Stilhed...

Jesper kunne ikke lade være med at grine af hende "mmh.. nu er alle jo svagpisser" sagde han og løb hurtigt efter hende, han så ned af hende imens og hævede sit ene øjebryn "de er for langsom" sagde han og tog fat i hendes hår og stoppede op, han lag sin anden arm om på ryggen og så på jorden

Et mindre og kort piv kom fra hende da han tog fat i hendes hår. "Og du tror måske at du er bedre end alle andre.." sagde hun en smule sammenbidt. "*Kan du i det hele taget andet end at bide og hive en i håret?" Lidt efter var hun kommet fri fra hans greb og stod bag ham. Hun lagde hurtigt sin hånd mod hans ryg og et voldsomt stød gik gennem ham så hans blev slunget ind i gyngestativet. Hun stod nu og træk stadig været forpustetog lagde hurtigt sin hånd mod sin hals igen mens at hendes blik stadig var rettet mod ham.

Jesper rejste sig op og så tilbage på hende, han snerrede stort af hende "mmh.. du synes at jeg var nået for mig selv... også bare fordi jeg bider dig lidt i hans så er jeg som alle andre?" sagde han og kunne ikke lade være med at grine, han kunne lugte bloden fra hende og løb hen til hende og bed hende i kæben

Dixie skulle lige til at svare igen men nåede det ikk da han så pludselig var over ved hende og havde sat sine tænder i hendes kæbe. Hun spærrede sine øjne op og et mindre skrig kom så fra hende. Hun turede ikk rigtigt at skubbe ham væk da hun sikkert så ville få endnu et ret stort sår der så. Hun begyndte af ren refleks at gå nogle skridt bagud mens at hun alligevel havde placeret sine hænder mod hans brystkasse og prøvede at få skubbet ham lidt blidere væk. Ynkeligt.

Jesper gik bare med ham og tog fat i hendes arme og træk hende hen til sig, han sugede lidt af hende blod inden han træk sine tænder ud af hende. han tørrede om munden og gik hen og satte sig på en gynge "tak for maden" sagde han og gav et skub fra sig, så gyngen begynder let og gynge frem og tilbage.

Da han så trak sine tænder ud igen faldt hun først ned på knæ og derefter helt ned og ligge på den kolde jord. Hendes øjne var stadig spærret helt op og hendes mund var en lille bitte smule åben. Man skulle bare tro at hun var helt helt livløs men hun levede stadig men var bare en del svæget på grund af blodmangel.

Jesper blev bare siddende og så ned på hende, han kunne ikke lade være med at grine og rejste sig op. han lod sig forvandle sig til sin puma "farvel og tak" sagde han dog inden, han så kort på hende og svingede lidt med sin hale. inden han løb væk fra hende

//out//