Turn around! - //ÅBNE FOR ALLE .. JOIN

Larmen var så udholdelig at hun var ved at forlade stedet. Men stedet gav hende alt muligt i tankerne, noget godt faktisk. Og øllen, man kunne altså ikke finde noget bedre, efter sin egen mening. Hun nippede til sit glas og lod blikket glide ned i væsket. Hun smilede skævt og følte sig forladt, velvidende, at der var mange væsner i huset.
Et suk drog ud og hun ventede tilbage til virkeligheden. Folk hyggede sig, morede sig, og her sad hun som en ensom skid.
Det var ikke fordi, at hun vil have folk skulle sværme sig rundt om hende. Men en eller to kunne ikke gøre noget. Man kunne virkelig se, at hun havde misforstået ordet ’diskotek’, for hun hang kun ud i baren uden at bevæge andet en sin hånd, som løftede sig til og fra hendes læber.
Hun vil gerne danse, hun vil gerne grine og have det sjovt, men det skulle være med en. For fanden altså.
Langsomt rettede hun på sin skjorte og nederdel, da det hele sad skævt. Hun rejste sig op, og tabte sin pung og mobil. Så hun bukkede sig ned, og prøvede at samle det op.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hele dagen havde været rolig, humøret var som altid. Natten var ung, dagen var stadig langt væk.
Hun havde lyst til at smile, og det var altid en nem måde at gøre det på. En tur i byen og se de fulde unge mænd forsøge sig på hende, det fik altid hende humør lidt op. Ikke da hun var i skidt humør, men glad var hun hellere ikke. Havde hun lyst til at være glad? Der er ikke noget skidt med det, men hellere ikke noget der var super positivt.

Som hun gjorde sig klar til at tage af sted, var der en flue der sad på hendes rustning. ”Dø” Lød den alvorligt og hadefuldt fra hende. Vandet i luften omkring hende blev til is og faldt til hende gulv, resten af luftens vand dannede sne og til jorden sammen med isen. Selve flue var dækket af is. Kulden var kun i lokalet i få sekunder, men det var nok til det hun ville.
Hun tog den i hånden, et lille klem og is stumper faldt til jorden. Hun tog det sidste af sin tøj på, og trak sig ud af døren.

Som hun ankom til Sallas de banquest, var det nemt at se de mange unge væsner der var på vej der ud. Allerede nu var der nogen unge mænd der forsøgte at få et blik op hende nederdel, samt nogen unge mænd der snakkede forførende om hende til deres venner, højt nok til at selv et menneske ville have hørt det. Hun trak ikke en mine, over det ikke det mindste smil.

Som hun træk sig nærmere bygningen kunne hun mærke bassen pumpe sig igennem jorden. Det sekund hun trak sig derind, kastede hun blikket rundt. Hun orkede ikke tælle alle de væsner der var her inde, Sallas var jo næsten fuld. Ud fra hvad hun havde hørt var det tit sådan fortiden.
Mange blik gled hen over kvinden der kom gående i pladerustning igennem Sallas. Hun gik lige hen til baren. På turen der over blev mange blik på hende, hun standsede først op da en metal klang gik igennem hendes hoved. Hendes fod ramte noget, det var helt sikkert. Den metal klang, jo hendes ben beskytter havde ramt noget. Blikket gled ned, på vejen så hun kvinden hvis tøj sad så om hun var på vej ud og søge en fyr at tage med hjem.
Blikket gled længere ned, en mobil telefon? Hun gik ned i sine knæ og lukkede hånden omkring den. Hun rettede sig op, flippede telefonen rundt. Helt klart en kvindelig telefon. Først nu mærkede hun at hendes fod faste var meget dårligt. Hendes blik gik ned igen, hun stod på en eller anden pung? Kvinden ved siden af hende havde bøjet sig ned. Det svarede lidt sig selv hvis ting det var hun havde fundet.

Hun tog hende ledige hånd op til hendes bryst. En lille notes blok og en kulepen frem. Pennen gik ned til blokken og hun skrev hurtigt nogen småting.
'Halløj, jeg fandt dine ting.' Hun tog blokken ned foran kvinden øjne. Så hun blev nød til at kikke på blokken. Hendes ansigt vidste ingen følelser ej hellere hendes krop sprog.

Det var som en evighed, før hun lag mærke til det der skete nu. Alt gik for stærkt til hun kunne nå at reagere. Først blev hun overrasket også blev hun forvirret, da en notesblok blev stukket i næsen på hende. Hendes blik læste ordene og derefter kravlede den op til ejeren. Hun løftede sig selv op og tog sine ting. Hun kunne dog ikke lade være med at kigge på den anden kvinde, eller retter sagt stirre. Hvorfor skrev hun det? Kort kløede hun sig på nakken og smilede skævt. ”Tak” stammede hun sig frem. Hvad skulle hun ellers sige? Hun rejste sig nu helt op og kiggede på notesblokken igen og derefter på den fremmede. Var det så her hun præsenterede sig, eller var det bare ’tak’ og det var så det? Maricela kunne ikke rigtig tænke over musikken, men hun blev enig i, at hun skulle vide hvorfor kvinden brugte en notesblok. Måske var hendes stemme så lille, at hun sikkert ikke ville kunne høre hende over musikken? Eller så var hun så meget værd, at hun ikke gad at bruge sin stemme?
Men på den anden side, hvad var der med hendes påklædning? Hun var allerede nu nysgerrig. Hvad for et væsen mon hun var? Hun lignede just ikke et menneske.

”Vil du have noget at drikke?” spurgte hun så, efter et stykke tid. Maricela ventede ikke rigtig på svar, men satte sig ned på sin plads og ventede på kvinden skulle sætte sig ved hendes side.

Hendes blik gled hen over kvinden som hun fik fat i sine ting. Kvinden havde problemer med at fjerne blikket fra hende, det gik fra hende, til blokken til hende igen. Den unge kvinde strammede? Var hun bange? I så faldt brude hun nok ikke tage i byen hvis hun blev bange bare af at se en vandre rundt i plade rustning. Hun rettede sit kolde blik mod kviden foran sig.

Noget at drikke lød endelig ikke skidt. De fleste af dem hun var gået forbi kikkede stadig mod hende, de fjernede først deres blik da hun kastede det over skuldren. ”Hm” Udkom fra hende mens hun vendte blikket tilbage på kvinden. Som lyden forlod hende, var det så om temperaturen omkring hende faldt to tre grader, dog kun i en meget kort periode. Hendes blik blev skiftet til følelses koldt i bevægelsen tilbage mod kvinden.

Pennen gik ned mod blokken igen, hun skrev hurtigt, korrekt, og samme tid med en smuk gammeldags skrift. Hun rev siden hun skrev på over på midten, blokken blev vendt mod kvinden.
'Jo det kan vel ikke skade' stod der. Resten af papiret blev foldet sammen, og derefter kastet hen på en af folkende bag baren. Den så ud til at ramme forholdsvis hårdt, hårdt nok til at han vendte blikket i den retning det kom fra.
Hun nikkede til ham, som han fik øje på hende. Papiret blev foldet ud og han kikkede glad på det.

Mens det var sket var hendes hånd forsvundet ned i hendes ene ben skinde. Det var meget kort, før den kom op med en lille feminin lilla pengepung. Hendes blik vendte nu tilbage på kvinden foran sig igen. Det følelses kolde blev stirrede mod hendes øjne, hendes ansigt vidste lige så meget følelse som resten af hende, overhovedet intet.

Stilheden fra den anden kvinde kunne mærkes, selvom musikken var max på. Hun sukkede langsomt og lukkede sine øjne. Hendes ører nød ikke musikken og hun kunne mærke, at i morgen vil blive en hård morgen for hende. Stille fugtede hun sine læber, da hun kunne mærke kvinden rører på sig. De blå øjne fløj ivrigt over til kvinden og fulgte de mindste bevægelser hos hende. Kunne hun ikke snakke? Var hun stum? Maricela rynkede sin næse og kiggede på notesblokken endnu engang. Hun nikkede anerkendende og bestilte en drik til dem begge; selvom hun ikke kiggede på kvinden mere, så kunne hun mærke de kolde blikke der strejfede hende, fra kvindens side. Hun måtte indrømme at hun blev lidt sørgelig til mode. Hun havde håbet på kvinden var lidt mere åben. Det var hun så ikke.
Hun nippede til sit glas og kiggede imod kvinden. ”Hvor er du så fra?” spurgte hun med et skævt smil. Hun var ligeglad med den kolde skulder, som hun fik fra kvinden. Hun havde ikke selv lyst til at give den kolde skulder.

Hun rodede sig i håret og begyndte så småt at grine. ”Og hvad skal det der forestille?” spurgte hun og pegede sløjt på kvindens rustning. Nu da hun alligevel var på dybt vand, så kunne hun ligeså godt drukne.
Maricela kunne mærke hvordan alkoholen havde spredt sig i hendes krop. Hun blev lidt påvirket, og hun havde allerede drukket en del. Hun begyndte at bevæge hovedet til musikken som ellers havde givet hende hovedpine. Hendes blik var nu igen på kvinden for at se om blokken dukkede frem igen.

Blikket blev ført mod det glas der endte foran hende. Hvilket fik hende til at kikke mod kvinden, et lille taknemlig nik blev kastet mod hende. Hun førte blokken op på bordet. Der stod intet på den. Hendes kolde blik var stadig rettet mod kvinden, hun virkede venlig, dog ikke så super høflig men venlig var hun. Hun havde købt noget at drikke til hende. Hvad det var vidste hun ikke, men det havde ikke den store betydning da hun ikke rigtigt havde noget smagssans mere. Forbandet djævel! Hendes øjne spejlede hende had i et kort øjeblik. Hendes øjne gik i, og en enkle tåre faldt.

Hun tog fat om glasset og langsomt førte det til hende mund, et lille nip skete mens hun skrev.
'Tak' Stod der, med en pæn gammeldags skrift. Som hun skrev det, åbnede kvinden sin mund igen.
Hun ville vide hvor hun var fra, det skulle hun nok om hun ville tro på det måtte hun selv om.
Kulepennen forsatte med at skrive, det nåede ikke engang bleve flyttet fra blokken får den gik i gang med at skrive det nye.
'jeg er fra abyss' stod der med samme skrift.
Hun vendte sig en lille smule så hun havde font mod kvinden. Endnu et spørgsmål udkom fra kvinden, omkring hendes påklædning.

Det var et meget simpelt svar. Beskyttelse. Hvorfor vandre ud i byen, og så denne by. I nattens lys. Her hvor nattens børn vandre rundt blandt alle andre. Dæmoner, djævle og engle? Alle sammen er farlige, det eneste hun ikke forventede der overfaldt hende var mennesker. Kunne det være den lilla kjole hun snakkede om? Nej, Var umuligt da folk havde gemt hvor farligt natten var som årende var gået.

Hun forsatte med at skrive på blokken. Samme pæne gammeldags skrift.
'Beskyttelse mod nattens, underverdens og lyses børn' Stod der. Hun førte igen glasset op mod munden og tag en tår mere. Som hun holdt op med at drikke gik hendes øjne i, og et lille smil kom i meget kort tid. Blikket blev på glasset bagefter.

Svimmelheden trak i hende og hun kunne mærke hvordan hun stille blev påvirket. I et kort sekund havde hun glemt kvinden ved sin side. Kvinden sagde jo heller ikke noget. Maricela løftede sit hoved op og kiggede sørgmodigt på kvindens hånd og derefter arbejdede hun sig opad. Hun betragtede hvordan hendes læber åbnede sig for at tage noget at drikke. Og hvordan hun derefter bevægede sig. Var det en tåre?
Først der lag hun mærke til, at kvinden skrev i blokken igen. Hun så det fineste skrift på papiret. ’Tak’, stod der. Maricela’s blik hvilede der, da kvinden begyndte at skrive igen. ’Abyss’? Hvor og hvad var abyss?

Maricela’s hånd søgte efter glasset, men kom i tanke om, at hun allerede havde tømt det. Hun kiggede nu på kvinden, som havde vendt fronten imod hende. Igen var hun gået i gang med at skrive. Maricela ville aldrig kunne skrive så hurtigt og flot, og hun vil aldrig kunne finde på at have en blok på sig. Blikket blev løftet op til kvindens ansigt, som stadig var fuld i gang med at skrive. Hun var stum. Var hun ikke? Det så i hvert fald ikke ud til, at hun nød at skrive. Det så, så heller ikke ud til at hun ikke kunne lide det.
Pludselig var kvinden færdig og vende sig tilbage til sin drik. Maricela betragtede hende stadigvæk. Hun kunne lige anse et smil hos kvinden, og det frembragte et smil os hende. Blikket som havde hvilet på kvinden kiggede nu ned på blokken. Det gav så mening. Hun smilede skævt og tog blokken op. De blå øjne læste ordene omhyggeligt inden hænderne lag blokken fra sig.

Maricela rejste sig op og rettede på sin skjorte og nederdel. Hun fortrød at hun ikke havde taget bukser på, men fuck nu det. Maricela lag en hånd på kvindens skulder. ”Vil du med ud? Jeg skal have en smøg” sagde hun og begyndte at tage sin jakke på. Hun ventede ikke på et svar, men begyndte at gå, da hun regnede med at kvinden fulgte efter.
Hun lynede sin jakke op og kiggede bag sig, hvis kvinden var fulgt efter, så havde Maricela kastet et blik bagud og smilede taknemlig. ”Jeg skal have købt en pakke. Jeg havde seriøst lyst til at stoppe, men det er sgu svært” sagde hun og hun blev allerede forpustet. Hun sænkede farten, så det nærmest blev til gammel menneskers skridt. ”Jeg lider af en sjælden lungesygdom, som jeg er født med. Og det gør, at jeg ikke kan bevæge mig særlig meget og ..” hun trak vejret dybt ind til lungerne, ”og jeg ikke kan trække vejret ordentlig. Og som du sikkert har regnet ud..” Maricela kiggede op mod stjernerne på himlen og smilede skævt. Blikket blev så rettet imod kvinden. ”-; Så er smøger ikke lige det bedste” afsluttede hun og kiggede ligeud igen. Kiosken var ikke så langt herfra, men med hendes tempo, så tog det et stykke tid at komme derover.


Maricela stoppede op foran kiosken og vende sig imod kvinden, hvis hun stadig fulgte med. "Mit navn er Maricela" nikkede hun med et skævt smil, som hun nu brugte så tit.

Kvinden kastede ord i hendes retning, dog var de svære at høre på grund af musikken, det var nemt at regne ud hvad resten af den kvinden sagde som hun træk sig væk. Hun tømte sit glas, stilte det på bordet og træk sig med kvinden. Blokken blev taget under armen, kulepennen blev sat der på. Som hun vendte ryggen mod baren rettede hun kort på sin korte kjole. Som de kom uden for gik kvinden mod en kiosk, som de gik snakkede kvinden igen. Smøger? Var det, nu det hun ville? Ville hun stoppe? Det var jo mange måder at stoppe på? Men det ville da ikke ske så længe hun bare lod lysten bestemme når hun skulle købe en pakke?

Hun træk sig op på siden af kvinden og tak fat om kvinden arm, så længe hun tillod det, og kramme sig op af den.
Hånden der holdt blokken blev drejet så blokken faldt ned i hendes hånd, den blev taget over i hånden hun havde taget/forsøgt at tage fat om kvindens arm med. Lige som hun skulle til at snakke lød ordet sygdom fra kvinden, dette fik hendes opmærksomhed rettet mod kvinden.
Som hun forsatte med at snakke om sygdommen, lod hun sin kulepen glide mod papiret. Selv om de gik så det ikke ud til at gøre hende langsommere eller dårligere til at skrive.
'Hvad får dig til at købe smøger når du har din sygdom? Og hvorfor fortæller du mig dette?'
Stod der med den samme elegante, gammeldags skrift. Lige som hun blev færdig med at skrive lød tre ord mere fra kvinden. Hvilket holdt hende fra at aflevere papiret. Og fik hende til at skrive tre ord mere.
'Jeg hedder Euuzia.'
Skrev hun under det andet, før hun rev papiret af. Den løse stykke papir blev taget over i den hånd hun ikke havde forsøgt at tage fat om kvinden med, og ført hen foran kvinden.