Yeah I am looking for you... I have something to tell... //Madison//

Tid: 21:00
Sted: Madisons arbejdsplads
Omgivelser: Ikke ret mange folk ihvertfald.
Vejr: kraftig regn.
Påklædning: Et par flåede/afbrændte bukser

Matic havde nu i noget tid fulgt rundt efter Madison lyttede til hvad han kunne høre fra folk, og havde nu endeligt fundet ud af hvor hun arbejde henne da han ikke kunne fange hende hjemme hos hende selv. Han havde noget han gerne ville snakke med ehnde om...

Han stod ude på gaden i den silende regn og bukser der var flåede og brændte sådan at lårene kun var halvejs dækker og ned af det nederste af hans ben var der kun lige et par strimler stof tilbage. Han stod der og afventede egentligt at Madison ville få fri og have lov til at gå fordi så ville han kunne nå at fange hende, da hun jo var stukket af fra ham sidst han nærmest havde forsøgt at snakke ordenltigt med hende...

Han stod bare og betragtede dørene i bygningen for at finde ud af hvilken en hun mon ville komme ud af og for at opdage hende når hun også egentligt kom ud af en af dørene hvor han bare råbte af hende med det samme...

''Madison...''

Hans stemme var både trist og glad.

Kraftig regn og mørk natte himmel, samt små mængder af trætte folk. Det var sådan det var på Desiré Noir, folk der blot gik og passede sig selv og ikke rigtig lagde mærke til alt udenfor eller overhovedet hvad vejret var, altså indtil de da selv skulle ud i det. Madison havde været på arbejde lige siden kl 12 og var nu godt og grundigt mørbanket af de lange arbejds timer, dog mest fordi hun ikke havde været så meget på arbejde, på grund af en hvis Mr. Watson, der havde haft travlt med at tage alt hendes tid. Forsigtigt pakkede hun sine ting sammen og fandt sin sorte taske frem og rejste sig så op og pakkede sin bærbar ned i den samt hendes iphone, som var arbejds telefon men som hun dog også brugte til personlig brug.

Mens hun var på vej ud af bygningen, tænkte hun på tusinder af ting, dog da hun opdagede en hvis person, kunne hun ikke andet end at stoppe brat op og se en smule lamslået på Matic. " Matic?!.. " hun løb hurtigt i sine sorte stiletter og stramme mørkeblå nederdel, samt hvide skjorte.. hen til Matic og havde nær tabt sin hvide jakke, som hun endnu ikke havde nået at iføre sig. Hun skyndte sig hen til ham og så kort ned af hans krop og løftede så hånden som tegn til taxi. Der kom en kort efter og hun åbnede døren for ham og sagde så Logement. Hendes ven havde givet hende en lejlighed der, som hun kunne bruge. Den havde været under renovering på grund af et rotte problem, men heldigvis var det problem væk nu. " Hvad er der sket Matic? ". Madison så lidt chokeret på Matic og hans beklædning samt udseende. Hun forstod ikke helt hvordan han havde fundet hende, men hun var dog glad for at han havde.

Han så kort på MAdison men bagefter ned i jorden mest fordi han havde noget han skulle fortælle hende som han faktisk fandt ret pinligt, at han havde været nød til at lyve for hende dengang hun var endt på hospitalet. Han endte jo nok med at måtte fortælle hende alt, eller ihvertfald noget af det, men alligevel tænkte han over hvordan han kunne slippe uden om, hvordan han kunne undgå det eller få det frem på en anden måde...

''kan jeg ikke lige vente med at fortælle det til vi er kommet hjem til dig?''

Han så stille på hende og tog forsigtigt fast i hendes hånd og aede hende blidt hvorefter han gav hende et kram. Han satte sig bare ind og lod sig blive kørt hjem til hende i stilhed... han kiggede lidt rundt... og gik indenfor og lukkede døren efter hende da de var kommet indenfor...

''Madison... Jeg har fortalt dig at jeg er din bror?''

han gik ind og satte sig det første og bedste sted han kunne...

Da de endelig var kommet hjem til hende og hun endelig havde fået låst døren efter dem, blot for at være sikker på at der ikke kom nogen ind i mens hun tilså Matic. Hun så forsigtigt hen mod Matic og satte sig ned overfor ham , i den anden sofa og betragtede ham lidt, i det han begyndte at snakke. " ja? ". Hun så undrende på ham og pludselig mærkede hun en eller anden mærkelig følelse i sin mave, som en knude der ligeså stille kom. Hun kunne ikke helt forstå hvorfor Matic pludselig ville bringe det på banen, men hun ville skam med glæde høre ham ud, samt hun havde været så stresset de fleste dage, at hun simpelthen ikke orkede at skændes med nogen eller sige dem imod. Et lille bip lød og Madison rejste sig hurtigt op og sagde" Oh!, to sekunder Matic " hun gik hurtigt hen til sit medicin skab og fandt en pille frem og tog den samt tog et glas med vand til.

Da hun havde taget pillen, gik hun hen og satte sig igen overfor Matic og viftede kort med hånden og rødmede i det hun sagde" Prævention.. hehe, min læge syntes det var en god ide, så nu er jeg på det ". Hun grinte lidt og smilede så til Matic og hørte ham ud, dog det han sagde.. var muligvis ikke noget hun havde regnet med.. og da han var færdig, så hun lidt lamslået på ham og sagde så " hvorfor.. hvorfor fortalte du mig det så?.. hvorfor.. " hun så flovt ned og tænkte på de gange hun havde nævnt ham som en bror, dog.. det var vel alligevel ikke så galt, nu når hun tænkte over det. " Tak fordi du ville beskytte mig Matic " hun smilede uskyldigt til ham og sagde" Du tilgivet.. ".

Han nikkede og det var nok også en god ide med det liv hun ihvertfald havde ført at hun tog nogen prævention, men om det virkeligt var det, ja det vidste han jo ikke, men da hun satte sig ned igen begyndte han at forklare og fortælle om hvad grunden var til det han sagde og så videre...

''Jeg havde jo kæreste på... du havde inden du mistede hukommelsen være meget efter mig forsøgt at lokke mig og havde faktisk forelsket dig i mig... Din evne gjorde at du kunne lokke mig og jeg så dette som den eneste måde at undgå det på for at du ikke blev mere såret end du allerede var...''

han så stille ned i jorden, og nu ville han nok lyde som om han kom tilbage for at få hende nu hvor han var blevet uden kæreste men fuck da det... han skulle ud med det hele...

''Men jeg er ikke sammen med Aubrei mere...''

Han så stille ned i jorden og kiggede lidt på hende...

Madison så lidt chokeret på Matic, da han pludselig kom med det, at han ikke mere var sammen med Aubrei?, hende han ellers havde snakket så godt om og hun havde endda håbet at møde hende, som der var så speciel i hans liv, dog efter at ha fået afvide at han ikke var hendes bror og at hun faktisk havde været ved at forelske sig, men om det var deres evner der mind fuckede dem dengang? det var hun lidt i tvivl om.. fordi det lød lidt sådan. Langsomt rejste hun sig op og bevægede sig så hen til Matic og lagde blidt et tæppe om ham samt også for at man ikke ville kunne se det ødelagte tøj og så satte hun sig ved siden af ham og aede forsigtigt hans ryg. " Det jeg virkelig ked over at høre Matic.. det gør mig ondt " hun sukkede lidt og huskede at de ellers var flyttet sammen og hvad der nu ellers var at sige, dog var hun bange for at hun havde været skyld i at de ikke mere var sammen, så hun måtte vel også gør det godt igen. " vis du vil?... så er du altså velkommen til at overnatte her ligeså længe du nu føler for det.. dog skal du altså ha skaffet dig et arbejde og egen lejlighed hehe.. ". Hun grinte lidt og bed sig en smule i underlæben og stoppede så med at ae hans ryg og sagde så nervøst " Men jeg er nok ikke så meget hjemme.. ser du.. " hun rødmede en smule ved tanken om Lawrence og hvad de havde lavet og hvorfor hun netop fik prævention nu.

" Jeg er jo begyndt at arbejde på Desiré Noir.. og altså.. øhm.. jeg har kinda.. mødt en der, som jeg tror jeg har fået lidt følelser for, så jeg bor sådan lidt, du ved.. spredt her og der ". Hun hentydet til at hun nogle gange var hjemme ved denne lejlighed hun havde lånt af en ven og så hentydet hun jo også til at hun nogle gange IKKE var hjemme på grund af denne her ven. Hun smilede uskyldigt til Matic og sagde" men føl dig endelig hjemme og jeg har en ekstra nøgle ". Hun fandt den frem og kastede mod Matic og sagde" Dette her er min vens lejlighed så pas på den ok.. og du bruger vist samme størrelse som ham " hun gik ind og fandt nogle rene bukser og en ren sort tshirt og kastede det så mod Matic og sagde" her, mørkeblå jeans og en sort tshirt.. du burde kunne passe det " hun smilede venligt til Matic og sagde" Såh?.. hvordan har du det ellers.. ". Hun hentydet til det der var sket med ham.. samt hvorfor han så sådan ud?.

han sad bare og kiggede lidt frem for sig han sagde ikke så meget nikkede bare til at han nok skulle få sig et arbejde. Han var egentligt en smule nervøs for at det denne gang ville være ham deer blev jaloux på den hun fandt sammen med... Fordi i hans hoved var han intet værd længere... Han var blevet smidt ud af en kvinde ergo var affald og ingen anden kvinde ville vel ligge så meget som en finger på ham, og under ingen omstændigheder dele seng og sex med ham... Prøv at tænk hvis han måtte til at søge ludere bare for at få sine lyster styret?

''Ja det overrasker mig ikke at du har fundet dig en anden... Nogen har det jo nemt ved kærlighed.''

Han skjulte sin selvmedlidenhed og dårlighed med et smil og prikkede hende bildt på næsen. Stadig havde han ikke den store kontrol af ahns evne så han sikrede sig bare for at han kun rørte hende kort når han endelig gjorde det...

''Jeg har det helt fint.''

han smilede bare til hende og håbede hun købte den. Han havde ikke helt tænkt sig at give op, men det med at forsøge på noget som helst måtte vente til den næste morgen hvor han havde planer om at forsøge sig... Han havde jo stadig minder om hvad det var der tilsidst havde gjort hende forelsket i ham sidste gang...

''Men Madison hvor smart er det at overlade en andens lejlighed til mig?''

Han så stille på hende, og hans tanker var også på at han ikke orkede at risikere at være hjemme en dag hvor hun havde denne fyr med hjem... Fandme nej om han skulle på der som en eller anden snor på slæb... Glem det!

Madison så undrende på ham og sagde" Min ven er kunstskøjteløber samt bøsse, han ville blot blive super glad, ved at få afvide at en fyr nu endelig lever i hans lejlighed haha.. ej, men det gør altså ikke noget, desuden kan du komme til at overnatte i min egen lejlighed, altså når jeg liiige har fået du ved.. visse ting på plads" hun grinte lidt og smilede sødt til Matic og satte sig så overfor ham igen og sagde" Min chef har sørget for at jeg kunne få en 3 værelses lejlighed i Terre, så jeg er flyttet der ind, dog bor jeg lige til slutning af måneden her i William´s lejlighed, mens han er på tourne i Australien med hans skøjte show og såen ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og smilede uskyldigt til Matic og legede så lidt med sit hår imens og sagde" Nårh jah.. øhm.. altså det ikke fordi jeg er sammen med denne fyr som sådan og såen.. han er en meget eftertragtet fyr og ser du.. det ikke fordi jeg kysser med ham eller noget".

Et suk undslap Madison´s læber, i det hun gik hen og tog sin pille, da hendes telefon ringet. Hun kunne virkelig ikke forstå hvorfor Lawrence var blevet så vred på hende da hun kyssede ham, men sådan var det vel. Hun huskede da hun fik bind for øjnene nede i hans... private kælder og hvordan han havde slået hende i røven op til flere gange, for alle de gange hun havde gjort ham vred.. måske ville han binde hende næste gang? og så skubbe hende over knæet. Hun rødmede lidt og så kort over mod Matic og pludselig.. gled noget igennem hendes hoved.. et minde om da han pressede hende mod fliserne i hendes gammel lejlighed og hans onde stemme.. den måde han så på hende med røde øjne og sagde at hun var hans legetøj og hans slave. Hun så lidt chokeret ud og tog sig kort til hovedet og sagde" Øhm.. jeg tror jeg smutter i seng, eftersom jeg har været vågen temmelig længe ". Hun strakte sig lidt og gik så ind i soveværelset og råbte så til Matic " Kommer du? ". De skulle ikke dele seng, fordi Will havde skam en seng, der var dobbelt.. vis man slog to en personers senge sammen.

Madison havde rykket sengene fra hinanden før Matic var kommet og nu var hun igang med at lægge dyne betræk på og senge betræk. Hun så kort over mod Matic og sagde" jeg er virkelig ked over at høre det med Aubrei.. du må endelig sige til, vis der er noget du mangler Matic ". Hun gik derefter hen til sin egen seng og lagde sig, iført tank top i sort uden bh under og så trusser samt jogging bukser i grå. Hun så kort over mod Matic og gabte så, inden hun lagde sig under dynen og så lidt over mod ham.. og sagde" Hvad er der egenlig sket med dig.. siden det med dit tøj og såen?.. ".

Han kiggede stille på hende og nikkede lidt, så længe han ikke var der når det skete sådan at hendes ven kom hjem, da Matic på ingen måde var til mænd han kunne ikke fordrage tanken om at være sammen med en amnd så ahn trak bare lidt på skuldrende over hendes ord, og kiggede så undrende på hende...

''Nå så han er ikke i dit net endnu?''

Han smilede ikke rigtigt som han sagde det og tænkte lidt over det med hvad det var hun havde forelsket sig i... Det var vel hvordan han var, når man altså tog hans onde side med, hvordan ahn var ærlig og god, men alligevel havde den lumske onde side der ikke var bange for at tage hvad den mente var sit... han overvejede hvordan han lokkede den frem...

''Noget jeg mangler? Jo men du kan ikke...''

Der var en ting han altid søgte og altid havde søgt når kærlighed ikke fungerede... Sex... Men hun var nok ikke den rette og da slet ikke når man skulle bede om det som medlidenhed... Nej han skulle nok lykkes med at lokke hende på andre måder og få hende med i seng... Det regnede han fast med...

''Ikke rigtigt noget... Bare nogle problemer på vejen... Med et krat og et lyn...''

Madison rødmede en smule og så skamfuldt væk fra Matic. Hun burde ikke snakke om forelskelse og fyre foran ham, især ikke eftersom han lige havde mistet hans muligvis livs kærlighed, samt at de jo egenlig blot var venner og lige nu.. havde hun en mistanke om at de havde været lidt mere end venner engang, især det som Matic havde fortalt hende, med at hun havde været forelsket i ham, før hun blev ramt af den der bil, men stadig.. hun var stadig i tvivl om det skyldes deres evner som måske var gået ind i hinanden eller om det var virkelig forelskelse?. Hun sukkede kort og sagde" jeg ved nu ikke om man kan kalde det.. på den måde, altså.. jeg ville vel gerne være mere med ham, men jeg aner ikke helt hvordan og hvorfor i nu ". Hun så flovt på Matic og betragtede ham lidt i mens hun blot ventede på en slags respons til alt det hun lige havde fortalt ham nu.

Madison så lidt undrende på Matic og skulle lige til at spørge mere ind til hvad det egenlig var, men så faldt der pludselig en tanke om hvad det kunne være og så svarede hun blot flovt. " Oh!.. nårh øhm.. ja ". Hun rødmede endnu mere denne gang og bed sig en smule i underlæben og sagde så flovt " Det øhm.. du er jo en mand.. " hun så flovt væk fra ham og lagde sig så om på ryggen for at se op mod loftet og ikke rødme yderligere, fordi ellers ville hendes hoved da snart eksploder. * Måske var det blod han mente?.. nej.. så ville han vel ha spurgt eller noget i den stil.. ville han ikke? *.

Hun så kort over mod ham da han snakkede om problemer på vejen og noget med et lyn og krat?. " Lyn?.. " hun så undrende på ham igen denne gang og lagde så dynen tættere op over hende og så lidt bekymret på ham og sagde" Nårh.. men vis du har brug for hovedpine piller eller læge besøg eller noget.. så sig til, så vil jeg godt tag med på skadestuen eller hvor end du nu vil hen.. okay Matic ". Hun smilede uskyldigt til Matic og gabte så kort, i det hun lagde sig til at sove. Hun lå ca 1-2 meter væk fra hans seng, i sin seng og der lå hun egenlig og sov ret så godt indtil næsten morgen hvor hendes vækur slog 12:00.

''Det er sikkert fordi... Han er mystisk, ikke ærlig, dominerende...''

Han svarede hende bare en smule koldt ikke fordi han var så jaloux, men fordi han bare ikke var i super godt humør denne aften. Han havde bare lagt sig på sengen og kiggede stille over på hende som hun begyndte at rødme og hans første tanke var, at han vidste hun ikke bare rødmede medmindre hun egentligt selv havde tænkt det, og for det meste også selv havde lyst til det... Han så derfor en mulighed men gjorde ikke noget ved det lige der...

''Ja, og derfor kan du ikke... og du vil jo nok heller ikke...?''

Han lagde sig bare og kiggede stille på hende som hun spurgte ind til det. Det var slet ikke så slemt som man skulle tro, så han ville ligeg forklare det med krattet og lynet for ehnde...

''ser du jeg flygtede fra en varulv, igennem et krat som blev sat ild i af et lyn... Så derfor ser det sådan her ud...''

Han kiggede bare på hende og faldt selv i søvn... Da hendes vækkeur ringende den næste morgen stod han stille ved hendes seng med en bakke, med lidt morgenmad... Og et stykke papir, hvor der ikke stod andet end 'tak' på... han gav hende bakken og satte sig på sin seng igen... Som var kommet tættere på hendes...

Madison vågnede så småt da hendes ur ringede og forsigtigt satte hun sig op i sengen og strakte sig en smule, uden at ha opdaget Matic der stod der endnu, dog da hun havde fået gnedet alt søvnen ud af sine øjne og nu endelig faktisk åbnede øjnene og så hvem der stod ved hende, kunne hun ikke andet end at gi et forskrækket skrig fra sig. " ARGH!? ". Hun så chokeret på Matic og endte så ud i latter brøl, i det hun satte sig ovnlig op og gned sine øjne lidt mere før hun sagde" Undskyld hehe, jeg så dig ikke, før du pludselig var lidt tæt på ". Hun så kort på bakken han holdte og lagde hovedet en smule på skrå og sagde så " Er det?.. til mig ". Hun betragtede bakken lidt og smilede så over hele ansigtet i det hun sagde" årh!, tusind tak Matic! ".

Hun satte sig klar og begyndte så at spise den mad han havde sat frem, især fordi hun elskede morgemad serveret på et sølvfad, dette var så dejligt, så romantisk? men også lidt moderligt eller faderligt fra Matics side af, så hun kunne ikke lade værd med at grine lidt og smile uskyldigt i det hun sagde" Er du sikker på du ikke er min bror from another mother " hun grinte lidt og rakte så tunge til Matic og sagde" Ej jeg driller bare.. men tak Matic, det virkelig sødt af dig " hun så kort rundt i rummet og opdagede slet ikke at sengen var kommet tætter på, eftersom det normalt jo ikke var noget hun sådan rigtig gik op i eller lagde mærke til. Hun spiste op og rejste sig så derefter op og strakte sin yderst trætte og slappe krop og gik så ud og børstede sine tænder, så hun ikke havde morgen ånde og raster her og der.

Da hun endelig kom ind til Matic igen, betragtede hun ham lidt før hun spurgte " Er der noget galt? ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og fandt så sin bærbar frem imens hun ventede på svar fra ham. Forsigtigt åbnede hun den sorte Mac, hvor der stod med lille strift på Madison Vogue. Hun åbnede den og fandt noget af sit arbejde frem og gabte så lidt og sagde" jeg arbejder hjemme i dag, eftersom du jo gav udtryk for ikke at ville være alene så meget lige nu.. forresten?.. vi kunne også se efter jobs til dig i dag Matic ". Hun smilede sødt til Matic og ventede blot på at høre svar fra ham.

''Godmorgen...''

Det var sådan han reagerede på ehndes forskrækkelse og han nikkede bare til at det var til hende, fordi det var det jo. Han kiggede bare på hende som hun sad og spiste og han sad på sengen. Han vidste stadig ikke helt hvordan han skulle starte ud med at lokke sin mere ondskabsfulde side frem, men han vidste at lyst hjalp på det og det sammen gjorde jalousi eller irritation...

''Ja Madison... Jeg har mere lyst til at tage dig hårdt op af muren, end at være din bror...''

Han blinkede til hende og forventede enten at hun blev sur eller at hun endnu engang begyndte at rødme over det han sagde, og han smilede også bare da hun spurgte indtil om der var noget galt og rystede på hovedet da han var okay...

''Det er jeg glad for, men tænkte om det ikke kunne vente lidt?''

Han smilede stille og gik så over til hendes seng og satte sig ved siden af hende, flyttede hendes hænder fra hendes computer og tog den og stillede den væk. Han kiggede stille på hende... Hans øjne havde en smule rød i kanten...

Hun prøvede at lade som om hun ikke havde hørt det han havde sagt, med at tag hende hårdt op af muren?. Hun anede virkelig ikke hvad han snakkede om, men et eller andet ved ham, gjorde hende en smule nervøs, eller nærmest ikke en smule.. meget nervøs faktisk. Hun så lidt undrende på Matic og prøvede så at koncentrer sig om sit arbejde og computer, uden at lægge vægt i det som Matic nu måtte komme med, mest fordi hun helst ikke ville føle sig lokket. Madison så hurtigt ned mod sin computer og sagde" Øhm.. angående mit arbejde? det kan ikke vente.. jeg har noget jeg skal ha sendt og skrevet samt gjort, inde visse tidspunkter.. " hun rødmede en smule, da han pludselig tog hendes hænder væk.. dog da han også fjernede hendes computer.. så hun lidt chokeret på ham og sagde" Øhm?.. Matic.. er du okay.. " hun så lidt på hans øjne og farven der så småt var i dem, sendte hende tilbage i hendes tanker.

Da hun endelig kom tilbage til virkeligheden, hoppede hun nærmest ud af sin seng med ordene " OMG! ". Hun så lidt chokeret på Matic og tog hurtigt et kors der lå under hendes seng og holdte det oppe af mod Matic og sagde" Stay right there!... dont move an inch!.. ". Hun så alvorligt på ham og prøvede at finde sin mobil for at ringe efter hjælp. " Matic.. kom tilbage til dig selv.. du er ved at.. at du ved.. " hun var nervøs og hun mærkede sit hjerte begynde at hamre mere og mere. Hun følte sig trængt op i en krog og pludselig var den gode morgen gået hen og blevet slem.

Han trak bare stille på skuldrende og så undrende på hende da hun nærmest stivnede fordi han kiggede på hende. Han vidste ærligtalt ikke hvad hun så fablede om da hun snakkede om at han var ved et eller andet, men han rejste sig bare stille op, smed hendes computer ned på hendes skød igen....

''Nå jamen hvis du alligevel ikke har tid til at ville hjælpe mig så kan det egneltigt også være lige meget!''

Han tog bare bakken og traskede nedenunder igen, hvor han smækkede alle døre efter sig både for at vise han var sur, men også som et tegn på at det altså ikke var sikkert at gå hen til ham lige nu... Han begyndte bare at vaske tingene op efter hun nu havde spist.

Madison så temmelig chokeret ud og slap så korset som hun vidste William havde gemt under sin seng i nødstilfælde. Hun så lidt rundt og tog sig så kort til hovedet og tænkte * hvad skete der.. hvad var der med hans øjne.. hvorfor beskyttede jeg mig pludselig? *. Hun rejste sig forsigtigt op og tog sin computer og skrev det hun skulle og så lukkede hun den igen. Hun så forsigtigt rundt og rejste sig op fra sengen og gik langsomt ned af mod køkkenet og åbnede forsigtigt døren skønt hun alligevel var lidt bange.

Hun åbnede døren og stak forsigtigt hovedet indenfor og sagde undrende" Hallo?.. Matic?, er du her.. " hun trådte indenfor i køkkenet og så undrende rundt og bed sig en smule i underlæben og åbnede så helt døren så den stod åben ud til stuen. Hun så forsigtigt rundt og fik så øje på ham og sagde" Hey Matic undskyld.. det blot.. dine øjnes farve.. de skræmte mig lidt.. fordi jeg.. jeg kan huske det nu, huske hvad der skete og sådan " hun så flovt ned og tog sig lidt til hovedet og sagde" Så jeg troede at du var ved at blive.. du ved den onde side af dig selv.. eller en rigtig vampyr og ja.. så blev jeg bange og overreagerede måske lidt?.. men jeg vil gerne hjælpe dig med at søge arbejde og vi kan måske også gå ud og shoppe lidt tøj ind til dig, så du har noget.. indtil du finder dig et arbejde og en lejlighed? ". Hun smilede uskyldigt til Matic og håbede inderligt at han ville sige okay.

Han lyttede stille til hende, og var overrasket selvom hun kunne huske det hele så følte hun tilsyneladende intet for ham, hvilket jo så betød at hun kun havde kunnet lide ham fordi han havde været uopnåelig, fordi der havde været noget forkert og forbudt i at gå efter ham, men nu var hun kunne få ham og der intet forbudt var, var han lige meget og ikke interessant... egentligt var hun bare noget af en kælling men sagde ikke noget om det...

''Madison... Selvfølgelig har mine øjne en rød ring! Jeg har ikke spist i flere dage!''

Han sukkede opgivende over hende degt at han ikke rigtigt havde spist var også grunden til at han var så irritabel. han rystede bare på hovedet af hende omkring det med at skaffe arbejde og tøj, hun fattede ikke en skid af hvad han havde ment... Alt i alt fattede hun bare ikke en skid...

''ja fordi at jeg mangler tøj og job det er jo mit virkelige problem? Det kan jeg godt se...''

Han sukkede og gik bare over og satte sig ned i sofaen...

Madison så lidt chokeret på Matic og mærkede langsomt en vrede boble op i hende, en vrede hun ikke havde følt i lang tid. Hun knyttede sine hænder og så kom hun ellers tilbage til sit virkelig jeg, for en kort stund. " Typisk dig!, du er bare så arrogant og egoistisk!, jeg har ladt dig drikke af mig før!, så du kunne bare åbne din kæft vis du ville ha noget af mit blod!, samt jeg har ladt dig bo ved mig og ligeså snart din luder af en EKS!.. går fra dig, så tror du bare at du kan komme og at jeg vil tag dig tilbage!?, get a life MATIC!... ikke alle tøser vil vente på en fyr! okay.. " hun så vredt på ham og vendte ryggen til ham og smækkede døren efter sig og gik ind i køkkenet og stillede sig blot og kiggede lidt rundt, før hun fandt et glas frem og så tog en kniv og skar sig i håndfladen og lod blodet dryppe ned i vin glasset.. da det var halv fyldt, healede hun det sted hun havde skåret og så gik hun ind med glasset og stillede det foran ham og sagde" DRIK!.. og så vil jeg fandeme heller ikke høre mere pis fra dig af! ".

Hun satte sig i sofaen overfor ham og betragtede ham i rigtig lang tid og ventede blot.. ventede på at høre om han havde noget at sige, fordi det var jo egenlig sådan det var sket. Han havde engang sagt at han elskede hende, men ligeså snart en anden bød sig.. så skred han blot. Hun ville aldrig nogensinde lade ham rør hende igen, ikke på sådan en måde.. så skulle det da kun være fordi han voldtog hende eller lænkede hende fast som sin evige slave. " Vil du tag imod mit tilbud? eller vil du helst blot skride.. og aldrig komme tilbage ". Madison så såret men også vred ud.. hun fandt sig ikke i mere fra ham.

''SÅ nu er jeg arrogsnt og egoistisk fordi jeg respektere det sidste du sagde til mig for noget tid siden? At jeg aldrig måtte drikke af dig igen... hvorfor tror du jeg sagde som jeg gjorde i aftes? At du ikke kunne give mig det? Hvorfor tror du jeg fjernede din computer og ville snakke med dig? Fordi jeg ville til at bede dig om bare en smule blod...''

Han kiggede væk fra hende og et par tåre gled ned af hans kinde røde som blod da det var den eneste form for væske han ahvde i kroppen han tog imod glasset og drak lidt af det... Han kiggede bare stille på hende og han var helt ude af det med de ting hun sagde...

''Ved du hvad? En ting du ikke må og det er at kalde Aubrei for en luder!!!''

Han rejste sig op, det var først sivet ind hos ham nu... Han gik over til hende nu, med blodrøde øjne... Hun vidste jo intet om hvorfor de ikke var sammen mere...

''Hun er forhelvede blevet taget fra mig! ikke som at hun forlod mig eller smed mig ud! Hun eksistere ikke andre steder end et koldt og øde sted kaldet mit hjerte!''

Han væltede sofabordet hvor han havde stilt sit glas så der blev spredt glas og blod på gulvet... Han knækkede sammen på gulvet og sad bare på knæ mens hans øjne blev normale igen... Han kiggede på hende...

''Ved du hvad? Jeg elskede fandme jer begge...''

Han rejste sig og begyndte at gå imod døren... Det var vidst det bedste for både hende og ham

Madison så lamslået på Matic i mens alt dette skete. Hun anede ikke hvad hun skulle gør af sig selv eller overhovedet sige til ham mere. Der var vel intet at sige, men alligevel så huskede hun nu, det med computeren og hvor forkert det var af hende at reager sådan. Forsigtigt trak hun sit hår over til den ene side og flettede det ned af venstre side ned af sin skuldre, så højre side af hendes hals var blottet. Hun så nervøst på Matic og følte at hun ikke burde ha sagt som hun gjorde og at hun skulle gør det godt igen. Hun så flovt på ham og gik hen til sofaen og satte sig, ligeglad med hvad der var sket med bordet og glasset. Hun satte sig og sagde" Fint... drik. ".

Hun så kort op mod ham og gjorde tegn til at han skulle sætte sig ved hende og så sagde hun ordene igen " jeg giver dig tilladelse til at drikke af mig.. så drik indtil du føler dig mæt.. " hun var nervøs, især fordi hun slet ikke huskede hvordan det føltes at blive drukket fra, samt at hun var en smule bange for matic. Han virkede forandret og meget mere aggresiv end hun egenlig huskede, men hun håbede ikke at han ville gå, især ikke når han havde det sådan her.. eftersom hun følte sig skyldig, samt at han også var alene og han havde passet hende de 3 dage hvor hun ikke måtte være alene da hun havde slået hovedet.

" Undskyld jeg sagde de ord.. jeg blev bare så vred og frustreret.. jeg aner ikke hvad jeg egenlig siger nogen gange.. nogen gange siger jeg bare noget, skønt jeg slet ikke mener det... men jeg ved at jeg burde ha ladt værd.. " hun sukkede lidt og bed sig en smule i underlæben og lukkede så øjnene og sagde" Vis du skal ha noget blod.. så drik nu, det er sidste chance.. før min frygt tager for meget over og at jeg måske ender med at sige du ikke må.. ".

Han kiggede stille på ehnde og vidste ikke hvordan han skulle reagere men han rystede bare på hovedet af hende de to første gange hun sagde han skulle drikke. Han havde ikke lyst når det blot var en nødvendighed... Han havde ikke brug for den slags medlidenhed...

Han aede hende blidt på kinden da hun snakkede om at hun sagde ting som hun ikke burde, men som hun ikke kunne lade være med at sige. Han kiggede lidt rundt for sig selv. Han vidste ikke hvordan han skulle sige det han ville men nu forsøgte han...

''Nej Madison jeg drikker ikke af dig... Du siger selv du kan blive bange for at jeg gør det, og derved kan du gå hen og blive skidt af det... Det vil jeg ikke udsætte dig for...''

Han sukkede og gik bare videre over imod døren og vendte sig om imod hende og lagde sin hånd på dørhåndtaget...

''tror du ikke det er det bedste for os begge?''

Madison så kort over mod Matic og rejste sig hurtigt op og sagde" Nej vent! ". Hun stoppede kort op og tog sig lidt til munden og prøvede at finde ud af hvorfor hun ville stoppe ham, fordi han havde jo egenlig ret i at det måske var bedst for dem begge, men alligevel så havde hun ikke lyst til at lade ham gå.. hvorfor skulle det også altid gå sådan her for hende. Hun sukkede og så kort mod Matic og sagde" F-fint.. ". Hun ville ikke stoppe ham, ikke vis han virkelig ville gå, dog var hun bange for at det var sidste gang de ville ses, dog vidste hun jo sandheden nu, at han ikke var hendes bror og hun kendte også til deres fortid, så der var ikke andet end blot at glemme det der var sket, desuden.. så kunne hun heller ikke ende med noget med ham nu, hvilket var godt.. fordi så ville Lawrence sikkert aldrig nogensinde se hende igen i hele hendes liv.

Hun så kort over mod Matic og sagde" Så ses vi vel aldrig igen.. " hun sukkede kort og gik så derefter ud i køkkenet. Hun ville helst ikke se når han skred sin vej. Hun gik der ud og gjorde en klud ren og klar til at tørre det blod op der var kommet på gulvet, samt samle alle glas stykkerne op og ligeså også bordet og rydde op efter det han nu ellers havde væltet i sin vrede. Hun forsikrede sig om at det var bedst, især fordi Matic var sulten og at hans onde side måske havde letter ved at komme frem.. så måske dette virkelig var det rigtige at gør?. " Vent Matic ". madison løb ud til ham og fandt nogle penge og sagde" her.. så kan du overnatte i mindst en måned på et hotel.. dog ikke ligefrem luxus hotels.. men ide mindste et på en kro eller sådan noget ".

Han vendte sig om da hun sagde vent i første omgang og havde virkelig håbet hun havde ment det fordi han havde ikke lyst til at skulle gå... han var træt af at hans liv altid rev ham væk fra de folk han holdte af... Først Madison, så Aubrei og nu blev han revet væk fra Madison igen... Han kiggede sig stille omkring men hørte så hendes fint, og han gik ud af døren...

''Det regner jeg ihvertfald ikke med at du vil når du nu kender sandheden?''

Han gik ud af døren og idet hun gik hen og åbnede den stod han allerede med hånden på håndtaget og gik ind forbi hende... han gik over over og begyndte at gøre ahns eget svineri rent efter hun jo nu havde forladt det for at give ham lidt penge...

''Undskyld Madison... Men jeg kan ikke... Jeg kan ikke blive revet væk fra endnu en person jeg elsker... Det kan jeg bare ikke... undskyld...''

Han tørrede op stillede bordet på plads og samlede glasskårende op fra gulvet go smed dem ud inden han gik hen til hende ganske stille...

''Madison... jeg er ked af at skulle spørge men er for svag til at skaffe det på andre måder... Må jeg få lidt blod?''

Madison så lidt overrasket på Matic og lagde så sine arme om ham og krammede ham tæt og godt ind til sig og sagde" Det helt iorden Matic, du kan blive så længe du vil.. og jeg lover at jeg aldrig nogensinde vil skælde dig ud igen, uanset hvad ". Hun smilede uskyldigt til Matic og så flovt på ham med en smule rødmen da han spurgte ind til det med at drikke fra hende. Hun tog hans hånd og satte sig hen i sofaen og fjernede sin fletning, sådan så han kunne drikke fra hende og så sagde hun en smule nervøst ". Det må du godt, vis du blot lover at passe på ". Hun håbede ikke det ville gør alt for ondt og endnu engang gav hun ham tilladelse til at drikke af hende, vis blot han passede på at han ikke tog alt for meget, så hun ville besvime.. fordi det ville hun helst ikke.

Hun så nervøst på Matic og bed sig en smule i underlæben og lukkede så sine øjne, for ikke at se når han endelig ville til at bide hende. Hun ville lade ham gør det, skønt hun sikkert ville give et lille skrig af smerte fra sig i starten men så stille... ligeså stille... ville hun vende sig en smule til følelsen og så blot sidde i sofaen.. helt stille og lade ham drikke af hende. Følelsen af at få drukket sit blod var mærkelig, så mærkelig. " Det føltes mærkeligt... M-Matic.. " hun mærkede sin talegave så småt forsvinde og hendes øjenlåg blev tungere.. det var svært at holde sig selv i et vågent stadie. " Jeg tror du har fået nok nu Matic.. ".

Han vidste ikke om han ville kunne holde sig fra at lægge an på hende... Han ville nok ikke kunne det... Han var så dårlig til den slags, og når det var hende var det bare endnu sværre... Han hadede sig selv for det, men han kunne ikke bare stoppe sig selv i det...

''Tak...''

Han lagde blidt sine hænder sådan at en var på den modsatte side af hendes hals, og den anden på hendes side... Håbede ikke hans evne påvirkede hende for meget...

Han bed ehnde meget meget forsigtigt, så det ikke ville føles som mere end at blive stukket med en kanyle. Han drak ganske langsomt og forsigtigt og stoppede først da hun kommenterede på at han vidst havde fået nok nu...

''Tak... mange tak...''

Hvad der gik af ham vidste han ikke, men som tak lagde han armene om hende og endte med at kysse hendes læber blidt, dog også kort... han tog sig selv i det, og løsnede sig, hvorfor var det sket...