Shall we play á little?

Måske var det ikke hver aften eller hver dag at man så en fuldvoksen bevæge sig hen til en legeplads, men han smilede nu lidt ved tanken om at besøge stedet, og betragtede de nye omgivelser han havde gået i møde. *ak ja det var den gang* tænkte han og fortsatte med at gå hen til indgangen af Legepladsen, og tog så fat i lågen inden at han gik ind. Lågen lukkede sig efter ham med en knirkende lyd. Legepladsen blev sikkert ikke brugt så meget mere som den blev brugt engang. Nu var det også sent, de fleste børn lå nok hjemme og sov ved sine forældre, trygt og godt. Han rystede kort på hovedet og fik øje på gyngerne. Lysten til at prøve en tur steg gennem ham, mens at han ellers lod sine øjne der var sorte med et glimt af den røde farve glide rundt.
*hvorfor ikke?* tænkte han til sidst og besluttede sig for at gå hen til gyngerne, for derefter at sætte sig ned på en af dem.
Måske ville nogen synes at det var barnligt at en voksen herre som ham ville sidde på en gynge, Valentin var ligeglad når det kom til stykket, angående med hvad folk ville tænke om ham hvis de så ham? Hvorfor skulle man lade det tage på ens skulder? Og hvis nogen ville fortælle ham noget, måtte de med glæde fortælle ham det, ansigt til ansigt. Men så skulle man bare være klar til at der sikkert ville ske noget u forventet.

Han kiggede lidt ned i sandet, selvom det var mørkt og at få stjerner var dukket frem, samt den kølige luft så kunne han sagtens se, da han havde et rigtigt godt syn på grund af hans væsen, som han var blevet til. Der var nogle enkle skyer på himlen, udover de stjerner man kunne se med øjet. Legepladsen var det unikke sted for børn at lege og mødes med andre, de ikke kendte. Det var nok en af grundene til at han havde valgt at gå der ind. Et mindre grumsk smil plantede sig på hans læber, stilheden begyndte at drage hen over Legepladsen, der var ikke eneste levende sjæl, udover at tingene på stedet måske af og til gav en hvinende lyd fra sig.

Denne fyr hed Valentin som valgte at blive siddende stille, og roligt på gyngen. Han kiggede lidt ned af sig selv, han havde sort jakkesæt på hvor han inden under havde en hvid skjorte på. Til tøjet havde han almindelige sko på som matchede i farven. Som altid havde han sine handsker på. Hans blonde hår var sat op med pandehåret til den ene side. Han havde kul sorte øjne, med et strejf af den røde farve, et klart tegn på at han var en vampyr mens at han hud var bleg og kold dom marmor. Han elskede sit eget udseende og gjorde også meget for at se godt ud, han havde lidt piercinger hist og her og hans hud kunne samtidig også se beskidt ud hvis man kiggede godt efter. Da han ikke havde noget hjem. Nogle gange fik han dog lov til at at gå i bad og andre diverse ting på et hotel.

Natten var langt om længe faldet på og det var nu nattens børn, som herskede over Terre. Lyden af et par stiletter kunne høres i det fjerne “klik, klak, klik, klak” lyden var piercende gennem natten, da der stort set ikke var nogen anden lyd, udover den blide vind, der fra tid til anden kastede med hendes hår. Hun gik selvsikkert gennem gaderne, uden rigtigt at vide hvor hun var på vej hen. Hun stoppede op ved en lettede faldefærdig låge og sukkede. En lejeplads? Tja en gang skulle jo være den første, det var nu også efterhånden længe siden hun havde været der. Hun lod kort en hånd glide gennem hendes hår inden hun tog i lågen og åbnede den og gik ind på lejepladsen.

Hendes øjne gled over hendes omgivelser, ingen et smil kom frem på hendes rosa røde læber. Lejepladsen var som den plejede, udover tingene var forældede og vippen var ved at rødne op, som så meget andet af det, som var blevet af træ. Med et stoppede hun. Hun kunne lugte noget, som ikke normalt var på lejepladsen. Hun havde ikke oplevet det før i så fald. Vampyr… Hun sukkede kort og gik så videre. Man kunne aldrig være for sikker på disse kanter og slet ikke nu hvor man var model, som hun var. Hendes skridt førte hende videre over mod gyngerne, hvor hun svagt kunne ane en skikkelse. Det måtte være den anden vampyr, hvilket var grunden til hun gik videre. Hun var ikke så god til at være sammen med andre vampyrer.. Og slet ikke de mandlige af dem.

Hun prøvede å vidt muligt ikke at lade hendes blik falde tilbage på den mandlige vampyr, som sad på en gynge og så ned i jorden. Egentlig burde hun gå over og se om han var okay, men hun gjorde det ikke, hvilket var temmelig uhøfligt af hende, nu hvor han trods alt var vampyr, men han skulle nok få øje på hende. Eller i så fald, ville hans næse blive fyldt af duften af røde roser, hvilket var sådan hendes parfume duftede.

En forholdsvis bekendt duft strejfede hans næse, den eneste grund til at duften gjorde den bekendt var at der aldrig kunne ligges skjul på den rådne lugt, som vampyrer havde. Han havde skam også lagt mærke til duften af røde roser. Som var hans yndlings blomst, hvis han skulle vælge nogle.
*Så er jeg ikke den eneste vandrende lig ude denne aften? Også på en legeplads?* tænkte han og kunne ikke helt lade være med at grine lidt, han havde håbet på at møde et menneske, det svageste led i fødekæden. Men det var nu også fint at møde en af sin arts fæller. Valentin rynkede på næsen enkelt gang over duften af parfumen, han var ikke allergisk, men nogle gange kunne han bare ikke forstå kvinder, *Typisk..* Sådan en omgang parfume, kunne ende med at blive for meget, efter hans egen mening. Men nogle dufte var også godt i flere tilfælde. Han trak sig svagt på skulderen og rømmede sig selvom han ikke havde sagt noget og smilede blot. Mens at han satte sig mere ordentlig på gyngen lod han sit blik, med dystre, mørke øjne glide rundt for at se om det var rigtigt at han ikke længere var alene til stede.. Hurtigt fik han øje på kvinde barnet, som tydeligvis også var en vampyr som ham selv. Da han nemt kunne se kendetegnene.
,,Hvad laver... de her frøken? Burde.. de ikke være ved værtshuset og tilfreds stille andre?", spurgte han så ud af den blå luft med et glimt i øjet. Valentin rejste sig fra gyngen og vidste samtidig godt at han ville fornærme kvinden med denne kommentar. Men han kunne ikke lade være efter at han kunne dufte sig frem til at hun havde parfume på..
Ikke at det gjorde noget fra hans side af.. at hun havde det på. Det duftede okay... Men som vampyr kunne man aldrig komme helt med den anden lugt, som de fleste vampyrer nok ville af med. Det var lidt en skam at blande en rådden og vel duftende parfume. Eller var det? Han rystede kort på hovedet ved tanken. Inden at han lagde sin fulde opmærksomhed hen på hende.

Måske var det dumt af ham, at han havde fyret den sætning af. ,,Eller.. er de bare ude for at gå en tur, madame?" var et hurtigt spørgsmål som han stillede efter, at han lod sin tungspids glide ud for at blødgøre sin underlæbe, selvom det ikke rigtig gjorde noget. Det var blot en dum vane. Han begyndte at gå hen til hende, dog med korte skridt. Mens førte han sine hænder ned i hver sin lomme bag på bukserne, der var beklædt med handsker. Af en hvis personlig årsag som ingen personer kendte til, udover ham selv. Valentin havde ingen idé om hvordan hun ville reagere. De fleste kvinder blev vel sure over sådan en kommentar? *Skulle jeg have ladet være med at sige noget?.. Hvad kunne jeg ellers have sagt..?*, Valentin syntes det var en god idé han havde fundet på... Kvinde barnet var på vej væk.. fra ham? Så det var en chance for at standse hende i at gå længere væk.

//OBS: Glemte at tilføje at Valentin har handsker på o.o! Det er nu tilføjet i begge af mine indlæg jeg har skrevet.//

Hendes tanker var et helt andet sted end hvor hun egentlig befandt sig. Hun var i en drømme verden, hvilket man ikke ligefrem kunne sige at Terre var. Der var vold, voldtægt og mord næsten hver dag, men i hendes verden var der intet af det. Man kunne på en måde sige hun selv var morder..: Eftersom hun overfaldt uskyldige mennesker for at få deres blod, men det var jo nødvendigt for hende. Derfor gjorde det hende ikke mindre morderisk. Med et blev hun løsrevet fra hendes drømme verden og kom tilbage til virkeligheden, hvor hun hørte mandens stemme. Hun stoppede op da hun hørte hans spørgsmål og fnøs kort over ham. Hende på et værtshus? Tjo der var da massere af blod som hun kunne mæske i sig, men så hørte hun hans grund, hvilket fik hende til at vende sig mod ham med et løftet øjenbryn “ Jo det burde jeg måske… Men burde du ikke få dig en hjerne? Eller nej det er for meget forlangt nu når du er en mand…” sagde hun og fnøs kort over ham. Ja man kunne godt sige hun havde noget imod mænd, men det var mere fordi hun havde blevet betragtet mere som et trofæ, end en kæreste, og hendes hjerte havde blevet knust op til flere gange, hvilket var grund til hun var sådan overfor mænd.

“ Tænk en gang…. Vampyren er høflig… “ sagde hun med et hævet øjenbryn. Hvad var det dog denne mand var ude efter… At gøre hende vred? Ja det skulle da ikke være noget nyt hvis en mand prøvede på det, hvilket efterhånden heller ikke var noget problem. Hun havde fået en meget kort lunte efter alle de mænd som havde behandlet som hende et objekt. Hun så mod manden og himlede med øjnene “ Har du ikke andet at give dig til? I stedet for at diskriminere kvinder?” sagde hun og lod en hånd glide gennem sit lange mørke hår inden hun igen vendte sig om for at gå. Hun var slet ikke i humør til at stå og diskutere med ham, for så ville det bare ende galt, hvilket hun ikke ligefrem havde lyst til.

Igen kom den piercende lyd af høje hæle mod jorden og fyldte natten. Hun smilte kort for sig selv * han var nu egentlig temmelig kær… Stop den tanke kvinde! * tænkte hun og sukkede kortover sine tanker. Hun anede ikke hvad det var der lige skete for hende. Kortvarigt var det som om hun svævede på en lille lyserød sky, men den blev hurtigt fjernet igen. Hun havde lovet sig selv, at hun ikke ville forelske sig i en fyr, før hun var sikker på det var gengældt. Hun ville nemlig ikke såres igen. Hvorfor gik hun dog også og tænkte på forelskelse nu!? Måske fordi hun langt om længe havde mødt en af hendes egen slags i nattelivet og ikke en af de der selvoptagede dæmoner, ligesom ham hun mødte på diskoteket for nogle få nætter siden, som dog var okay sød mod hende, men igen.. Hun ville ikke binde sig til nogen, ikke endnu i hvert fald.

Valentin fnøs over hendes kommentar. Det var første gang at han blev kaldt det med den tone, af hvad han lige kunne huske, efterhånden var der sket en del i hans liv, selvom han endnu ikke havde noget sted at bo. Han var stadigvæk blot en fattiglus. En hjemløs. ,,Du skal lige huske på at vi begge to er et dødt vandrende lig..” sagde han og snusede til sig selv for at tjekke op på den rådne lugt, der ikke var til at tage fejl af. Han kunne ikke lagde være med at undslippe et grin, mens at han for længst havde vidst at hun var en arts fælle. Han bukkede elegant som en gentleman ,,Ak ja.. jeg hedder nu Valentin..” rettede han på hende, da hun kaldte ham vampyren. Han grinede ,,Eller skulle jeg måske også kalde dig for fru vampyr?”, spurgte han med en sarkastisk undertone i stemmen. Han var ligeglad om kvinde barnet blev sur. Når hun opførte sig sådan. Han lod sin ene hånd glide op igennem sit hår og rystede så kort på hovedet for at få det til at sidde nogen lunde. Det blonde hår som var naturligt i sig selv.

Han kiggede lidt ned på sine hænder der var beklædt af læder handsker, mens at han overvejede at bruge sin evne imod hende. Eftersom hun var modbydelig som djævlen, af hvad det lige lød til. Han hævede det ene øjenbryn mens at han tilfældigvis lyttede efter hvad det der kom ud fra kvinde barnets mund. Valentin flyttede sig hurtigt fra stedet, som et lyn og dukkede op foran hende efter at hun havde vendt sig om for at gå. Han ville standse hende i at forlade stedet da han først ville have noget på det rene ,,Bevar dine ord.. madame.. nok er jeg et udyr, men jeg kunne aldrig diskrimere kvinder på den måde”, nævnt han hurtigt mens at han søgte øjenkontakt med hende. Valentin førte sin hånd op til hendes hage og tog fat med sine fingerspidser

,,Det var blot.. en tanke der havde strejfede mig og normalt er jeg ikke så ubehøvlet..” kom det fra ham, uden at vide om hun gad at lytte på ham. I smug lod han sine øjne glide rundt en omgang for at se om der var andre til stede, inden at han lagde sin opmærksomhed på hende.
Et mindre smil dukkede frem på hans læber ,,Kan jeg gøre noget for dem, så de vil ende med at falde i snak med mig.. det frister mig nu en del, at de prøver med sådan en facade over for mig”, sagde han med den blideste stemme, han rømmede sig enkelt gang mens at han så på hende med et glimt i øjet. Han ventede blot på et svar.

Hun hørte han fnøs og himlede med øjnene. Hun havde ikke tænkt sig at blive undertrykket af denne vampyr, som uden tvivl var yngre end hende.. Kropsmæssigt. Hun vidste godt de var samme race, men det skulle ikke holde hende fra at svare igen, eller forsvare hendes eget køn, eftersom denne vampyr så ud til at nyde hendes udbrud. Hun måtte trække vejret dybt og tungt for ikke at slippe fuldkommen ud “ Ganske rigtigt er vi artsfæller… Men det ændre ikke min holdning til idioter som dig” sagde hun og hævede kort et øjenbryn, men det faldt dog hurtigt på plads igen efter han præsenterede sig selv, hvilket var lige ved at få et smil frem på hendes læber, men så kom hans andre ord, hvilket gav hende sådan lyst til bare at fare lige imod ham og bore sine tænder i halsen på ham, dog ville det ikke være smart eftersom de begge var vampyrer og så ville hun bare blive kannibal… Hvilket hun ikke ligefrem ville stemples som “ Du skal kalde mig ved mit navn kære ven… Du er sikkert en af de mænd som ser i erotiske blade med undertøjs modeller… Er du ikke?” sagde hun og hævede et øjenbryn igen. Hvis han gjorde det, ville han også vide hvem hun var.

Hun så på ham med et fastholdt blik, ville ikke slippe ham af syne, hun ville ikke risikere noget. Hans blik fik ham til at ligne en der overvejede noget, men hun vidste ikke hvad og ville under ingen omstændigheder ikke udsættes for nogle af hans syge idéer. Da han uden videre forsvandt og dukkede op lige foran hende tog hun et skridt tilbage, men stod alligevel tæt på ham. Hans ord fik hende lyst til at klappe ham sådan en “ Det vil også være ufatteligt dumt af dig at diskriminere mig..” sagde hun mellem sammenbidte tænder. Da deres øjne mødtes og hun mærkede hans blide tag om hendes hage kneb hun svagt øjnene sammen “ Slip… Mig” sagde hun og trak tik hoved væk i et ryk.

Hun så på ham med et undrende blik, der var noget over ham som gjorde hende forvirret og hans ord gjorde det ikke bedre “ Lige før stod du og nærmest ville have mig op i det røde felt… Hvad får dig til at tro at jeg har nogen som helst lyst til at..:” hun nåede ikke at sige mere inden hun så sig omkring ganske kort, for derefter igen at rette sit blik på ham. Dog var der noget der vækkede en vis interesse hos hende omkring denne vampyr foran hende. Dog var han nogle år yngre, men det ville uden tvivl ikke stoppe hende. Hun skulle ikke tabe ansigt… og slet ikke over for en vampyr som var yngre end hende, kropsmæssigt.

Wait, what? Han hævede det ene bryn efter det andet, mens at han lyttede efter hvad der kom ud af kvinde barnets flydige læber. Han rømmede sig ,,Tror lige vi skal have rettet det syn.." hvad skulle han ellers sige? Han havde ingen anelse om det var de rigtige ord som han havde brugt, men det måtte tiden vise. ,,Jeg er ikke lige frem en model.." sagde han så. Mens at han så på hende ligesom hun fastholdt blikket på ham.
Han fjernede sin hånd med det samme efter at hun sagde at han skulle slippe hende.. vildt. Tænk at han lystrerede den ordre. Også fra en kvinde? Han trak sig svagt på skulderen. Ja vel ja. Han havde et undrende blik i øjnene mens at han hørte hendes næsten afsluttede sætning. Et mindre grin undslap fra hans læber. Det var ikke fordi han ville gøre grin med hende, men han kunne ikke lade være ,,Af hvad.. sagde du?", spurgte han af ren nysgerrighed.

Valentin blev en smule interesseret i at høre hvad det var som skulle til at løbe ud af hendes mund. Hvad havde kvinde barnet mon i tankerne? Han lod sit blik glide rundt en omgang.
,,Men.. forresten.. lady, hvad er dit navn? Som jeg ej kender?", spurgte han kort tid efter. Da han ikke mindes at vide det. Selvom kvinde barnet nok var en model.
Valentin kendte bare ikke til de kendisser. Desværre? Desuden havde han ikke været så meget rundt igen, han havde lagt fokus på overlevelse. I stedet for at komme ind i det område og lære folk hundred procent at kende og generelt vide hvem man ville møde på vejen.

Det eneste som ville få ham til at vide hvor folk befandt sig, var hvis han havde sat sine hugtænder ned i dem og fået blod samt omvendt. Mere var der ikke i det. Og det var kun få personer han var interesseret i at have overvågning over. Hvis man kunne kalde det? Dog var det ikke meningen han ville overvåge.. han ville bare have det nemt at komme til dem som han... havde mødt et par gange? Han kunne ikke huske ordet der gjorde at han ville have kontakt til folk.. altså grunden til hvorfor at han ville se folk igen. *Omg.. det er klart jeg ikke kender til sådan nogle ord når man skal beskrive grunden til at man vil opsøge disse folk.. når jeg blot er et udyr*, tænkte han, mens at han rettede sit blik tilbage på hende.

Hun så på ham og smilte skævt da han fjernede sin hånd fra hendes hage. Så han havde rent faktisk manerer denne vampyr? Det havde hun ikke ligefrem regnet med, eftersom mange mandlige vampyrer var nogle sviner. I hendes øjne vel og mærket. Hun sukkede kort over hans grin og lod derefter kort en hånd glide gennem hendes hår” Du hørte godt hvad jeg sagde…” lød hendes stemme idet hun så på ham med et stift blik, som om hun kunne dræbe ham lige på stedet, men eftersom han var en artsfælle, så ville hun ikke gøre det… Hun skulle ikke miste hun ære, hvilket hun ville ved at dræbe en artsfælle.

“ Mit navn er Marishka… Og du er?” sagde hun stille og så på ham mens hun svagt bed sig i underlæben. Hvad skete der for at hun lige havde sagt sit navn til en komplet fremmed? Men nu burde han vide hvem hun var “ Mit kunstner navn er Rishka… “ sagde hun og så sig kort over skulderen da det føltes som om der var en bag hende som overvågede hende, dog kunne hun ingen se, men det kunne jo også bare være hendes fantasi der spillede hende et puds. Hun rettede igen sit blik mod vampyren for an sig og smilte kort “ Men hvis du kender mig er det sikkert ikke sådan her” sagde hun og fnøs kort. Mange af de mænd hun traf om natten kendte hende som den kælede kvinde i blade, hvor hun for det meste kunne ses i undertøj.

Hun havde ingen anelse om hvorfor det var hun blev her, hun kunne jo sådan set bare gå, men det ville ikke være høfligt, trods hun var fuldkommen ligeglad med at være høflig, eftersom der ikke var mange der var det overfor hende. Et suk undslap hendes læber da hun nærmest gav op “ beklager jeg sådan bider af dig… Men jeg er bare ikke vandt til mandlige vampyrer som behandler mig som deres ligemand… Hvis du forstår” sagde hun og bed sig usikkert i underlæben. Hun følte sig så usikker her ude, det var som om der var en masse øjne som var plantet på hende. Holdt øje med hver eneste bevægelse hun lavede, men inderst inde vidste hun jo godt at der ikke var en eneste person her ude. Udover hende og vampyren overfor hende.

,,Normalt er jeg også en der bider.. dog ikke bogstaveligtalt.. kommer an på hvem det lige er.. jeg møder på min vej...men så dukker der en helvedes.. af en gentleman frem i mig..", sagde han stille, af en eller anden grund havde han det svært med at komme med beskrivende ord til det som han ville sige. Uden at vide om kvinde barnet lyttede til hvad der kom ud af hans mund. - Valentin kiggede på hende for at holde øjenkontakt mens at hun talte. ,,Du behøver ikke at undskylde.. Marishka.." kom det fra ham med det samme med en rolig undertone i stemmen, selvom hans stemme lød dyb, mens at han fremtvang et smil frem på læberne. Han kunne sagtens forstå hende.

Valentin rakte sin beklædte hånd af læder handske frem mod hende som en venlig gestus, utroligt nok at de faldt sådan i snak. Men han måtte også selv indrømme at han ikke havde lyst til at slås med en kvinde, selvom han på sin vis har haft had til kvinder på grund af sin skaber, han ej aldrig har haft mulighed for at møde ,,Mit navn er Valentin..", nu havde han også præsenteret sig. Spørgsmålet var bare om hun ville tage imod hans hånd. Langsomt lagde han sit hoved en smule på skrå. Mens at han overvejede om han kunne tillade sig at spørge ind til hendes såkaldte model job. ,,Hvem skal man kontakte.. eller gå til hvis man vil være en model?", spurgte han så kort tid efter. Mens at han førte sin ene hånd om bag nakken og kløede sig der. - Det var ikke fordi han ville ende med at blive model... Eller var det? Valentin mente bare han var lidt nysgerrig ... og det ville ikke skade at prøve det enkelt gang? Hvis det kunne lykkes ham.

,,Tror du at jeg vil kunne klare den, som model?", spurgte han. Tænk at han stillede det spørgsmål. *Flot Valentin, skide godt gået!*, tænkte han letter irriteret. Han vidste ikke hvad det gik ud på. Om man bare skulle gå frem foran et publikum med tøj på. Eller hvordan det var?
Og derfor spurgte han ind til det. Hvis det var det rigtige spørgsmål som han havde stillet. Valentin lod sin tungespids glide ud for at fugte sin underlæbe.
Mens at han kiggede på hende, ventede han blot..

Hun så på ham med et kort smil på læberne “ Jeg bider også for det meste, men eftersom du er en af ‘mine’ så gjorde jeg det ikke” sagde hun og så ned i jorden. Hun var flov over at have behandlet ham sådan som hun havde gjort, dømt ham uden egentlig at give han en eneste chance, men nu ville hun give ham chancen “ Jeg føler bare jeg behandlede dig så uretfærdigt.. Dømte dig uden egentlig at kende dig” sagde hun og bed sig kort i underlæben. Hun vidste godt det ikke var fair det hun havde gjort, men hun havde bare haft en dårlig aften. Hendes humør havde heller ikke været det samme siden hun igen mødte Toshiya. Hendes hånd løb gennem hendes lange mørke hår inden hun igen rettede sit blik imod ham.

“ Hyggeligt at møde dig” sagde hun og smilte. Hun hørte hans andre ord om at blive model, hvilket satte tanker i gang hos hende “ Du skal snakke med Toshiya… Han er en god fotograf, men pas hellere på, han er meget territorium bevidst… Men du kan tage med mig der hen en aften.. Så skal han nok lade dig være” sagde hun og sendte ham et smil. Denne vampyr foran hende smigrede hende på højt plan. Først holdt han hovedet koldt, trods hun var bitchy, han adlød hende og nu ville han være model. Efter hendes mening kunne det ikke blive bedre.

Hun så på ham da hun hørte hans ord * ham model? Tjoh det kan sagtens gå* tænkte hun med et smil på læberne “ Du ville sagtens kunne klare dig i model branchen” sagde hun og smilte kækt til ham. Hvorfor ville han dog vide det? Måske havde han tænkt sig at være model samme sted som hende? Hvem ved. Hun ville da gerne hjælpe ham med at komme ind for den branche om det så kostede hende sin egen karriere, bare hun så havde hjulpet en anden, men at få en andens drøm til at gå i opfyldelse.

,,Jamen.." mumlede han tænkende. Han havde det mærkeligt med denne samtale.. men det var måske fordi det var nyt for ham. Han var van til bare at strejfe rundt og overleve om natten. Men nu tænkte han lidt på at få et mindre job som model? Hvad der gik af ham.. vidste han ikke. ,,Hvad kunne han da finde på.. ? Jeg er garanteret.. stærkere end ham og dermed nemt ville kunne forsvare mig..", kom det fra ham, mens at han nu lød så sikker som han kunne. Han sukkede enkelt gang. Ikke fordi der var noget. ,,Det ville være det bedste hvis du også var der", et smil dukkede frem på hans læber mens at han lod sit blik hvile på Marishka. Endelig skulle der snart ske noget i hans liv som virkede lidt spændende. Valentin havde bare ingen anelse om hvordan det foregik eller om han i det hele taget ville klare det. Måske var det derfor at han sukkede?

,,Hvis jeg nu også endt med at gøre noget dumt.. kunne du nå at rette på det", sagde han og rømmede sig mens at han lød bestemt i tone stemmen. ,,Medmindre.. at du vil se på at jeg laver fejl.." små grinte han. Bare tanken om hvis at han dummede sig.. gjorde at en kuldegysning steg igennem ham. Det kunne sagtens høre på ham at han ikke kom fra model verdenen. Selvom nogen troede at han var en model. På grund af hans udseende. Valentin måtte også indrømme dybt inde i sig selv at han elskede sit udseende. Hvis det stod til ham kunne han godt forstå hvis en kvinde blev forelsket i ham? Altså? Han ville gribe chancen.

Han kiggede kort ned af sig selv for at tjekke op på sin tøjstil. Tænk, at han gjorde noget ud af det. ,,Hvornår skal vi aftale noget? Eller.. hvordan?", han vidste ikke helt hvordan han skulle spørge ind til det. Han kunne ikke få sig selv til at sige det lige ud.. at han godt kunne tænke sig en aftale med det samme.. hurtigst muligt. Bare for at få et glimt af hvordan det var at være en model. ,,Det.. kunne også være fedt at se dig i aktion først.. inden jeg i det hele taget kom ind i det, eller at du måske.. trænede mig lidt, så jeg ikke er helt nybegynder?", hvis han kunne rødme, ville hans ansigt nok være helt rødt som en tomat. Fordi han stod og snakkede med en kvinde om det, hvor Marishka skulle træne en mand i sådan noget? Det var nok ikke hvad kvinde barnet havde forestillet sig. Men hvordan skulle det ellers siges uden at det måske lød forkert? Han smilede bare, mens at han ventede på at se hvordan Marishka ville reagere på det.

Hun så på ham med et blidt smil på læberne “ Han kunne finde på at lade sine hunde springe påp dig, bare for at se om de bed eller ikke.: Hvis ikke de gør er du godkendt” sagde hun og sukkede kort over det “ Men bare rolig..: Hvis jeg er med tør han ikke gøre noget” sagde hun med et smil på læberne. Da hun hørte det med han sikket var stærkere smilte hulkort over det “ Uden tvivl! Om meget pænere… Men nok om det” sagde hun og fniste kort inden hun betragtede ham * han har det hele! Toshiya vil blive glad for ham… Uden tvivl* tænkte hun og smilte kort for sig selv.

“jeg skal nok rette op på det” sagde hun og smilte kækt til ham “ og hvis han som bare ligger hånden på dig skal jeg nok tage over.::” hendes stemme var rolig og kontrolleret. Kort bed hun sig i læben inden hun kom til at tænke på hvordan Toshiya ville se på denne mandlige vampyr hvis han lavede fejl. Hun kunne se hans blik for sig… Hans dybe suk som var efterfulgt af et grin, hvilket fik hende selv tik at fnise kort “ Men du har intet at være bange for” sagde hun og smilte blidt til ham.

“ Han har næsten altid tid, med mindre han fjanter rundt med hende dullen” sagde hun og sukkede kort over tanken. Hende og Toshiya havde været uadskillelige i 5 år, men så kom denne pige igen ind i billedet og ødelagde det, men det måtte hun jo så leve med. Hun lod et smil komme frem på hendes læber “ Er du sikker på du kan tåle det? Mine fotoshoots er jo ikke ligefrem for børn” sagde hun og fniste kort. Hun var jo undertøjsmodel, hvilket var derfor mænd var sådan efter hende når hun befandt sig offentlige steder, som gågaden eller diskoteket, men det var dog også steder hun sjældent befandt sig. Hun nikkede kort og smilte efterfølgende “ Du kan bare tage med til næste fotoshoot, hvis det er” sagde hun med et smil på læberne.

Valentin hævede det ene bryn mens at han hørte hvad hun sagde. Virkelig? Han kunne ikke helt forstå at han allerede måtte komme med på den næste fotoshoot. Det var som om at der tændt en flamme inde i ham. ,,Hvis det kan lade sig gøre.. Så vil jeg helt bestemt gerne med!", sagde han straks med en blid undertone i stemmen, som alligevel lød dyb, som en mande stemme. Mens at han havde sit blik hvilende på hende. Valentin kunne godt forstå at Marishka var model. - Han ville ikke altid indrømme det, men de fleste kvinder var smukke.. Han havde bare haft en dårlig oplevelse med sin master, der var en kvinde, som forlod ham efter transformationen. Og efter at hun havde forladt ham fik han automatisk en form for had for kvinder, som han fik lyst til at overfalde og gøre med dem hvad der passede ham.. Valentin trak sig svagt på skulderen inden at han rystede på hovedet for ikke at tænke for meget over det, mens at han stod foran hende. Han bed sig lidt i underlæben af dårlig vane, inden at han fortrak sin ene mundvige i et skævt smil. ,,Utroligt .. at jeg må komme med", sagde han og smilede atter. Valentin vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Selvom det sjældent kunne ses så var han glad.. Han kunne ikke beskrive det med ord.. Hvad det egentlig betød for ham, da han ikke syntes at der skete så meget i hans liv. Det var næsten lige før at han nogen gange savnede at være et menneske. I stedet for det udyr han var blevet til den dag i dag. Dog var der også nogle positive ting ved at være et vandrende lig til en vampyr. - Men det glemte Valentin bare at fokusere på når han tænkte tilbage på sin fortid. Efterhånden kunne han godt styre sine tanker.

,,Hvordan tror du at han vil reagere.. når han ser at der er en med, når du skal.. på arbejde også en helt fremmed?", spurgte han af ren nysgerrighed. - Valentin kunne ikke lade være med at spørge ind til det og han havde håbet på at hun ikke blev sur over det. Ellers måtte hun bare sætte en stopper for al hans snakken.
Han kiggede lidt ned af sig selv. Inden at han kiggede på hende igen, med sine mørke øjne der havde et strejf af den røde farve. - Hans øjne var lidt specielle i forhold til andre når han mødte andre som var hans arts fælle. Langsomt førte han sine hænder op igennem sit hår og rodet i det.
Nok plejede han at gøre en masse ved det, normalt blev han faktisk sur hvis håret ikke sad ordentlig.. Men ikke denne gang, nu sad det mindre rodet. Med pandehåret til den ene side. Og der var ikke mange der havde lyst blond hår. Det var måske også det som der gjorde at nogle folk troede at han var model. Samt hans udstråling fordi han var en vampyr.

Hun så på ham med et smil på læberne da hun hørte hans ord “ Mon ikke det kan lade sig gøre? Ellers skal jeg nok sørge for du kommer med ind” sagde hun oplod en hånd glide gennem hendes lange mørke hår. Hun vidste inderst inde ikke om Toshiya ville lukke ham ind, ellers skulle hun nok presse ham til at lade ham komme med. Hendes blik rettede sig mod Valentin med et smil på læberne “ Ellers skal jeg nok sørge for at han lukker dig ind… Jeg kan sno den dæmon omkring min lillefinger” sagde hun med et kækt smil på læberne. Ganske rigtigt kunne hun uden tvivl sno ham omkring lillefingeren, men eftersom hun var vampyr, vidste Toshiya også godt hvad der var hendes svaghed, så derfor måtte hun passe på hvad hun gjorde.

Et smil kom frem på hendes læber idet han hørte hans ord “ Han ser meget ned på dig til at starte med, med mindre du viser du er et stærkere individ end ham” sagde hun og sukkede kort da hun kom i tanke om hvordan Toshiya nogle gange var, men det var jo ikke det hun skulle tænke over nu eftersom hun jo var her sammen med Valentin. Endnu engang lod hendes hånd glide gennem hendes hår inden hun så sig over skulderen. Hun havde det som om hun blev overvåget, men hun vidste ikke hvem det skulle være udover en person, men han var ude og rejse på dette tidspunkt, så det kunne ikke være Yazu.

“ Skal jeg få et møde med ham nu,, eller skal jeg finde en anden dag?” spurgte hun med et kækt smil på læberne. Hun kunne sikkert sagtens få et møde med ham nu, men Toshiya ville sikkert ikke blive glad for det, men det ville hun sådan set også være ligeglad, eftersom hun nu også havde Valentin med og de to kunne uden tvivl nedlægge Toshiya, hvis det var det de ville.