We meet once again [Nathan Sanders] - xxx -

T: Lige et par minutter i 19.00
S: Restaurant Bon appétit
O: Andre gæster, tjenere og kokke.
V: Let vind.

Mallorie gik med nervøse skridt mod resturanten, som Nathan havde inviteret hende hen på. Det her ville være deres 4. date og hun glædede sig vildt til den. Ikke fordi den ville være så meget anderledes end de andre, men bare det at tilbringe tid sammen med ham, gjorde hende lykkelig. Hun måtte vel blankt indrømme, at hun var ved at falde for ham. Om han havde det på samme måde, det vidste hun så ikke. Deres andre 3 dates havde været stille og rolige. Ikke noget vildt. En tur i tivoli, en kop kaffe og en tur i biografen. Dette var nu første gang, at de skulle ud på den klassiske date med middag. Hendes hænder rystede, da hun endnu engang rettede på sin kjole og hår. Hun havde gået sådan de sidste mange gader for at være 100 % sikker på, at alt sad som det skulle.

Hun var iført en simpel, sort kjole, med pailletter på kraven, et par små hæle, dog ikke noget vildt og en sort blazer. Hendes røde hår hang som sædvanelig ned omkring hendes skuldre. Det med at sætte det op på nogen måde brød hun sig ikke om. Det skulle være løst så tit, som overhovedet muligt. Hun havde dog alligevel gjort lidt ved det. I stedet for at det hang fladt ned, så havde hun krøllet det en smule i kanterne. Med alt dette havde hun en let make-up. Ikke noget ud over det sædvanelige, blot lidt foundation til at dække det værste og en smule mascara, så hendes øjne stod mere tydeligt frem, end de ellers ville.

Efter nogle minutter nåede hun endelig resturanten og kiggede indenfor. Hun kunne ikke lige umiddelbart se sin date, men besluttede sig alligevel for at træde indenfor. Hun blev budt velkommen af en flink tjener, som med det samme spurgte hende, om hun ledte efter nogen bestemt. Hun bed sig kort i læben og så sig omkring.

Nathan glædede sig til at se Mallorie igen, han havde det stadig underligt med det hele. Aldrig i sit liv havde han gjort som han nu gjorde, faktisk brugte tid på at lære nogen at kende. Men som Millicent havde sagt gjorde det ham faktisk glad. Han glædede sig altid til at se hende fordi han følte at det de havde var venskab, også selvom de ikke havde haft nogen dybe snakke, så var det sjældent han følte sig så godt med et andet menneske. Han vidste ikke om han var forelsket i hende, for han havde jo aldrig været forelsket, men han vidste at han havde det godt i hendes selskab og at han glædede sig til at se hende.

Nathan havde jakkesæt på, han var kommet lige fra arbejde og hans hår sad derfor stadig helt fejlfrit og det sølvgrå jakkesæt var nok ikke en farve man så ofte så,men det passede Nathan ganske fint at skille sig lidt ud. Der var hvide due og smukt dækket op.

Han smilede blot over i mod en tjener der nikkede i mod Nathan, han havde kun ventet ca. fem minutter men havde også været i god tid og han sad derfor blot og kiggede ned på sin telefon for at tjekke at hun ikke havdeskreveet til ham. Så kunne han jo passende også lige skrive ind i kalenderen hvordan hans job planer var for de næste par uger, for en smule travl var han nu.

Tjeneren fandt åbenbart selv ud af, hvor hun skulle hen, for efter et par sekunder, hvor hun blot havde stået og kiggedet rundt i lokalet, havde han hevet fat i hende igen. "Denne vej frøken" sagde han med et smil og drejede armen ud mod et bord længere nede i lokalet. Hun fik med det samme øje på Nathan, som sad og kiggede ned i sin telefon. Hun havde tænkt på at skrive til ham inden hun kom, da hun ikke var helt sikker på, hvor stedet faktisk lå. Heldigvis var der ikke gået længe, før hun havde fundet det og havde derved også opgivet at skrive til ham. Det ville være spild af tid. Hendes hjerte begyndte med det samme at slå nogle slag hurtigere end før, da hun langsomt nærmede sig bordet.

Tjeneren var vendt om igen, da han så, at hun godt vidste, hvor hun skulle hen. Hun lod blikket køre ned over Nathan. Han så godt ud i det sølvgrå jakkesæt. Det var ikke noget, som hun havde set før, men hun kunne ikke komme udenom, at det så godt ud på ham. Meget godt endda, men det syntes hun om alt ved ham. En vis kriller i maven, var begyndt at vokse i hende.

Hun havde ikke haft den følelse før og vidste heller ikke, hvordan hun skulle beskrive den. Det kunne vel i grunden også være lige meget. Hun kunne ikke blive enig med sig selv om, om hun skulle sige noget til ham eller ej. Det virkede ikke som om, at han havde opdaget hende endnu. Omkring 5 meter fra ham tog hun sig endelig sammen. "Hej Nathan" sagde hun med en stille stemme og fortsatte med forsigtige skridt mod ham. Det var først nu at nervøsiteten virkelig tog fart og hun kunne mærke en rysten gennem hele sin krop.

Nathan smilede da han fik øje på hende, han var glad for at se hende. Det var bare noget andet at bruge tid sammen med hende end det var når han brugte tid med alle andre og det føltes, rart. Kunne man vel næsten kalde det. Også selvom han den første gang han ahvde set hende blot havde bedømt hende som en naiv lille praktikant.

HUn var smuk denne aften, tøjet passede hendes helt perfekt og fremhævede hendes former som ellers ikke var så tydelige på hendes spinkle krop. Han rejste sig op og smilede til hende og nikkede anerkendede i mod tjeneren: "Hey" smilede han og kyssede hende venligt på kinden og satte sig så roligt ned på sin stol.

Tjeneren kom med et vinkort og Nathan bestilte hurtigt en rødvin og en kande vand. Han drak meget vand og ville helst ikke have for meget alkohol i blodet lige nu: "Jeg har bestilt maden, jeg håber ikke det gør noget" smilede han kort og havde blot bestilt en enkelt ret, han ville hellere have et odt måltid mad end 8 små retter som tog en krig at spise: "Så, er der sket noget spændende siden sidst?" spurgte han nygerrigt og kiggede roligt på hende inden tjeneren kom med deres vin og hælte op. Nathan takkede ham og nikkede blot kort i mod ham: "Jeg tænkte om vi skulle tage i parken og få en drink bagefter? Der er fyrværkeri i aften" smilede han roligt og lænede sig let tilbage på stolen.

Mallorie var lykkelig over blot at være i nærheden af denne mand. Alt ved ham glædede hende og hun var stadig forbløffet over, at han havde inviteret hende ud. Endda så mange gange. Hun begyndte faktisk at tro på, det kunne blive til et eller andet mellem dem. Om det så var venskab eller noget helt andet, det måtte tiden vise. Hun havde det rart og trygt i hans selskab. Det var ikke noget med, at de begge bare var ude efter noget hurtig sex eller noget i den stil. Til en forandring, også for hende, var det ikke bare en hurtig flirt.

En kuldegysning gik gennem hende, da han kyssede hende på kinden. Det var første gang, at noget i den stil var sket mellem dem. Det var ellers kun blevet til et par kram siden de første gang mødtes. Med et smil satte hun sig ned på stolen overfor ham og fjernede en lok hår, som var røget ned foran hendes ene øje. Det var ulempen ved at have så langt hår og være så stædig, at man ikke ville sætte det op, med mindre det var højest nødvendigt. Hun tog sin blazer af og blottede derved sine skuldre. Det var en kjole uden stropper, så hele hendes hals og skuldre var nu til syne.

Hun smilede blot til ham og rystede på hovedet. "Det er helt okay, så længe du ikke har bestilt snegle eller frølår" sagde hun med en halvflabet stemme og gav et lille fnis fra sig. De havde vidst snakket så meget sammen nu, at han godt vidste, hvad hun kunne lide. Hun var ikke bange for at lade ham bestille maden for hende. Hun tænkte kort over hans spørgsmål og rystede derefter på hovedet. Det var nu omkring 14 dage siden, at hun havde stoppet i praktik hos hans firma og der var ikke sket meget siden. "Jo forresten" sagde hun med et smil og kiggede på ham igen. "Jeg viste min far nogle af de billeder, som John tog af mig. Dem uden dig på. Det ville han nok ikke lige syntes om, men han var da glad for de andre!" fortsatte hun og smilede til ham. "Det lyder godt" svarede hun med et nik til fyrværkeriet.

Han grinede kort over hendes ord og rystede så på hovedet: "Nej nej bare rolig, sådan noget spiser jeg heller ikke" grinede han kort og fik næsten kvalme bare ved tanken, sådan noget kunne han bestemt heller ikke lige og han var ikke til sådan nogen til.

"Det var da godt" smilede han da hun talte om billederne, han huskede skam godt de billeder og han tænkte staig tilbag på det som en yderst sjov oplevelse, også selvom detmåske havde været en smule ondt, men heldigvis virkede det jo ikke til at gå hende på og det var jo egentligt det vigtigste, at hun havde det fint med det:"Har du et godt forhold til dine forældre?" spurgte han nysgerrigt, Nathan havde haft det fint med hans forældre dengang han var yngre, nu var det jo desværre kun hans far der endnu levede.

Han kiggede i mod tjeneren a han kom med deres mad. Oksefilet med kartofler og sovs samt. grønt. Alt sammen i en meget fin anretning og på en måde der fik Nathan at til smile og takke tjeneren kort inden de så forsvandt igen: "Mere vin?" spurgte Nathan og hælte en smule op til hende inden han egentligt havde fået svar. han var ikke ude på at drikke hende fuld overhovedet, men man blev vel heller ikke fuld af en smule vin, gjorde man? "Yeah fyrværkeri er altid fint, det starter kl. 20.30 så det kan vi sagtens nå" smilede han og kiggede kort på sit ur. Den var kun kvart over syv, så de havde god tid.

Hun grinede over hans kommentar og var nu glad for, at det ikke var noget i den stil, som hun skulle have serveret. Hun kunne ikke se meningen i, at nogen kunne spise sådan noget. Hun fik kvalme bare ved tanken om at skulle sidde og æde frøer. Hun rystede bare tanken af sig og kiggede endnu engang over på den flotte fyr, som sad overfor hende.

"De blev virkelig flotte, og dem med dig, samt dem, hvor jeg har ... Lidt mindre tøj på, er godt gemt væk fra dem" sagde hun med et grin og blinkede til ham. Nogle af de billeder som hun også havde fået taget den dag var i nogle meget... fine små kjoler, som hendes forældre ikke skulle se hende i og andre med Nathan i bar overkrop. Det var nogle billeder, som hun var glade for, men også nogle som nok var bedst at holde for sig selv. Hun ville slet ikke vide, hvad hendes far ville sige til hende, hvis han fandt ud af det. "Altså..." begyndte hun med et smil og kiggede kort ned i bordet. "Det er vel fint nok. Selvom vi da har vores uenigheder nogle gange" svarede hun derefter og sendte ham et smil. "Hvad med dig?"

Hun kiggede kort på sin tallerken og vendte så blikket mod Nathan igen. Det så virkelig godt ud. "Det ser fantastisk ud" sagde hun med et sødt smil og tog derefter den første bid. "Gerne" svarede hun lidt efter, selvom han egentlig havde svaret for hende, det gjorde nu ikke så meget. Hun tog en tår af glasset og satte det så på bordet igen. "Jeg elsker det også, så længe jeg ikke skal alt for tæt på det" sagde hun med et forsigtigt smil og tænkte tilbage på det uheld hun havde haft ned det engang. Hun havde vidst stadig arret fra det.

"Lidt mindre tøj på?" grinede Nathan og kunne ikke lade være med at ryste let på hovedet over hendes formulering: "Nu får du det til at lyde som om vi har stået nøgne på billederne" smilede han, og den del huskede han bestemt ikke og han huskede heller ikke at være så fuld at han ville have glemt det. Det var rart at have en som man kunne grine med og have det godt med, han kunne godt lide at snakke med hende, bare grine, han kunne være sig selv, han kunne slappe af osv. Det var skønt og faktisk ret befriende.

"Uenigheder kan der vel altid være" sagde han med et roligt smil og kiggede på hende imens han kørt en hånd igennem sit hår: "Well min mor begik selvmord da jeg var 14 og min far er blevet alkoholiker og sidder bare fast i ingenting, så jeg ser dem ikke så ofte" sagde han med et træk på skuldrende, indtil han var 14 år var hans liv perfekt, men mange ting havde gjort at alt var gået galt og han vidste ikke hvad han skulle stille op længere.

"Ej bare rolig vi står ikke lige under det" grinede han da hun snakkede om fyrværkeri og han begyndte så at spise af sin mad: "Hvad har du brugt dagen på?" smilede han nysgerrigt og betragtede let hendes røde hår, helt klart det flotteste ved hende, det lange og smukke hår som skilte sig ud fra alle andre og gjorde hende endnu mere smuk og speciel end hun allerede var.

Hun kunne ikke lade være med at grine over hans kommentar. Det var jo for fanden ikke ment på den måde. Hun rystede kort på hovedet over ham og sendte ham et stort smil. "Det ved jeg jo godt, at vi ikke var, men det vil mine forældre nok tro, hvis de så de billeder!" sagde hun med et stort smil. Det var ikke fordi, at de var ret slemme, men med hendes forældre, så kunne ALT fejlfortolkes. Hun var glad for, at hun havde mødt ham den dag. En hun kunne være sig selv med, slappe af sammen med og i det hele taget bare have det hyggeligt. Det var helt befriende.

Hun faldt en smule væk i hans kønne udseende, da han igen lod fingerne køre gennem sit hår. Dog kom hun hurtigt til sig selv igen og kiggede på ham med et ked udtryk. "Det er jeg ked af at høre. Det må ikke have været nemt" sagde hun en smule nedtrykt og lod blikket falde ned i bordet. Det var sådan nogle situationer, som hun ikke vidste, hvad hun skulle sige i. Selv havde hun haft en barndom uden de store besværligheder. I hvert fald ikke nogle i den grad som ham selv. Hun var blevet helt mundlam. Intet kom ud mellem hendes læber, selvom hun desperat prøvede på at komme på noget at sige.

"Godt nok. Jeg har ikke lyst til endnu et ar" svarede hun ham med et lille smil. Det hun havde på sit lår var slemt nok. Det havde været en frygtindgydende oplevelse og hun fik helt kuldegysninger over at tænke på det igen. Hun gav et fnis fra sig over hans spørgsmål. Hun havde ærlig talt ikke lavet ret meget. "Mine forældre har ikke været hjemme og min bror er taget hjem til sin hytte igen, så har haft hele huset for mig selv" sagde hun og prøvede på at få det til at lyde spændende. "Sååå... Jeg har lavet ingenting. Andet at se tv og kigge på nogle lektier" tilføjede hun så med et smil og tog en tår af den gode vin. "Hvad med dig?" spurgte hun derefter.

Han kunne ikke lade være med at smile kort af hendes kommentar. "Yeah gem du hellere de billeder" sagde han og blinkede kækt til hende: "Jeg vil nødigt have at din far kommer og slår mig" sagde han og smilede og kunne forestille sig Mallorie's far komme efter ham med et bat eller noget i den stil, det skulle slet ikke undre ham. Forældre passede vel godt på deres børn, gjorde de ikke? Det gjorde Nathan's forældre ihvertfald dengang altid gik godt.

Han trak kort på skuldrende og tog en tår af sin vin: "Det er fint nok, det er lang tid siden nu" sagde han med et roligt smil, han tænkte ikke så meget på det mere. Han var sikker på hans mor nok var kommet det sted hen efter døden som hun skulle og han kunne kun håbe at hans far også ville ende sine lidelser inden alt for længe. Nathan havde kun besøgt ham en gang siden dengang han flyttede hjemmefra, men det var også svært. Det var svært at se på hvordan hans far bare ødelagde sig selv lidt efter lidt og det ønskede han ikke at se på, det stak ham i hjertet.

"Lektier? Puh jeg er glad for jeg kke går i skole længere" sagde han med et lille grin og kørte en hånd igennem sit pjuskede hår og spiste en smule mere af sin tallerken som snart var halv tom: "Jeg har været på arbejde, det er derfor tøjet er så fint" grinede han og nikkede let ned af sig selv. Det var ikke lige hans eget førstevalg hvis han skulle have givet sig selv tøj på: "Er det ok?" smilede han og nikkede i mod hendes mad.

Hun grinede kort til ham og rystede derefter på hovedet. "Det er ikke noget at bekymre sig over. Det kommer han ikke til" sagde hun roligt til ham. Ganske vidst, så havde hendes far sagt nogle knapt så gode ting omkring ham, da hun havde fortalt hun skulle på date, men det var ikke noget voldsomt. Kun den klassiske "Han rør dig bare ikke"-tale, som så mange piger havde fået af deres fædre i årenes løb. Hun havde respekt for sine forældre, men var også nu blevet så gammel, at hun selv bestemte over sit eget liv. Det havde hun gjort i mange år efterhånden. Fra hun var ca 14 kunne de ikke længere tvinge hende til noget som helst. Det havde været en lang kamp siden, at få dem til at indse det, men det havde virket og nu var der ingen problemer af større proportioner.

Hun sagde ikke mere til det omkring hans familie. Hun kunne ikke rigtig finde på noget passende at sige. Det var en smule svært at sætte sig ind i den situation og det ville hun på den anden side heller ikke. Tanken om at skulle miste en af sine forældre var for meget for hende og hun ville ikke tænke mere på det. I stedet for at sige mere til det sendte hun ham et stille smil og vendte dernæst blikket mod sin mad igen.

"Det er heller ikke just sjovt, men jeg skulle gerne have min hue til sommer" sagde hun med et smil og kiggede op på ham. Hendes tallerken var også efterhånden ved at være tom. "Nå så tøjet er ikke for min skyld?" spurgte hun med et flabet smil og blinkede til ham. Hun syntes nu, at det sad ganske glimrende på ham, så det var bestemt ikke for at klage over hans valg. "Det smager fantastisk" sagde hun til ham med et lille nik og sendte ham et bredt smil, imens hun kort lod en lok hår glide om bag sit øre. Det ville ikke være ret smart, at det faldt ned i maden.

Han smilede roligt til hende, han var ikke helt overbevist men han skulle nu nok prøve ikke at give hendes far en grund til at gøre ham sur: "Så hvorfor er det præcist du ikke har haft en kæreste?" spurgte han en smule nysgerrigt og uforstående, hun var jo trods alt 18 år og hun var smuk og sød, så han kunne ikke se helt præcist hvorfor hun ikke kunne have mødt en sød og lækker fyr der ville være interesseret i hende, drenge måtte jo have jagtet hende.

"Det er også fornuftigt, jeg har kun High School og ville ønske jeg havde afsluttet noget" smilede han kort, det var ikke fordi han havde brug for udannelsen, for han var jo altså model og tjente kassen på det, men alligevel var det bare rart at have huen og vise at han faktisk havde gennemført en uddannelse.

"Jeg tog det ikke på for din skyld nej" smilede han roligt, det var et ægte gucci jakkesæt som han havde haft på til dagens fotoshoot som han ahvde fået omkring 20.000 euro for og han havde endda kun stået til rådighed for dem i fire timer: "Men jeg beholde det på for din skyld" fortsatte han og smilede roligt til hende imens han smilede det sidste der var på hans tallerken og lænede sig så tilbage imens han tog en tår af sin vin og blot betragtede hende og afventede hendes svar.

Hun slog blikket ned i bordet, da han spurgte om det spørgsmål igen. Det hun ikke engang selv havde svaret på. Hun blev altid ved med at sige et eller andet uforstående og løj hver gang, hun blev spurgt om det. Hun tog en tår af sit glas og lod fingerne lege lidt med dugen, imens hun prøvede på at komme på et meningsfuldt svar. "Altså..." begyndte hun og stoppede sig selv igen med et suk. "Drenge har vel aldrig... Altså det.. Jeg har jo aldrig været rigtig forelsket og de drenge, som jeg har haft en smule med i tidens løb har bare ikke været spændende nok, til at kunne blive set som kærestemateriale" svarede hun så endelig med blikket på hans. Det var det eneste svar, hun kunne komme på, som lød nogenlunde ordentligt.

"Jeg glæder mig virkelig også til at få den fine hue, hvis jeg altså består" sagde hun med et stort smil. Hun vidste ikke, hvad hun ville bagefter. Overhovedet ikke. Mange veje havde åbnet sig for hende det sidste stykke tid, men hun var alligevel stadig ikke sikker på noget som helst. Hun ville ikke tænke på det nu og tænkte i stedet bare på at blive student. Det var det vigtigste lige nu. Så kunne det andet altid komme senere.

Hun nikkede til hans respons og vidste nu godt, at han ikke havde taget det på for hendes skyld. Hun grinede over hans sidste del af sætningen. "Det er jeg glad for, det sidder godt på dig" sagde hun med et stort smil og blinkede til ham. Hun var færdig med at spise og tog den sidste tår af sin vin, før hun igen vendte blikket mod ham. "Skal vi smutte?" spurgte hun med et forsigtigt smil og kiggede mod uret, der hang nogle meter fra dem. De havde omkring 20 minutter, før fyrværkeriet begyndte.

"Arh" sagde Nathan med et kort smil og nikkede, det var jo en ganske klog forklaring for altså, det kunne jo bestemt ikke være hendes udseende, hun var jo smuk og hun var ligeledes sød og rolig, så hendes personlighed kunne det ikke være. Faktisk så var hun alt andet end det Nathan normalt ville gå efter på en bytur, men på den anden side skulle han jo nok også gå efter noget andet når han nu engang ville prøve at have noget andet end bare et knald i byen: "Må jeg godt spørge om noget personligt?" spurgte han og tog en tår af sin vin imens han roligt betragtede hende: "Har du så aldrig været sammen med en dreng?" spurgte han og fandt det den pæneste måde hvorpå at spørge om hun var jomfru.

"Hvad vil du så bagefter? altså hvad drømmer du om at blive?" smilede han, han havde jo godt hørt at hun havd eovevejet model, men det krævede man jo ikke just en uddannelse for, desuden var hun måske ved at være en smule gammel til at starte en karriere, det var ihvertfald nok snart sidste udkald. Men Nathan kunne naturligvis godt prøve at trække i nogen tråde hvis hun virkeligt gerne ville.

"Ja lad os det" smilede han og kiggede over i mod tjeneren som han gjorde tegn til at han gerne ville betale regningen og gav tjeneren sin dankort. Der gik ikke længe før han kom tilbage igen og Nathan rejste sig så op for at gøre klar til at gå: "Let's go then" smilede han og nikkede i mod udgangen og begyndte roligt at gå: "Jeg har en lille ting i gardaroben"smilede han og gik roligt ud og fandt sin jakke.

Mallorie var lykkelig over, at han forstod hendes lidt kringlede forklaring. Den gav ellers ikke meget mening i hendes hoved, men at han forstod det, det var vel egentlig også det vigtigste. Hun lod med vilje være med at svare på hans første spørgsmål. Hun vidste, at han alligevel ville sige det lige efter. Hun kom med et suk, da han havde spurgt. Hun vidste næsten godt, at det ville komme før eller siden, men det var ikke ligefrem noget, som hun havde lyst til at sige højt til alle og enhver. Det var han vel heller ikke, så hun kiggede blot på ham, med et lidt mere uroligt udtryk end før. Hun vidste ikke, hvordan han ville reagere på hendes svar. Det var vel bare at springe ud i det. "Nej, det har jeg ikke" svarede hun stille og sendte ham et lille, og meget flovt smil.

"Jeg aner det ærlig talt ikke" sagde hun og trak på skulderne. Hun havde overvejet model, men vidste stadig ikke helt, om det faktisk var det hun ville. Det var lokkende, ja. Det kunne hun ikke komme udenom, men alligevel. Hun havde også allerede for nogle uger siden fået tilbudet omkring det. Fotograf var også en klar mulighed, da hun elskede at tage billeder. Hun havde også fået lov til at styre kameraet en af dagene i praktikken. Hendes hoved var helt overophedet og hun måtte ryste det en enkelt gang, for at komme tilbage til virkeligheden. Det kunne hun altid tænke over senere.

Hun havde selv haft sin jakke med over til bordet, så gik blot med ham med et lille smil. Hvad havde han dog derude? Det var nu helt spændende, selvom det kunne være hvad som helst. "En lille ting?" spurgte hun med et nysgerigt blik og lagde hovedet en smule på skrå, imens hun kiggede mod ham.

Nathan nikkede blot ved henes svar, hvad kunne han sige til det? Det var jo fint nok, det var jo trods alt hendes krop og hendes valg. Nathan kom også sent ud af starboksen men han var kommet godt efter det også havde han jo trods alt levet en del flere år end hende og derved også haft chancen for at opleve en del mere. Desværre havde det jo gjort at han nærmest ikke kunne stoppe igen.

Nathan smilede blot: Du kan blive min personlige assistent" grinede han og rakte tunge af hendeså hun vidste at han mente det for sjov, men han ville nu ikke have noget i mod at have hende rendende rundt efter sig og give ham vand og kaffe og alle de der ting, om ikke andet så havde han jo noget kønt og kigge på imens han arbejdede og det havde han sgu' brug for af og til.

Han kiggede roligt over i mod hende og tog en kurv op nede fra bunden af gardaroben: "Champagne og frugt" smilede han og tog fat omkring den lukkede kurv, aldrig i sit liv havde han arrangereet eller gjort sådan nogen ting og han følte sig stadig meget utilpas i det hele, men gjorde dog sit bedste også selvom han var faldet i et par gange imens han havde kendt hende, men nu var de vel også bare venner, så han havde jo intet forkert gjort, havde han? Han gik over i mod parken med et roligt smil. Han fandt en hel perfekt lille plet under et træ med udsigt over søen, på den anden sidde ville de fyre fyrværkeri af om blot ti minutter: "Champagne?" smilede han og åbnedekurven og gav hende et glas og hældte så op til hende og sig selv : "Skål for godt selskab" smilede han og skålede med hende inden han drak lidt af sit glas.

Mallorie rystede på hovedet over hans "gode" idé, men kunne alligevel ikke lade være med at grine til ham. Det kunne da være meget hyggeligt, selvom de begge to godt vidste, at det ikke ville komme til at ske. Hun havde ingen planer som sådan for sin fremtid lige nu, men DET kom i hvert fald ikke til at ske. "Ja det ville du kunne lide hva?" svarede hun med et stort grin og blinkede til ham. Nu hun tænkte over det, så ville hun komme til at rende rundt og kigge på ham dagen lang og det ville hun bestemt ikke have noget imod. Endnu et lille fnis røg over hendes læber og hun kiggede op på ham.

Hun smilede stort over hans svar. Det var da ganske hyggeligt arrangeret. Det var første gang, at hun havde været på sådan en date. Nogle var det blevet til i årenes løb, men ikke noget i dette omfang. Det var første gang, at hun havde prøvet så mange dates med den samme fyr. Han var begyndt at vokse i hende og hun blev mere og mere glad, hver gang de skulle mødes. Det kunne vel kun være et godt tegn. Det betød vel bare, at hun kunne lide ham. Som mere end venner måske? Det vidste hun ikke, men sommerfuglene i hendes mave sagde i hvert fald noget andet.

Hun satte sig ned ved siden af ham, da de nåede ned til søen. Hun tog imod glasset med et smil og skålede med ham. "For et godt selskab" gentog hun og tog en tår af den brusende champagne. Der var noget, der undrede hende en lille smule. Ikke at hun havde noget imod det, men hun havde hørt så mange fordomme, rygter og historier om ham, at hun ikke kunne forstå det. Hvorfor var han så sød ved netop hende? Var der noget andet end bare venskab i gærde? Det håbede hun i hvert fald på. Hun vidste stadig ikke, hvor meget hun kunne tillade sig, men tillod sig alligevel at rykke ind under hans ene arm og lænede sig mod hans brystkasse.

Han grinede kort, han syntes da selv hans idé var meget god, især hvis hun kunne rende rundt i undertøj. Han rystede kort på hovedet, ikke flere sjofle tanker i hans hoved for han vidste jo godt hvor det endte henne. Nu hvor han vidste at hun var jomfru var han egentligt også glad for at han ikke havde forsøgt på noget den første aften, en piges første gang burde vel ikke være med en random fyr på en bar? Selvom Nathan før havde været fuldstændig ligeglad.

Nathan lagde sin arm omkring hende da hun rykkede tættere på ham. Egentligt så var hun jo en test, en test som han have lovet sig selv at han skulle klare. For at se om romantik og venskab var mere værd end tilfældig sex og indtil videre var det fantatisk. Bare at snakke, det var en følelse han ikke havde så meget, for han snakkede sjældent random talk med folk, han snakkede kun med folk når han skulle. Han anede ikke hvad hun havde læst om ham, men for under et halvt år siden havde han haft en sag på nakken om at han havde voldtaget en pige og det havde fyldt på alle landets aviser. Han havde lyst til at spørge hende om hun havde set det og mest af alt så vidste han at hendes far nok ville slå ham ihjel hvis han havde hørt om det.

Han lænede sit hoved hvilende op af hendes og sukkede tungt: "Du ved godt jeg er en kæmpe nar ikke?" var de eneste ord der kom ud af has mund mens han stille afventede hendes reaktion, det var han jo, en kæmpe nar.

Hun rystede blot på hovedet over ham, da han begyndte at grine. Hans gode ide kunne nu være meget sjov, blot for en dag eller to, men det kunne de altid finde ud af en anden gang. Hun blev helt varm indeni, da han lagde armen omkring hende. Hun lod stille sin hånd røre hans, dog uden at tage den i sin. Hun vidste jo stadig ikke, hvor meget han kunne lide hende. De havde været ude nogle gange ja, men alligevel var hun ikke sikker på noget som helst. Hun vidste intet omkring hans følelser, eller ikke eksisterende følelser. Det ville hun ikke tænke over det, men det lå alligevel i hendes baghoved og prøvede på at komme frem hver gang hun kiggede på ham.

Hun tænkte med et suk tilbage på den artikel, hun nu kunne huske, hun havde læst på et tidspunkt. På daværende tidspunkt havde hun ikke tænkt over, at det var ham, men nu vidste hun det jo med sikkerhed. Det havde været noget med en voldtægtssag. Hun gav et lille, næsten lydløst suk fra sig og kiggede derefter op på ham, imens hun bed sig i læben. Hun ville ikke snakke om det, men havde alligevel lyst til at spørge.

Hun blev afbrudt i tanken, da han snakkede til hende igen. Hun tog sit hoved væk fra hans, så hun bedre kunne se hans ansigt og sukkede derefter. "Det er du ikke overfor mig" sagde hun med et lille smil til ham og prøvede på at komme på noget, der kunne opmuntre ham bare en smule. Hun tog forsigtigt sin hånd i hans og lod deres fingre flette ind i hinanden.

Han smilede roligt til hende og kiggede ned i mod deres fingre da hun flettede dem sammen, han havde aldrig været ude for at en pige som sådan havde taget de skridt og det havde han nu heller ikke troet at hun ville, netop fordi hun var så rolig og virkede en smule genert endda. Men hun var sød og hun var skøn at bruge tid med: "Jeg kunne godt prøve at seom de manglede et eller andet på Desiré Noir du måske kunne arbejde med?" sagde han med et roligt smil.

Han trak på skuldrende over hendes ord, nej han havde været sød ved hende, men han vidste aldrig helt hvor han havde sig selv: "Ja jeg er endnu sød ved dig" sagde han med et suk, ikke at han forventede pludseligt ikke at være det, men alligevel. Han ville gerne snakke med hende om alle tingene men det var svært: "Jeg har altså aldrig voldtaget nogen.... Rigtigt..." sagde han og vidste ikke hvordan han ellers skulle sige det, hvis han nogensinde skulle have noget med hende så ville han gerne snakke med hende om det.

Han var klar på at hun måske ville skride og det havde han det fint med, for han vidste godt at han på nogen punkter ikke ligefrem var en af Gud's bedste børn: "Men jeg er glad for du gider holde mig med selskab" bekræftede han med et roligt smil.

Hun kiggede ned mod deres hænder og var egentlig selv overrasket over, at hun havde gjort det. Det virkede bare så naturligt i den situation de sad i. Han så ikke ud til at have noget imod det, så hun lod det bare blive ved det. Hun plejede ikke at være genert, men hun var det i hans selskab og hun anede ikke hvorfor. Hendes hjerte bankede altid ekstra hurtigt, når hun var i nærheden af ham. Det var ikke fordi, at det irriterede hende på nogen måde, det var bare en smule underligt. "Det må du da gerne" sagde hun med et smil. Det ville være fedt at få et job der. Virkelig. Ikke kun fordi han ville være der, men fordi det var et fedt startpunkt for hendes fremtid.

"Endnu?" spurgte hun ham med et løftet øjenbryn. Hun håbede da sandelig ikke på, at han ville holde op med at være det. Hun fik et kort... chok kunne man vel kalde det, da han pludselig slyngede den sætning ud. Dog vidste hun godt, hvad han snakkede om og prøvede på at forholde sig rolig, selvom det nu var en alvorlig sag. "Hvad skete der helt nøjagtigt?" spurgte hun stille og kiggede op på ham. Hun vidste det sådan set godt, da det havde stået så mange steder i aviserne, men hun ville gerne høre hans side af historien, før hun begyndte på noget som helst andet. Han måtte vide, hvad hun snakkede om, det blev han nødt til, da han havde formuleret sin sætning på den måde. hun ville gerne vide mere om ham, så var heller ikke blind for at nævne nogle af sine små hemmeligheder, hvis det skulle være det.

Hun kiggede op på ham med et roligt smil. "Jeg er også glad for, at du kan holde mig ud" sagde hun stille, med et flovt blik og kiggede ned i jorden. Et brag kom på himlen lige efter og hun kunne ikke lade være med at give et kort skrig fra sig pga. chokket. "Undskyld" mumlede hun, da det måtte have været ret højt i hans øre og kiggede derefter mod fyrværkeriet, der var begyndt. Hun trak sig en smule tættere på ham og lagde hovedet på han skulder, imens hun kiggede op på ham med et kærligt blik.

Han nikkede, han skulle nok prøve at spørge inde på firmaet om hun ikke kunne få et studenter job derinde, de søgte sikkert altid nogen unge piger til et eller andet. Måske ikke modeller men så som assistenter eller fotograf assistenter eller noget i den stil og et job var vel et job også var det måske en god måde at komme ind i branchen på?

"Yeah.." sagde han med et usikkert smil og slap pludseligt hendes hænder og trak sin arm til sig så han sad for sig selv, han ville ikke sidde så tæt med hende, ikke når han nu skulle til at snakke om dette, mest for at hun havde mulighed for at gå eller stikke ham en lussing. Nogen accepterede det måske lidt, men ingen ville fuldt acceptere hans handlinger, for det gjorde han ikke engang selv: "Jeg havde en lorte dag, jeg havde opsøgt min bror og han havde været en idiot. Så jeg drak mig stil, tog nogen drugs... Du ved alt det der..." sagde han og kiggede over i mod hende, han havde jo aldrig holdt det hemmeligt at han havde været glad for stoffer og alkohol havde hun jo oplevet. "Så jeg mødte en ung tøs i byen og gav hende nogen af mine stoffer og vi festede lidt, men det hele varså stærkt at hun besvimede, gik ud som et lys..." sagde han og pillede let i græsset under ham og sukkede kort: "Så jeg havde sex med hende imens hun var bevidst løs og jeg var fucked up" indrømmede han. Fortrød han det? Uden tvivl! HUskede han det? Svagt! Havde medierne overdrevet? Uden tvivl.

"Selvfølgelig kan jeg holde dig ud" sagde han og grinede let af hendes skrig, men blev dog siddende på afstand af hende.

Hun kiggede en smule skuffet op på ham, da han trak sig væk fra hende og satte sig med front imod ham, med siden til fyrværkeriet, imens han begyndte at snakke. Hun begyndte dog godt at kunne se hvorfor, da han havde snakket lidt. Det var nok ikke alle, som fandt det acceptabelt på nogen måde. Hun kunne heller ikke selv acceptere det, men hun ville ikke gøre noget overilet. Hun vidste godt, at medierne havde overdrevet det, da hun læste om det i avisen. Hun havde slet ikke læst den samme historie, som han lige havde siddet og fortalt hende. Det eneste problem lige nu.... Det var at komme med en eller anden form for reaktion. Hun havde hørt hvert et ord, men kunne ikke finde på noget at sige. Hvad skulle hun sige? Hun havde selv begyndt samtalen, men alligevel skulle hun finde en måde at slutte den af på. Hun bed sig i læben og kiggede op på ham. Før hun gav et svagt nik fra sig, kiggede hun ned i jorden og prøvede på at finde på noget at sige. "O..Okay..." blev det bare til, imens hun kiggede op på ham med et undskyldende blik. Hun kunne ikke sige andet.

Hun rykkede lidt på sig i græsset og gav et lille suk fra sig. Nu hvor de alligevel var i gang med at dele små hemmeligheder, kunne hun vel ligeså godt komme med sandheden. "Det er ikke bare fordi, jeg aldrig har været forelsket, at jeg stadig er jomfru" sagde hun svagt og holdt blikket mod jorden. Det var ikke nemt at snakke om, og der var stadig INGEN som vidste det. "Jeg mødte en fyr på et tidspunkt i 8 klasse. Han var nogle år ældre end mig og vi kom godt ud af det med hinanden. Flirtede en smule, dog uden kys og den stil. En aften var jeg alene hjemme og han ville komme over med nogle film. Så... Altså... Ja..." hun kunne ikke sige mere. At snakke om et voldtægtsforsøg var ikke ligefrem det nemmeste i verden. Blikket var stadig placeret stift mod jorden, da hun havde snakket færdigt.

Nathan kiggede roligt på hende og bemærkede godt hun blev helt stille og han slog derfor hurtigt blikket ned i jorden: "Men jeg er altså ikke sådan en person..." sagde han, han havde fortrudt det mange gange siden, men desværre kunne han ikke ændre fortiden: "Pigen arbejdede ved Desiré Noir indtil for nyeligt, har snakket med hende siden og vi er blevet venner igen." sagde han, selvom det nok ikke hjalp meget på historien så viste det da at han.

Han blev helt stille da hun også besluttede sig for at tale og han afventede hende blot roligt imens han lyttede til hendes ord, ligesom han havde lyttet til hans.

Nathan vidste som hende ikke helt hvad han skulle sige og han forsøgte derfor at fortsætte hendes sætning for helt at forstå hvad det var hun forklarede ham: "Voldtægt?" spurgte han og mærkede de følelser der blandede sig i hans krop, han ville gerne sige at personen var et kæmpe svin for det mente han også, og alligevel sad det i baghovedet at han selv havde gjort det. Ikke at han havde brugt vold, det var jo bare en fest der gik galt. Men stadig var det noget der var ufrivilligt, hans modpart var jo bedøvet, også selvom han ikke havde bedøvet hende: "Det er okay hvis du ikke gider at se mig mere.." sagde han med et lille smil og kiggede over på hende, det måtte være svært når hun selv havde været udsat for noget lignene.

Mallorie kiggede fortsat ned i jorden, da han fortalte sin historie og prøvede på at komme på en eller anden reaktion. Bare noget at sige til ham omkring det. Heldigvis fortsatte han selv samtalen. Hun kiggede op på ham med et lille smil, da han sagde, at han var blevet venner med pigen igen. "Det var da godt at høre!" sagde hun lidt mere roligt og tvang sig selv til at kigge på ham, selvom det ikke var helt nemt. Hun troede heller ikke på, at han ville være sådan en slags person. At han havde lavet noget dumt, imens han var stiv, var ikke noget at snakke om. Det var rimelig alvorligt, men jaja. Det var noget, som hun godt kunne putte i glemmebogen. Det var blevet godt igen mellem ham og pigen, så det var godt.

Hun kiggede op på ham imens hun stille bed sig i læben og nikkede derefter til ham. "Han prøvede i hvert på det, dog kom han ikke ret langt" sagde hun med et lille smil til ham og gav også et lille fnis fra sig. Hun elskede at se hans ansigt, når hun tænkte tilbage på den aften. Han havde fået en fod lige i kuglerne og var blevet smidt ud af døren i samme sekund, hvor efter hun havde knækket sammen på gulvet. Det var så den mindre gode del af oplevelsen. "Hvad snakker du om?!" sagde hun med et chok og troede med det samme, at hun havde gjort et eller andet forkert, så han ikke ville være sammen med hende længere. Hendes mave knugede sig sammen og hun kiggede ned i jorden, imens hun knyttede begge hænder. "Jeg vil hellere end gerne være sammen med den dreng jeg..." hun stoppede sig selv i det og kiggede fortsat ned mod jorden. Det var nok ikke lige det hun skulle sige i den situation.