Frist night of the fullmoon. (Millicent & Euuzia & Nathan sanders)

Fortryllet.
Det var det ord der bare pressede sig på om den her pige.Hun var fortryllende.
Tænk at hun kunne lave sne fnug og små iskrystaller.Millicent kom til at tænke på X men....
hun elskede fantasy film, eller det plejede hun.Lige nu var hele hende liv ved at skulle finde fodfæste i et stor Xmen film, ik?! Nå...men Rouges kæreste, hun kunne ikke huske hans navn.Men evnen mindede en smule om hans, han kunne nu godt tale, men han kunne fryse al ting til is.
" Det er smukt" sagde hun stille og nikkede mod koppen og luften over, hvor de små fnug vrimlede, inden de opløste sig selv og ikke var andet end end en øget luftfugtighed i lokalet.

Euuzia havde et dejligt smil omkring munden, og Millicent dvælede et øjeblik ved det.
Ægte smil....de var al for få i hverdagen.For mange folk...,sikkert inklusiv hende selv...smilede ud af pligt, ud af de forventninger de mente hvilede på dem, men uden at de nødvendigvis havde en reel årsag til at give det lille smil væk.
Andrija havde næsten et smil omkring læberne, med det var mest et overfladisk arrogant et....andre gange et hånligt smil...og kun al for sjælden gav han hende et ægte varmt smil.
Men det skulle hun nu nok få løsnet op for hen af vejen.

Nysgerrige øjne fandt vej til en ny note og Millicent læste sedlen.Undervejs ændrede hendes ansigts udtryk sig, og blev langt mere sårbart...og alvorligt.
Men først var det bare...smilende.

" Så du vil arbejde med sikkerhed?
Jamen....Desire Noir er et stort sted, tænk hvis de kunne finde et job til dig, Euuzia? Det skal da næsten tjekkes ud.Enten kan jeg give dig Watsons mail, og du kan selv skrive til ham....men hvis du fortrækker, kan jeg også forhører mig lidt omkring først?"

Men et mere formørket blik, slog Millicent hul på næste niveau af samtalen.
Hun pustede tungt ud, af den for hende helt unødvendige luft, som hun alligevel insisterede på at lege med, og trække ind og ud.
" Mine forældre.....De tror jeg er ...død " sagde hun med en meget svag stemme og rettede sig blik ned på sit eget krus, hun nu sad og fumlede en smule med ,mellem begge hænder.

"De har ret...you know" Millicent kunne mærke de røde tåre presse sig på, men hun holdte dem i skak.Ville ikke sidde her og lege tudemarie ,det kunne hun hygge sig med når hun var alene.

" Efter almindelig lægelig klinisk diagnostisering er jeg sten død......så.....nu ved du hvad jeg er"
Hun rettede sit blik mod Euuzia, luge tids nok til at kunne følge bevægelserne af Euuzias hånd.Et svagt smil lagde sig på læberne af Millicent,som et tyndt lag af gloss.
Hun så på Euuzia, og håbede ikke hun ville freake ud nu.
Men hvad skulle hun gøre? Hun kunne ikke ændre på hvem hun var.....eller hvad hun var.....
Men hun kunne ændre på hvordan hun var, og det gjorde hun med Andrija.

Som ordet smukt ramte hendes sind, var det så om en bølge af følelser bevægede sig hen over hendes ansigt. Selv hendes blik blev påvirket af bølgen, samt lidt rødt farve kom stille frem ved hendes kinder. Som hun selv blev opmærksom på det meget kort tid efter bølgen gik i gang med at bevæge, sig fjerede hun hånden fra sin hage og lod den finde koppen med te. Hendes ansigt gik ned mod bordet og koppen blev ført op lige under hendes ansigt, som nu havde mere rød farven end nogen anden. Den anden hånd sad stille med pennen mod blokken, den dansede ikke lige så fint som den normalt gjorde hen over papiret, den skrev, holdt en pause før den gik i gang igen.

Hold Mu....Tak.
Blev der langsomt skrevet, det blev skrevet så det var nemt at se. Dog blev denne besked ikke skubbet over.
Blikket blev først ført op igen da Millicent kastede flere ord i hendes retning, et lille nik kom fra det stadig mildt røde smilende ansigt som Millicent stillede sit spørgsmål. Blikket blev derefter ført en smule ned af igen, og koppen blev ført op til hendes mund.

'død' som ordet ramte hende lod hun koppen finde sin plads på bordet igen, stadig en smule rød under øjne lod hun blikket hvile på Millicent. Smilet og følelser var væk, kun den røde streg var tilbage. 'de har ret' som det kom gendannede smilet sig. En streg blev slået over det hun havde skrevet og nyt skrift blev dannet under den linje der var ankommet på papiret.

Hvorf.
Blev skrevet før Millicent tilføre den næste del, 'de har ret.' Ordet blev hurtigt ændret, f'et blev til et d. ordet blev derefter fuldendt samt endelsen.
Hvordan?

Som Millicent fortalte de sidste, blev ikke mere skrevet på blokken. Men hendes smil forsvandt som hendes blik gik i. pennen blev lagt på blokken og den hand bevægede sig op til hendes mund, tommelfingeren bevægelede sig hvorefter man kunne høre hun bidt blidt ned på handsken. Hun slikkede nogen gange omkring spisen på sin tommel finger, kort efter blev den ført ud af hendes mund og stansede der. Et lille suk forlod hende.

Had. Udkom fra hende i et meget lav men hård tone, som ordet forlod hende gik hendes øjne op i et hadefuldt blik. Vandet på fingerspisen frøs til is på stedet som bølgen af kulde bredte sig kort ud fra hende, den nåede ikke langt, men den kastede en del kulde med sig, nogen snefnug formede sig i mellem dem. Is'et formede sig som en lille istap der var forholds vis spis.
Så snart dette var slut gik hendes øjne i igen, som hånden bevægede sig til hendes hals, tommelfingeren bevægede sig ind mod hendes skulder hvor den prikkede et lille hul så spisen af iset blev farvet blåt. Hun gjorde ikke skyld på hvad der foregik under hendes tøj, som hendes øjne gav efter for prikket.

Hun bevægede sig hånd over til Millicent kop, hvor den eneste hun gjorde var at sætte tommelfingeren hen til siden af kanten. Hendes øjne gik op igen, det hade fulde blik var væk, blikket faldt på iset som nærmest selv dansede over på kanten af Millicent kop hvor det voksede sig mildt fast. Hånden gik derefter tilbage til pennen og gik igen i gang med sin dans. Dansen var hurtigere end før. Som beskeden var færdig kom smilet tilbage på hendes læber, selv øjende var med denne gang, samme tid blev beskeden giver til Millicent.

Normalt ville jeg gå, men du virker rar for en med din 'bloodline.' Undskyld for hvilket ord det var, men nemt at ligge følelse i ordende med den type ord. Tag dig ikke af farven.

Den ekstra nuance af rød, der med et beklædte Euuzias næseben og kindben, og bredte et fint blødt skær udover dem, fik hende til at se meget ung og sød ud.
Millicent fik dog noget helt andet ud af den fine kulør, end kun hvor nuttet det fik hende til at se ud.
Hun undrede sig...og det blev udelukkende forstærket af den lille lap, med hendes bydende ordre...for selv om den ikke blev affyret, var meningen klar som glas...Euuzia brød sig ikke om komplimenter.
Millicent spidsede læberne og slog kort sit blik ned i bordet.
De fleste piger og kvinder solede sig ellers i komplimenter, det gjore Millicents tidligere veninder i al fald, og hun var nogen selv blevet opfattet som højrøvet eller kostbar, bare fordi hun ikke tillagde dem eget værdi.
Millicent havde såmænd intet imod et kompliment , en anerkendelse givet af de rette grunde, men i dag...i dag var alt så skide overfladisk.Alle piger var smukke...alle var kønne ....alle var lækkre...alle var helt perfekte, og når man slyngede rundt med de ting her...brugte dem i metermål, som var de på tilbud i bilka...eller billigere end bilka...så mistede de helt ærligt deres værdi— og derfor brød Millicent sig ikke synderligt om at modtage dem.Hun troede simpelthen ikke på dem, og ville derfor hellere undvære. Eller.....sagt på en anden måde, hellere et kompliment eller et sødt ord der har sit afsæt fra hjertet....end tre om ugen der er hult og gennemsuttet.
Havde Euuzia det på samme måde? Eller var der andet der kostede hendes reaktion ?
Millicent rettede igen blikket langsomt op på hende, og foldede sine hænder, som skulle hun afsende en bøn.
Der kom dog smil....selv i de ellers så stilletiende øjne, var smilet vakt....kortvarigt.
Millicent smilede svagt tilbage.

Årh nej.....de vekslende følelser der lod sig afspejle i Euuzias ansigt, bragte næsten Millicent til randen af panik.
Hendes knoer kunne nok ikke lysnes mere end de var, selv om hendes hænder knuede sig hårdt sammen, og hun spændte i sine muskler.Fandens til nedtur at være vampyr? Hvorfor i al verden de blev fremstillet så fantastiske i underholdningsgeneren, fattede hun nada af? Måske var det bare fordi Millie ikke kunne finde ud af at shine i sin vampyr rolle? Det måtte hun øve sig på! Men ikke lige nu....lige nu var hun bare sig selv.
"J—jeg ønskede det ikke.....anede ikke at...." Hun hviskede ordene ud, og naturligvis havde afmagten fra overfaldet sat sine spor i stemmen."Jeg husker det ikke en gang"

[i]Had[/] Millicent blinkede et par gange og hendes øjne flakkede.....had var et meget stærkt ord.Burde hun gå?
Hun var forvirret om hadet gik på Millicent som person, hendes slægt eller på den der forvandlede hende? Men hun ville smutte , hvis Euuzia ikke ønskede hendes selvskab.

Så skete der ellers ting og sager....nu var Millicent generelt en god pige, men....hun var trods alt vampyr og Euuzias friske håndtering af blod, kom helt uforberedt og Millicents instinkter fik et tryk på kontakten, tænd.
Hun hapsede sine øjne fast på Euuzia og fulgte hendes hånd ned til Millicents krus.
Straks, åbnede Millicent op for de anspændte fingre , og trak kruset til sig.
Langsomt...hævede hun det, og i næse højde sniffede hun ind...inden den blev sænket og uden at slippe Euuzia med øjnene, flugtede Millicents tungespids, lyserød som en marcipangris, hen over kanten og slikkede det i sig, med et lille tilfreds suk.
" Undskyld...men....blod....jeg er ny....men jeg bider ikke" væltede undskyldningen klodset ud, imens ordene nærmest snuplede over hinanden.
"Euuzia....hvorfor er det blåt?" Millicent kørte tungen rundt i sin mundhule.....det her blod smagte meget anderledes.
Hendes øjne fulde af spørgsmål, rettede sig en smule forvildet mod Euuzia.....nu var der forhelved ikke noget galt med hendes blod? Noget der kunne gøre Millicent fortræd?

Milli gik i fuldt forsvar som ordet havde forladt hende, det kom endelig ikke bag på hende det var vel også det hun havde regnet med. En forklaring blev hun vel nød til at give i en besked omkring det. Denne tanke førte til en del af ordende i beskeden der nu lå på bordet over ved Millicent.

Væsken der ramte lidt ned af hendes skuldre fandt hurtigt frem til dens faste form, den eneste ting hun ikke havde tænkt over var duften om den ville på virke denne åbenbart nye vampyr. Som ikke havde ønsket at blive det.

Millicent måde at reagere på omkring det blå blod overraskede hende mere end noget andet ved Millicents handlinger, blodet blev behandlet virkelig godt, det blev ikke bare drukket, men der blev taget godt hånd omkring det, nærmest så om hun nydte det.
Beskeden med at vampyren foran hende ikke bidt var forudsagt af opførelsen på den, andet ville nærmest være et chok for den unge dæmon.

'Euuzia, hvorfor er det blåt?' udkom fra vampyren der stadig så ud til at komme sig over at blive tilbudt blod på en åben plads. Som ordende ramte hende træk hendes blik sig ned på blokken, samme tid med blikket ramte den gik dansen i gang igen.

Jeg har endelig ikke nogen brugbar forklaring på det, min moder blev forbandet for længe længe siden, lang tid før jeg kastede mit blik på denne verden, eller min hjem verden.[som denne del blev skrevet kom der en lille mime i hendes ansigt]Og ved endelig ikke hvad det har gjort ud over mit blod er blåt

Beskeden blev revet af blokken som dansen blev færdig og lagt over til Millicent.


//Syntes vi skal tage den række følge som vi nu ender i efter i to har skrevet, så skriver Milli først så tager vi mig, hende, Nathan. Svare Nathan byttes de om? how do people feel about that?//

Nathan gik ned igennem byens gader, han var træt. Han havde været til photoshoot det meste af dagen. Han levede et helt andet nu end han gjorde for bare få uger siden. Han havde fået en kæreste, han havde droppet alt det alkohol og alle de stoffer. Nå ja ham og Mallorie drak sig da fulde sammen af og til, og en enkelt klump hash havde jo aldrig skadet nogen, men det var slet ikke på samme måde som det var engang. Han tog dog stadig sig selv i at kigge efter piger på gaden og have lyst til at tale til dem, men hver gang måtte han komme i tanke om at han havde en kæreste, Mallorie, og alene tanken fik ham til at smile og fik ham til ikke at falde i, også selvom det var utroligt svært for ham.

Han vendte rundt om hjørnet og kiggede sig let omkring, han havde brug for kaffe hvis han skulle overleve indtil han var hjemme i sin lejlighed. Han åbnede døren ind til kaffebaren og gik direkte op og købte en kop helt sort kaffe, det var det bedste han kunne finde og det som ville holde ham bedst vågen, han havde alligevel en ti minutters gågang hjem.

Nathan var på vej væk da han pludseligt hørte en velkendt stemme og han vendte sig kort rundt: "Millicent?" spurgte han med et smil som var han usikker på om det var hendes navn, han havde jo trods alt kun mødt hende en gang. Nathan smilede venligt til den anden pige med et let arrogant ansigts udtryk, det udtryk som han nu altid havde i sine øjne når han så folk han ikke kendte, ha havde aldrig set hende før og holde derfor blot opmærksomheden på Millicent: "Lang tid siden" sagde han med et smil og tog en tår af sin kaffe. Han havde da ihvertfald ikke set hende i en to-tre uger efterhånden.

// jeg svare som den næste ....og så Euu og Nathan , ik ? :) //

Millicent skrev:// jeg svare som den næste ....og så Euu og Nathan , ik ? :) //

Fine with me :D

Millicent lod sin tunge gnide et par gange hen over sin gane, hvor smagen af Euuzias karakteristiske blod stadig beklædte de aktive smagsløg. Langsomt afspændtes hendes muskler og uroen aftog, da hun ikke kunne mærke nogle bivirkninger eller dårligdomme ved det anderledes blod.Det ville også være rimeligt kikset at dejse om her, midt i en kaffe bar.Millicents blik lå dog fast på Euuzia, og hun var blevet meget opsat på at vide mere...finde en forklaring på det blå blod."Forbandet? Hvorfor blev hun dog forbandet?"
I Millicents verden var sådanne ting helt som hypnose...en stor pærevælling af mumbo jumbo, og hun troede ikke på det .But then Again....indtil for kort tid siden troede hun jo heller ikke på vampyrer,engle og dæmoner....eller varulve.
OMG havde DET været noget af ' en ommer'!

Millicent skulle til at hælde en byge af spørgsmål ned over Euuzia, da en stemme afbrød og tiltrak sig hendes opmærksomhed.Det tog lige godt to sekunder, så bredte et imødekommende smil sig omkring hendes læber, og efter et kort blik på Euuzia, glimtred Millicents øjne, da hun vinkede ham det sidste stykke over mod deres bord.
"Nathan Sanders" lød det fra Millicent, og hun forsatte " Ja...ikke siden din fitting hos mig.Købte de vores iden med betjent looket?" Millicent var sikker på Watson ville få øjenbryn i nakken, hvis han så resultatet.Han havde vist nok ønsket noget mere klassisk, men Millicent mente at det kunne bære det fint igennem, med et lille twist.
" Dette er Euuzia....vi eh...deler en kop te, eller ....det gør vi jo ikke, vi har en hver! Men ...vi besluttede at dele hinandens selvskab imens vi drak vores the. Vil du ikke joine os...med mindre du har travlt?" Spurgte Millicent og så op på Nathan.
Hun øjnene muligheden for at slå to fluer med et smæk her.Euuzia manglede job, og mpske vægtede Nathans stemme en smule mere tungt på Desiré noir's vægtskål end hendes egen....og selv ville hun egenlig bare nyde hans selvskab lidt og høre hvordan han havde det.

Hun bevægede hånden for at begynde sin dans som et navn hun kendte ramte hendes sind, en eller anden kaldte efter Millicent. Hendes blik blev ført i retningen mod lyden og der stod en ung..flot herre, og kastede blikket i deres retning. Meget kort tid efter blev ord sendt fra Millicent af, 'Nathan Sanders' var åbenbart hans navn. Hun førte ikke blikket tilbage på Millicent selv efter hun sendte ord mod ham, men blikket blev på den flotte unge herre. Inviterede Milli ham lige over til at drikke med dem?! De kendte åbenbart hinanden, de to. Ikke nok med alt det andet, nu inviterede Milli ham over til at side med dem. Havde hun endelig ikke set ham før?

Hvad fik Milli til at falde over hendes ord?

Dog var der et eller andet i hans blik, som efter lidt tid fik hende til at fjerne det studerende billede fra ham og tilbage millicent. Hendes hænder fandt hurtigt hendes halv tomme krop og førte den til hendes mund. Hendes blik var ikke længer så tomt som de var før, øjende havde udvidet sig og livet var kommet lidt mere frem i dem. Koppen ramte bordet kort tid efter, smilet og livet i hendes øjne var stadig låst på hendes hoved. Hånden fandt frem til hendes pen og dansen skete en gang til.

En lille besked blev tegnet på blokken hvor siden kort efter blev revet af.

'God aften, den herre.' stod skrevet på den papir der nu blev lagt på midten af bordet.


//Jeg beklager længen, men..har fået noget at vide der kræver en del af mine tanker. Men vil ikke holde op med at skrive.//

// se... Den her dødede ud, imens Nathan måske havde gabt
Over for meget :)
Vi kan evt sige de skiltes i ro og mag, efter snakken ?
Og så er fundamentet støbt , til hvis vi ønsker at bygge
Videre sometime :)

Hej! Beklager jeg ikke har svaret :( Men er tilbage nu,

Det lyder helt fint :) Igen, beklager jeg at have ladet dem vente.

Euuzia !!!

Hvor er det dejligt at se dig igen !
Jeg havde spekuleret lidt over hvor Søren du var blevet af?

Dejligt at lysten er vendt tilbage.
Af plot mæssige ting kan jeg lige stikke dig Info , omkring dem jeg selv er filtret ind i :)

Andrija er blevet leder for mafiaen i DI Morga.

Lydia ( med lilla skrift ) er hans partner i arbejdet , hun er fra en fransk mafia og de samarbejder( something like that).

Millicent er kapret af operation Libra ( en modstandsgruppe til den lokale mafia) og arbejder free Lance for den og har også fået ordre uden om Libra , direkte fra FUN. Hun har 'serveret ' Salai til dem , da han havde hacket sig ind og stjålet penge fra fun.

Gordon , en advokat ... Hjælper på overfladen mafiaen, men skummer den i virkeligheden for penge , som han bruger på forskellig velgørenhed.

Efter vores møde på baren , har Millicent ikke set mere til Nathan. Han har vist nok været udenbys , men er nu tilbage og ved at charme trusserne af byens naive piger : P

Der er sket 27282 andre ting , men dette er hvad jeg lige selv var en del af :)

Rigtig hjertelig velkommen tilbage ! :)

MANGE! tak for info'et, intersandt må jeg sige og vil med det samme tage stilling til det. Hvormeget af det er offenligt?

// just collecting topics XD haps.