I missed you... Do you need to know more than that?((Tchort))

Hun trak let fingrene igennem håret, brugte fingrene som en kam. Hendes tanker lod hun vandre, flyve og danse ud i det blå. Havde han ment det han sagde? Det med, at hun kunne bo hos ham en periode. Her nede, hvor lægerne fra anstalten ikke kunne nå hende. Hun rettede blikket mod døren, da den åbnede sig og kunne ikke lade vær med at smile bare lidt, før hun nikkede. Hun nikkede stille, før hun på lette fødder gik hen til og forbi ham, ud af værelset...

han kiggede kort på hende, da hun gik forbi ham, han vendt om og gik efter hende, ned i køkken, hvor han åben køleskab og flytte sig lidt så hun kun ser ind i det, "hvad vil du have, du vælge bare" sagde han og gik over til et skab, hvor han tog et vin glas ud og en flaske vin, hvorefter han hælder vin op i glas.

Hun havde let lagt armene om sig selv, mens hun tænkte over deres samtale fra tidligere og stille fulgte efter ham. Hun var ret så sikker på, at hun ikke ville kunne finde rundt selv, til tros for, at hun havde været der en del efter hånden. Hun smilede taknemligt til ham, før hun begyndte at tage nogle grønsager og noget frugt ud af køleskabet, som hun skyllede, rensede og snittede, hvorefter hun lagde det blandet på en tallerken. Tallerkenen fandt hun efter at have åbnet utallige låger og skuffer i køkkenet. Hun fandt også en gaffel og lukkede døren til køleskabet, før hun tog det hele med over til bordet ...

han nippe kort til glas mens hun gjort sin morgen/aftenmad klar, han stod og slappe af op af køkken bord, han nippe engang imellem til glas, han sagde ikke noget, bare mere så hun kun spise i fred, "har du tænke over, om du vil bliver her nogen dag eller" spurgte han og kiggede på hende, da hun var færdig med at spise.

Hun satte stille tallerkenen på bordet og plantede sin bagdel i sædet, før hun med gaffelen begyndte at spise de mangefarvede tern. Hendes krop protesterede en del, da den ikke mente, at den var sulten allerede, men hun tvang den til at indtage næringen, da hun i den grad godt kunne bruge det. Hun lyttede stille til ham, mens hun tyggede af munden. Hun svarede så stille med blikket på hans skikkelse "Jeg ville egentlig gerne tilbage en kort tur, måske tage nogen ting med, hvis det er muligt, lige få clearet et par ting med min ven." Hun stoppede sig selv kort, før hun så sagde "Men hvis det stadigt er muligt derefter, så vil jeg glædeligt søge tilflugt her nede et stykke tid" Hendes stemme var stille og en smule undskyldende i starten. Hun vil gerne lige få nogen ting snakket igennem med Al, først, se om han var kommet tilbage og ordne nogle ting, men hvis Tchprt stadig vil have hende på et langt besøg derefter, så vil hun blive overdrevet glad, måske endda lykkelig. Hun rodede let i resterne af maden med gaflen, mens skyldfølelsen begyndte at skylle igennem hende. Hun sad bare med hoved sænket ...

"det kan du godt, så kan jeg også kom til at klar noget arbejde, så hvis jeg følge dig tilbage til park, så kan vi mødet i park igen imorgen eller to dag, an på hvor lang tid du skal bruge" sagde han og kiggede på hende og nippe til glas, han stille glas fra sig efter lidt tid da han havde tøm det, "du siger til når du er klar til at gå" sagde han og kiggede over på hende.

Hun var lettet over, at han ikke tog det så tungt og stadig gerne ville lade hende være der nede et godt stykke tid. Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt. Det var underligt egentlig. Han var den person, som hun stolede mest på, smilede mest til uden at det føltes underligt eller akhavet på nogen måde. Hun rejste sig yndefuldt og gik stille hen i køkkenet igen, hvor hun gjorde gaffelen og tallerkenen ren, før hun tørrede dem og lagde det tilbage, hvor hun havde fundet det. Hun svarede så stille "et par nætter lyder fint" hun vendte sig stille mod ham med et smil. Hun manglede egentlig kun jakken og skoene nu ...

han afvente enlig et svar fra hende, om hvornår de kun gå, "hvornår er du klar til at gå" spurgte han om igen ud af lyde sur, han lukke kort øjne og slappe af, det passer enlig fint at hun vil tilbage, så kun han lige få passer sit arbejde, "har enlig også tænke over noget andet, men det kan vente til vi møde igen" sagde han og kiggede på hende.

Hun smilede stille til hans spørgsmål, før hun med langsomme skridt gik mod døren og svarede "Nu?" Hendes bevægelser var fine, mens hun tog støvlerne og jakken på. Hun rettede let på tøjet, før hun nikkede til hans næste ord "Håber du kan huske tanken et par dage endnu" Ordene havde en let sød undertone...


((Går ud fra, at jeg godt må lave det næste emne lige efter vi bliver færdig med det her??))

han nikke kort til det hun sagde, hvorefter han gik over og tog sin militær støvler på og derefter sin læder jakke, så var han klar til at gå, han åben hoveddør da hun også var klar, hvor han lad hende gå ud første, hvor han sig gik ud og lukke dør og låse den, hvorefter han begynde at gå.

((ja det må du godt, angår noget andet, han har tænk på at forvandle hende, hvis hun gå med til det selvfølgelig?))

Hun smilede bare stille og gik ud af døren, da han åbnede den for hende. Hun ventede tålmodigt på, at han vil lukke og låse af efter sig, før hun begyndte at gå stille ned ad stien. Hun kendte egentlig ikke vejen, da han normalt enten havde båret hende eller hun havde været bevidstløs hver gang de havde gået til og fra underverden. Hun gik tæt op ad ham og lod blidt sine spinkle fingre finde hans hånd, mens de gik ...

((great. Der kommer til at være sket en del for Mel, mellem de to emner her, så hun er nok lidt rundt på gulvet, og der er en aftale jeg har lavet, som afhænger af, at hun er menneske lidt endnu, men skal da se på det ^^))

han gik rolig mod potal sammen med hende, så de kan kom op til overfald, efter noget tid kom de frem til den, hvor de gå gennem den sammen, da de var kommet igennem bliver det sammen lidt varme, så skulle de bare resten af vej til park, der vil nok være en time går tur, nu hvor han ikke bære hende.

((hele iorden, bare du vil tænke over det, for det kun skabe noget plot))

Hun holdte ham bare stille i hånden, da det beroligede hende en del, mens hun bare lod sig fører frem ad af ham. Hun kendte ikke selv vejen, men kunne godt begynde at kende omgivelserne, efter de var gået igennem portalen. Hendes tempo var stille og roligt, da det kun var lige omkring midnat, så der var egentlig god tid, før han blev nødt til at være tilbage igen ...


((Tro mig, det skal jeg nok, og er enig i, at det vil kunne skabe noget godt plot ... Går tiden i underverden anderledes end i den 'virkelige' verden?))

han lod hende bare hold ham i hånd, da han ikke havde noget imod det, efter en time gå tur ankom de endelig til park, hvor de mødet hinanden for første gang, "når så er vi frem, ses vi igen imorgen eller hvad har du tænke dig" spurgte han og kiggede på hende, bare så han ved hvornår han skal være her igen.

((godt nok og ja det vil jeg sige at det gør))

Hun fulgte ham bare i en times tid, mens hun holdte hans hånd. Det gjorde hende glad og fik hende til at føle sig godt tilpas. Hun stoppede stille, da de nåede ind i parken, hvor de havde haft deres første møde for over et år siden næsten. Hun tænkte stille, før hun svarede ham "Jeg har nogle ting jeg bliver nødt til at gøre, så kan vi sige om 3 nætter?" Hun havde lovet sig selv, at hun vil besøge sin moders grav mindst en gang og derefter lede efter Al, hvis han ikke var kommet hjem. Hun vil også give ham en chance for at nå de ting, som han nok også havde at se til. Hun så stille op på ham, mens hun ventede ...

((godt, så har jeg lige nogle hændelser at strikke sammen ... Men Mel kommer nok et par dage for sent til deres møde, da hun kommer ud for en del))

"ja det kan jeg forstå på dig at du skal og det kan vi godt, så er jeg her så hurtigt jeg nu kan på aften om tre dag" sagde han og kiggede kort på hende, skulle han bare lige havde flytte nogen ting, så det passer bedre når hun skal være hjem hos ham i nogen dage, eller hvor længe hun nu havde tænke at blive, "når vi ses om tre dag så" sagde han og kiggede på hende.

Hun nikkede langsomt og så ned, mens hun lyttede til hans ord. Jo. Hun rodede lidt i jorden med støvlen. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle sige. Hendes stemme var stille, da hun sagte mumlede "Tak... du ved... for alt ting" Hun hentydede til alle de ting, som han havde gjort for hende gennem tiden, hvilket var blevet til en del. Hun havde bare stille sænket blikket, mens hun stod og ikke vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv...

"det er så lidt og det er nok ikke det sikke jeg gør for dig" sagde han og kiggede kort på hende, han kiggede kort rundt, når han må heller også kom videre som hun nok også skal, "vi ses, jeg vil kommer videre, som du også burdet" sagde han og kiggede kort på hende, hvor han bliver stille i lidt tid end han begynde at gå ud i mørke.

//OUT//

Hun skulle til at sige ham i mod, men vidste ikke helt, hvad hun skulle sige, så hun lod bare vær. Hun hævede så stille blikket og nikkede. Hun sukkede og tog sig stille sammen, før hun gentog "så ses vi om tre dage" hendes tone var lettere mut, og hun gav ham et kort kram, før hun begyndte at gå ned af en sti, som førte hende ud i mørkets uendelige favn. Tre nætter ...


//out//