Stilhed

Altena gik roligt forbi nogle af de tomme butikker, det virkede på en eller anden måde trist når det hele så så tomt ud, som om det var en rigtig spøgelsesby, sandt at sige, var der godt nok ikke mange folk ude lige nu. Der var faktisk ikke nogen, underligt nok. De andre søndage havde hun ellers syntes der var massere af folk, men ikke i dag.
Let lod hun hænderne løbe gennem sit bølgede hår, og smed det om på ryggen, vinden hev i hendes knæ lange sorte vinterjakke, den var af tykt stof,. Under den havde hun et par sorte hullede jeans, og et par højhælede vinterstøvler. For en stund kunne hun kun høre lyden af sine egne sko mod jorden, men pludselig lød der skridt længere fremme fra gaden, hun så kort rundt. Og smilte så en anelse, endelig en person, og han så da ikke vildt farlig ud. Men hun havde efterhånden lært at udseendet kunne snyde. Så det var med et tøvende blik, hun gik hen mod ham,.
“Undre du dig ligeså meget over den tomme gade som jeg gør?” smilte hun drilsk og lod hovedet glide på skrå, idet hun stoppede et stykke fra ham, hun virkede lidt nysgerrig, hun vidste ikke hvad han var, eller om han var god eller ond, men på den anden side virkede han da fin nok.
Vinden hev hendes lange hår om på ryggen, og fik det derefter til at flyve en anelse om hende, de mørkegrønne øjne hvilede på personen foran hende, som hun prøvede at finde ud af hvem var. Hun var altid så dårlig til at regne folk ud, hvis slangen i hende da tillod hende at snakke med nogen. Tit holdt hun sig for sig selv, men nu var hun ligesom blevet enig med sig selv om, at hun burde komme mere ud, så det prøvede hun da på, og nogle gange hjalp det. Hun havde lidt en mistanke om at han måske var noget godt.. Alsa engel eller sådan noget, men hun kunne ikke sige det med sikkerhed, for lige nu virkede han mest af alt som et menneske.

Altena betragtede ham som han stoppede op, hun vidste godt det nok virkede som om hun sneg sig ind på ham, men det var overhovedet ikke det der havde været hendes mening, hun var bare nysgerrig. Let lod hun hænderne hvile i lommerne på sin jakke, og smilte så en anelse til fyren, som hun stadig ikke helt vidste om hun skulle være forsigtig overfor.
Idet han begyndte at snakke kunne hun ikke lade være med at grine lidt, ja hun vidste skam udemærket at der var søndag og det hele jo derfor havde lukket, men derfor virkede det stadig en smule mærkeligt at der slet ikke var nogen folk at se udover de to.
"jaa jeg ved det godt.. Men jeg sys stadig at der plejer at være folk, selvom butikkerne har lukket" sagde hun tænkende og lod vægten glide over på det ene ben,. Hun smilte en anelse til ham og prøvede stadig at blive enig med sig selv om hvad han var, dog så hun ingen hugtænder, eller skarp tunge, han lignede heller ikke en der kunne finde på pludselig at ville dræbe hende, han havde ligesom ikke det der onde blik.
Kort efter fik hun øje på den lidt forhutlede vagabond længere nede af vejen, hvor han dog virkede trist, hun havde næsten ondt af ham, men havde ikke ligefrem noget at give ham, for selvom hun gav ham penge, ville han nok bare drikke dem alle op, og hvad godt ville det gøre for ham? Hun besluttede at lade det emne ligge, for hun kunne nok ikke finde ende på det alligevel.
De mørke grønne øjne gled tilbage til ham da han snakkede igen, hvad hun lavede her? Ja det var egentlig et godt spørgsmål hvis hun selv skulle sige det, hun havde lige overvejet at spørge ham om nøjagtigt det samme, men det ville virke ret dumt nu hvor han havde spurgt først. "joo jeg.. Jeg ville egentlig bare gå mig en tur, det kan man godt trænge til nogle gange" smilte hun venligt og kørte entot hår om bag sit øre, den irriterede hendes øjne lidt.
"hvad laver du selv herude? Er du oz bare gået en tur for at gå en tur?" spurgte hun smilende og lod hovedet glide på skrå, efter hendes mening var han da ret pæn, det var ikke hver dag hun mødte nogen der gad snakke med hende. Det var faktisk ret sjældent atfolk gad det, hvorfor havde hun endnu ikke forstået, en havde sagt hun virkede meget om en slange. Og det kunne som sådan også være sandt nok, men hun syntes da langt fra hun mindede om de slanger der var hos hende. Hun snakkede da stadig med folk hvis de da ikke var onde overfor hende. Og ja hun flirtede da en smule med alle, men der var næsten aldrig noget i det.
"jeg hedder Altena" præsenterede hun sig lidt efter og tog hans hånd, hun gav den et blidt klem inden hun slap den, og smilte så endnu en gang venligt "har du et navn jeg må kalde dig, eller fortrækker du at være mystisk og beholde den information for dig selv? Spurgte hun let og satte sig på en bænk der stod ved dem. Han studerede tydeligt også hende, sikkert for at se efter de nøjagtigt samme tegn som hun havde ledt efter hos ham.
"jeg er en blanding mellem en aspara og en animagus, så bare rolig jeg springer ikke op og myrder dig lige med det samme, med mindre du er ond overfor mig" drillede hun og håbede han forsod hun bare drillede ham, for hun ville nødigt skræmme ham væk igen allerede, men det lå bare til hende at drille. Kort strakte hun sig og lod blikket glide op mod nogle af husene, mange af vinduerne var der lys bag ved. Det var sikkert fordi det hele var lejligheder ovenpå butikkerne.
"det egentlig mærkeligt at se byen så tom.. Sidst jeg var her om søndagen var der massere af mennesker og idag er her bare tomt, selvom det meget rart., tit sys jeg
Man maser sig frem gennem en flok folk altid" sagde hun efter en stund i tavshed, allerede nu syntes hun at hun snakkede alt for meget, så hvad ville han ikke tro. Måske blev han også skræmt over hun var nymfe, de fleste folk, fyre især, havde en tendens til at blive usikre når de fandt ud af hvad hun var. Nok fordi nymfer havde ry for at lokke mænd i fælder ved at forføre dem. Men sådan var hun ikke, langt fra faktisk. Opmærksomheden blev rettet mod fyren igen, idet hun afventede hans svar på hvad han hed.

Af en eller anden mærkelig grund følte hun sig lidt som om han gerne ville have hun gik. De kunstige smil kunne hun måske leve med, men han virkede noget så afvisende, så i virkeligheden burde hun måske bare lade være med at være så venlig, det gjorde tilsyneladende ingen forskel, om hun var venlig eller ligeglad, uanset hvad syntes folk hun var mærkelig.
“Hm… Jamen… jeg har en sjov fornemmelse af jeg irritere dig så.. Jeg vil ikke opholde dig mere, Alex” sagde hun let efter et stykke tid, hun lod hænderne løbe gennem sit hår, og lod til at pille ved en enkel tot hele tiden, ikke fordi den irriterede hende, eller var i vejen, bare fordi det som oftest var den hun fik fat i. Hun havde lidt en tendens til at røre ved den tot af sit hår, når hun blev usikker. Let lod hun blikket hvile mod en af de lukkede butikker.
Hun valgte at forholde sig tavs, efterhånden burde hun nok have lært at man ikke skulle tro på hvad andre sagde, og slet ikke når det gjaldt om at være mere udadvendt. Hvis du snakker venligt til folk, vil de sys bedre om dig, jaér helt sikkert, eller overhovedet ikke. Hun lod fingrene hvile nede i lommerne på sin jakke, de var begyndt at blive lidt kolde, men det var jo heller ikke særligt varmt udenfor lige nu. Faktisk var det ret så koldt.
Blidt lænede hun sig tilbage mod bænken, og lod blikket hvile ned af gaden, hun nød den lette brise der kom af og til, det var rart med lidt vind. Også selvom den var så kold som den var lidt nu. Faktisk kunne hun godt li når det var lidt koldt, bare ikke når det havde sneet, det gjorde det meget svært at komme frem i sneen, faktisk var det slet ikke rart at være slange i sne. For det var så koldt at hun ikke kunne fokusere på at holde sig i sin slangeform. Det var hendes første vinter her, men hun havde oplevet en del, som regel var hun oftest så tæt på skove som muligt. Det var måske også derfor at hun følte sig så malplaceret i byerne,.

Altena så tøvende op på ham, og lod fingrene løbe gennem sit lange hår, inden hun lod hovedet glide en kende tænkende på skrå. “Om jeg vil noget? Noget hvad?” spurgte hun undrende, og kørte en tot hår bag øret. “Jeg ville da bare snakke med dig.. Det ikke så tit jeg møder nye folk, og en af mine venner siger jeg skal være mere imødekommende, og snakke med folk.. Men det hjælper da ligeså meget som ikke at snakke med den” hun sukkede for sig selv og bed sig i læben.
“Jeg ved det godt.. Undskyld.. Du gik i dine egne tanker, og jeg skulle ikke have forstyrret dig i dem” sagde hun forsigtigt og smilte ganske stille til ham, hun følte sig ret så dum lige nu. Det havde jo været tydeligt han bare gerne ville have lov til at gå i fred. Og alligevel havde hun valgt at forstyrre ham. Det var kun forståeligt han blev lidt irriteret og undrende over hendes konstante snakken. Især fordi han sikkert ville tro hun var et blodtørstigt væsen eller noget.
Han virkede næsten helt genert og nervøs over at stå sådan foran hende. “Jeg spiser dig ikke?.. Du behøver ikke være så nervøs” smilte hun og grinte lidt for sig selv, “Jeg er animagus og aspara,” forklarede hun kort efter, og så ham i øjnene,. De mørkegrønne øjne glimtede venligt til ham. Hun var slet ikke ude på at latterliggøre ham eller noget. Bare på at få ham til at slappe en anelse af. Hun forstod godt han var sådan lidt usikker, det var aldrig til at vide hvad man stødte på ude på gaden, ikke en gang om dagen kunne man føle sig helt sikker længere.
Altena sad for en stund og betragtede den tomme gade, det virkede stadig lidt mærkeligt, men hun havde heller ikke været i byen så meget, og slet ikke på gågaden. Det var bare ikke noget der var faldet hende ind faktisk. Men her var hyggeligt, hvis man så bort fra at alt var lukket og der ingen andre end de to var lige nu.
Dog gled blikket tilbage på fyren foran hende, og smilet fandt tilbage til hendes læber. Han virkede stadig ret flink, måske en anelse nervøs. Men ellers fin nok, det ville være rart at lære nu personer at kende. Hvis han da ikke allerede nu havde fået nok af hende, og bare gerne ville væk fra hende, så hurtigt som det var ham muligt. Let lod hun den lyserøde tunge glide ud og fugte de tørre læber. De havde en tendens til at blive så tørre når det var vinter.

Et let grin forlod Erics læber. "Er det så tydeligt?" Han smilede kort, og rystede på hoved. "Hvis du ville spise mig, havde du vel gjort det, med mindre du kan lide at lege?" Han lage hoved let på sned, mens han ubemærket slappede mere af, da hun havde fortalt at hun var en blanding af to racer, der normalt ikke spiste englebasser. Men man kunne jo aldrig vide sig sikker. Hvis det havde været en fælde, var Eric hoppet i med begge ben. Naiv og dum.
Det var sikkert derfor at mange folk ikke mente engle var meget bedre end mennesker, hvilke sikkert nok skulle passe nogle steder, men dog mente Eric, at de havde klart fordele, især med deres 'udødelighed' og deres vinger. Ellers måtte han mene, at der ikke var mange flere fordele ved at være engel. Eric havde heller ikke brug for flere. Faktisk havde han ikke brug for nogle af delene. Han ville ikke have noget imod, at han på et tidspunk ville dø, og selvom det var smart at have vinger, var det ikke noget der stod øverst på hans ønskeseddel.
Erics vinger, var i modsætning til mange andre engles også abnormt store. Da han var 189 cm høj, skulle han have et vingefang af betydelig størrelse, ikke fordi han var nogle stor engel, men fordi at han i modsætning til mange andre engle havde vinger, der passede til hans størrelse, og skulle kunne løfte hans vægt. Han var letter end de fleste mænd af hans størrelse, men han vejede alligevel en pæn del, som man ikke bare kunne have flue vinger til at løfte. Det var i de flestes øjne imponerende, men der var ikke rigtig nogle der havde set dem. Faktisk var der ingen, ud over ham selv der havde set dem. At flyve kunne han, men at bruge dem, var en sjældenhed.
"Du skal ikke undskylde for at kontakte en person. Det er måske ikke det alle folk gør, men man får jo ikke noget ud af aldrig at prøve." Endnu et smil listede sig kort hen over hans Erics læber, før han satte sig ned på bænken ved hendes side, og kiggede ud i den blå luft. "Okay, skal jeg være ærlig, så var jeg ikke helt vildt glad for at du opsøgte mig, men vi lever jo stadig begge." Han trak let på skuldrende, og lænede sig derefter tilbage. "Men hvad skyldes interesseren egenligt?" Et spørgende blik gled hen over englens ansigt, mens han betragtede kvinden.