Kunst i mere end en forstand (Gabriel)

tid: 15:00

omgivelser: mennesker og trær

sted: parken

Vejr: overskyet lettere blæsende

Parken var et herligt sted at være, når vinden legede let med bladende i trætoppene. I denne by var det nok det sted hun bedst kunne lide at være, da det lukkede verdenen af os og larm ude. Parken var også stedet hvor hendes bueskydnings klasse foregik, så i dag var det en ekstra stor fornøjelse at være her.

Så Catrina stod nu i fuldt udstyr med hendes lange brunblonde har sat op i en høj hestehale, buen ved hånden og pilekoggeret ved siden. Catrina kunne ikke lade være med at smile af fryd da hun spændte buen og lod pilen flyve fra buen ind i skiven, lidt uden for den røde prik der indikerede at det var en fuldtræffer. Der var plads til forbedringer.

gabriel kom gå for sig selv, ind gennem park, han havde ikke noget at tager sig til lige i dag, de små ting han nu havde, havde han få klar, så nu skulle han ser om han kun finde noget spænde at laver, han stopper kort op da han så nogen stå og skyld med bue, den en af dem kender han, han gik over og sat sig på en bænk ikke så lang fra dem, så han kun vente til at de bliv færdig med.

Catrina kiggede hurtigt ned af rækken hvor de andre stod, læren stod og dirigerede en af pigerne der tydeligt skød forbi med vilje, så hun kunne få lærens opmærksomhed. Catrina løftede kort et øjenbryn hvorefter hun vendte tilbage til sin egen skive.

Da læreren konstaterede at timen var ovre, tjekkede hun lige hvordan det stod til ”ingen udenfor 9’er ringen” mumlede hun stille, hvorefter hun kiggede rundt efter sin taske. Hendes øjne stoppede ved manden på bænken han var høj og så ud som om han havde siddet der et stykke tid, det kom lidt bag på hende at han var her så tidligt. Hun fandt sin taske, pakkede sin buen ned, sagde kort farvel til læreren og skyndte sig over til ham. ”Undskyld ventetiden troede ikke du ville være her så tidligt” sagde hun da hun havde sat sig.

han kiggede kort op da hun snakke til ham, "det gør ikke noget, du har også dit at ser til" sagde han og smiler svagt, han kiggede kort over på den skive som hun havde skød efter, "du ram ikke hele plat, så du har noget træner i nu" sagde han og kiggede på hende, hvorefter han læner sig tilbage i bænk, "når skal vi gå eller skal du noget andet" spurgte han og kiggede kort på hende.

hun kiggede kort lidt irriteret på ham "ja der er plads til forbedring"sagde hun til hans konstatering.
"jeg skal ikke noget lige nu så vi kan godt gå, men hvor hen afhænger af dig. enten skal du se bøgerne først, eller kan jeg få lov til at tenge dig?" sagde hun og så på ham, virkeligheden var at hun havde bøgerne i tasken sammen med hendes skitseblok og udstyr så hun var klar uanset hvad han valgte.

han nikke kort til det hun sagde, "jeg vil helst ser bøger, så jeg kan sige om det er nogen jeg vil havde, det var jo det jeg skulle har som betale for du måtte tegne mig" sagde han og kiggede kort på hende, han regne med at de skulle ud at gå så hun, kun hente bøger men det vidste han ikke noget om.

nå men så må jeg nok hellere vise ham dem tænkte hun for sig selv da hun trak sin taske op i skødet lynede den op og tog en bunke bøger pakket ind i et tærnet tørklæde op og lagde den på bænken. hun pakkede dem ud, de fleste var skrevet på latin andre på underlige sprog og så nogle få på engelsk. nogle af bøgerne havde overskrifter som "pulvis et umbra sumus", "Rigor mortis" eller "Apollyn chain of the abysse" hvor andre ikke havde nogen overskrift men kun et mærke som en drage, en blomst eller hvor forsiden var væk. hun havde med vilje ladt hendes ynglings bog blive derhjemme det var en lille bog der stod en masse i på et underligt sprog hun ikke kendte, men samtidig var der notater hendes far havde lavet så... ja den var hun glad for. "hvis du har nogle spørgsmål til hvad der står skal du bare spørger" sagde hun og skubbede bunken over til ham.

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, da hun pakke bøger ud og kiggede kort på dem, han kiggede dem hver igennem og læse en side eller to i dem, end han gik til den næste bog, det gjort han med dem alle sammen end han kiggede på hende, "dem tager jeg som betale for at du, må tegne mig" sagde han og kiggede på hende, han regne ikke med at hun havde noget at indvende til det men han vil nu være sikke, end han trylleri dem væk.

han kiggede dem igennem, det virkede som om de faldt i hans smag. hen kiggede dem i hvert fald alle igennem.
da han var færdig sagde han noget der kom helt bag på hende han havde sagt dem hvor meget var det lige han forlangte for måske en time af hans liv. "hey jeg sagde en" sagde hun og langede ud efter bøgerne da de forsvandt "Hva. Hva gjorde du med dem" sagde hun panisk og på randen af hysteri. han havde taget dem hun kunne mærke tempraturen stige gevaldigt og hvordan hun fik lysten til at ruske i ham for at få ham til at fortælle hvor de var. istedet sagde hun "hvor er de" mens hun fæstnede sit blik på han, mens hun ventede svar fra ham og prøvede at undertrykke lysten til bare at hive en af pilene ud af koggeret og bruge den som en kniv for hans strube.

han ryster svagt på hoved af hende, det er også rigtig at hun havde sagt en, han trylleri dem tilbage, hvor han tog en af bøger som han helst vil havde, da den havde noget om døds magi at gør, hvorefter han trylleri den en bog væk og kiggede kort på hende, han kun godt finde på at sige hun skulle tager det med ro men lad være, og han skulle husk at skulle lad med at bruge for meget magi når hun er i nærhed, da hun kun er et menneske og ikke kender til alle det overnaturlig.

Nihil sine labore mumlede hun for sig selv og pakkede hurtigt de andre bøger væk igen, hvor på hun atter rejste hovedet "Hvad er du" spurgte hun koldt "og hvorfor necromansi? Hvad vil du de døde?" det var et forholdsvist uhøfligt spørgsmål hvad er du men hun havde svært ved at ligge sin vrede fra sig og så ville hun gerne vide hvorfor ha kunne bruge magi når hun ikke kunne. der var mange spørgsmål og hun havde kun valgt de mest basiske spørgsmål, dog havde hun en fornemmelse af at hun rodede sig ind i noget skidt.

han ryster svagt på hoved af hende og hold et grine tilbage, da hun begynde at stille ham hans spørgsmål, det var utrolig så nysgerrig hun nu var bliver bare fordi han trylleri lidt, og vælge en bog med dødsmagi, "jeg er det jeg er og du kan ser, mere behøver du ikke at vide, og der er mere mellem himmel og jorden end du tror" sagde han og kiggede kort på hende, "ikke flere spørgsmål nu, hvis du begynde at stille flere og ikke begynde at tegne, få du bog tilbage og vi har ingen aftale mere" sagde han og kiggede på hende, det må kun få hende til at luk mund på hende.

Hun havde ikke rigtig forventet andet svar, men alligevel følte hun sig lidt skuffet. Nå, lige meget hun skulle såmen nok finde ud af hvad der var mellem himmel og jord, når tiden var inde. "okay jeg spørg ikke mere, skal vi komme i gang?" sagde hun smilende og pakkede hendes skitse grej frem. ”jeg vil gerne have dig til at rejse dig op og stille dig et sted hvor du er fuldt synlig, du skal bare se så naturlig ud så mulig” sagde hun og satte sig tilrette på bænken med blokken og en blyant parat.

når han fik hende til at hold kæft, det var ret at hun gad det, "ja lad os det" sagde han og kiggede kort på hende, end han rejse sig op og gå ud, hvor der er lidt mere lys så hun kan ser ham, hvor han stille sig og kiggede frem for sig og ser så naturlig ud som mulig, så hun kan tegne ham, så det her kan bliv overstå.

Hun satte sig til at studere ham nøje før hun startede med skitsen. For hver linjer hun satte kiggede hun hen over kanten på blokken for at se om hun fik der hele rigtigt. Det gik godt, skitsen begyndte at tage form og blev bedre end først antaget, hun havde dog problemer med hans øjne så ”skitsen er næsten færdig, men jeg har et mindre problem med dine øjne, kan jeg få dig til at komme tættere på så jeg kan få dem med” sagde hun. Hun havde tegnet i et stykke tid nu, så hun var ikke sikker på hvor meget han gad mere.

han havde bare stå og kiggede frem for sig og håber på at hun ikke, behøve så lang tid på at tegne ham men det var der kun en måde, at finde ud at ved ar vente, han kiggede på hende da hun godt vil havde ham tætter på, han gik tætter på hende, "hvad er problem med min øjne" spurgte han og kiggede på hende, han kun gætte sig til at det måske har noget at, gør med hvilke farve de havde men det finde han ud af lige om lidt.

Da hun kiggede op og mødte hans øjne kunne hun se at selv på mindre afstand var det svært at skelne mellem hans pupil og hans iris, hun kom også til at tænke på et dådyr når hun kiggede på hans øjne hvilket fik hende til at smile. "problemet med dine øjne er at de er så mørke som de er så er det svært for mig at skelne dine pupiller fra din iris, hvilket vil se dumt ud hvis jeg bare uvilkårligt sætter en cirkel, og så vil jeg gerne have din øjenfarve rigtig" sagde hun og lagde smilet fra sig igen og begynde at lægge farverne rigtigt i hans øjne for en ordens skyld, tegnede hun hans øje ved siden af skitsen i størrelsen 1 til 1, så hun kunne gøre det helt rigtigt.

han smiler svagt af hende, så han havde gætte rigtig at det var hans øjne farve, "det er utrolig mørke brun, hvis du endelig vil har en farve på det" sagde han og kiggede på hende, når der ser ud til at hun er færdig med at tegne ham, så han sat sig ned på bænk og lukke kort øjne, end han kiggede op på himmel.

Hun kiggede endnu en gang fra hans øjne til papiret før hun sagde ”okay” til hans svar, mørkebrun det var ikke noget under at hun havde tænk på et dådyr da hun kiggede på dem. ”Tak for din tålmodighed” sagde hun mens hun sad og rettede de sidste småfejl. Da hun var færdig lukkede hun blokken og kiggede på ham ”det er egentlig utroligt hvor meget en person kan pisse mig af, men på trods af det må jeg sige det har været en fornøjelse at arbejde med dig ” sagde hun med et smil.

"det var så lidt" sagde han, nu havde han også få noget for det, ellers havde hun ikke få lov til at tegne ham, han ryster kort på hoved af hende, når hun begynde at snakke om hvor meget en person kan pisse hende af, det kun på en måde godt være hende hun snakke om men det gad han ikke at finde ud af, "lige måde" sagde han og kiggede kort på hende, end han rejse sig op og begynde rolig at gå, "når jeg vil kommer videre i dags program så ses" sagde han og gik rolig videre.

"Jep vi ses, dådyr" sagde hun over skulderen med et smil da hun pakkede tasken, rejste sig og begynde at gå i retningen af metroen. Hun havde kaldt ham dådyr fordi han mindede hende lidt om et dådyr med de øjne og så syntes hun at hun ville give ham et kælenavn. nå men hun ville hjem og have et bad, før hun skulle videre hen til hendes job på værtshuset hvor hun skulle arbejde sent igen.

han gik videre og synes overhoved ikke om kælenavn, som hun havde giver ham, men han gad ikke at gør noget ved det så han gik videre indtil han var ud for syn, så ikke nogen kun ser hvor han teleport sig væk der fra.

//Out//