Some Visions, are best left Unseen

Privat: Salomé

Mørket herskede i de lange gange, der udgjorde Maison de Fous opbygning. Det var et under, at disse gange engang var fyldt af skrig og klagen fra ofra, af deres egen sindsyge. At der engang havde været liv her, i disse lange gange. Nu var der blot mørke, mos og indtørret blod. Dog var det ikke alt blodet, der stammede fra denne døds anstalts store tider. Nej meget af det blev udgydet i en tid, selv nogen af de yngste kreaturer kunne huske. Ja selv er par nætter før, var et lig blevet fundet inden for disse old gamle mure. Et offer, der lignede at det havde revet og kradset sine egne øjne ud, og først derefter flået sine egne kinder op. Blodet under de ødelagte negle, og stumperne af negl i både kinder og tomme øjenhuler gjorde det tydeligt at denne masacre var selvskabt. Dette groteske syn, havde gjord de to små fine bidemærker i mandens nakke, til en mindre ting. Der var masser af teorier, men kun ganske få der vidste hvad der var sket. Et kreatur var vendt tilbage fra et mørkt skjul, hun længe havde været gemt væk under. Malkavianerne ville snart strømme her til. Det var det der skete hver gang. Det var det der var sket den gang. Rasputin huskede det alt for godt.

Lyden af kød imod beton, blev smidt igennem en af de lange gange, som et stykke klar gjort gris blev smidt på et bord. Nu var der kun en meget lav suggen der gled igennem gangen, efterfulgt af en diskret slasken. En brusende flod af en dyb rød væske, gled igennem en af de mange sprækker af det beton der virkede som et gulv på anstalten, og samledes i en lille pøl, under en sprallende hånd. Nerverne i ejerens krop, var fuldstændigt ude af control, og signalerede at den snart ikke kunne tage mere. En lyds af kød, scener og hud der blev flodset i stykker, blev sendt igennem den lange gang, efterfulgt af en knasende lyd, kun blandet med en smasken der var så grotesk, at ingen ville ønske at spise sammen med det kreatur, der nu gjorde en aftensmad af sit offer. Et lavt hvæs gled igennem gangen, inden den flodsende lyd kunne høres igen, efterfulgt af endnu mere smasken og knasen.

Efter nogen tid, rejste en høj figur sig, fra det før livligt sprallende lig, der nu lå fuldstændigt stille, med et tomt blik imod sin side. Offeret's spidse øre, gjorde dennes race tydelig, og gjorde måltidet endnu bedre. Figuren der rejste sig, stod med sine arme fingre vidt udstrakte, hvilket fremviste de lange skarpe klør, der næsten var sprunget ud af dennes fingre. Kløerne blev meget langsomt mindre, og blod dryppede derfra i det de gjorde. Fingrende de var kommet ud fra, var ligeså lange, men også spinkle og udmagrede. Figuren bar en lang, sort og lasset frakke, der gik kreaturet til lige under hans knæ. Hans skaldede hoved var ikke bleg hvidt, som mange andre af hans Race, men i stedet en dødelig grå farve, og huden her var ligeså forrådnet og udmagret. Kreaturets underkæbe strak sig fra side til side med ulidelige knæk lyde, i det dets gebis ændrede sig fra de voldsomt skæve og rovdyrs designede tænder, til et langt mere lige tandsæt, dog stadig med fire lange tænder. Kreaturets øjne bar en mat hvid farve, der ikke bar nogen tegn på liv, men nærmere det modsatte. De stirede rundt i lokalet, imens kreaturets krop begyndte at omforme sig. Den før udmagrede krop, blev langt mere muskuløs, men huden var fortsat rådden og grålig. Ud over den sorte frakke, hang et par lassede brune bukser ned over hans ben, men hans fødder forblev bare.

De matte hvide øjne, gled langsomt frem og tilbage over gangen han befandt sig i, inden det tog nogen skridt imod et støre lokale, der førhen nok havde virket som en kantine. De hvide øjne blev så knebet sammen, inden ord gled frem fra ham. "How many.. Sacrefices.. Must I offer. To satisfy your urge.. And.. Allow me an audience, Aneleiah Malkavia?" Hvislede kreaturet stille, med brug af russiske ord og fraser. "I know you are here.. Quit.. Playing.. Your games.." Hvislede han igen. Hans stemme var hæs og ru, grundet skaderne på hans stemmebånd. Rasputin ville aldrig heale fuldstændigt igen. Han ville forblive dette forrådnede lig, til hans dage var omme.