I missed you... Do you need to know more than that?((Tchort))

Hun smilede bare glad, ved hans ord og lagde armene om halsen på ham, da han løftede hende op. Det her kunne hun godt vende sig til. Hun svarede ham dog lidt drillende "Men sidst jeg tjekkede var jeg den, der var på sultedødens rand, så jeg har lov til det" Hun gav sig til at spise maden, da han havde sat sig ved bordet. Hun sad bare og spiste, selv om hun ikke var sulten, så vidste hun, at hun måtte blive nødt til at spise det hele, ellers vil hun ikke kunne klare en dag mere, da kroppen bare randomly vil kollapse, når den løb tør for mad, da den ikke kunne trække på det ikke-eksisterende fedt på hendes krop...

han ryster kort på hoved af hende da hun svare ham, han nippe kort til vin og slappe af, "er der noget bestemmer tidspunkt du vil være hjem på, hos din sambo" spurgte han og kiggede på hende, han rejse sig op efter lidt tid og hælder noget mere vin op i sit glas, hvor han sidder sig tilbage på stol hvor han kort lukke øjne, han vidste ikke hele hvad de skulle laver når hun bliver færdig med at spise, men det kun han noget finde ud af det når de når der til.

Hun spiste bare stille og havde enligt lidt svært ved at holde maden inde, da hun slet ikke var vant til at spise så meget. Hun krympede sig lidt, da han nævnte Al. Hun vidste ikke helt. Al var begyndt at virke såå ... ikke tilstedeværende. Hun trak vejret tungt og svarede "Hvornår vil du af med mig?" Hun var lidt ideløs, men bare hans tilstedeværelse hjalp på hendes humør og 'anfald'. Hun fik spist den sidste bid og var ret så tæt på at blive helt dårlig af det. Hun strakte sig på stolen og krøb så sammen, mens hendes blik nu lå på hans skikkelse med et blidt udtryk...

"jeg har ikke noget om at jeg vil af med dig, du plejer bare at skulle hjem til din sambo, men det styre du selv" sagde han og kiggede kort på hende, han rejse sig op for at tag tallenken da han kun ser at hun var færdig med at spise, "men om ca to dag skal jeg mødes med en angår noget arbejde, så der vil det være rart at du var tager hjem" sagde han og kiggede på hende end han nippe til vin, det vil ikke overrasker ham hvis hun vil spørge ind til det arbejde, men var det bare om han skulle sige det, ellers om han ikke vidste hvordan hun vil tager det.

Hun smilede stille ved hans ord og så blidt på ham, da hun svarede "Jeg er glad for, at du ikke bare vil slippe af med mig, men mit forhold til Al er forenklet blevet meget kompliceret, så jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op" Hendes øjne fulgte ham stille, da han tog hende tallerken og gik ud i køkkenet med det. Hun lagde hoved let på skrå ved hans ord og rynkede brynene lidt, før hun spurgte "Hvis jeg må være uhøflig og sprøge, hvad det er for et arbejde?" Hun så stille på ham med et tænksomt blik, mens hun prøvede at gætte sig til, hvad det var. Hun havde en nogenlunde ide om, at det havde noget at gøre med, at han var vampyr, men resten lå hen i det uvisse, så det var forståeligt, at han ikke vil have, at hun skulle være til stede...

"så er jeg ikke, at jeg smide folk ud at mit hus, når jeg selv har tager dem med" sagde han og kiggede kort på hende, selvfølgelig spørge hun indtil det, når hvordan skulle han forklar det til hende, ud hun bliver bange, han nippe til glas og lukke kort øjne, "mit arbejde gå ud på at jeg få en opgave af den en eller anden slags tyde, hvor jeg finde den rette til opgave" sagde han og kiggede på hende, det var enlig en okay god forklar på hvad hans arbejde gik ud på.

Hun smilede stille ved hans ord. Al var venlig og smed hende heller ikke ud, men han var begyndt at lave sexuelle tilnærmelser, som hun slet ikke var klar til at håndtere i øjeblikket. Det var en af de ting hun kunne lide ved Tchort, han gjorde ikke unødige tilnærmelser, men ventede pæn til hun selv kunne håndtere det. Han passede på hende. Hun smilede bare stille og betragtede ham. Hun nikkede stille, før hun så sagde "Du behøver ikke at forenkle det, jeg bliver ikke skræmt væk af den nøgne sandhed" Hendes stemme havde en blid klang, også da hun tilføjede "Og hvis det skulle have gjort det, så var jeg long gone" Hun så stille på ham med det venlige smil...

han nikke kort til det hun sagde, det kun godt være at hun godt kun tår at høre sandhed men det fik hun nu ikke, hun må selv regn resten af det ud, for han vil ikke sige mere om sit arbejde, "hvad har du lyst til nu eller vil du også har et glas vin" spurgte han og nippe til glas, han lukke kort øjne og slappe af, hvis hun vil har et glas vin vil han rejse sig op og finde et vin glas til hende og hælde vin op i det, for derefter at rakte det til hende.

Hun tænkte stille og accepterede hans tavse beslutning om, at han ikke vil fortælle hende det, af hvad end grund han så måtte have. Hun betragtede ham stille, mens stadig med hoved lagt let på skrå i hendes håndflade. Hans stemme nåede så hendes øre og tiltrak sig derved hendes opmærksomhed. Hun tænkte stille og svarede så smilende "Har ikke nogen gode idéer på den måde, men vin tror jeg dog jeg burde holde mig fra i et stykke tid" Hun tænkte mest på sidste gang hun havde set ham, og hun havde drukket et glas vin, hvorefter hun var blevet forgiftet og havde fået det usandsynligt dårligt, selv om hun kun havde fået et lille nip...

han nikke kort til det hun sagde at hun ikke vil havde noget vin, han tog en tår at vin og lukke kort øjne, "ved det heller ikke rigtig hvad vi skal laver, jeg har nogen ikke folk på besøg så længe af gang" sagde han og kiggede på hende, han havde enlig ikke det vild at laver her i hus, "jeg ved ikke om jeg har nogen film som du giver at ser, da jeg ikke har særlig mange" sagde han og kiggede på hende mens han nippe til glas.

Hun tænkte stille og lod blikket glide rundt i rummet, før hans ord nåede hendes ører og hun svarede med et blidt smil "Ja, jeg er meget påtrængende" Hun kom så på en ide og overvejede den i stille sind. Hun fik lidt medlidenhed med ham, da hans stemme igen fik fanget hendes opmærksomhed ganske glimrende og hun svarede med det stille smil "Vi kunne også gå en tur? enten her eller i parken på jorden?" Hendes forårsgrønne øjne fandt så hans skikkelse igen med et blidt udtryk og hoved fandt stille den skrå position igen...

"det kan vi godt men så bliver det oppe på jorden" sagde han og kiggede kort på hende, end han tømme sit vin glas, hvorefter han rette sig op og kiggede på hende, "så er jeg klar, er du" spurgte han og kiggede kort på hende, end han gik ud og tog sin læder jakke på og sin handske, ja så var han enlig klar til at gå.

Hun nikkede stille til svar og havde heller ikke forstillet sig andet. Hun betragtede ham stille, men han fik gjort sig klar. Det søde lille smil havde beklædt hendes læbers vig. Hun nikkede stille og smilet blev lidt større. Hun rejste sig stille og fulgte efter ham, før hun trak sin jakke på og holdte den godt ind til sig. Hun så så smilende på ham og nikkede imod døren...

han åben dør da hun havde nikke imod den, hvor han lod hende gå ud første hvorefter han selv gik ud, hvor han lukke dør og låse den, hvor han så begynde rolig at gå mod potal som før op til jorden, "hvad har du enlig tænke dig at laver når du har få dit liv på rette vej" spurgte han da de var når et stykke ind til by.

Hun smilede kort, da han åbnede døren for hende og hun gik stille ud, før hun lod fokus glide på ham igen. Hun gik stille og holdte trit med ham, mens hun tænkte over nogen ting. Hun undrede sig lidt, da hans ord nåede hendes øre og hun rynkede panden lidt, før hun puttede hænderne i lommerne. Hun tænkte stille, før hun svarede "Det ved jeg ikke, men jeg skal vel have gjort op med Al, hvordan landet ligger ..." Hun tænkte en smule mere over det, før hun tilføjede "Og min fortid skal lægges fast og bag mig ... Men jeg hvis jeg kigger lægnere frem end det, så ser jeg kun et altopslugende mørke" Hun sukkede stille og spurgte så "Har du ellers nogen planer for fremtiden?" Hun havde blikket placeret på sine omgivelser...

han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt af hende, "nej det har jeg ikke, har lever i så mange år at jeg ikke ligger planen mere, tag det som det kommer" sagde han og kiggede kort på hende, der vil ikke gå lang tid end de er i by, "men du skal nok få styr på dit liv på det en eller andet tidspunkt" sagde han og kiggede kort på hende.

Hun tænkte stille og nikkede så. Han var jo vampyr, så han havde nok levet et godt stykke tid. Hun spurgte så stille "Hvor gammel er du egentlig?" der var en stille undren i hendes stemme. Hun fulgte bare med ham og sukkede så, mens Hun kørte hånden gennem det fyldige sorte hår. Hun svarede ham med en opgivende stemme og så ned, mens hun svarede "Det er jeg ikke så sikker på ... jeg er svag, så mine chancer for ikke at blive et forsøgsdyr igen er meget små" Hun mumlede det stille og var egentligt så småt ved at have givet op på at få en god fremtid, for alt hun så var et uigennemtrængeligt mørke, mørkere end kuld...

han griner let at hendes spørgsmål angår hvor gammel han er, "for gammel efter nogen hoveder, er 9718år gammel" sagde han og kiggede kort på hende, "det skal du ikke være sikke på, du er jo ikke så gammel og der kan når at sker meget i nu i dit liv" sagde han og kiggede kort på hende, han gik rolig videre ved side af hende.

Hun havde svært ved at skjule sin overraskelse, da han svarede hende. Hun tog sig til munden i bare forbløffelse, og nåede ikke at skjule sin forbløffelse, før hun udbrød "wow, intet under, at du kan holde ud at være i rum med mig, selv om jeg bløder" hun så ikke på ham, da hun så svarede med et lettere dystert udtryk "jeg er måske ung, men jeg får ike lov til at blive gammel så længe de jager mig, jeg er heldig at have levet til nu" Hun sukkede stille...

han griner let af hende over hende udbryd, hvis men kun kalde det for det, "ja det er nok derfor" sagde han og kiggede kort på hende, mens han gik rolig videre, "det skal du nok, det gå bare mere ud på at du må, lærer at hold dig skjule for omverden" sagde han og kiggede kort på hende, efter noget tid når de til en bænk som han sat sig ned på, hvor han læner sig frem og hvile armene på benene.

Hun smilede en smule genert og fortsatte bare med at gå. Han gjorde hende godt tilpas og holdte dæmonerne væk fra hendes sind. Hun nikkede stille til hans forslag og svarede så "Jah ... men de ender med at opspore mig igen på et tidspunkt, jeg får ikke meget ro, hvis jeg først begynder at gemme mig" hun sukkede og slog sig ned på bænken ved siden af ham, hvor hun krøb sammen...

"det er vel an på hvor du gemmer dig hen og hvem der hjælpe dig med det" sagde han og kiggede kort på hende, han læner sig tilbage i bænk efter noget tid og kiggede kort op på aften himmel, hvorefter lukke kort øjne og slappe af, "der er mulighed at flytte til et andet land hvis du ikke vil gemme dig" sagde han og kiggede kort på hende.

Hun så stille op på himmelen og lyttede til hans ord, mens hun svarede lidt efter "Ja, det gør det vel" Hun tænkte stille og lænede sig ind til ham, da han lænede sig tilbage og sukkede så. Hun slappede af og det gik op for hende, at det var første gang, hun havde kunne gøre det i det offentlige. Hun lukkede stille øjnene og lyttede til hans velkendte stemme, før hun svarede "de finder mig uanset hvad ... jeg er ikke stærk nok til at holde dem på afstand i længere tid ... Min skæbne er at dø som forsøgsdyr dybt under jorden i deres varetægt" Hun sukkede og krøb sammen...

han smiler svagt af hende, hun kun da bare heller ikke tænke god ting om sig selv, han lad let arm om hende da hun læner sig ind til ham, "hvis det kan hjælp kan du da, godt bor hos mig de dag hvor jeg er hjem, så har de svær vel, at finde dig og hvis skal de forbi mig" sagde han og kiggede kort på hende, end han rolig læner hoved tilbage og kiggede op på natten himmel.

Hun havde siden hun var 4 ikke kunnet tænke godt om sig selv, men de første fire år af hendes liv, de vil ikke tro hende hvis hun sagde det. Hun havde været den gladeste lille solstråle, der allerede den gang tog alle verdens lidelser på sine skuldre. Det var også omkring hendes 4 års fødselsdag, at stemmerne og hallusinationerne begyndte. Hun puttede sig stille ind til ham, som om hun søgte en form for varme eller beskyttelse. Hun smilede let over hans forslag "Det lyder godt, men jeg skal nok lige forhøre mig hos Al ... han har en stor beskytter trang, så hvis jeg bare fosvandt vil han nok blive ret urolig..." Hendes stemme var blød og hun trak stille benene op til sig, mens hendes hoved lå ved hans skuldre...