No use crying over spilt blood ~ Jose.

Han lag armene om hende, med et smil. Kort kiggede han på hende, og sekunder efter baskede de store hvide vinger. Også fløj de. Højt oppe. Over bygningerne. Han vendte sig stille om, så hun lige pludselig sad på hans ryg. Hans smil falmede og han koncentrerede sig om stedet. Han håbede på, at Millicent holdte fast, for det ville ikke blive en sjov tur ned… for hende.
Han drejede par gange og hastigheden blev sat op. Han tanker var på standby, for hvad skulle han tænke på? Om lidt ventede hans arbejde på ham og endnu en dag vil blive slået ihjel. Og dagen efter vil sgu heller ikke blive bedre.

De blå øjne røg op på himlen, men de blev sænket ned med et sørgmodigt smil. Han så, at de allerede var ankommet stedet. Lidt overrasket over hvor hun boede. Han løftede dem helt op, og lod Millicent glide ind til hans favn. Et skævt smil ville møde hende, inden de hurtigt styrt dykkede ned og derefter vil lande perfekt. Han kiggede alvorligt på Millicent uden at sige noget. Han holdte hende stadig tæt ind til sig og lod en hånd glide over det blonde hår. Han var skam glad for at have mødt hende og han vil blive taknemlig hvis det skete igen. Men han kendte ikke engang hendes historie, måske havde hun en lover boy derhjemme, som måske vil plukke ham til døde, måske ikke. Men hvad fanden.. de levede jo ikke mere.
”Tak, min dronning” lød hans hæse stemme. Også gjord han det. Det som han ville have gjort par gange, men ikke kunne få sig selv til det. Han løftede hendes hage op og lod hans bløde læber ramme hendes. De blå øjne var lukket, så han kunne mærke hvordan varmen gled ned over ham. Han vidste ikke hvor farligt det var at kysse en nyfødt, men var det overhoved farligt?

Hans læber skilte sig fra hendes og de blå øjne åbnede sig. Han smilede ikke, men havde stadig det der alvorlige blik på, men med en brændende gnist. Hvad følte han egentlig for denne her fremmed? Ja, hun var en fremmed person, da han ikke rigtig kendte noget til hende. Men hvorfor følte han så ikke, at hun var det?

Da hun ikke havde fået læst vejledningen til hvordan man flyver med engle, lagde Millicent sine hænder fladt ved Jose's bryst og skulder.
Hun stod meget tæt på ham, helt tæt...og hun kunne mærke hans meget kraftige og tydelige slag af hjertet.
Hun tabte underlæben en smule og så op på ham.Tænk hvor man tog alt for givet...selv ens hjerteslag...men en dag rendte de ud....og så fik man dem aldrig igen.Millicent savnede følelsen...og nød derfor hans, meget.

Jose's arme lukkede hende inde og med nogle forrygende vingebask, kom de op i luften, og beskuede nu hele byen fra fugleperspektiv.
Havde hun været pure human, ville hun nu være...død...( igen) ..men denne gang af skræk.Men en del af de mere vovet og umidelbare drifter og instinkter var mere tilrådig nu, og fart var blevet et ligeså stort hit hos Millicent, der godt kunne udvikle en passion for speed, hvis det forsatte.
Så hendes øjne sugede alt til sig, og en hvisken lagde sig blødt på hendes læber..." Fantastisk....simpelthend fantastisk"

Da Jose, snurrede og fik Millicent op på hans ryg, holdte hun ikke fast, nej...hun klamrede sig ind til ham....så hun kunne lege daredevil , uden frygt for et styrt.
Det var muligt hendes angst var taget på ferie, men ikke hendes sunde fornuft.

Hun ville sent glemme det..turen...ham.
Det var længe siden hun havde følt sig fri...at hun havde følt sig levende, hvis man kunne sige det sådan.

Da Jose fik hende vendt omkring, og ind i hans arme igen , holdte hun fast i ham imens hun nød hans landing.Han var utrolig,
Hun havde på ingen tidspunkt været nervøs...men følt sig i gode hænder.
Med fast land under sine fødder, mærkede hun Joses hånd glide over hendes hår.Istedet for at stoppe den...stoppe ham, lagde hun meget kort sin kind ind imod hans bryst...og tillod sig selv ti sekunder af....ro og kontakt.
Hun manglede det i sit liv, men hun kunne ikke lukke nogen ind....det ville være forkert- og ingen var tjent med en vampyr.Ingen var tjent med en man ikke kunne dele solen med....og slet ikke en der ikke ville ældes eller ville kunne hive en familie.Ville nogen købe en bil der ikke kunne køre- og så være glad for den? Næppe.

Millicent blev fanget af hans lys...og var ude af stand til at røre på sig.
Hun mærkede sit ansigt blive løftet, blidt...nænsomt...og inden hans skød hende ned, med sine bløde læber...nåede hun lige at høre hans hæse karakteristiske stemme og tænke at hun måtte få åbnet hans øjne, alle de små kælenavne der....han var lidt....farlig.

Millicent ville formentlig , alle andre dage havde varpet Jose en, så han røg direkte ind og kostede den hvide Audi ,der stod parkeret et stykke fra dem, en stor bule i kofangeren, men lige precis i dag...lige denne aften orkede hun ikke at gøre modstand og fra et sted dybt inde i hende, hviskede en stemme * Det er kun et kys...Millie...bare et kys*
Hvad pokker....hun var stadig en kvinde....det havde ikke ændret sig...og hun var meget alene, det havde heller ikke ændret sig- selv om hun havde håbet det.
Hendes øjne var lukket, og hun snusede ind...hans dejlige duft og lod deres læber afprøve hinanden, forsigtigt.
Indtil noget skete....hendes tænder kom frem og hun fik en ubændig træng til at gøre ting ved ham.
Millicent trak sig lidt ud..." Jose....undskyld" hun skyndte sig at lægge en hånd over munden.Det var jo helt forfærdeligt....med de tænder der...næsten som at bøvse ved bordet? Ikke videre charmerende.
" Jose....du er nød til at holde afstand fra mig, jeg har ikke den kontrol jeg burde have....og....du kan ikke gå og kysse på mig" hun prikkede ham på skulderen og smilte lidt forlegent.Han skulle ikke tro hun var sur....hvordan kunne hun være det? Det var udelukkende smigrende at han ville...og han ikke var bange for at vise hende det.
" Jeg skal snart sove" hviskede hun og rakte ud efter hans hånd.
Millicent løftede den op til hendes mund, åbnede den og kyssede ham i håndfladen.
" Tak...for en dejlig tur hjem" indledet hun afskeden og kunne godt mærke at hun havde svært ved at sige farvel....men sådan ville det nu blive.

Tristheden ramte ham og han nikkede. Egentlig overraskede det ham ikke, det gjord det virkelig ikke. Men havde han da håbet på, at hun vil reagere anderledes? Næ..

”Forståeligt” sagde han og slikkede sig på læben med et skævt smil. I hans ansigt vil hun ikke kunne se noget. Hverken tristhed eller ærgrelse. Men inden i, svømmede alle følelserne rundt og vil ud. Så ja.. hun var farlig. Det havde hun været lige i starten. Han fnøs lidt, da hun kom med sin forklaring. Ikke fordi han ikke troede på hende, men hun kunne bare have givet ham en lussing i stedet. Det ville have gjort mindre ondt.
Han lod hende tage sin hånd og han kiggede på hende, i det hun plantede sine læber imod dem. Han smilede og lod hånden hage hendes kind. ”Du kender mig desværre ikke, Millicent” sagde han med den hæse stemme og kyssede hende på panden. ”Sov du bare, elskede. For i dine drømme, vil mine læber danse med dine” han rørte hendes underlæbe og smilede endnu engang. Vingerne begyndte at baske over ham, og de blå øjne så syrligt på Milicent. Han var ligeså dårlig til at sige farvel som hun var. Han kunne se på hende at hun havde det som ham. Forvirret. Det var det rette ord. Oh Millicent. Du ved virkelig ikke hvem Jose er..

”Jeg skal nok få dit hjerte til at banke!” råbte han inden han lettede. Stille forsvandt han fra hendes syn og hans tanker begyndte at strømme ud. Kan du lide hende? Kan du? Hun er vampyr! Er du skør?! Du er skør Jose! Du kan ikke falde for en vampyr! Du har lige mødt hende...

Jamen..det var jo nemt.Hun nikkede ,smilede svagt og hendes øjne havde en lille finurligt glimt da hun sagde "Godt...du er allerede død en gang....det må være nok".
Der var intet at se...ingen følelser at spore i Jose's ansigt, han synes at være på det rene med hvad hun bad om , men alligevel...alligevel havde hun det som hun stod midt i orkanens øje.En orkan strikket sammen af følelser og sælsom hvisken..det var virkelig underligt.
Hans lille fnøs , det var den eneste indikation på, at der måske lå bare lidt mere under hans så rolige overflade, but then again..nogle havde bare den vane , lidt lige som at knække fingre eller nuldre øjenbryn, så man kunne aldrig vide.

Bedst som afskeden stort set var taget og hun slap hans hånd, spærede hun øjnene kort op, da den varme hånd strøg over hendes kind.Han sagde at hun ikke kendte ham.
" Jeg ved da du er....stædig" mumlede hun , og fik i retur et kys i panden.
Men om stædig helt dækkede det, begyndte hun at tvivle stærkt på.....Millicent måtte lige tage en time out, og stod blot og kiggede på ham, med et betuttet udtryk.
Elskede igen! Hun åbnede munden og var klar med en usensureret udgave af irettesættelser, men hendes stemme nægtede at adlyde og en del af hende var stort set ikke sikker på andet, end han sku nok havde ret i et eller andet omfang.
Han havde tydeligvis ikke fanget budskabet hun ellers mente hun havde skåret ud i mundrette bidder, lige til at gå til.
Da hun langt om længe fik taget sig sammen og huskede hvordan man rent faktisk talte..lød det lidt tvært...næsten som et barn der mopsede over ikke at få sin vilje.." Du kan ikke kalde mig det" og så trak hun sig....begyndte at gå ind i sin opgang.
Det sidste hun hørte fra ham, var vingernes leg med luften...og Jose der råbte at han ville få hendes hjerte til at banke.
Alene....hvor ingen kunne se hende, lod hun denne gang hendes smil få frit løb - og da hun ville tænde for belysningen i opgangen, lød et smeld- og pæren blinkede et enkelt gang inden den gik ud.
"Pokkers" mumlede hun ....men om det var om pæren hun netop havde sprunget eller om Jose, var ikke lige til at vide.
Hun vidste ikke hvem han var, nej....men hun vidste at hun nok burde træde varsomt omkring ham.
Andrija ville helt sikkert ikke bifalde at hun ......han ville sikkert have hun skulle tage Jose,drikke fra ham og måske enda have sex med ham , men grine når hun bagefter kasserede ham?
Eller hvad...hvad forventede Andrija? Og hvad i alverden skulle hun stille op med Jose, hvis hun da nogensinde rendte ind i ham igen?

// Out- og tak :)

//markerer bare mine emner, oversigten smuttede da jeg måtte genoprette min profil.

Same same o.o

// collecting history //