkede endelig helt klar. "Okay. I think i am ready now. What do i do?
Just say things or answer things or-...?" hun så en smule forvirret på Nikolay, for hun søgte et svar om hvad hun egentligt skulle gøre nu. Var hun ment til bare at åbne op og sige ting eller skulle hun svare på spørgsmål han havde til hende? Mange psykologer havde i hendes tid gjort det på forskellige måder, så nu var hendes tanker faldet på hvad han forventet af hende? Og hvordan hun skulle gøre sig op til forventningerne han havde. Forhåbentligt var de bare ikke for høje.
"Why i think i have a problem? Well... Because that is what i have been told for years... So i guess that i just grew used to calling it a problem." forklarede hun til hans spørgsmål, for det var den fulde sandhed. Selv mente hun i mange år ikke at hun havde et problem, men når hun tænkte på hvad folk havde sagt i de mange år var ordet "Problem" dukket op igen og igen og igen. Og hvergang hun tænkte på det ord følte hun sig nede. For hvis alle mente hun havde et måtte de vel have ret, men hvad hendes problem faktisk var vidste Clair ikke selv endnu, for hun nægtede inderligt at det faktisk ville være et problem. Det var også grunden til at hun ville vide hvem der havde taget kontakten til Nikolay, for så kunne hun udvise sin taknemmelighed for hjælpen til at forstå det ord folk havde kastet efter hende. "Problem."
Clair så på båndoptageren roligt mens hun tænkte. Hvis hun bare kunne sige hvad hun ville hvad var så meningen? Hvis hun så ikke ville sige noget var det så også en mulighed? Tankerne om ikke at svare forsvandt dog som hun nikkede og kort svarede med en ja argtig lyd.
"Thank you. Then i know who to thank firstly. I have never really thanked them for doing such a thing for me, but i feel like it might just be time to try it... Thats was why i asked..." uddybede hun mens hendes smil blev mere venligt og ikke længere nervøst som før. Hendes hænder havde dog stadig fast i hendes kamera taske for trygheden af at vide den lille del af hende stadig var lige der og at ingen ville kunne tage den fra hende.
Hun så så på Nikolay og virkede endelig helt klar. "Okay. I think i am ready now. What do i do?
Just say things or answer things or-...?" hun så en smule forvirret på Nikolay, for hun søgte et svar om hvad hun egentligt skulle gøre nu. Var hun ment til bare at åbne op og sige ting eller skulle hun svare på spørgsmål han havde til hende? Mange psykologer havde i hendes tid gjort det på forskellige måder, så nu var hendes tanker faldet på hvad han forventet af hende? Og hvordan hun skulle gøre sig op til forventningerne han havde. Forhåbentligt var de bare ikke for høje.
Gæst- Gæst
Lignende emner» A helping hand (xxx)
» En hjælpende hånd. (Åbent!)
» Why am I helping you? - Percy
» Reich mir die hand
» En hjælpede hånd.. (Velarian)
» En hjælpende hånd. (Åbent!)
» Why am I helping you? - Percy
» Reich mir die hand
» En hjælpede hånd.. (Velarian)
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
» Athena Akademiet
» Maybe a freind? / Apolline
» The darkness - [Zakaroff]
» New experiences - [DuChance]
» Out of the ordinary - Nightrage
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
» Genkendelighed er farligt
» Music and alcohol - [Aleksei]
» Tilbage efter længere pause