Let's play...

Sted- Banegården
Tid-Klokken er ikke mere end 22.07
Vejr- Det er overskyet og køligt
Omgivelser- Der er for en gangs skyld helt tomt. Sådan ser der i hvert fald ud.
Dag- Det er mandag

Et enkelt tog larmede i de fjerne. Støjen steg i takt med, at det kom tættere og tættere. En enkelt person stod på asfalten og ventede. Toget kørte lige forbi. Det fik den kvindelige vampyr til at fnyse kort. Var der aldrig nogle af de tog der stoppede? Det var da utroligt. Måske var der bare en hel masse gennemkørende tog? Det var en mulighed.
Emily havde overhovedet ikke styr på det. Faktisk, var det første gang hun besøgte denne banegård. Det var først her for nyligt hun var ankommet til Di Morga, og hun var stadigvæk ved at undersøge omgivelserne. Indtil videre havde hun set lidt af hvert. Både skoven Forêt, parken, gågaden i Terre, og så en forladt by. De her omgivelser var meget anderledes, i forhold til det hun var vant til. I den by hun havde boet før, havde der ikke været nær så mange væsener. Indtil videre havde den unge vampyr ikke mødt så mange forskellige. Selvfølgelig mennesker, men for det meste kun når hun skulle drikke af dem. Det var lang tid siden hun havde ført en normal samtale. Det var meget underligt for hende, for Emily kunne virkelig være snaksaglig, hvis hun altså gad.
Hun vendte sig ansigt imod himlen. Det lange mørkebrune hår hang løst ned af ryggen på hende. Hun havde den samme tynde jakke på, som hun havde haft siden hun var kommet til byen. Indenunder havde hun en mørkeblå trøje på. Den passede godt til hendes mørke jeans. Gad vide om der fandtes jobs her i byen, for vampyrer, som ikke ville udøve kriminalitet. Selvom hun nu var blevet en vampyr, betød det jo ikke, at hun behøvede at være ond, kold og ligeglad. Gjorde det? Var det bare noget, som hørte med til det at være vampyr?
En lyd fik hende til hurtigt at vende sig om. Det lød som om der kom nogen. Hendes hørelse var blevet skærpet en hel del siden forvandlingen. Det var stadigvæk underligt og nyt for hende.

Baal havde næsten helt glemt, hvorfor han hadede banegården. Også selvom han havde været der for ikke kun en uge siden. Men nu havde han jo også travlt med så meget andet, at han slet ikke havde skænket episoden med Pixie her på banegården en tanke.
Dog idet han trådte ind på stationen, huskede han tydeligt, hvordan han og Pixie havde mødt hinanden her, og næsten havde været ved at slå hinanden ihjelt, hvis det bare var fordi, at de ikke lige havde været i humør til at miste deres allermest elskede hadeobjekt - nemlig hinanden.
Nu kom Baal stille gående ned ved siden ad sporet, hvor hans tog umiddelbart skulle komme til. Den eneste anden ud over Baal var en ung kvinde, som han ikke lagde så meget mærke til. Heller ikke da hun vendte sig ved lyden af hans skridt. Han nikkede bare som en hilsen, og så var den opmærksomhed væk. Nu var spørgsmålet bare om, hvornår fanden toget kom.

Emily følte sig på ingen måde ramt, da den nyankomne person ikke spildte sin tid og opmærksomhed på hende. Sådan noget kunne jo ske. Desuden gav det hende en god mulighed for, at suge alle indtrykkene til sig. Han var højere end hende selv. Mørkt hår. Hans fært var underlig. Som var det en blanding af en eller anden slags. Engel og et eller andet andet... Emily havde endnu ikke smagt på en engel, men hun havde lugtet deres blod.
Hun vendte sig om imod den fremmede mand. Uden at skænke det en tanke, satte hun tommelfingrene ned i buksernes lommer. De røde øjne hvilede nysgerrigt og tænkende på ham. Selvom han tydeligvis var ligeglad med hende, havde hun det ikke på helt samme måde.
"Godaften", sagde hun høfligt og gik lidt tættere på ham. Gad vide hvordan sådan en som ham smagte? Var han en blandingsrace? Dem havde hun hørt om før. En krydsning af to arter. En hybrid. Ligesom et muldyr. Det holdt hun dog mund med. Denne mand ville nok ikke bryde sig om at blive sammenlignet med et muldyr. "Skal du med et tog?", fortsatte hun. Hendes stemme var blid og forførende, og det var ikke engang noget hun gjorde med vilje. Sådan gjorde hendes stemme bare af sig selv. Hun løftede den ene hånd og strøg en mørk hårlok væk fra sine øjne.
Hvis denne mand var et overnaturligt væsen - og også hvis ikke han var - havde han nok allerede opdaget, at hun var en vampyr. Var han mon let at skræmme?

Baal havde allerede lagt mærke til at der var noget underligt over hende, da hun havde vendt sig mod ham og begyndte at gå hen mod ham. Da hun begyndte at snakke og kom endnu tættere på, kunne han se de røde øjne og skimte hugtænderne i hendes mund. "Godaften, min unge kvinde, med forførende stemme." Han valgte at lade som om at det bare var tilfældigt, at han nævnte den forførende stemme, men han kunne ikke lade være med at lægge mærke til den.
"Ja, det skal jeg. Hvad med dig? Skal du med et tog?" Han håbede inderligt at vampyren ikke ville sætte tænderne i ham. Det var ikke lige det, han havde planer om. At blive bidt af en vampyr, altså.
"Du er vampyr, ikke sandt min ven? Du virker ret forførende og frejdig af en vampyr at være." Baal havde taget sin mest charmerende stemme på. Nu hvor hun lod til at ville forføre ham, kunne han da lige så godt charmere sig ind på hende.

Emily løftede det ene øjenbryn, da han nævnte hendes stemme. Det var jo ikke noget hun gjorde med vilje. Overhovedet ikke faktisk. Det var bare svært at styre. Hun rystede let på hovedet. "Nej, det skal jeg ikke", svarede hun og prøvede at lægge bånd på det forførende i stemmen. Det mislykkedes dog totalt. Nå, hvad pokker. Det gjorde vel ikke den store forskel, gjorde det? Hun virkede måske tiltrækkende, men det betød vel ikke, at han faldt for det. Emily havde dog før erfaret, at selv kvinder følte sig tiltrukket af hende. Det var en meget underlig følelse, men praktisk når man skulle jage.
En knurren lød fra hendes mave. Med en hurtig bevægelse havde hun lagt sin ene arm hen over den. *Stop med det der*. "Godt set", svarede hun og afslørede igen sine hugtænder i et smil. For ikke så lang tid siden havde hun mødt en vampyr. Han sagde at det tog lang tid at trække tænderne ind og skifte farven i øjnene. Det havde skuffet hende lidt. Især da han fortalte, at han ikke kunne lære hende det.
Sulten bredte sig hurtigt, skønt Emily prøvede at ignorere den. Hun lod armene falde ned langs siderne og slikkede sig let om munden. Ville han smage godt? Sådan en hybrid...

Baal løftede øjenbrynet. "Skal du ikke? Jamen, kunne du så ikke have lyst til at holde mig ved selskab et stykke tid, ind til mit tog kommer?" Han holdt godt øje med hende, da han kun havde haft dårlige oplevelser med vampyrer. Eller... Han havde kun haft dårligere oplevelser med Pixie, men nu var hun jo også hans fjende og den eneste vampyr, han for alvor havde haft kontakt med.
Da kvinden holdt sig for sin mave idet den rumlede, løftede Baal igen øjenbrynet, og kiggede på hende. Var hun sulten? Det ville være et problem hvis hun var. Men nu vidste Baal at blandingen mellem engel og dæmon nok ikke ville smage så godt.
Alligevel da hun slikkede sig om læberne talte han stille og roligt. "Nej hør nu. Du skal ikke prøve at spise af mig, unge dame. Jeg smager hæsligt. Det har jeg fået fortalt af en anden vampyr. Hun sagde at blandingen mellem engel og dæmon var forfærdelig." Han nikkede bekræftende for sig selv mens han stirrede ind i hendes røde øjne.

Emily trak let på skuldrene. Tjo, det kunne hun vel godt. Det var ikke ligefrem fordi hun havde noget bedre at tage sig til. Det var også lang tid hun havde snakket med nogen. De fleste gange hun mødte andre levende væsener var, når hun skulle spise. Det endte ikke ligefrem godt for den modsatte part.
Et lættere begærligt udtryk viste sig i hendes øjne, da han snakkede videre. Gjorde den virkelig? Det var dumt sagt af ham. Nu blev hun bare nysgerrig.
Men i det mindste vidste hun nu, hvad han var. En blanding af engel og dæmon. Så havde hun haft ret med hensyn til engle delen. "Tør du lade mig smage?", spurgte hun udfordrende og blottede sin ene hugtand. Det ville være en interessant oplevelse at smage på en hybrid. Hun fik virkelig lyst til at smage på ham nu. Hun kunne høre hans hjerteslag. Hans puls. Næsten høre hvordan blodet løb rundt i hans årer. Emily lod sin tunge glide hen over alle sine tænder. Både de spidse hjørnetænder og de mere almindelige øvrige tænder. Emily trådte langsomt tættere på ham. "Bare en lille smule", lokkede hun, "Jeg skal nok stoppe igen". Hvis han virkelig lod hende smage, ville det være utroligt. Hun havde bare på fornemmelsen, at denne mand ikke havde tænkt sig at lade hende gøre det.

Baal grinede højt og kiggede på hende. "Jamen, så skidt da. Hvis du da bare lover, at du stopper igen. Ellers slår jeg samtlige hjørnetænder ud på dig." Hvilket han mente alvorligt. Godt nok var han normalt blød, men når det galt sådanne ting her, inklusiv hans job, så kunne han sagtens slå tænderne ud på folk, eller slå dem ihjel, som han jo gør ved hans arbejde. Han kiggede stille på hende mens han strakte den venstre arm ud, og med den højre hån trak det hvide habitærme tilbage, så armen var blottet. Derefter kiggede han på hende med et glubsk og udfordrende udtryk. "Tør du stadig godt smage?"
Han grinede ondt til hende og slikkede sine egne læber. Inderligt håbede han at hun ville gøre det og få det hurtigt overstået. Men det kunne jo også være at han på denne måde skræmte hende væk, hvilket han ikke ville være glad for.

Emily tilbagelagde hurtigt afstanden imellem dem, da han gav hende lov. Også selvom der var gemt en trussel i ordene. Hun tvivlede ikke et sekund på, at han mente det alvorligt. Den unge vampyr tog forsigtigt fast om hans hånd. Den var overraskende varm i forhold til hendes egen. Hendes blik hang ved hans håndled, da hun vendte det om, så blodårene blev synlige. Derefter løftede hun hovedet og kiggede på ham. Hun havde ikke specielt meget lyst til det, men han burde vide det. Måske ville han ikke give hende blod efter det, men det var en lille chance hun måtte tage.
"Jeg er kun 2 måneder", sagde hun hurtigt. Det var ligefør hun snublede over ordene, men også kun ligefør. "Stop mig, når jeg har taget nok, okay?", sagde hun stille. Emily så næsten undskyldende ud. Også selvom hun jo faktisk ikke havde gjort ham noget endnu. Men nu hvor hun havde sagt det, ville han garanteret ikke give hende noget blod. Typisk... Hvorfor holdt hun ikke bare sin mund lukket.

Baal smilede til hende, da hun tog fat om håndleddet og gjorde blodårene klar. Hun måtte være ung som vampyr, siden hun virkede så nervøs for det nu. Dette blev bekræftet, da hun talte. Som svar nikkede Baal stille til hende. "Det er helt i orden og jeg skal nok sige til. Slap nu helt aaf, og drik." Han kunne kunne lade være med at kysse hende blidt på kinden, i håb om at hun så ville slappe af, men for trød så at han havde gjort det.
Varmen steg ham til kinderne og han kiggede forlegent væk. "Det må du undskylde. Kunne ikke lade være." Han håbede ikke, at hun nu ville blive endnu mere skræmt af ham.

Det beroligede Emily en smule, at han ville stoppe hende. Hun havde prøvet masser af gange, hvor hun simpelthen ikke kunne stoppe igen, når hun først var begyndt. Hun havde dog, at hun kunne beherske sig denne gang. Emily havde ikke ligefrem lyst til at miste sine hjørnetænder.
Hun mærkede hans varme læber imod sin kolde kind. Det føltes underligt. Ingen havde kysset hende siden før forvandlingen. Blodet skød op i hans kinder og Emily sendte ham et hurtigt smil. "Det er okay. Det var faktisk... underligt rart", sagde hun lidt tøvende.
Emily kiggede igen ned på hans blottede blodårer. Det var underligt, at byttet ikke stak af. Men han var vel ikke hendes bytte. Inden hun nåede at forvirre sig selv mere end højst nødvendigt blottede hun hugtænderne og lod dem ubesværet glide igennem hans hud. Det var sødt ligesom engleblod, men det havde en underligt sur smag blandet sammen med. Faktisk, var det ikke helt dårligt. Det sure ophævede næsten det sukkersøde. Hvad i alverden havde hendes vampyren talt om? Hans blod smagte godt.

Baal grinede lidt forlegent til hende. "Jamen okay så, smukke." What..? Hvorfor fanden begyndte han nu det. Nå. Der var ikke så meget tid til at tænke over det, da hun lod sine tænde stikke hul på hans hud, og begyndte at drikke af hans blod. Det føltes ubehageligt at kunne mærke hendes tænder i hans kød, men det gjorde ikke særligt ondt faktisk. Stille og roligt kunne han mærke at han blev træt, da mængden af blod forsvandt, og efter et minuts tid, kyssede han hende lige ved siden af hendes mundvig. "Nu tror jeg at det er tid til at stoppe bette ven." Han blinkede drillende til hende, og kunne ikke lade være med at plante sine læber igen på hendes kind.

Emily blev nærmest beruset af hans blod. Hver gang hun spiste, fortabte hun sig fuldstændig i det. Omgivelserne svømmede helt væk og tilbage var kun den blodgivende kilde, og så hende selv. Hun kunne mærke hvordan hun følte sig stærkere og stærkere, jo mere blod hun fik. Svagt mærkede hun 2 gange hans varme læber og så en svag mumlen. Emily opfattede ikke ordene. Hun vidste dog, at det var på tide at stoppe. Det var bare så svært. *Stop*, hun prøvede nærmest at tvinge sig selv og efter yderligere 20 sekunder slap hun brat hans arm og vendte ryggen til ham. "Undskyld", hviskede hun og tørrede blodet væk fra sin mund. Hun var flov, over at hun ikke kunne stoppe. Også selvom det var så kort tid, det havde drejet sig om. Nu havde han ligefrem givet hende lov til at drikke af hende, og så misbrugte hun det bare. Hvis hun havde haft muligheden, var hun kravlet ned i et mussehul. "Du aner ikke hvor svært det er...", hviskede hun. Emily vidste, at han ikke ville have problemer med at høre hende. Der var helt stille på banegården. Hun slikkede hurtigt blodet væk fra sine tænder. Mand det smagte godt.

Baal smilede af hende, selvom at hendes ekstra tid med at stoppe havde tæret endnu mere på hans kræfter. "Tro mig. Jeg tror at jeg udemærket ved, hvordan det er."
Stille gik han helt tæt på hende og lagde armene omkring hende og lagde hendes hoved på hans bryst. Derefter nussede han stille hendes nakke.
"Jeg er ikke vred eller noget, bare rolig. Er bare lidt træt." Han smilede til hende blidt og kunne ikke lade være med stille at kysse hendes læber.
Det var ikke noget han gjorde med vilje, men det var bare noget han følte for.

"Det gør du ikke", sagde hun stille. Det var sådan noget man blev nødt til at prøve, før man kunne forstå det. Udover det, var det nærmest umuligt at forklare til andre. Emily måtte overfor sig selv indrømme, at hun blev lidt overrasket over hybridens handling. *Nå hvad pokker*, tænkte hun, da hun lagde sit hoved imod hans brystkasse. Han havde lige givet hende blod. Mere eller mindre frivilligt. Det her var vel det mindste hun kunne gøre. Det var utroligt, at han ikke var sur på hende. Trætheden gik hun ud fra, bare var en lille bivirkning af at miste blod. Ingen af hendes ofre have overlevet længe nok, til at fortælle hende om det.
"Er du?", hvis hun virkelig havde haft lyst, ville hans træthed være den perfekte chance for at bide ham igen. Han ville vel næsten være for træt til at fjerne hende. Men nej. Hun gjorde det ikke.
Emily blinkede overrasket, da han kyssede hende. Tæt på duftede han lidt af forskellige kvinder, som var han populær blandt dem. Hun var alt for overrasket til at gengælde det, så hun stod bare der og lod ham kysse sine kolde læber.

Da Baal slap hendes læber, kunne han tydeligt mærke varmen i kinderne og han hostede og så væk. "Det må du undskylde. JEg er vidst ikke helt ved mig selv i dag." Han holdt stadig om hende, men han følte at det var lidt akavet at han bare havde kysset hende på den måde. Altså, han havde jo både Izobell og Hazel, så hvad fanden var det lige at han lavede? Måske var det bare sådan han var overfor piger, han mødte. "Hvor gammel er du egentlig, smukke?"

//undskyld det relative korte svar.. Min krea løber ud :3//

Emily tippede hovedet let på skrå, da hun så blodet i hans kinder. Han var tydeligvis en anelse flov over sådan at havde kysset hende. “Det går nok”, sagde hun roligt og sendte ham et lille smil. Måske havde hun taget for meget blod... Kunne det være årsagen? Eller havde han faktisk ikke været sig selv? Han var virkelig varm. En underlig slags varme. “Vil du slet ikke have mit navn?”, spurgte hun med et lille grin. “Jeg er 19, og hedder Emily Parks. Hyggeligt at møde dig...?”, hun kunne ikke gøre sit spørgsmål færdigt, da hun endnu ikke kendte hans navn. Emily valgte ikke at kommentere på hans valg af ord. 'Smukke', pfff.... Gad vide om han tit gjorde den slags.
“Og bare lige så du ved det, jeg synes du smager godt”, Emily sendte ham et smil, “Hende vampyren aner ikke hvad hun snakker om”.

Baal kiggede stille på hende og varmen forlod hans kinder stille. "Mjjaaa, okay. Plejer bare ikke at gøre sådan noget." Kæft, han var engentligt træt. Det havde været hårdt for ham at donere blod til hende.
"Jamen goddag Emily. Jeg hedder Baalichi og er 26 år gammel... Hvis man kigger på min krops alder. Ellers er jeg 2577 år." Han kiggede stille på hende, og lod sine øjne gå op og ned af hende. "Hvor længe har du boet her Emily?"

Emilys blik blev en smule bekymret. Han virkede virkelig træt. Hun havde helt sikkert taget for meget. "Hold da kæft!", udbrød hun overrasket og slog så hånden op foran munden, som fortrød hun sit udbrud. Hun fjernede hånden igen. "Jeg mener... Det var lang tid". Emily lagde godt mærke til, at han kiggede på hende, men hun lod som om det slet ikke påvirkede hende, hvilket det egentlig heller ikke gjorde. Hun var ved at vænne sig til folks blikke. "Kun et par dage", svarede hun, "Og jeg bor ikke rigtig noget sted", tilføjede hun hurtigt. Hun var faktisk hjemløs, men havde heldigvis fundet et sted, hun kunne sove om dagen.
"Du burde nok sætte dig ned", sagde hun, da han tav. Hun ventede ikke på svar, men tog blidt hans hånd og trak ham med hen til den nærmeste bænk. Emily skubbede ham ned at sidde og satte sig selv ved siden af ham. Hun bed sig let i læben. "Er du meget træt?", spurgte hun lidt nervøst. Hvad nu hvis han pludselig besvimede? Hvad skulle hun så gøre?Hun ville garanteret gå i panik. Det ville ligne hende.

Baal lod sig blive trukket hen til bænken og blive skubbet ned på den, inden han svarede på hendes kommentare. "Ja, det er relativt lang tid." Han sukkede og lukkede øjnene for at slappe lidt af. "Kunne du have lyst til at bo hjemme hos mig? Eller har du en ven, som du kan bo hos?" Han lagde sig ned på bænken. Nu begyndte han endelig at føle sig lidt bedre tilpads, men han var stadig træt og en smule syg. "Ja jeg er ret træt. Det trætter en at miste så meget blod." Derefter smilede han til hende, tog blidt hendes hånd og strøg den. "Du skal ikke være bekymret, søde Emily. Overhovedet ikke, smukke."

Emily tippede hovedet let på skrå, da hun hørte hans tilbud. "Men jeg kender dig jo ikke engang", sagde hun undrende. Det virkede lidt underligt, at han sådan uden videre tilbød hende at bo hjemme hos sig. "Og du kender heller ikke mig", tilføjede hun så. Hvordan kunne hun vide, at han ikke var ond? At han ikke ville slå hende ned, ligeså snart hun trådte ind af døren. Der var dog noget over denne Baalichi som sagde hende, at han kunne være venlig nok. Han havde jo faktisk også kun vist hende venlighed indtil videre.
Baalichi havde lagt sig ned. Hans hoved var tæt på hendes lår. "....Så meget blod", hun bed sig let i læben igen. Hun havde taget for meget. Uden tvivl. Han snakkede videre, inden hun nåede at svare. Emily kiggede kort ned i jorden, inden hun igen løftede blikket. "Men det er jeg", sagde hun stille. "Du er den første jeg drikker af. Uden at dræbe", fortsatte hun. Alle de andre havde hun mistet kontrollen med. Men nu var det heller ikke fordi hun ligefrem havde prøvet at stoppe. Hun kiggede på deres hænder. Han havde taget hendes i sin egen. Den føltes meget varm imod hendes. Men hun trak den ikke til sig.

Baal smilede op til hende. "Jeg spurgte også bare for at være venlig. Men du har nok ret. Vi kender jo ikke nok til hinanden til at kunne bo sammen." Alligevel kunne han ikke lade være med at kysse hendes hånd. Den var kold, men alligevel blød og dejlig. Stille nussede han hendes hånd, bare for at have noget at nusse og for at glemme trætheden, og måske bare prøve at blive friskere.
"Er jeg den første du har drukket af uden at dræbe?" Selvfølgelig var han det, det havde hun jo lige sagt. *Dumpap* tænkte han irriteret på sig selv. Hvorfor stillede han altid sådan nogle dumme spørgsmål? Men nu var det stillet, så hun måtte jo bare svare.
"Hvem var det der gjorde dig til vampyr?" Nu kendte Baal jo i hvert fald EN vampyr, og han ville gerne vide, om det var en han kendte. Måske kendte han en vampyr uden at have lægget mærke til det.

Emily nikkede let, da han snakkede. "Jeg sætter pris på, at du spurgte mig", sagde hun med et lille smil. Det var da utroligt venligt af ham, men måske også lidt naivt. Han kunne jo ikke vide, om hun viste sig at være et helt forfærdeligt væsen, som kun tænkte på at suge hans blod. Emily betragtede hans hånds bevægelser, imens han nussede hendes hånd. Det fremkaldte faktisk en varme i den. Desværre blev den ikke ret længe, inden den igen forsvandt. Hun sukkede lavt og vendte blikket imod himlen. Stjernerne var gemt bag et tykt lag skyer. Hvor ærgerligt..
"Ja, det er du", svarede hun roligt og kiggede igen ned på ham. Ved hans næste spørgsmål, trak hun på skuldrene. "Han smuttede inden jeg vågnede", sagde hun stille. "Jeg vågnede op nede i en mørk kælder". Det havde været et held for hende, at hendes skaber havde tænkt så langt. Ellers ville hun have været død endnu en gang. "Jeg fik aldrig hans navn", hun sendte Baalichi et lille smil. At det havde været en mand, var hun dog ikke i tvivl om. Hans udseende havde hun bare ikke set, da han havde været gemt væk under et hættetrøje.

Baal nikkede og lukkede øjnene igen. Af en vampyr at være, var han faktisk ret høflig. Ikke ligefrem det, man forventede af vampyrer. Eller.. I hvert fald ikke hvad HAN forventede af en vampyr. Det var typisk for Baal at have fordomme mod andre, bare fordi at en enkelt person havde opførst sig idiotisk. Men nu havde han jo også bare valgt at sætte alt over styr og sikkert også virke som en naiv lille dreng overfor hende. Han kunne ikke lade være at med lukkede øjne at tage en cigaret op af inderlommen, tænde den og tage et hiv. Lige det han havde brug for. Det hjalp ham med at blive lidt friskere.
"Ja, okay. Men det kunne jo være interessant at vide hvem han var." Så det var helt klart ikke Pixie. Medmindre at hun havde forklædt sig som mand, hvilket sikkert ikke ville undre Baal. "Hvor mange vampyrbekendtskaber har du så?"

Emily kiggede på ham, da han fandt en cigaret frem fra lommen. Sådan en havde hun aldrig smagt, og det havde hun faktisk heller ingen planer om. Rygning var usundt for kroppen. Var det mon også det, for vampyrer? Eller gjorde det absolut ingen forskel, nu når hun var død?
Emily nikkede, da han havde talt færdig. "Det kunne det", sagde hun samtykkende. Hun var faktisk en smule sur på sin skaber. Hvorfor havde han bare efterladt hende? Det havde gjort hende hjælpeløs. Alt det hun havde lært nu, var noget hun havde lært sig selv. Stort set alt det hun vidste om vampyrer, kom fra bøger hun havde læst. Der var bare ét problem. Hvor meget af det var sandt, og hvor meget var det rene opspind?
"Ikke så mange", sagde hun roligt. Hun havde mødt et par stykker, men ikke nogen hun ligefrem var blevet venner med. Men nu havde han jo også kun sagt bekendtskaber. "Der var en som prøvede at stjæle mit måltid, og så har jeg mødt 3 andre udover ham", sagde hun og kiggede ned på Baalichi.