Like A Star-Dean Sanders

Dean sparkede til en tom øldåse der lå på den kolde asfaldt, han var på vej hjem efter at have vågnet op i en dobbel seng med en eller anden blondine et sted i Terre, det var jo ikke særlig fedt at have sex når man ikke engang kunne huske selve agten, men det skete nu egentligt ganske ofte for Dean for lige for tiden var han langt ude, og spurgte man Dean selv, så ville han nok aldrig nogensinde komme tilbage på sporet igen, tabet af Kajika var alt for stort og hans hjerte var som gået i sort. Dean var ikke interesseret i livet mere og der skulle nærmest en helt til at redde ham. Dog var Dean ikke interesseret i at blive reddet, han var kun interesseret i at dø, men den mulighed havde han jo selv udelukket, dum og idiotisk som han var.

Dean mente selv at han var et levende bevis på at følelser kunne ødelægge alt. Hvis Dean aldrig havde elsket Kajika, hvis han aldrig havde passet på Nicole, så havde han jo haft et liv som det altid havde været, han ville nok ikke bemærke noget som helst, men nu bemærkede han alt. Nok så han hård ud med hans indre gjorde så uretfærdigt ondt for hver eneste gang han trak vejret, det var snart et år siden at Kajika døde, men alligevel var Dean ikke kommet sig over det, og han var ikke sikker på at han nogensinde kom det.

Dean havde en sort jakke på i læder, den var varm at have på, men Dean ignorerede det. Han havde sorte cowboy bukser på som viste hans spinkle ben og ligeledes et par sorte sneakers af en art, han anede ikke selv hvad mærke det var, han gik ikke så meget op i tøj, han tog bare noget på og skaffede noget nyt når han løb tør. Dean gik igennem parken, hans hår var pjusket og hans øjne fortalte at han ikke havde sovet ret mange timer. Han satte sig på en bænk med en tom falske vand i hånden, han var tørstig og havde allerede tømt to flasker, men stod det til ham kunne han sagtens tømme ti mere. Dean lod blikket glide rundt i parken men sagde eller gjorde intet, men betragtede blot de mennesker der var i nærheden af ham.

I en meget god rytme som han selv syntes det var begyndte han at lægge mærke til der kom flere og flere folk ind i parken han kendte dem ikke men de fleste af folkene så da meget søde ud, og dig skinet kunne bedrage. Så rettede han hans opmærksomhed hen mod en person der sad med en flaske på en bænk hvorfor sad han alene, og hvem mon han var. Devinci lod blikket hvile på ham lidt før han kiggede ned mod græsset var det nu han skulle gå hen mod ham, for at hilse på ham..Eller....Jo...Nej...Jo det var det nok, så det gjorde han.Vandrede hen mod personen med hænderne begravet i bukselommerne. Der var noget over ham der sagde at dette møde ville blive interresant for Devinci havde lugtet duften af engel. Først stoppede han halvejs op med blikket fastlåst på personen.En engel det ville blive spændende.

Øjnene åbnede sig op og han rystede tankerne om engle i hans hoved væk,det var ikke lige øjeblikket at begynde på at spekulerer over ting omkring de væsner. Han rodede lidt rundt i det strittende rodet hår, og var nået hen til personen. Han stoppede op og kiggede på flasken. Et smil bredte sig på læben"Hvorfor sidde helt alene og drikke, når du kan have selskab"sagde han med blikket glidende op på ham. SMuk det var han, kønne ansigtstræk og yderst smuk krop. Det var så kun udenpå men han havde enlig også en flot stil. Devinci bemærkede blikke fra diverse mænd og kvinder og han smilte større og valgte at kigge sig over skulderen hvorefter han sendte et blink rundt til kvinderne og mændene. Han var ikke genert af sig hvis der var noget kvinderne kunne lide han gjorde så var det charmerer dem og hede kys på halsen, og alt det halløj.

"Jamen...Jeg tænker lidt at du nok gerne vil have selskab selvom jeg ikke kender dig kan jeg jo komme til det"sagde han og stilte sig i tilpassende stilling hvor han stod og vippede ldit med begge hæle og skiftede så stilling til at stå med hænderne (stadig) begravet i bukselommerne. Devinci tænkte så stadig over det Tray havde sagt til ham denne Dean skulle han også holde øje med. Gad vide om han enlig var herinde i parken, eller måske havde han gået forbi Dean uden at vide det. Nej det var da ikke muligt , eller måske Uanset hvad, så havde Devinci ingen idé.

Dyrerne derimod kunne hvist ikke lig ham der var bare et eller andet over ham..Det var måske hans vampyrtræk eller noget for dyrerne flygtede næsten fra ham.Altså så farlig så han da ikke ud, i følge dyrerne jo men han vendte bare hovedet væk fra dem."Lad mig gætte.."Du er også forever alone"spurgte han og hentydede næsten til sig selv, for han havde haft den følelse lidt da han sad under træet, det var nu også klart. De røde øjne faldt op på himlen så smuk den var om morgenen ligeså smuk var den om aftenen.

Dean kiggede kort rundt, og bemærkede godt den fremmede skygge bevæge sig i mod ham. Dean var ikke bange for fremmede, for faktisk var Dean ikke bange for noget. Dette ikke fordi at han var modig eller klog, men nærmere fordi han havde givet op. Dean havde flere gange forsøgt at begå selvmord men hver eneste gang endte han tilbage på jorden, fordi at han brød hans aftale med Gud ved at dø, og Dean vidste det var hans egen skyld, idiot som han nu engang var.

Dean betragtede ham godt, det var svært at se i lyset men hans udseende var udemærket. Han kunne hurtigt lugte ham, vampyr, der var ingen tvivl. Dean havde efterhånden været i Di Morga så længe at han kunne genkende racer på flere hundrede meters afstand, selv når han var høj, stoned eller bare fucked up. Lige nu var han mest bare træt, han burde gå hjem at sove og han lugtede sikkert som et halvt bordel: "Tjoh, men jeg tror ikke jeg er det mest underholdene selskab" sagde Dean og bankede let den tomme falske ind i kanten af bænken så en lille hul lyd kom frem.

Dean kendte ikke vedkommende, og egentligt så interesserede han ham heller ikke, Dean var drevet af sex og det var ofte dét der fik ham til at snakke til fremmede, men for i dag, og for i nat var Dean tilfreds stillet, troede han ihvertfald, og derfor kiggede han blot afslappede på denne mands person: "Ja, men af valg" svarede Dean. Han ønskede nemlig ikke at være sammen med andre, nogensinde: "Du ser utrolig ædru ud... Og... Hvordan kan du gå rundt i dagslys?" spurgte Dean og blv pludseligt forvirret over om han havde lugtet forkert, en vampyr i dagslys? Måske han var... magisk? eller en blanding?