Fuck you! stupid bastard!

Tid; 2 om natten
Sted; forést ~ skoven
Vejr; det fint nok
Omgivelser; ingen??
Påklædning; Look at the ava^^

Kimi gik roligt gennem Terre's gader, hun sukkede tungt og stak hænderne dybt i lommerne, hun sukkede tungt og så koldt ned i jorden mens hun bare gik i sine egne tanker. Før hun vidste af det var hun nået til Forést.. hun så sig lidt forvirret rundt, og sukkede tungt inden hun roligt gik videre ind i skoven, hun sukkede tungt og satte sig op af en gammel ruin et godt stykke inde i skoven, hun sad stadig i sine egne tanker og så lidt rundt, der var egentlig ret kedeligt, men hun anede ikke hvad hun ellers skulle lave, hun sukkede lidt tungt, og bed sig hårdt i læben og så ned

En let varme fløj igennem den ellers så kolde skov. Skyggerne så ud til at begynde alle og vende den samme vej ind mod skoven på trods af det var der hvor månens lys var. Der var meget stille. Måske for stille. Da det pludselig var at en kraftig energi skød af sted. Skyggerne forsvandt og små flyvende skygger fløj samme vej som skyggerne forsvandt hen. De så ud til at skrige. Det var fortabte sjæle. Inde i skoven langt inde kunne man høre noget hvisle. Et øjeblik efter kom en dæmon en meget underligt lignende dæmon gående igennem skoven. Hans røde skæld lød tunge og hårde. De hårde bump kunne mærkes som en bass fra hvor han ramte jorden. Små sten rystede når han gik. Og nogle træer mistede blade. Det lidt normale ansigt var forstrækt i en neutral mine og det hvide hår lå ned af hans ryg. De røde skældede vinger dækkede forsigtigt det svage lys som kom fra hans engle vinger. Hans brystkasse kunne ses og man kunne se afmærkningerne fra en pagt med djævelen en 10.000 år gammel pagt. De helt hvide øjne søgte rundt i de ellers resterende skygger mens flere sjæle fløj mod ham. De ramte hans brystkasse og blev suget derind. Kraften fra ham kunne man mærke øges for hver sjæl der fløj derind. Han stoppede da han fornemmede nærmelsen af en dæmon. Men var det en ond eller god dæmon. Stilheden blev stor fordi han stod helt stille som en statue. Man kunne ikke engang ænse at han åndede. Så stille var han.

Kimi syntes at mærke en fremmed aura... den var.. underligt stærk men hun blev bare siddende lidt, hun kunne høre skridtene på lang afstand, og da hun hørte dem stoppe rejste hun sig roligt med et lidt højlydt suk, hun bed sig hårdt i læben og lukkede øjnene, men gjorde ellers intet andet, hun strakte sig stil, og gabte lidt inden hun gik med rolige skridt over mod ham, hun stoppede et godt stykke fra ham, og stod bare og så koldt på ham, hun så lidt op og ned af ham, hun rystede lidt på hovedet og så så roligt mod han bryst inden hun så på hans ansigt igen, men uden at det kolde fjernede sig fra hendes øjne, og man kunne svagt ane en fjendtlighed i hendes øjne.

Med en svag hånd knyttede dæmonen sin hånd. Og med en stemme som lød ligesom 10 mænd snakke samtidig sagde han. "Denne skov er ikke et sted for en kvinde som dig slet ikke når det er min aften". Med en hurtig bevægelse knipsede han og et sværd kom op fra jorden. Næste øjeblik blev det grønt og lysende. Med en blid og hurtigt samt kraftig hånd greb han fat i sværdet og trak det op fra jorden. "Forsvind eller jeg skære din ellers nydelige krop i tusind stykker". Langsomt løftede han sværdet og rettede det mod hende og imellemtiden blev den anden hånd til en utrolig kraftig rød ild nærmest blodrød. Han var klar til at kæmpe og han var ikke bange for at skade en pige hvis han ville. "Hørte du mig ikke? SKRID". Råbte han med en stemme som lød som 1000 mænd og som lød som om den kom alle vegne fra.

http://images3.wikia.nocookie.net/__cb20080302100958/devilmaycry/images/d/de/SummonedSwords.jpg

Hun så på ham med et løftet øjenbryn "Og du tror helt seriøst du kan skræmme mig væk?" spurgte hun koldt, hun grinede koldt da han sagde det "gør det, skær mig... ellers så nydelige krop i stykker" sagde hun koldt, og man kunne tydeligt høre hun gjorde nar af ham, hun sukkede og så koldt på ham "1. jeg hørte dig godt første gang... 2... gider du fjerne det der legetøj? det er jo latterligt... og 3... du bestemmer slet ikke over mig din nar" sagde hun koldt inden hun roligt vendte ryggen til ham og roligt begyndte at gå længere ind i skoven og væk fra ham, hun bed sig i læben og lukkede kort øjnene mens hun gik, men åbnede dem så igen.

Dæmonens helt hvide øjne så direkte på hendes ryg da hun begyndte at gå "GØR DU GRIN MED MIG" råbte han højt med de 1000 stemmer. Med et kraftigt hop var han allerede spurtet af sted med retning mod hendes ryg. På millisekunder var han lige bag hende og sværdet få centimeter fra hendes ryg. "Du må dø nu". Sagde den hviskende stemme af hans i hendes øre før klingen ville bore sig igennem hendes krop hvis han ramte. *Jeg er Zann Elliot Bang. Jeg er Zamandron Elliot Bang. Jeg er den eneste dæmon som har styrken fra begge sider. Jeg er en engel og en dæmon. Jeg har mere kræft i min lillefinger end denne lille møgtøs har i hele sin krop. Jeg skal vise hende*.

hun stoppede da han råbte af hende, og hun kunne ikke lade være at smile, da hun hørte ham ved hviske i hendes høre grinede hun, og i det han gjorde så klingen ville have gennemboret hendes ryge sprang hun op, hun vendte sig hurtigt og stod med to pistoler rettet mod ham "Sikker på du vil lege den her leg?" spurgte hun koldt mens hun så på ham *han er ikke den første, og han bliver ikke den sidste..* tænkte hun koldt mens hun bare så på ham, hun sukkede tungt og rystede lidt på hovedet af ham, men fjernede ikke pistolerne fra hans retning, og prøvede han på noget igen var hun var klar...

Zann landede roligt og stod stille der hvor han ville have ramt hende før han grinte svagt. I starten var det let og mildt. Men efter tid blev det højere og hårdere "du er hurtig det må jeg indrømme." Sagde de 10 iskolde stemmer. Sværdet i hans hånd stak han i jorden. Og kort efter gled det ned i jorden hvor det blev forseglet så kun han kunne bruge det. En hurtig men kraftig energi flød igennem ham og han blev stærkere. Han havde ikke engang brugt 2 procent af hans fulde kraft. Hvordan kunne hun tro han kunne besejres. Zann svang sine hænder og blodrøde flammer omfavnede dem og dannede en cubel af blodrødt ild. "Nu skal vi lege" sagde han hårdt "ANGEL ATTACK" råbte han og en energi strømmede ud fra hans krop en energi som fik djævle vampyrer dødsengle ja selv andre dæmoner til at brænde af smerte. Hans Angel Attack er mest effektivt når han danner en energi kugle af det. Men det var for nemt. Han fik det til at strømme ud fra hans krop så hun ville blive ramt ligemeget hvor hun var i cublen. Ilden var osse skadelig selv hvis man brugte en magi for at åbne den ville den stadig brande en lidt så man blev skadet. Det var den 5 bedste kombination han havde. Han havde aldrig haft brug for andre til at skade sin modstander.

Hun fnøs koldt af ham og skar tænder af ham, hun så roligt på ham da han satte sværdet ned i jorden "hvad sna..." hun nåde ikke at sige mere før han råbte det, og kort efter mærkede hun den utrolige varme fra angrebet, hun gispde overrasket og sank en klump, da hun blev ramt af angrebet, hun bed sig hårdt i læben trak vejret tungt et par gange inden hun kunne mærke hun var blevet lidt træt, og brændt af hans angreb, hun bed sig i læben og så på ham mens hun lod sin dæmon skikkelse overtage sin krop, og kort efter lavede hun hurtigt en energi kugle af energierne fra skyggerne og kastede den efter ham...

Han knyttede næven hårdt og hævede hånden hvorefter hans hellfire dannede en mur foran ham som tog imod det meste af angrebet hvorefter muren forsvandt og en smule af hendes energi ramte hans hånd. Han tog sin hånd til sig mens det røg lidt "ikke værst" sagde han roligt og grinte hånligt "ANGEL ATTACK" råbte han og samlede det i en kugle foran sig denne gang og skød det af sted mod hende med en voldsom kraft. Kuglen borede sig nærmest igennem luften og var på størrelse med en badebold. Ikke det nemmeste at undgå. Men igen det var en del af en kombi. Han skyndte sig ned på hug hvor op af jorden kom to pistoler som han tog og kort efter kunne man høre de 20 brag af 20 skud flyve i samme retning som han så hende om hun stod stille eller hoppede væk ville kuglerne flyve imod hende "JEG ER ZAMANDRON ELLIOT BANG JEG ER MIN HERRES SNIGMORDER" råbte han med de 1000 stemmer.

Hun så på ham med et lille skævt smil, til hun så kuglen flyve mod hende, hun sprang hurtigt op men blev ramt af nogle af skudene(dog ikke ved hjertet) hun landede på jorden med et svagt bump og lukkede kort øjnene "skudt af mine egne pistoler... hvor ydmygende.." mumlede hun stille og kom med lidt besvær op at stå, hun så koldt på ham, og skar tænder selvom det gjorde ondt at stå op lige nu efter han havde ramt hende med skudende.
Hun sank en lille klump "FOR HELVEDE SÅ HOLD DOG OP MED AT RÅB JEG ER IKKE DØV!!" råbte hun snerrende af ham og skar voldsomt tænder af ham.

Han grinte nærmest hånligt og smed begge hendes pistoler ud af ilden og tog en af sine egne som kom op af jorden hans Ebony som han kaldte den. Næste øjeblik forsvandt han og kom frem bag hende. Han greb hårdt fat i hendes nakke og sigtede mod hendes baghoved. Næste øjeblik forsvandt cublen. "Jeg vandt. Dæmon du ved jeg har vundet ser du prøver du at stikke af skyder jeg dig bruger du dine kræfter bruger jeg mit angel attack på den her afstand dør du og prøver du at afvæbne mig igen mit angel attack du har ingen anden mulighed end at give op og give mig en undskyldning for at fornærme mig og så skåner jeg måske dit liv." Hviskede han med en stemme hans egen ind i hendes øre.

Hun skar tænder af ham og bed sig hårdt i læben da han smed hendes pistoler ud af ilden, hun sank en klump da hun pludselig mærkede ham bag sig, hun skulle til at flytte sig da hun mærke han greb fat i hendes nakke og mærkede pistolen mod sit baghoved, hun lukkede kort øjnene "du er en nar.. intet andet end en nar... og vil du dræbe mig, så gør det, jeg er ligeglad" sagde hun koldt og sukkede lavt da hun mærke pistolen forvinde, men hun rørte sig stadig ikke, stod bare stille og bed sig hårdt i læben uden at røre sig eller sige noget...

Zann grinte hånligt. "Jeg vil ikke dræbe dig jeg vil ha en undskyldning for at du fornærmer mig." Sagde han hårdt og pressede hendes ansigt ned i jorden. Mens han sigtede på hendes baghoved. "du har en sidste chance ellers gør jeg sådan du virkelig vil fortryde det." sagde han hårdt og samlede energi til at lave sit legendariske slavemærke lige på nakken af hende så alle ville kunne se det. "Jeg advare dig sidste chance" sagde han og begyndte at opvarme sin hånd så han kunne lave mærket på hende kun få sekunder endnu og han kunne brænde det helt ind i hendes blod så hun aldrig ville kunne få det fjernet.

"Jeg er ikke typer der undskylder uden grund" sagde hun koldt og bed sig stadig hårdt i læben, hun sank en klump og rystede bare hovedet, hun havde ikke tænkt sig at undskylde, for hun mente ikke hun havde gjort noget galt, havde hun vidst han ville lave et brænd mærke i nakken af hende ville hun nok have genovervejet det, men hun anede det ikke, så hun fortsat nægtede bare at undskylde for det hun havde gjort.

Zann grinte hånligt "du må hellere genoverveje det det er din sidste chance får jeg ikke min undskyldning brændemærker jeg et slavemærke i nakken på dig." Han grinte hånligt. "Nej vent ingen ekstra chancer." Kort efter brændte hans hånd og brændte et mærke ind i nakken på hende med en voldsom varme og kræft samt sikkert osse smerte på hende. Mens han bare holdt fast indtil mærket var til endebragt. Derefter fjernede han hånden så hun kunne slippe fri men ikke løbe for langt væk. "Med det mærke vil jeg altid kunne mærke dig og du vil altid være tvunget til det jeg siger." Sagde han hårdt

hun sank en klump "Hvad!?" hun prøvede at vride sig fri og lukkede øjnene hårdt, hun skreg da han brændte ned i nakken på hende, hun lukkede øjnene hårdt og bed sig hårdt i læben, da han slap hende flyttede hun sig hurtigt væk fra ham "jeg er ikke din slave!" snerrede hun og skubbede sig længere væk fra ham mens hun sank en klump, hun bed sig hårdt i læben og fjernede ikke øjnene fra ham selvom hun kom tilbage til sin menneske form.

Zann's hånlige grin gav genlyd i den ellers så store skov. "Prøv at stikke af du når ikke mere end tredive meter væk uden min tilladelse og så vil mærket begynde at brænde og trække sig sammen tilsidst vil det knække nakken på dig." Sagde han hånligt og gik langsomt imod hende før hans skæld og vinger begyndte at forsvinde til sidst stod han foran hende i cowboy bukser hvor det er tydeligt han intet under har. Og en lang rød læderjakke (profil billede) Derefter kunne man svagt se to pistoler komme frem i sine holdere ved hans læn og til sidst kom hans sværd op af jorden og satte sig på hans ryg hans kranie sværd. Legenden siges at sværdet er så skarpt det kunne skære igennem en diamant som et barber blad kan skære igennem et stykke papir. Med rolige skridt stoppede han foran hende og bukkede sig ned foran hende. "Du har intet valg." Sagde han ondt og rejste sig og begyndte at gå mod byen. "Følg med." Sagde han roligt

Hans stemme og måden han sagde det på fik hende til at tro ham, så hun blev bare siddende, hun bed sig hårdt i læben mens hun så ham komme tilbage til sin menneskeform, hun bed sig hårdt i læben og sank en klump da han begyndte at gå, hun tøvede lidt, men rejste sig så og rulgte stille med ham, dog et lille stykke fra ham, men alligevel ikke alt for langt fra ham, hun rystede svagt, men ikke noget man kunne se på hende *hv,hvad er det der sker med mig? jeg gør bare som han siger!?* tænkte hun frustrert og irriteret, og alligevel turde hun ikke lade være at gøre som han sagde...

Zann gik roligt med hende bag sig før han svang sin hånd som hun skulle komme tættere "Hvad er dit navn kvinde" sagde han roligt mens han gik og gik over vejen mod en høj boligblok hvor der var en masse lejligheder. En af dem var faktisk ejet af Zann. Hvilket var den de var på vej imod. Den øverst oppe. Han låste døren op ind til opgangen og holdte døren for hende så de kunne komme hen til elevatoren og komme de 7 etager op så de kunne komme ind i hans præsident suite.

Hun sank en lille klump, men gik så stille op til ham, hun så stille ned i jorden "Jeg.. ehm.. jeg hedder Kimiko..." sagde hun stille, og uden at se på ham, hun bed sig hårdt i læben og så stille på ham da han gik over vejen, hun tøvede lidt, men gik så stille efter ham og sank endnu en klump og gik stille efter ham, og sank endnu en lille klump...

Zann førte hende ind i elevatoren. Han trykkede på den 7 etage hvorefter dørene lukkede og kort efter var hun hevet ind i hjørnet og han pressede sig ind mod hende og så på hende "nu det tid til du viser du er min slave" sagde han roligt "blot dine bryster for mig." sagde han ondt mens han så ondt på hende

Hun bed sig nervøst i læben da han førte hende ind i elevatoren, hun bed sig nervøst i læben, og gispede da han hev hende ind i et hjørne og pressede sig ind mod hende "hvad!? nej!" udbrød hun og prøvede at vride sig fri af ham, hun rystede lidt og prøvede at skubbe ham væk.

Han tog fat i hendes top "JEG SAGDE BLOT" sagde han hårdt og rev hendes top i småstykker så hun ikke kunne undgå at blotte hendes BH og tog hende hårdt på brystet mens han kyssede hendes hals. "Du er virkelig i deep shit. Du kan ligeså godt nyde det." Hviskede han og stak sin hånd ned i bukserne på hende osse.

Hun sank en klump da han greb fat i hendes top "Nej!" udbrød hun og prøvede at forhindre det, hun sank en klump og så ned, hun gispede da han tog hende hårdt på hårdt på brystet, hun så stille på ham med tåre i øjnene, og rystede på hovedet af det han sagde, og kæmpede for at skubbe ham væk da han også stak sin hånd ned i hendes bukser