Stilhed...

Tiden er; ca 20.15
Stedet er; De jeux - Legepladsen
Omgivelserne er; Få mennesker/væsner der så småt er på vej hjem
Vejret er; Tusmørke med frisk vind

Gyngen knirkede lidt som et skrig efter noget smørreolie da en pige på omkring de 15 år sad og gyngede meget svagt frem og tilbage. Hun sad alene og hendes blik var en smule tomt. Hun havde siddet der stort set hele dagen uden at lægge mærke til at der kom nogle og at der gik nogle. Hun vidste ikk hvorfor men hun havde bare siddet i en slags trance siden hun flyttede her ud.

PÅ gaderne i byen hvor der gik få mennesker, gik der en fyr som lignede de 20år selv om det jo slet ikke var han rigtige alder.. det var langt fra! det der fik folk første opmærksomhed var hans stil, da han gik i gamledags fint tøj. men når man få længere op på hans ansigt, kunne man se det guddommelige smukke ansigt. det fik folk til ikke kunne se væk fra ham, de vende sig om for at se det sidste stykke efter ham. han gik i flotte og elegante skridt med sine arme om bag på ryggen, han var ligeglad med at folk kiggede efter ham. da han jo var ligeglad med dem, mange af dem kende hans baggrund og derfor blev de meget bange for ham. men alligevel forsvandt frygten når de så på ham, han gik videre ned af gaderne og stoppede op når han kom til legepladsen. han mente selv at det var nået pjat at lade børn lege, han fik øje på en pige og rystede på hovedet. da hun så lidt for gammel ud i hans hoved til at være en af dem der legede, han mente at man stoppede med at lege når man var omkring 8år gammel. han gik over til hende og smilte, hans brune øjne var virkelig flotte selv om de så koldt på alt og alle

Dixie ænsede ingenting. Hun sad bare og gyngede svagt for sig selv. Hun mumlede noget meget stille og helt utydeligt. Hendes lange røde hår var faldet ned som et slør for hendes ansigt. Hun hverken opdagede eller fornemmede at en eller anden dreng eller rettere ung mand så på hende. Hendes ellers smukke og klare blodrøde øjne var nu en lille smule tomme. Hun hadede at flytte til en ny by. For hver gang hun lige havde faldet godt til så skulle hun flytte igen. Sådan havde det altid været både med hendes rigtige forældre og hendes nuværende plejeforældre.

Jesper så over på hende og smilte, han begynde at gå tætter på hende "godaften frøken?" sagde han og stoppede nogle meter fra hende, hans arme forblev bag på hans ryg. og det irriterede ham lidt at er var mennesker tæt på, blodet løb jo rundt i hendes årer og kalde på ham

Dixie reagerede ikk det mindste. I hvert fald i starten. Hun så stadig ned i jorden og gyngede videre mens hun lignede en der var i trance. "God..aften.." kom det så svagt fra hende uden at hun ellers bevægede sig mere end hun havde gjort ellers. "Hvad..Hvad vil du?" Hendes stemme var en smule kold og ligegyldig.

Jesper så over på hende og smilte, han træk lidt på skulderne "jeg går bare en tur" sagde han og tog sin ene arm ud til siden, inden han lag den tilbage på sin ryg "og hvad med dem ?" spurgte han høfligt om og smilte bare til hende, han så kort ned af hende inden han så op på hendes ansigt igen

Lidt efter 'vågnede' hun så helt op og de ellers lidt tomme blik blev klart igen og blev som et vindue til alle hendes følelser. Hun så lettere overrasket op på den unge mand. Hun sad lidt og sagde ikk noget. Hendes smukke ansigt så fuldstændig uskydigt ud og utroligt meget som et almindeligt menneske. "Jeg..Jeg øhm.." Hun så lidt påhvad hun lavede. "Jeg gynger..tror jeg" sagde hun en smule stammende og så så lidt rundt. *Hvor er alle de andre mennesker nu henne?* tænkte hun da der pludsleig ingen var om dem.

Jesper så over på hende og smilte og nikkede "lyder da godt nok hyggeligt" sagde han og gik lidt tætter på hende, han tog hendes hånd og kyssede håndryggen på den "mit navn er Jesper Von Scholten" sagde han med en smuk stemme, han så på hende med sine brune øjne og fjernede ikke sit blik fra hende

Hu så lidt på ham mens at han kyssede hendes ene håndryg. Hun blev ikk ligefrem genert eller hvad man ellers skulle kalde det men hun kunne dog ikk skjule en meget svag lyserød farve der dannede sig i hendes kinder. "Øhm..Hyggeligt at møde dig" Hun tog roligt sin hånd til sig og sad lidt og studerede ham med sine blodrøde øjne. "Mit navn er Dixie..Dixie Katomika"

Jesper lag sin arm bag på ryggen igen og rejste sig ordenligt op "godaften frøken Katomika" sagde han og gik et par skridt tilbage så hun kunne gynge igen hvis hun ville, han fjernede ikke sit blik fra hende og havde endelig lyst til at bare bide hende "fornøjelensen er på min side" sagde han høfligt, og var glad for at han havde fundet sådan en pige, med dejlig skønt blod

Et lidt tøvende smil kom så frem på hendes læber. Hun ahvde så endelig mødt en mere venlig person i den her undsvage by. Troede hun. Dog virkede han en lille smule bekendt. Hun ahvde dog også set ham før men det var mere i en form af en puma så hun vidste ikk atdet var ham. Hun rejste sig roligt op men faldt så ned på gyngen igen. Hun havde to snitsår på hendes ben så hun havde svært ved at stå ordenligt op og det var også derfor at hun ahvde siddet på gyngen så lang tid.

Jesper så på hende og smilte, han kunne næsten ikke holde sig tilbage. og kunne mærke hvor meget han ønskede hendes blod, han tog fat i hendes ene overarm og kunne ikke klare mere. han ville havde hende blod og det skulle være med det samme, han træk hende over til et legehus og skubbede hende ind. inden han selv gik der ind "hvis de er sød ved mig så skal jeg nok være sød ved dem" sagde han og blottede sine tænder

Der gik et z gennem hende da han bare pludselig tog fat i hendes overarm. Faktisk ret hårdt men hun bed nemt smerten i sig. Hun forstod ingenting og hun prøvede bare at følge med hen mod legehuset med usikre og klodsede skridt mens hun var lige ved at falde et par gange. "Hey slip mig!" sagde hun bestemt men nåede ikk at sige mere før at han skubbede hende ind i legehuset. Hun ramte hårdt bagvæggen og sad lidt på gulvet med ryggen støttet mod væggen mens hun lige sundede sig kort. Hun forstod heller ikk helt hvad han mente med 'Hvis de er sød ved mig skal jeg nok være sød ved dem' men fandt dig hurtigt uden af det da han blottede tænder. Hun så så skræmt op på ham og hun spærrede sine øjne op da hun fik øje på hans tænder. Hun prøvede så at kravle længere bagud men væggen var i vejen.

Jesper så over på hende og gik hen og satte sig på hug foran hende "tag det roligt.. hvis jeg får nået af deres blod så tager jeg dem ikke med hvem" sagde han og lag en hånd foran hendes mund, han lag hendes hoved over på den ene side og så på hendes hals. han bed hende hurtigt i halsen og lukkede sine øjne i, han begynde at suge hendes blod og smilte imens

Hun spærrede sine øjne en lille smule op og hendes blik var helt skræmt. Hun npede ikk at protostere før at han lagde sin hånd over hendes mund. Hun kunne dog godt sige noget men det blev bare helt utydeligt. Da han så drejede hendes hoved lidt til siden og bevægede sig ned mod hendes hals begyndte hun nervøst at prøve at komme fri men han fik hurtigt sat sine tænder i hendes hals/nakke. Hun spærrede så igen sine øjne op. Denne gang meget og et skrig kom fra hende under hans hånd så det lød bare som en slagt mumlende skrig. Det gjorde afsindigt ondt. Mere ondt end nogle af de sår hun havde fået siden hun kom til byen.

Jesper nød virkelig meget at høre hendes skrig, selv om han gerne ville havde højt et højere. men han ville dog ikke havde folk kom hen og kiggede ind, da han jo gerne ville havde sin mad for sig selv. han satte sin anden hånd ned på gulvet, selv om mange andre vampyrer nok ville begynde at røre ved hende. så var han slet ikke sådan og ville endelig ikke havde sex med hende, de var ingen godnok til efter hans mening og derfor holde han sig for sig selv. han begynde at suge hendes blod og nød den søde smag

Hun sad stadig med opspilede øjne et øjeblik før hun så klemte dem hårdt i. "Stop det! Please stop det! Det gør ondt!" begyndte hun så pivende at mumle men det var stadig bare helt utydeligt på grund af at han havde hans hånd for hende mund. En lille tåre havde fået samlet sig i hendes ene øjenkrog og faldt derefter langsomt ned af hendes helt rosa/røde kind hvilken den var på grund af at hun var en smule ophidset eller bare meget meget skræmt og havde smerter som nu. Hun prøvede igen at komme fri. Men..forgæves.

Jesper tog sin hånd væk fra gulvet og satte den på hendes mave "slap af" hviskede han mod hendes hals, mens hans tænder stadig sad inde i hendes hud. han begynde at suge hendes blod igen, og havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe bare fordi hun havde lyst til at stoppe det. han var ligeglad med hvad hun sagde og havde tænkt sig at gøre hvad han ville, ingen kunne stoppe den sult han havde inde i sig. og det havde han heller ikke tænkt sig at arbejde på

Hun sad så abre siddende mens hendes krop rystede en del både at frygt og af kulde som pludselig var kommet om hende. Hun havde troet at han ville have været anderledes end alle de andre i den er by men nej. Han var lige som de andre som sikkert havde det samme motto. De svage må dø mens at de stærke vil sejre. Eller noget i den stil. Lidt efter begyndte de utrolig store engelvinger at komme frem på hendes ryg og da de kom helt fra skubbede de automatisk ham hårdt væk fra sig. Hun fik dog et stort og dybt sår på den ene side af sin hals. Hun tog sig hurtigt til det og prøvede så vist muligt at heale det hvilket hun ikk kunne. Hun lagde så sine vinger om sig som et stærkt skjold af fjer. "Jeg sagde stop!" sagde hun med en rystende stemme. Vingerne kunne man sagtens genkende da de var en del større end de normale englevinger.

Jesper åbnede sine øjne da han blev skubbet væk, han tørrede sin mund og så på hende "tag dem ind eller det vil gøre ondt" sagde han og havde ikke tænkt sig at give slip på sin mad på den måde, nej han ville havde den med det samme og havde tænkt sig at knække hendes vinger hvis hun ikke fjernede dem

Hun sad bare og rystede helt vildt og hun kiggede kort frem for sit lille skjul. Hun rystede så svagt på hovedet og spredte dem så meget at legehusets tag blev smadret og hun fik en smule klodset fløjet op. Det blødte stadig utrolig meget fra det store sår på hendes hals og mens hun fløj dråbede det af og til ned. Hun var en del udmattet og kunne ikk flyve langt alligevel.Hun var jo også kun en meget ung halv engel og halv dæmon. Kun 15 år havde hun været på jorden. Da hun så ikk kunne flyve mere opad fald hun så og landede blødt på jorden før hun så faldt sammen igen. "Hold dig væk!.." sagde hun forpustet selvom at hun ikk vidste hvor han nu var.

Jesper så op efter hende, han så efter hende og rejste sig op. han hoppede op og gik over til hende, han lag sit hoved på skrå og smilte "altså jeg kan da også dræbe dem" sagde han og tog hurtigt hendes hånd og skar hende blidt ned af håndledet, inden han begynde at slippe blodet væk fra hendes håndled

Dixie kunne høre hans skridt og at han kom nærmere. Hendes krop rystede stadig meget. Et gav så et set i hende da hn tog fat i hendes hånd og et smerte skrig kom så fra hende da han skar hul på hendes håndled. Af ren refleks fik hun hurtigt trukket sin hånd til sig og svunget sin anden hånd mod ham i en lussing. Hun var så hurtigt på benene igen og løb. Hun kunne nu mærke blodet sive fra såret på hendes hals og fra det nye sår på hendes håndled.

Jesper mærkede hendes hånd og snerrede stort, han vende sit blik efter hende og løb hurtigt hen foran hende. han stoppede nogle meter foran "man slår ikke mig" sagde han og så bare ned på jorden, mens han lyttede efter hendes skridt

Hun stoppede brat. "Nåeh ikk det? Men man bider så ikk mig! Det er squ det samme!" råbte hun meget usikkert og ændrede hurtigt retning så hun ikk løb ind i ham. Hun bed stadig bare smerten i sig hvilket begyndte at blive ret svært og hendes skridt begyndte så småt at blive langsommere. "Je-Je-Jeg troede virkelig du var anderledes.." mumlede hun svagt efter at have stoppet op og træk forpustet vejret.