Now i just need a left hand - Jack

Sted: Salles
Tid: 23:00
Vejr: Overskyet, 17 grader
Omgivelser: Salles VIP afdeling

I et mørkeblåt jakkesæt trådte Andrija ind i Salles VIP afdeling. Han gik kort forbi sin private sofa afdeling, hvor han smed sin jakke for så at fortsætte op til baren hvor han bad bartenderen, Dorian, om en drink. Den blev kort efter serveret med en lemonadeskive i kanten. Rolex uret på dæmonens håndled blev der holdt skarpt øje med. To minutter til mødet med Jack. Han havde ikke fortalt hvorfor han ville mødes med ham, bare at han ville have en snak med vampyren, der i mange år havde været loyal og nu skulle belønnes for det.
Det eneste problem der var ved at det netop var en vampyr, var dagslyset. Det gjorde mafiaen en smugle amputeret at nogle af deres højtstående medlemmer kun kunne være aktiv i nattetimerne, men vampyrer var stadig en respekteret race, de kunne altså godt overleve og få tingende til at køre. De var også kendt for at fungere ganske fint selvstændigt, hvilke var vigtigt for Andrija. Han gad ikke at skulle fortælle folk hver gang de skulle tage et skridt. Folk var jo udstyret med en hjerne fordi den skulle bruges. Der var så selvfølgelig altid de folk der skulle have et blidt skub i den rigtige retning, men det var sjældent vampyrer. Det var nærmere modsat, men Jack syntes nu at være af den rette støbning og meget lig dæmonen selv. De skulle nok kunne klare ærterne sammen, det var Andrija overbevist om. Ét minut.

Musikken var høj, bassen pumpede og utallige drinks blev skubbet frem og tilbage på bordene. Vinden var lun, smøg sig ind af alle åbninger og sørgede for, at folk kunne trække vejret i den tætpakkede atmosfære. Jack var netop ankommet til diskoteket, og bevægede sig nu imod VIP området, hvor han havde aftalt at mødtes med Andrija. Han vidste ikke hvad det nærmere omhandlede, men han havde efterhånden været i mafiaen så længe, at han ikke var i tvivl om at det måtte være vigtigt. Han var iført en skræddersyet hvid skjorte, samt et par sorte bukser. Håret var lagt tilbage i en formel frisure, og hans ansigt udtrykte klart, at han var et af de væsener man nødigt ville nærme sig. Om ikke andet, indtil noget fik løftet hans humør.
Idet han fik øje på Andrija, begyndte han at nærme sig baren. ”Hej, det er godt at se dig” Jack smilede kortvarigt idet han fik øjenkontakt med mafiabossen, hvorefter han gav ham hånden. Han mærkede bartenderens blik, og rystede let på hovedet idet han spurte om Jack skulle have noget at drikke. Om ikke andet tvivlede han på, at de lavede den slags leverancer på et diskotek fyldt med mennesker, og alt andet drikkelse smagte af intet eller dårligt for ham. Hans øjne vendte atter tilbage mod Andrija. De var dybe, mørke, følelseskolde og skjulte til fulde den nysgerrighed der lå bag. Han var meget interesseret i at høre, hvad denne anledning skulle til for. Det kunne umuligt være fordi han havde gjort noget galt.. Jovist havde han været ude på et par selvstændige jobs, som han ikke havde spurgt om godkendelse til, men de havde udelukkende tilført flere penge til mafiaen. Han vendte blikket ud mod sofaområdet, for at se om andre velkendte væsener var tilstede eller om de var alene, men det sidste så ud til at være tilfældet. ”Du ville snakke med mig” hvad end det var, så havde han ikke lyst til at små-sludre alt for meget, nu han vidste der ventede et mere spændende samtaleemne.

Andrija nikkede i en tavs hilsen og tog imod hånden, før han vente sig om imod sin drink og skubbede den hen imod Dorian der tog imod og fjernede glasset. Dette så Andrija ikke selv, da han allerede havde rejst sig op og gjorde en gestus imod sofaerne, hvor hans jakke lå smidt. "Lad os sætte os mere privat." Lød det formelt, en tone han normalt ikke bar, med mindre det da absolut var nødvendigt. Det var så kedeligt og stift, men nogle situationer krævede det. Det galt denne - åbenbart. Selv satte han sig ned efter Jack og fjernede sin jakke, så den ikke lå og flød.
Som altid var der ikke meget hygge over Jack når det handlede om mafiaen. Ikke nogle lille drink til at bløde op i de stramme miner eller lidt snik snakken for at løsne stemmebåndene, nej, det var ligepå og hårdt, måske også derfor Andrija så godt kunne lide maden, selvom han personligt ikke tog skade af en lille drik eller to, men manden var jo vampyr og havde problemer med drikkelse, så selvfølgelig skulle han have lov til at slippe, var han ikke i humør til at sjatte løs med sprutten.
"Jeg vil tilbyde dig jobbet som min consiligere." Nu var de jo en mafia, så man måtte jo heller bruge den rigtige termonologi. "... på den post, vil du så også være min stedfortræder er jeg ikke tilrådighed." Han lod Jack tænke lidt over det og komme med sine egne uddybende spørgsmål, fandt han behov for det, men først ville Andrija selv fortælle lidt hvad han havde i tankerne. "Så længe du kender din plads, vil du kunne gøre hvad du vil. Jeg forventer som det eneste at du vil tage fuld ansvar for dine handlinger og at du vil være tilrådighed når jeg har brug for det."

Han fulgte med, for at sætte sig ved et bord som lå mere diskret i rummet, og hvorefter han vendte blikket mod bossen, i håb om at aflæse hans intentioner. Han var parat til at gøre hvad som helst for mafiaen, hvis der altså var behov for det, og det var måske en af grundene til at Andrija havde set potentiale i ham. Der gik et par sekunder før det gik op for Jack, hvad han havde tilbudt. Hans øjne begyndte at lyse op, og et af de sjældne, oprigtige smil kom til syne på hans læber – bare tanken om den magt positionen ville give ham, var yderst tilfredsstillende. ”Det vil jeg meget gerne.” Det glædede ham at Andrija stolede nok på ham, til at uddele denne post og han mente bestemt også at han var den rette til arbejdet. Han havde et af de bedste erfaringsgrundlag for alle de beskæftigelser mafiaen havde, og han mente det var nødvendigt at en person fik posten før eller siden, blandt andet. for at lette arbejdet for Andrija. ”Det vil du ikke fortryde” det var nok mere et løfte til ham selv, om at han ville gøre sit bedste for at leve op til titlen, end det var for at berolige Andrija. ”Betyder det at jeg ikke længere skal ud og foretage noget arbejde?” – hvis der var noget han holdt af, så var det at udøve forbrydelserne, skabe frygt og sørge for at få det retmæssige beløb for deres handler. På den måde havde han også styr på at alt blev gjort efter bogen, og det var nok også et af de ting han ville være meget opmærksom på i forhold til jobbet som consiligere – at alle aftaler blev overholdt, og at ingen ville opfange noget af deres kriminalitet. ”Jeg kan eventuelt træde til, hvis der opstår noget uventet, eller hvis nogen har brug for en ekstra hånd” han lænede sig tilbage, og prøvede at forestille sig hvordan han helst ville have dette job skulle fungere for ham. Så længe han stadig var til rådighed for Andrija, lød det som om at han stadig kunne gå ud på jobs, men han ville helst være sikker på at han havde tilladelse til det, eller hvorvidt dette kapitel var lagt bag ham, såfremt at han skulle bruge mere tid på at indsamle informationer og skabe et overblik over mafiaens arbejde, for det kunne han sagtens leve med når blot han fik mere magt og en større del af udbyttet. Måske skulle han kun have et større ansvar over specifikke områder hvor Andrija ikke ville bruge meget af sin tid, men det gik han ikke ud fra - hvis det var realiteten måtte han jo udtrykkeligt sige hvordan han så Jack udfylde positionen, og så ville han på bedst mulig vis prøve at indrette sig efter det.

Andrija var himmelbegejstret for den reaktion der kom fra Jack. Han havde ikke forventet at blive afvist, men manden var jo ikke en der begyndte at hvine og klappe i hænderne, som en anden teenager pige, når der var noget der behagede ham, så et tydeligt tegn på begejstring var altid godt. "Så længe du tager ansvar for dine handlinger og er tilrådighed når jeg skal bruge dig, så kan du i og for sig gøre alt det arbejde der er i mafiaen." Det måtte han ærligtalt indrømme at han tvivlede på Jack ville gøre, men svaret var sikkert også mere for at få tingende helt på det rene. Få banen kridtet helt op, så han vidste hvor det usynlige hegn var. Dette var der heller ikke noget problem i, set fra Andrijas vinkel, så han havde for en gang skyld intet imod at gentage hvad han ellers lige havde sagt.
"Økonomisk vil du være frit stillet til at bruge af mafiaens penge, så længe der stadig er økonomi til at køre mafiaen, hvilke vil sige at der skal være penge til de enkle medlemmer. Du ved hvad jeg mener. Det vigtigste er at du har hoved med dig, men det syntes du normalt at have, så det er jeg ikke bekymret for at du pludselig taber." En kort trækning løb hen over hans mundvige, noget der næsten kunne ligne et smil, men forsvandt før de fleste ville kunne nå at registrere det og kategorisere.
"Men jeg er meget glad for at du er interesseret i opgaven." Fortsatte han de høflige fraser og ventede indirekte på eventuelle andre sprøgsmål. Han havde selv store mængder af tid, så ingen grund til at forhaste sig.

Han vidste udmærket godt, at der ikke ville være specielt meget tid til at få beskidte hænder - specielt ikke når hans arbejde var begrænset til nattetimerne - men det ville han nok vende sig til. Han kunne nok alligevel ikke kunne modstå fristelsen i at begå et par snigmord, hvis muligheden skulle opstå, men der var klart mere betydningsfulde ting der skulle gøres. Jack nikkede blot til Andrijas udtalelse, som for at understrege han vidste hvad han mente - at han havde frihed til det meste, så længe han stadig kunne træde til når der var behov for det.
Naturligvis ville han have hovedet med sig, og han gennemtænkte klart de fleste planer før han begav sig ud i dem. De eneste tilfælde hvor han gjorde noget forhasteligt var når folk stod i vejen for ham, og provokerede ham til hans grænse.

”Naturligvis. Det er jeg indforstået med” – det var måske bedst at udtrykke lidt mere end et nik, blot så han vidste at Jack var enig med ham, og forstod hvad opgaven indebar. Han kunne ikke vente med, at arbejde sammen med Andrija, og på bedst mulig vis forbedre mafiaens planer, eller blot komme med tiltag. Det var der ikke mange, hvis nogen, af de andre medlemmer som måtte blande sig i. ”Så jeg vil primært sørge for at tingene sker, og for så vidt du behøver det, hjælpe med at udtænke planerne, eller hvad der nu ellers skal gøres?” det var måske mere et faktum, end det var et spørgsmål, men det krævede i hvert fald at han måtte sættes bedre ind i tingene. Jovist vidste han for det meste hvad der foregik i mafiaen, men som lejemorder fokuserede han egentlig ikke så meget på alt det andet, medmindre der var behov for at han deltag i et andet job. ”Hvordan ser situationen ud pt?” han tøvede lidt, da han ikke vidste om Andrija kunne komme med et kvalificeret svar, men faktum var at jo hurtigere han blev sat ind i tingene, jo hurtigere kunne han overtage rollen som højre hånd, og det troede han bestemt at meningen med dette møde var. ”Er der noget arbejde i aften?” han tvivlede på at de skulle til at snakke forretning, men måske var det netop årsagen til at han blev tilbudt jobbet i aften. Hvis der var behov for det, kunne de lige såvel begynde nu, men hvis han havde lyst til at snakke om andre ting og der ikke var noget arbejde at gøre, så var det en mulighed for en gangs skyld, at få en afslappet aften.

"Du skal sikre at det rigtige sker for mafiaen. Det dur ikke at ting bare sker, hvis det ikke er det rigtige eller er på det forkerte tidspunkt, men ellers ja, så har du ret i rasten." Det var sikkert også hvad Jack havde tænkt på i starten, men Andrija nødig give ham et indtryk at han ikke var kvalificeret til jobbet, så den fik lige et ekstra tryk. Det var samtidig også vigtigt at præcisere hvad man ville have og lade ham vide at selvom han nu havde fået en ny bedre title, var det stadig Andrija der ville trække i de endelige tråde, skulle der komme tvivl. Han havde set og hørt lidt for meget af højre hænder der kom til at få lidt for meget styring, noget der ikke ville ske i Den Franske Mafia uden Andrija selv havde det i tankerne.
"Situationen pt." Gentog han tænksomt, før han sukkede let opgivende. "Der sker ikke så meget. Der bliver bare skabt profit. Jeg har forsøgt at sende en mand ud efter et magisk objekt, men han syntes ikke at give lyd fra sig. Måske er han død. Det kunne være rart at finde ud af hvad der sker med ham, men det haster ikke. Jeg skal nok selv kigge på det. Du har med andre ord meget stor roderum og finder du interesse i at lave noget stort, så vil jeg ikke kunne se noget problem i det, men vend det lige med mig først." Han strakte bene ind under bordet foran dem, mens han rakte ned i sin jakke for at hive en pakke smøger frem. Jack blev budt både smøg og ild. Efter at have fået luft i pinden, vendte Andrija tilbage til 'verdens situationen'. "Faktisk har jeg gået med nogle tanker om at udbrede forretningen lidt. Hovedsageligt til de store byer; London, New York og Hong Kong. Der er mange forretningsmænd der har brug for både en hjælpende hånd med et par modstandere og lidt hygge om aftenen. Det kunne blive nogle gode penge at få ind der, men vi vil jo ikke være konkurrentfrie på det marked."
Der blev taget et sug og pustet ud, mens han nøje studerede røgen, før han så tog det sidste spørgsmål: "Nej, intet i aften. Jeg tænkte at du ville blive introduceret for det hele og have mulighed for at stille spørgsmål uden hastværk. Nu jeg snakker om intro. Bartenderen." Han pegede op imod bartenderen. "Dorian, han fungere som tovholder her på Salles. Han vil vide alt om de ansatte og hvilke vare vi har her. Du kan bare bruge ham som du ønsker det. Salles selv, står selvfølgelig også til din frie benyttelse, så længe du holder stigerne her hen rene. Jeg gider ikke have politiet pludselig dukker op. Godt nok har jeg et par venner i blandt dem, men jeg vil nødig gøre brug af deres tjenester på grund af irriterende fejl. Det vil sikkert også være en god idé for dig selv, at blive venner med et par betjente. Det kan være meget nyttigt til større projekter."

Selvfølgelig var det udelukkende de rigtige ting der skulle ske, og medmindre nogle af de andre medlemmer virkelig spolerede den retmæssige plan, så ville der ikke blive begået en eneste fejl under Jacks ansvar. Det var bestemt ikke ham han skulle være bekymret for, og hvis Andrija alligevel havde sin tvivl, så skulle han nok gøre sit for at bevise sit værd og leve op til titlen. Han vidste også at han primært skulle fungere som rådgiver, og derfor ikke kontrollere for meget, men det var skam også nok.
Han skulle til at spørge ind til dette magiske objekt, og hvem manden var, men Andrija kom ham i forkøbet og sagde at han nok selv skulle komme til bunds i sagen. Død var klart bedre end at være fange og blive afpresset til at afsløre mafiaens hemmeligheder, så det håbede han så sandelig – ellers vidste han ikke hvad der skulle være sket med ham, hvis han ikke havde meldt tilbage. ”Hvilket magisk objekt er der tale om?" - det lød en smule mysteriøst, men det vakte endnu hans nysgerrighed. "Har vi fået oplyst dens tilholdssted?” han foldede sine hænder, og lænede sig en smule frem, interesseret og undrende over, hvad det kunne være. Hvad end objektet var, så lød det til at være noget der lå langt fra deres sædvanlige forbrydelser. Jack var egentlig rimelig ligeglad med manden nu, og var mere interesseret i at høre mere om hensigten med missionen. Jack nikkede blot til det med at han, mere eller mindre, havde frihed til at gøre hvad der passede ham. Noget han var ganske tilfreds med, for han brød sig ikke om at blive kommanderet alt for meget rundt med, og at han fik plads til at være selvstændig var mere end han kunne forlange. Det var han ganske taknemlig for.

Han tog imod smøgen, hvorefter han inhalerede og åndede ud, betragtede hvordan det farvede og klare lys fremhævede røgen. ”Det lyder som en fremragende idé, naturligvis ikke noget man begiver sig ud i fra den ene dag til den anden, men jeg har nogle kontakter at trække på i New York, både i henhold til et eventuelt samarbejde og de resterende forbindelser såsom kunder - hvad end du foretrækker. Jeg kan begynde at analysere de forskellige markeder med et formål om at opnå den største markedsandel, og eventuelt overtage nogle svage konkurrenter's andel.” han trak op i mundvigene, ved tanken om hvordan det skulle bære sig ad. Idéerne strømmede til ham, og han var sikker på at det kunne lykkedes for dem. Vækst var for det meste lig med flere penge, og det ville klart øge deres magt betydeligt. Der ville på den anden side også være en større risiko ved at udvide forretningen, men de havde altid undgået retsforfølgelse, så det var ikke noget der burde stoppe dem.
Det glædede ham at de kunne tage den med ro, og snakke så længe Jack var afklaret med det hele, og selv når han var det, skadede det vel ikke at snakke med Andrija. Han vidste at de havde meget af den samme tankegang, på trods af at de havde deres forskelle. Han så over mod bartenderen, så han var sikker på at han kunne genkende ham igen. ”Det vil jeg huske” måske var han ikke overbevidst om at Jack aldrig nogensinde var blevet opdaget i noget, men Jack havde ikke tal på alle de forbrydelser han havde begået uden at være havnet i fængsel, et par hundrede minimum. Han var godt nok blevet afhørt en gang før, men detektiven havde ingen beviser, udelukkende et par rygter og Jack var rimelig hurtig til at overbevise ordenshævelsen om at han ikke var den skyldige. ”Jeg skal gøre mit bedste” han var ikke specielt interesseret i mennesker, eller folk som beskæftigede sig med at opretholde loven, men han vidste at de var af høje magter og han med lidt vilje, godt kunne skabe et par gode bekendtskaber på den front.

"Objektet der er tale om, er et der vil kunne fremsige verdenens undergang. I og for sig ikke noget kæmpestort, men alligevel noget der vil kunne bruges på mange måder." Forklarede Andrija, der mest af alt havde valgt at forsøge at finde tingen, for at få den viden der gemte sig i den. Måske forklarede den også hvordan det ville ske og så kunne han afgøre om det var vær at vente på - og om man kunne undgå den. Det ville da være fantastisk med Andrija som enevældig hersker over jorden, selvom det lød lidt kedsommeligt i længden. "Nej, jeg kender ikke rigtig til tidholdsstedet længere, da jeg ikke har fået nogle beskeder af nogle art, fra vores udsending."
Det lød lovende med Jack. Han havde allerede forbindelser. Så skulle Andrija ikke til først at lærer ham at lave dem, men det havde han bestemt heller ikke tænkt sig at bruge tid på, så da vampyrens plan var lagt ud, blev der kort nikket. "Godt, jamen så kan det jo være dit første projekt. Prøv dig lidt frem, se hvordan tingende forgår de forskellige steder, men lad være med at puste det hele for stort op i starten. Det er vigtigt vi er sikre på at vi kan lave forretning og ikke mindst at vi har en solid bund at være på. Ingen vil pludselig have tæppet trukket væk under sig." Et sug og en sky.
"... og nu vi er ved informationerne. Millicent Walker. Blond nyfødt vampyr der arbejder for Libra, af hvad jeg ved, skal du holde fingrene fra." Andrija søgte Jacks blik og fik han det. Fik han det, ville han gøre det klart for ham at Andrija faktisk mente det. Ikke nok med at de var forlovet, så havde han selv tænkt sig at håndtere hende på sin fortrukne måde. "Har du selv alliancer eller personlige forhold du gerne vil have mafiaen holder sig ude af, så sig det i god tid. Så skal jeg forsøge at holde mig ude af det, men jeg gider ikke have det kommer ind som en sidebemærkning imens vi er i gang med at sætte en kugle i kraniet på personen."

’Verdens undergang’ Jack trak sig en smule tilbage, og så lidt uforstående på Andrija, som spillede det af til at være en lille ting - blot et af mange magiske objekter, hvor det for Jack lød til at kunne forudsige noget lang større, og den viden ville de kunne bruge til mange ting, kom de i besiddelse af den, men måske var det ikke det store, og hvis Andrija ikke var specielt opsat på at få fat i dette og ikke havde flere informationer, ville Jack ikke bruge for meget af sin tid på at snakke om det.
”Javel så, men du kan være ganske rolig. Ingen vil fatte mistanke, medmindre de skal vide at vi har overtaget noget forretning i deres område.” og hvis nogen alligevel spurgte for meget, skulle han personligt sørge for at hypnotisere dem. Han ville formentligt starte ud i de europæiske storbyer, og hvis det viste sig at være en vanskelig opgave som situationen ser ud nu, ville han gå videre til New York og finde på noget med det netværk han havde fra sin tid med hvidvaskning af penge og som spritsmugler.

Han trak op i det ene øjnebryn, som om han ikke helt troede på ham. ”Er du seriøs?” Millicent Walker – et medlem fra rivalen, han skulle holde fingrene fra? Han havde lyst til at grine, men vidste inderst inde at Andrija ikke lavede sjov med ham, så nu var der kun en ting der kunne få ham til at skade hende, udelukkende hvis valget mellem liv og død stod imellem dem. Han så ham ind i øjnene, blot for at få bekræftet at det var ærlig snak, men så længe hun ikke var ude på at få Jack ned med nakken, hvilket han var rimelig sikker på alle i Libra var, skulle han nok holde sig væk. ”Du har mit ord, jeg skal nok skåne hende.. det skal du ikke bekymre dig om. Jeg vil nødigt komme imellem hvad end i har kørende” han tog endnu et sug og så ud mod baren hvor duften af røg blandede sig imellem duften af alkohol og en forfærdelig stor mængde af parfume. Han kunne ikke rigtig forstå hvad mafiabossen havde for en relation til denne kvinde. Hun kunne ikke være dobbeltagent, for så ville Jack have kendt til hende, men han vidste også godt at han ikke skulle blande sig i Andrijas private relationer, også selvom han virkelig gerne ville vide hvad det forbud skulle til for.
”Jeg har skam intet.. kærlighed er ikke rigtig min ting, ser du” han flyttede hånden over mod askebægret for at komme af med asken inden han tog endnu et sug. ”Så længe mafiaen holder sig væk fra min bar, skal de ikke bekymre sig om at såre mine følelser” det lød måske koldblodigt for de fleste, men selv hvis Jack tænkte sig godt om, var der ikke en person i hans liv, som han ikke kunne leve foruden. Chancen for at alle hans venner og kontakter gik hen og døde var desuden ualmindelig lille, og de fleste var allierede med mafiaen, så det var ikke dem man ville sætte en kugle igennem. Han vidste desuden ikke om Andrija overhovedet holdt af denne kvinde, eller om der var andet til grund for at hun ikke måtte komme noget til, men så var der vel intet i at lave lidt sjov med ham. Ligegyldigt hvad, kunne han ikke finde på at trodse ham, så der var ikke så meget at diskutere dér. Han regnede stærkt med, at han kunne forvente det samme af Andrija, skulle der være en person som han selv ikke så død.

"Ja, det er jeg." Selvom der ikke var meget ved Jack der mindede om en teenager, kunne Andrija ikke lade være med at forbinde netop det spørgsmål han var blevet stillet, med en teenager der ikke helt forstod spillets regler, men der var ingen grund til at klante manden for det. Han var sikkert bare overrasket og folk skulle jo have plads til at ånde, derfor havde han også tænkt sig at respektere hvis Jack selv havde haft nogle ønsker om fredsaftaler. Dette var ikke som sådan aktuelt, så man bort fra baren. Denne del blev der kort nikket til. Underligt, havde været Andrijas tanke. Han havde fået den idé at manden måske tænkte det kunne give ham mere magt, men han kunne næppe for mere end han allerede havde - og ville Jack have sin bar for sig selv, skulle han da selvfølgelig have det. Alle havde sine særheder.
Det overrasket teenager-udbrud kunne også være kommet fordi manden kendte Millicent. Men hvordan? Hun var selvfølgelig ikke nogle usynlig person i Libra, da hun var, havde været, deres leder, men han havde nu troet hun havde været mere diskret. "Hvor kender du Millicent fra?" Spurgte han alligevel til sidst, af ren nysgerrighed. Imens han fik sit svar, skodde han sin cigarret og maste den sammen i askebæret, før han så vinkede til Dorian der tog imod hans bestilling på et glas Vodka. Derpå vente bartenderen sig imod Jack. "Skal De have noget?" Lød det høfligt. "Det er på husets regning." Efter eventuelt at have modtaget en bestilling, forsvandt han op i baren for at lave det bestilte.
"Har de noget, de tænker de vil få brug for, når du skal ud i verdenen og se forretningsmuligheder. Et dække eller startkapital?"

”Jeg kender hende ikke.” fastlog han, hvorefter han fortsatte med en forklaring på hans reaktion. ”Det var bare det faktum at hun arbejder for Libra jeg bed mærke i.. men du har sikkert dine grunde, så det vil jeg ikke bekymre mig om.” forsikrede han. Det overraskede ham bare, men mere lå der ikke i det. Måske var Jack også den eneste i mafiaen, som havde lyst til at udrydde alle der forsøgte at ødelægge deres position som markedsleder, og i værste fald skabe problemer med myndighederne, det skulle han ikke vide sig sikker på.
Da bartenderen nærmede sig deres bord, vendte han blikket væk fra Andrija og over mod Dorian. ”Et glas whisky, tak” det var ikke ofte han drak eller indtog andet end blod, men noget stærk alkohol var tilstrækkeligt af og til. Det fjernede dog langt fra den egentlige tørst, og det smagte ikke nær så godt som dengang han var pirat og menneske, men en form for smag havde det da.

Han skoddede cigaretten og gav sig lidt tid til at tænke over spørgsmålet, inden han atter så mod mafiabossen. Han regnede ikke med at han decideret skulle etablere forretning, men nok nærmere se markedet og mulighederne an – skulle en gylden mulighed for at etablere forretning dukke op, ville en smule startkapital være en god idé, og hvis ikke skulle de bruges på flybilletter og hotelværelser. ”Giv mig 600 euro, mere behøver jeg ikke.” han vidste at han altid kunne kontakte Andrija, skulle der opstå noget uventet, eller hvis han fik brug for hjælp, men inden rejsen var en sum penge nok. Det var trods alt en investering for mafiaen. ”Er der nogle specifikke personer som jeg skal opsøge?” – hvis Andrija ikke havde nogen kontakter han stolede en anelse på, var situationen den at Jack skulle i gang med at skabe forbindelser i andre dele af Europa. Jack havde været medlem af den italienske mafia for en række årtier siden, så dér ville han nødigt vende tilbage med et formål om at udbrede den franske mafia, men alle andre steder havde han ikke den slags fortid, så hvis de ikke ville opsøge problemer, var Italien det sidste sted han skulle tage til.

En chek på 600 euro blev udskrevet og rakt hen til Jack. "Nej, ikke noget endnu. Vi har mest holdt os til Frankrig og til 'overnaturlige' væsner, så der er ikke så meget. Skulle du alligevel blive i tvivl, så kan du jo nævne mafiaen, diskret, og så se reaktionen. Du kan jo dit kram, så jeg er sikker på at du nok skal få ryddet op efter dig." Blev der sagt Fransk Mafia i det forkerte selskab kunne det hurtigt blive et værre gedemarked, men holdte Jack kvaliteterne som han plejede, burde der ikke være noget problem i at han lavede lidt store armbevægelser.
"Men er der ellers andet du vil vide?" Dorian kom tilbage med deres glas. Andrija var hurtig til at smage, før han så vendte blikket tilbage til vampyren. " ... ellers kan du jo altid kontakte mig, helst pr. e-mail, da de bliver krypteret og alt det fis. Vi har haft et lille problembarn vi i blandt os - som vi har skulle af med, så vi har fået ny teknologi. En smugle besværligt her i starten, men det går." Han trak let på skuldrene og drak så noget mere. "Jeg tjekker så ofte jeg kan min mobil - og ellers kan du ofte finde mig her." Glasset blev tømt og Andrija ville rejse sig op og sige tak for snakken, havde Jack ikke mere på hjertet.