The confuced lady in the city park (Zhadalina and Dean Sanders)

Sted: By parken Sombre.
Omgivelser: Vil komme i testen som rød.
Tid: 22:17
Vejr:
-------------------------------------------------------
Påklædning:
Sorte lange læder støvler med en 5 Cm hæl, der slutter lidt under hendes knæ.
Sorte leggins
Sort/Mørk Lilla T-shirt
Sort Lang jakke med en masse lommer, der slutter på midten af hendes baglår.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Dagen havde været stille og rolig. En dejlig torsdag, selve skole dagen havde været skøn. Hun elskede at have engle klassen. Alle var så ordenlige og ingen larmede når hun snakkede, alle havde husket deres bøger, alle sad helt fint. Det havde gjort hende i godt humør, hvilket havde fået hende til at sig en tur i parken. Hun vidste hvor hun skulle hen. Nu skulle hun bare lige finde det igen.

Hun fandt det sted hvor hun havde sat sig sidst. Hun var ikke alene i parken, i luften kunne hun mærke en del personer her inde, og ikke alle mennesker. Mindst syv andre var her inde som hun lå mærke til.

Hendes blik gik rundt som hun gik igennem parken. En masse vel plejet buske, træerne var også vedligeholdt pænt. stien var også pæn, så om den lige var lagt på ny, næsten umuligt at falde over den. Hun endte inde ved en pæn lille sø, må en bænk ved siden af. 
Et pænt blomster bed til højre for bænken og et træ til venstre.

Hendes tanker gik rundt, hun vidste hvad hun skulle lave næste uge. Hun havde endda forbered det, så nu manglede hun bare at slappe af resten af ugen, endda en dag fri i morgen. Hun kastede sig op på den tomme bænk, og lod blikket glide ned i søen. Hun kikkede på sit eget spejl billede. Hvilket fik hende til at sætte sit hår i orden.

Hun friste ud af det blå, en sjov tanke havde ramt hendes sind, det havde hun aldrig prøvet før. Men hun var sikker på at hun kunne gøre det. Hvilket fik lysten til at gøre det, til at vokse.. Hun rejste sig op, og tog hænderne foran sig.

Ud af det blå kom der lyde til sangen ”Protectors of earth.” De udkom fra hende, alle tonerne i hele sangen kom fejl frit fra hende. Næsten så om hun havde gjort det massere gange. Hun smilede stort til sig, og en fristen kom ud som en del af tonerne. Det var tydeligt at se hun var glad, og sangen gjorde hende i endnu bedre humør. Hun lavede hånd tegn i takt med musikken, så om hun havde kontrol over det. Hvilket hun også havde, men der var ingen behov for fagterne.

Dean sad under et af de store træer, hans hoved rungede og han følte sig pinlig ædru, han hadede det. Han hadede at være ædru, det var den absolut værste følelse han kendt til, ganske simpelt fordi hans tanker så havde frit løb og han følte sig tvunget til at tænkepå de mange ting han i hverdagen overhovedet ikke tænkte på. Han hadede sig selv de her dage og han var sikker på at han selv var skyldt i alt dårligt der skete for ham. Han ville bare have Kajika, han ville bare have hende med hjem og bare.. være sammen med hende resten af livet. Men nej, ingen mulighed.

Han kiggede rundt og lagde hovedet tilbage i mod træet bag ham, han tændte den smøg og lod langsomt røgen fylde hans lunger imens han let sukkede, hvis han dog bare kunne dø, hvis han bare kunne grave sig ned - hvis han bare kunen gøre, noget... Især når han nu havde set hende sammen med denne Scars, det havde ødelagt det sidste der måtte være tilbage af hans hjerte. Han ville ikke mere og han kunne ikke mere. Han lod langsomt røgen ryge u imellem hans læber og han lod et lille host komme op fra sine lunger.

Han åbnede øjnene og kiggede frem for sig, få mennesker. Ingen han kendte, men et var jo typisk, selvom han havde boet i Terre i 2 år nu så var han ikke et særligt socialt menneske og han havde ikke mødt mange i byen.

//Sorry for længden, er ved at dø af træthed :b //

Hendes blik gik rundt mens hun stod og spillede, der var et lille lys glimt fangede hendes opmærksomhed. Der sad en ung herre under træet, han havde en smøg i munden. Hun kunne ikke dufte hvad han var, det eneste hun kunne dufte fra ham var alkohol og tobak. Som hendes blik gik der over manden, døde musikken ud. En sjov tanke ramte hendes sind. Hvorfor ikke lege lidt med manden, han var alligevel i gang med at kaste sit liv væk, så måske kunne det få ham til at åbne øjne.

Hun gik langsomt lidt tættere på ham. Der var er træ der kunne holde hende gemt, men hvorfor skulle hun være gemt? Hun satte sig op af træet, med front mod manden, der var stadig en afstand mellem dem. Dog var den ikke så stor mere, hun tog hænderne op foran sig. Dette ville ikke engang være ret svært, men det skulle nok blive sjovt. Tanken om hvor ondt dette var ramte hende overhovedet ikke, medlem dag hun havde haft tænkte hun at han også ville kunne se det sjove i det.

Hendes øjne gik i, hendes fokus blev sat de illusioner hun skulle til at lave. Hun vidste hun kunne gøre det, bare om han ville se det. Det var den eneste ukendthed der var.

Lidt fra manden på stien kom der to fulde mænd ud af luften, selv duften af fuldskaben var der, hvilket fik hende selv til at rynke på næsen. Mændene gik med ammende over hinanden, mens de sang. Den ene af dem havde en pose med ølflasker i hånden. De gik forbi manden under træet, men hun var klog nok til at holde sin illusion lidt fra ham, så de gik nok fem meter fra ham. Posen faldt til jorden som de gik forbi, lyden af flaskernde i den, som ramte hinanden gik i gennem lyften. De to fulde mænd så ikke ud til at ligge mærke til noget, som de gik videre og forsvandt ud af syne. Som de gik ud af syne forsvandt de, mens selve posen blev der.

Hun smilede stort, hun vidste af så snart han rørte illusion ville den fordampe. Hvis han overhovedet ville røre den. Men en ting var hun sikker på, hvis han gik ud og forsøgte at tage den ville hun gå igang med at grine højlydt.

Dean sad i sine egne tanker, hans øjne var lukkede og hans vejrtrækning var tung, men han fornemmede hurtigt at der var nogle der betragtede ham, som var er nogle der var ved at snige sig ind på ham og det fik ham hurtigt til at slå øjnene op,et stykke væk så han ganske vidst en pige... Eller en dame om man ville, han sukkede let for sig selv og lod en hånd glide igennem sit mørke hår imens han let fandt en cigeret pakke frem fra sin inderlomme, en god smøg mere kunne man jo altid bruge.

Dean kiggede efter de to fulde mænd, det var sådan Dean havde set ud for en fem, seks timer siden. Han drak utroligt meget, men dog alligevel så drak han ikke så meget som han tog stoffer, han viste ikke hvorfor - men stoffer var bare en kæmpe del af hans liv, han kunne bare ikke stoppe, det var sådan han kom væk fra omverdenen, sådan at hele verden kunne blive bedre. Det gik ham til at stoppe med at tænke og det betød utroligt meget for ham at hans hjerne bare kunne være tom fra tid til anden.

"Hallo?" sagde han med en rolig stemme og kiggede hen i mod den unge pige eller dame som han knapt kunne se sådan en mørk aften, men han var slet ikke itvivl om at der at nogle og tanken og følelsen af at hun blot betragtede ham fik ham til at sidde en smule mere op, han kunne lugte det: Vampyr. Han vidste at ikke alle vampyre var glade for engle og alle hans muskler gjorde derfor klar til at gå i forsvars possition, just in case hun ville ende med et springe på ham.

Hun kikkede stille mod ham, som illusionen skete. Pokkers, han hoppede ikke på det. Nu gik det op forhende hvor ondt det hun havde prøvet på var. Tanken om det fik hendes blik ned i jorden. Hun skulle nok rejse sig op og sige undskyld til manden. 'Hallo?' Lød det fra foran hende. Hendes blik gik op, det kom fra manden der nu kikkede mod hende. Hvorfor var han så anspændt? Han lignede en der var gået fuldt defensivt. Hvorfor var han det? Så om han forventede en gik mod ham?

Hun rejste sig og gik langsomt mod ham, hun friste en lille smule som hun rejste sig.
”Godaften der herre, luften omkring dem siger deres morgen var hård? Passer det?” Lød det venligt fra hende, som hun gik mod ham. Hun standsede op da posen var på hendes side. Hun lod blikket gå ned på den, hendes venstre hånd gik over den, og et knips med fingeren og den fordampede i samme sekund som det skete. Hun friste igen som hendes blik gil over mod manden der kikkede mod hende. Et smil dukkede op på hendes læber, stort nok til at tænderne kom frem.
” Jeg undskylder for det sjov jeg kastede mod dem. Jeg tænkte mig ikke om, var uhøfligt af mig.” Lød den venligt fra hende, hendes smil forbliv mens hun talte.
Som hun blev færdig med at snakke gik hun længere mod ham.

Hvordan mon han ville reagere på det, havde hun ingen ide om. Hun bad til at han ikke ville blive sur. Som tankerne kom til hendes hoved, blev hende kropssprog skiftede til bekymret samt hendes smil forsvandt en smule.

Dean kiggede op imod pigen som han hurtigt fornemmede var vampyr, alle hans sanser rejste sig let imens han betragtede hende, ha kunne godt lide Vampyre, det var slet ikke det men han var altid parat hvis de ville angribe ham, han var jo engel og han vidste at mange vampyre havde en svaghed for hans blod og derfor var han altid en smule nervøs i nærheden af dem, ihvertfald indtil han vidste om de var venner eller fjender.

"Alle morgerner er hårde" bekræftede Dean og kiggede på hende da hun rykkede sig: "Trylletricks, I am not impressed" sagde han med en rolig og let ironisk stemme, han kunne også godt trylle selv og han var da heller ikke mange for at vise hende et par tricks, men lige nu var verden så ligegyldig at han næsten ikke orkede det. Det var dog rart at have lidt selskab, også selvom han stadig ikke var sikker på om hun var på den gode eller den onde side. MÅske hun var en af Trey's piger? Det ville slet ikkeundre ham hvis han havde sendt hende for at kigge efter ham, især nu hvor Kajika jo så også havde forladt ham.

Men nu havde Trey jo nok andre at slikke sårene med så det var nok ikke ham af de to der savnede kajika mest: "Og du har måske selv haft en fantastisk dag, nat.. morgen... whatever?" sagde Dean og var faktisk ikke hhelt sikker på hvad tid på døgnet detvar, han fulgte ikke rigtigt med i noget mere. Det hele var jo så pisse lige meget.

Hun friste kort som han tiltalte morgen, han virkede ikke til at være i en ret godt humør. Ud fra hans duft gav det også mening han ikke var, den forbandet stank an alkohol der gik ud fra ham. Tobak var også omkring. Hun træk sig tættere på ham, hendes hænder blev ført over på hendes ryg, hendes venstre hånd tog fat om den højre. Hvorfor var han så spændt? Hele hans krop spændte jo ligefrem? Nervøs? Måske var han, det var ikke til at sige, hun blev ofte usikker på sig selv omkring sådan noget her. Læste hun ham rigtigt eller ej, forleden var det jo gået helt galt. Bedre at spille det lidt sikkert.

Ikke imponeret ligefrem? ”Hm” Udkom fra hende som han sagde det, ikke da hun havde forsøgt at imponere ham, hun var endelig ikke i tvivl om at hun kunne hvis hun prøvede. Skulle hun? Nej, var svært at se hvad hun kunne vinde ved det. Han lød godt nok så om alkohollet gjorde han hoved tungere end resten af hans krop.

Hun friste igen som hun satte sig ned på huk et stykke fra ham. ”Min dag har været helt fin, endda vidunderlig. Underviste engle på højskolen i dag, Elsker at undervise engle, de er ofte så rolige og så i forhold til dæmon klasserne så lytter de meget oftere” Udkom lige efter friset fra hende, med en rolig og venlig stemme. Hendes øjne gik kort i og næsen blev peget ned mod jorden. Hendes store smil dukkede frem igen, tænderne var ligeså tydelige som før. Hun friste igen som hun kikkede op ad mod manden der sad ikke langt fra hende. Hendes øjne gik op igen som blikket skiftede igen.