left alone again // ino no taisho //

Ivy gik rundt på de tomme gader, helt alene uden Yuuki, det lignede hende ikke at gå nogle steder hen alene. HUn kiggede omkring sig, men der var ikke en sjæl at se nogen stedder overhovedet, men det var hun efter hånden vandt til. Ivy rettede let på sit korset og smilte let for sig selv " sådan, hvis der kommer nogle skal de nok kunne lide dette" sagde hun og grinte let for sig selv. Egentlig skulle hun være på diskotek, men for vild og kunne ikke finde vej tilbage, så nu var hun her i gyderne, alene!!

Taisho kom roligt gående mellem gyderne, som altid søgte han væk fra de steder hvor der var mange mennesker og selv om det var midt om natten trak han sig alligevel væk fra hovedgaden.
Han kiggede lidt på de triste huse og de små vinduer, det var lidt underligt at tænke på hvem der kunne bo i dem.
Men mennesker var jo underlige, selv om der nok også boede andre racer i blandt dem.
Han kiggede op på himlen, men fordi han var i byen så han ikke alle de stjerner han var van til.
Pludselig bemærkede han en fremmed lugt, han kunne ikke bestemme hvad den tilhørte, han havde aldrig støt på den før.
snart så han en skikkelse, en kvinde?

Ivy kom tættere og tættere på dæmonen og følte der var andre end hende, men hvem var det? og var personen venlig sindet? Hvis han ikke var, så var Ivy klar! Hun gik dog stille og roligt over mod denne fremmede person, hendes lette påklædning var der mange der ville misforstå, men hun var trods alt det hun nu var, en slave, dog var der ingen halsbånd omkring hendes hals, så hun var ikke ejet af nogle endnu

Han så opmærksomt på hende efterhånden som de nærmede sig hinanden.
ville hun angribe? Han kendte ikke hendes race, havde aldrig mødt den før, så vidste ikke hvad han kunne vente.
Han så dog at hun også var opmærksom.
Han prøvede at være rolig og vise at han ikke ønskede at angribe, så undgik de det jo nok, da han kunne se at de begge ville se om den anden ville angribe,var dog stadig opmærksom.
Han kunne ikke lade være med at lade blikket glide over hendes krop og hendes beklædning.

Ivy så han var rolig, så hun slappede også af. Hun havde ingen tanker om at angribe overhovedet, dog kunne hun få ham til at lide som dagen den var lang, men han så venlig nok ud, så hun gjorde intet udover bare at gå over mod ham. Ivy smilte let for sig selv idet de passerede hinanden.

Han var nysgerrig, nu hvor han kunne se hun også tog det roligt, stoppede han op lige efter de havde passeret hinanden.
"Hey" sagde han og vente sig om mod hende, han følte han bare måtte vide hvem hun var.
Selv om selv hendes race var fremmed for ham, var han ikke bange overhoved.

Ivy stoppede op og drejede hovedet for at se på ham " hej" sagde hun stille og vendte sig så om da hun ikke følte han var specielt bange for hende. Hendes helt hvide hår hang løst omkring hende og let ned over hendes skuldre. Ivy var meget feminin og det var der mange der kunne lide, hendes krop havde hvad den skulle have, intet for småt og intet for lille

Han lod igen blikket glide over hendes krop, så perfekt...
Han så dog hurtigt op igen, da det var lidt uhøfligt sådan at stå og kigge.
"Hvad er du?" nu ville han vide hvad hende race var og lære hende lidt at kende så han nogenlunde vidste hvad han skulle gå ud fra vis han mødte en af samme slags igen

" jeg er mørk elver" sagde Ivy stille og legede let med sit lange hvide hår. Hun var ikke genert, det havde hun sldrig været og blev det sikkert heller aldrig på grund af hendes fars blod. Hendes var var en af de berygtede pureblood mørke elvere, som var kendt for at være de farligste, dog var Ivy selv hun 99% elver og det sidste procent vidste hun ikke hvad var, det var der ingen der vidste

"Aha" han så lidt på hende og lænede sig op af væggen med armene over kors.
"Det må være ligesom elvere, bare i mørk form" han tænkte sig lidt om, de kunne vel være lige så farlige som alle andre, lige bortset fra mennesker som han kun så for svage.

Ivy nikkede let " jo vi er næsten ligesom de andre, bortset fra de har lys magi og vi har mørke magi, som pinsel og skyggemanipulation" sagde hun stille og kiggede på ham med et blidt smil på de blege, nærmest grå læber. Ivy rettede elegant hendes korset så den sad ordentligt igen

"Det lyder da interessant" sagde han
"For helt ærligt kan det være lidt kedeligt med det der lysmagi, som du så elegant kalder det" sagde han, faktisk kunne han ikke lige komme i tanke om at han havde mødt en lyselver, måske engang, men så huskede han det ikke.
Men der var også andre væsner som var lidt for meget af det gode, bogstavlig talt.

Ivy nikkede " jeg kan ikke tage lyselvere" sagde hun og kiggede på ham med et blidt blik, hendes grå øjne lyste stadig en lille smule og hun kom med et blidt smil. Ivy kunne mærke denne dæmon var en af dem der heller ikke kunne klare menneskerne, forståeligt nok!

Han kunne se på hende at hun synes det samme som ham, at de svage var,,,ja, svage og det var bare ikke til at tage.
Han smilte lidt igen
"Jeg kan se vi har samme syn på det" sagde han
"Hvad laver du ellers her?" spurgte han

Ivy smilte blidt tilbage til ham " Nemlig, mennesker skulle bare slåes i hjel hvis de er svage" sagde hun og bed sig let i underlæben og kiggede på ham " jeg er bare blevet efterladt af mine veninder der sagde de ville vente på mig, men de var væk da jeg kom igen" sagde Ivy og kiggede let ned i jorden

Han kommenterede ikke direkte til at om mennesker bare burde slåes ihjel, det var fint nok de var der, de var bare svage og havde intet at skulle have sagt.
"Det var da ikke sødt af dem" sagde han, han ville gå tættere på men blev stående hvor han var.

Ivy havde ikke råd over sine ord længere, hendes fars personlighed var ved at overtage hende igen, hun havde lige kommet af med den, men nu kom den igen.

Han så lidt på hende da hun ikke rigtig reagerede, hvar der noget galt med hende? Havde han sagt noget forkert? Eller noget helt tredje?
"Hey?" sagde han

Ivy kiggede igen på ham " undskyld" sagde hun og bed sig så hårdt i underlæben at der gik hul, det røde blod piblede langsomt ud af hendes læbe

Han så undrende på hende
"Er du okay?" han rettede sig op fra væggen og var klar vis der skulle ske noget.

Ivy kiggede på ham " ja jeg har det helt fint" sagde hun med et skævt smil, ivy var faktisk okay, dog var hendes personlighed nu ved at gå helt fra forstanden

Han nikkede lidt men så stadig opmærksomt på hende, det var et eller andet, han kunne mærke det og derfor faldt han ikke helt til ro.

Ivy's ellers grå øjne blev sorte i et kort stykke tid og derefter grå igen. Hun kiggede blidt på dæmon efter de havde skiftet til deres rigtige farve igen og bed sig let i underlæben

"Hvad er det der sker?" spurgte han,med rynkede øjnbryn.
Han undrede sig og blev absolut ikke rolig af at hendes øjne skiftede farve og hun på en måde virkede...nervøs`?

" Jeg har 2 personlighedder" sagde Ivy og kiggede ned i jorden " min mors rolige og fredlige side som nu og min fars, med pinsel og skygger og sorte øjne" sagde hun og bed sig i underlæben