Loneliness in the darkness(Vittorio=privat)

Tid :: 22:21

sted :: Over terra og under terra, kloarkerne

Omgivelser :: masser af folk oven på diskotek, og ingen under andet end
skygger.

Vejr :: 23:gr oven på mens månen er væk, så kun stjernerne ses.
i kloarkerne 18,gr

Dag :: lørdag

Udseende :: avata, undtagen tøj. (nederdel ternet hvid og sort.) (top hvid skjorte med sort slips)
kniv ned af låret i en sort stram skede(det til kniven)


kajika løb hurtigt igennem mængden, hendes gylden lange hår blæste efter hende, mens man stille kunne se hendes funklende blå øjne. Hun hoppede nærmest mellem folk og smedigt undgik at gå ind i nogen mens hun flygtede fra nogen, hun havde en eller anden fornemmelse over at nogen var efter hende?. Kajika skyndte sig at løbe i det hun pludselig så et åbent kloark rør og skyndte sig der hen og hoppede ned i det og landet elegant som en kat med bene først og hænderne elegant på kloark stien der ikke var slammet til. Hun så sig stille rundt og lukkede hurtigt kloark dekslet nede fra og så sig om og strøg blidt det lange hår til side.

Vittorio kom gående stille igennem gaderne mørket var dejligt
og vejret yderst interesant, så mange stjerner og så mange kloaker, og rør
det intereserede ham bare mere. Han slentrede sig stille videre med
hænderne nede i lommerne, håret var lidt plusket, og var ikke meget over hans
ligblege ansigt. Han holdte hænderne nede i bukselommerne mens han slentrede videre
i stilheden. Kort stoppede han op foran en kloak mon der var nogen dernede
Terre var yderst smukt med bygninger, og mørket, stjerner, så hvem ville ikke ønske at være
her nu.

kajika gik stille rundt der nede og så lidt på et kort nede i kloarken der var langt til der hvor kloarken stoppede, *Hmm måske jeg skulle gå op igen men vis det nu var en vampyr .... og min duft jeg burde måske bare tag vejen igennem kloarkerne?* hun tog stille sin mobil frem og tog et billede af kortet i det hun stille begyndte at gå frem af i mørket, hun brugte sin mobil som lys for at kunne se men vær gang hun kom til en ny slags drejning var hun nød til at tjekke kortet. hendes lange blonde hår følgede hende i små flagrende bevægelser mens kloarken egenlig ikke stank så forfærdelig som hun havde regnet med men det var nok os fordi den var så stor så man faktisk kunne gå rundt nede i den??. Kajika slog blidt sine vinger ud for at kunne flyve hen til en anden afsats af kloark stien i det hun hørte en nær sig og stillede sig op af den kolde klamme rør og tøvede lidt med at gør så hendes mobil lyste ellers var der helt mørkelagt