Stilhed - Tarathiel

Angelie havde stadig spidset ørerne ud efter at høre enhver form for lyd, eller trin i skovbunden, men ikke engang efter flere minutter bemærkede hun noget. Med et svagt suk, tvang hun sig selv på benene, inden hun kort lukkede.. og åbnede øjnene. Fraværende begyndte hun at bevæge sig fremad i en tilfældig retning.. Bare for at lave noget andet end at sidde.. Hun nød den kølige bund under sine fødder, og trak kort trøjen tættere omkring sig, inden armene blev foldet over kors foran hende. Den form for beskyttelse, der viste at man ikke var interesseret i at andre kom for tæt på.
Hun fornemmede ham allerede før, hendes blik fandt ham.. Inde i hendes bevidsthed trykkede et andet væsen mod hendes sanser, og Angelie øjne blev smalle og mistænksomme, da hun lagde dem på en skikkelse, der var på vej igennem skoven, lige mod hende. Hun stoppede op først, og overvejede langsomt sine muligheder for at stikke af.

Angelie sukkede lettere opgivende, da personen nærmede sig, og flyttede utålmodigt vægten lidt fra den ene fod, og over til den anden. Hun stod stadig med armene over kors. I hendes legemlige skikkelse, ville hun nemt kunne blive forvekslet med et menneske, men denne person så ud til at betragte hende som.. Ja som en trussel. Et lettere triumferende smil kom frem på hendes læber, ved den tanke.. Hvordan kunne man føle sig truet af hendes udseende.. Hun havde ikke engang åbnet munden endnu.
"Nej jeg søger ingenting, andet end en lille smule privatliv.. Hvilket åbenbart er meget svær at få her på stedet" svarede hun ligeså køligt tilbage, inden hun kastede hovedet en anelse bagover, for at få håret væk fra øjnene. Denne mand var også meget mere end et menneske. Han føltes næsten som en eller anden form for elver, selvom hun dog ikke havde mødt mange af dem..

Hun fnøs let over hans kommentar. "DU ved det nok ikke" sagde hun så langsomt, og løsnede en hånd, for at køre den igennem håret, mens hun tænkte lidt over sine ord. "Men jeg ved, at jeg aldrig bliver ældre.." Hun trak let på skuldrene. Måske havde han gættet at hun var et væsen.. Men havde han også gættet at hun var død?
Istedet for at tænke for meget mere over det, betragtede hun ham istedet for indgående, og bed sig kort i underlæben. Han virkede som om han overvejede en hel del. Angelie havde heller aldrig set ham før.. Måske var han ny i byen eller sådan noget? En ting var hun sikker på.. Han var hverken venlig, rar eller imødekommende overfor hende.
"Hvad tænker du på?" spørgsmålet fløj ud af munden på hende, efter Angelie ikke selv kunne holde ud, ikke at vide hvad der sad bag hans pande. Som nogle andre gange før, kunne hun ikke lade være med at ønske, at hun var en af de væsner i byen, som kunne læse andres tanker.

"Desværre.. Hvor synd for mig" brummede hun en anelse fjendtligt, og skulle lige til at smide en spydig bemærkning efter ham, da han endelig fortalte hvad hans tanker gik ud på.
Hun sagde intet, viste intet, mens hun tænkte over hvilke muligheder der mon lå i den oplysning. Så denne person gik og spekulerede over Zane.
Angelie gjorde noget, som hun aldrig nogensinde i sit liv ville have gjort overfor en fremmed. Roligt rakte hun hånden frem mod ham, som tegn til at han skulle give hånd. "Mit navn er Angelie Walentina" sagde hun en anelse venligt, men stadig med en kølighed i stemmen, så han ikke ville betragte hende som svar.
"Så du går og tænker på Zane D'tarion hva.. Hvorfor dog det?" spurgte hun langsomt, inden hun igen lagde hovedet interesseret på skrå. "Han er jo bare Di Morgas hersker" Angelie regnede dog med at der var en grund til det, og hun var interesseret i at lokke grunden ud af denne person.

Hun mærkede varmen fra hans hånd igennem sin, og skulle lige til at trække den tilbage af ren overraskelse, men gjorde det dog ikke. Hun tyggede istedet lidt på hans navn, for at finde ud af om hun havde hørt det et andet sted før.. Desværre var der ingen, som havde nævnt ham.
Et lavt suk undslap hendes læber, da han snakkede om at vælte Zane er tronen. Overrasket fløj hendes ene øjenbryn i vejret, mens hun idt efter lidt, begyndte at bide i sin pegefinger.
"Du har brug for en meget stor hær, for at få væltet ham.. det ved du godt ik" mumlede hun så langsomt, inden hun lod sit eget blik møde hans, mens hun for første gang så undersøgende på denne elver.
"Han er langt fra en af de svageste i denne by" Hun lod en hånd glide henover sin mave, der hvor hun havde fået et slag sidst, og kunne næsten mærke igen, hvordan alt luft var blevet presset ud af hendes lunger, så hurtigt at de ville være punkteret, og hun død, hvis det ikke var fordi, at hun allerede var det.

Angelie slap igen hans hånd, inden hun foldede armene over brystet. Så det var han. "Virkelig.. En hær" mumlede hun undrende. Var der virkelig folk i byen, der turde stille sig op imod Zane med en.. Hær.. Jo der var da oprørsgrupper, og Angelie var på jagt efter den kvindelige leder lige i øjeblikket. Det var dog af personlige årsager. Men ligefrem en hær.
"Måske.. Hvis ikke det var for alle de andre, der forsvarer Zane og hans hjem ville det nok være lettere for dig" Angelie trak let på skuldrene, for at virke mere anonym i det, men hun fjernede ikke blikket på noget tidspunkt fra Tarathiel.
"Sig mig så" Hun drejede let rundt på hælen, og begyndte at gå roligt ind mellem træerne, mens hun regnede med at denne person ville følge med. "Hvad ved du om ham?" Hun kiggede sig ikke engang tilbage for at finde ud af om han var med, eller havde hørt hendes spørgsmål. "Og hvorfor er du så ivrigt efter at få ham fjernet?"

Angelie lod ham tale ud, indtil sidste dråbe, da det havde været hendes sidste spørgsmål, som Angelie var mest interesseret i at høre. "Du besvarede ikke mit spørgsmål" bemærkede hun efter lidt tid, og det var gået op for hende, at han ikke havde tænkt sig at fortælle mere.
Istedet for at kradse mere i overfladen, valgte hun at besvare nogle af hans spørgsmål. Måske det kunne åbne ham en anelse mere op.
"For det første er der de almindelige vagter" svarede hun så langsomt, mens hun fortsatte med at gå, og som hun havde regnet med var Tarathiel fulgt efter hende. Han måtte virkelig brænde for at føre det her ud i livet. Hvor mange havde han mon spurgt allerede?
"Derudover er der de personer, som man kan kalde undersåtter.. Og til sidst lærlingene, og selvfølgelig hans højre hånd" Angelie selv hørte trods alt under lærlinge'kategorien, så hun kendte til Borgens forsvar, dels fordi hun boede der, og så den hver eneste dag. Hun kiggede ikke på ham under samtalen, og hvis denne Tarathiel prøvede at lave numre med hende, skulle hun nok få ham til at fortryde det.

Angelie lod kort blikket glide rundt, for at være sikker på, de ikke ville blive forfulgt eller noget.. Hun overtrådte visse regler ved at fortælle den slags, men Zane ville nok være alt for ivrig efter oplysningerne omkring Tara også.. Men hvilke evner havde Tara? Det måtte hun vide.. Uden den information var hendes dage talte.. selv som spøgelse.
"Alle lærlinge har den del til fælles at de lever og ånder for at hævne sig.. og myrde" svarede hun kort og hurtigt. Angelie vendte blikket modsat ham, mens en mørk skygge gled over hendes øjne. Hvis Tarathiel så den ville han vække mistanke til hendes intentioner om at være der. Hun levede og åndede jo selv for at myrde og hævne sig.
"De har alle specielle evner.. Så vidt jeg ved, er der ingen med den samme evne, så de er spredt på næsten alle områder" Jo lærlingene var blevet udvalgt med omhu. Det måtte man give Zane.. Han havde sans for hvordan man forsvarede en by med de bedste redskaber.
"Og det siges at han kan vække de døde til live" Angelie var dog ikke helt sikker på den oplysning. Han havde lovet hende det, men var den slags overhovedet muligt? Hun troede ikke selv på det længere.

Et let suk gled over hendes læber, mens hun diskret puttede hænderne om bag ryggen. Som så mange andre, bragte hun selv våben med sig, og de skulle helst være nemme at komme til, der hvor de sad, under nederdelen, på indersiden af stoffet.
"Jeg er ikke sikker på hvor mange der er" svarede hun hurtigt, selvom hun vidste, at der i hvert fald måtte være hende, og vist nok en mere.. Hun var virkelig ikke sikker. "Et par stykker går jeg ud fra" tilføjede hun lidt efter, og trak så istedet for skuldrene. Det var ikke ligefrem fordi hun rendte rundt og talte dem, som nu befandt sig inde på borgen.
Til det sidste nikkede hun bare. Hun havde ikke rigtig mere at sige om den sag på nuværende tidspunkt. "Hvad med dig? Du er elver ikke" spurgte hun langsomt, og vendte sit neutrale blik mod ham inden hun stoppede op. "Har du nogen magiske evner"
Hun overhørte med vilje svaret om at vække de døde til live, mest fordi sandheden gjorde ondt i forvejen, uden at nogen begyndte at bekræfte den også.

Hun trak let på skuldrene, og overvejede hvad hun skulle fortælle omkring borgen. Placeringen var ikke ligefrem hemmelig, sådan som den tårnede sig op midt i byen, men indgange.. Hun prøvede at huske hver en afkrog af stedet, men efter lang tid måtte hun ryste på hovedet. "Hovedporten er den eneste indgang jeg kender til" svarede hun så langsomt, og lavmælt, inden hun vendte opmærksomheden mod hans svar. Så han kunne magi. Mørkmagi endda. Et lille smil kom over hendes læber. Det havde ikke taget lang tid at lokke det ud af ham.
"Jeg har aldrig set ham bruge evner, udover sin styrke.. Rygterne kender du nok ligeså godt som jeg gør" Hun trak let på skuldrene, inden hun igen vendte blikket fremad. "Du har måske ingen i dine tropper, som kender noget til ham?"

Angelie smilede endnu mere tilfreds, mens han langsomt fik fortalt. Det virkede ikke som om han havde planlagt det alt for godt.. Hvis han ikke engang kendte til stedet, hvor folk holdte til. Kort himlede hun med øjnene, da han stillede spørgsmålet. "Det er en fæstning.. Stor og sort" svarede hun så roligt, mens hun spillede en anelse dum på det. Hun kendte godt alle de fine udtryk man brugte om stedet som dette, men det behøvede han jo ikke at vide.
Igen smilede hun tilfreds, da han fortalte at ingen andre gav ham informationer. Lige nu virkede det som om, at hun var den eneste, der havde givet ham noget at tygge på. "Du ved.. rygterne.. Alle dem med at han er ond, brutal, med kraftig magi og blabla.. Det er dem jeg kender, ligesom du nok også gør" Forklarede hun roligt, inden hun lænede sig mod en træstamme, og lod blikket hvile på ham.
"Jeg har ikke mere at sige.. Du ved alt hvad jeg ved om ham"

Angelie sukkede let, og bemærkede at han næsten afbrød hendes tale omkring alle rygterne. Han var virkelig ude efter informationer nu.. De dybe og detaljerede informationer.. Men før han fik flere svar, ville det kræve at han også gav hende nogle.
Hun havde i hvert fald noget, som kunne blive bragt videre fra dette møde.. Nogle gode informationer. Tænk at han ikke engang havde mistænkt hende for at være en del af det hele endnu. "Et tilbud" gentog hun langsomt, og begyndte igen at bide lidt i sin pegefinger. Hun havde før modtaget tilbud, der havde vist sig at være rimelig gode for hende.
"Sig frem" Besluttede hun så hurtigt, og kiggede nysgerrigt på ham.