A Thirst.. A Hunger.. [Bradley]

Sted: Salles de Banquets.
Tid: 01:01.
Vejret: Stjernefri himmel, trækker op til skyet.
Omgivelser: En masse dansende mennesker og højlydt musik.

Rungende musik, fyldte de ellers så tomme gader og lod en næsten elektrisk følelse hvile i natteluften. Selv blokkene der lå længst væk, nød godt af de rytmiske melodier, der spandt sig vej igennem natten og ind i folks sind. Der var næsten noget hypnotisk over, måden musikken kunne skifte fra reggae til klassiske Bach sonater; uden videre tøven eller protest. Hvem ville nogensinde have troet Salles de Banquets, kunne finde på at spille noget i nærheden af klassiskmusik? Højtsandsynligt ingen. Stedet var jo trodsalt, mest velkendt som de unges fristed. Men i aften var Salles de Banquet, fristedet for en ung pige; med en meget gammel sjæl.

Diskoteket var proppet til det maximale, folk kunne ikke undgå at støde ind i hinanden. De fleste prøvede af al beherskelse, ikke at virke alt for ivrige, når de nu af og til bumpede ind i en ukendt person. Det sidste de ville, var jo at virke desperate. Det fascinerede hende, at se endnu et mærkværdigt lille ritual, blive udvekslet, imellem diverse mennesker omkring hende.
Alt lige fra de høflige undskyldninger, der senere blev erstattet af drinks, der skulle bevise at man skam ’virkelig var ked af det’ og at man selvfølgelig ikke bare ville drikke en underbordet. For til slut at tage sin erobring med hjem.

Og netop det fascinerede hende. Pigen der så roligt havde leget med sit røde vinglas, og betragtet den mest af alt dyriske menneskemængde. Tankelæser var hun ikke, men det skulle men heller ikke være; for at vide hvad de alle sammen havde i tankerne. Et næsten blidt smil trak op i hendes smilhuler, i det hun så nogle af de deperate diskoteksgængere stirre i hendes retning.
Salomé som var den rolige skikkelse, i det ellers så kaotiske scenarie. Vendte bevidst ryggen til dem i det hun rykkede sig rundt på sin stol, og tog endnu en sip af den røde væske.

Den euforiserende lyd, af blodet der pumpede omkring hende. Overdøvede den ellers ligeså pulserende musik. Med et søgende blik; i de ellers katte-agtig øjne, så hun fremfor sig. Men alt hvad hendes blik mødte, faldt ikke i hendes smag. Sandheden var at Salomé, når det kom til hendes drikkevaner; var ekstremt kræsen. Blodet skulle helst være rent, hvis det da overhovedet skulle være af et menneske. Hendes præferencer lå nemlig hos den dæmoniske slægt, eller på den helt anden side af skala'en; engleblod. Men det var dog også kun for nydelsenskyld. Det hun drak for overlevelsenskyld, var som regel menneskeblod. Og helst blandet med en smule alkohol, dog ikke for meget.

"Undskyld mig?"

Hun mærkede en varm hånd, tappe hende på skulderen.
Det næste der skete, forkom hende skræmmende naturligt. Manden undslap et smerteligt skrig, der dog blev overdøvet af den høje musik. Salomé havde vendt sig, få sekunder efter at have registreret varmen. Hun holdte ham i et nakkegreb der blotte-lagde hans hals. Hun lod en af sine bodorøde negle glide forbi hans hovedpulsår, med et næsten hypnotiseret blik. Før hun kedsommeligt kastede ham fra sig. Han havde for meget alkohol i sit blod, det, og alverdens stoffer cirkulerende i sit blodomløb. Så hun valgte at sætte sig tilbage i sin bås, med et skuffet suk.

mørket lagde sig over byen og en skikkelse var at se på et tag, en mand af hvad man kunne se, muskuløs og ganske smuk efter hvad man kunne skimte, men svaret vedrørende hans skønhed blev besvaret da han vendte ansigtet mod et lys og alle hans træk blev oplyst, de elektriske blå øjne, det smukke ansigt, det hele, alt blev opdaget.

han smilede og to hugtænder kom til syne under læberne, så i aften havde han kun et for sig, at for stillet sin sult og han ville helst gøre noget sjovt ud af det, han rejste sig op fra sin sammenkrøbende stilling og stod nu ligeså høj han var, elegant og yndefuld. efter at havde betragtet byen fra oven, tog han tilløb og sprang ud over kanten på taget, vinden klaskede mod hans ansigt og følelsen var dejlig og befriende.

på trods at han lige havde sprunget ud fra en bygning og ned i et tæt bemennesket område, var der ingen der lagde synderligt mærke til ham, nej det var først da han var nede på jorden, de kvindelige menneskes øjne søgte hans, men nej han så ikke ind i deres øjne, hans øjne lå et andet sted, snare på deres hals end på deres øjne, dog var der ingen af dem der fangede hans interesser, så efter at havde set efter alle pigerne, gik han ind i det nærmeste diskotek.

hans øjne scanede det store tæt befolket område, og i hjørnet fandt han den helt rigtige kvinde, hun var perfekt og fik hans tænder til at løbe i vand, målbevidst gik han hen imod hende og lagde armene om hende, som en hver anden kvinde, der så ham, overgav hun sig i hans arme. efter at havde danset lidt, trak han hende ind mod en væg, hvor han kyssede hende op langs halsen og da hun skulle til at åbne hans bukser, borede han tænderne ind i hendes hals.


han efterlod hende død i mærket, hvorefter han tørrede sig om munen og gik ind på gulvet igen, med et charmerende smil så han igen rundt, men denne gang bare efter en at danse med og måske lidt senere noget andet.....

Med et næsten tirrende smil, svang hun den sidste smule af glassets indhold ned. Før hun med lettere elegante skridt kom ud på dansegulvet. Måden hvorpå hun svang sine hofter fra side til side, i takt til de rungende rytmer: fik hurtigt de fleste diskoteksgængeres opmærksomhed. Smilet på de bodorøde læber blegnede ikke, i det hun mærkede de mange glubske blikke.
Salomé havde mærket ankomsten af en artfælle, dog havde hun ikke spottet ham endnu. Og med den voksende menneskemængde der omringede hende; var det ikke overraskende. Nu hvor fælden var sat, behøvede hun ikke andet end at udvælge hvem hun skulle sætte tænderne i. Lykken faldt på en blondt pige, med et pænt sæt grønne øjne. Pigen virkede hverken usikker eller sky, hvilket var grunden til at Salomé havde udpeget hende. Hun ville næppe blive savnet.

Med et næsten djævelsk glimt i øjet, trak Salomé pigen med ud på dansegulvet. Efter at have danset i et par minutter, minutter der i Salomé's hoved havde svaret til timer. Greb hun naturligt om pigens talje, før hun trak hende med ud gennem bagdøren. Pigens umådelig iver overraskede hende, idet hun praktisktalt kastede sig over Salomé. Hun lod en række kys falde om hendes læber, før hun langsomt banede vej imod hendes hals. Pigen prøvede forgæves at tale, vist nok for at tænde hende. Dog havde det den stikmodsatte virkning. Og Salomé som normalt elskede at trække pinslen ud, valgte at gøre kortproces. Med en hurtig håndbevægelse, brækkede hun nakken på hende, før hun plantede et sidste kys på den blodige hals.

Hun strakte sig kort, med et mild latter, før hun åbnede bagdøren og vendte tilbage til dansegulvet. En bloddråbe gled forbi hendes i forvejen bodorøde læber, men hun ænsede det ikke. I stedet fokuserede hun sin ny-fundne energi på den opløftende, og euforiserende fornemmelse der løb igennem hendes krop. Rytmen var næsten elektrificerende, og hun kunne ikke tilbageholde det triumferende smil. I det hun svang sin krop i takt til musikken.

Hun lukkede roligt øjne op, og spottede en meget køn herre; hun opfattede straks at dette var hendes artsfælle. En skønhed som ham kunne næppe være menneskelig. Og selv om de dansede et godt stykke fra hinanden, stoppede det hende ikke fra at sende ham, sit velkendte, og yderst charmerende smil.

han begyndte igen at danse med en kvinde, begyndte ligesom han altid gjorde, bare tage en tilfældig en også svinge hende med ud på danse gulvet, det var åbenbart en ting kvinderne godt kunne lide, ikke at han fattede hvorfor, det var jo til grin, men også en perfekt måde at jage på.

hun dansede tæt op af ham, men han blidt kyssede hende op langs halsen, og nu da alle ikke havde den fjerneste ide om hvad der skete, lagde han armene om hende og kyssede blidt hendes hals, før hun opdagede noget og før alle andre opdagede noget, borede han tænderne ned i hendes skulder.

han fandt det var helt utroligt så lidt folk så, hallo en pige bliver altså dræbt her, men der var ingen der opdagede det og da hun så var tom lod han hende bare falde, hvorefter han tørrede sine læber og kørte en hånd igennem håret, så han igen lignede en smuk mand.


han blev hurtigt opmærksom på at han blev overvåget, hvilket fik ham til at vende sig om, hvor han fik øje på en smuk ung kvindelig vampyr og efter hvad han kunne se, var hun også selv på jagt. med yndefulde bevægelse begav han sig hen mod hende og bukkede elegant for hende "kunne jeg byde på en dans" spurte han med en hæs stemme, der kunne blive betegnet som sexet, og med den brittiske accent, gjorde den bare det hele bedre.

Hun lod en rolig hånd køre forbi den mørkebrune hår, i det hun rytmisk dansede videre. Hver en bevægelse hun gjorde sig, var i takt til den dunkende bass. Man kunne hurtigt tyde at hun var en kvinde af takt. Hun mærkede hvordan deres blikke glubskt så hende an. Men mest af alt kunne hun mærke, at hendes artsfælle havde fået færten af hende. Salomé's syrlig øjne betragtede ham roligt, da han banede sig vej imod hende.

Di Morga havde ikke som alle andre byer, et tætknyttet vampyrsamfund. I stedet var situationen mere ala; hver mand for sig selv. De eneste vampyrer der mødtes, og aktivt holdte kontakt. Var dem af højerestående rank, og selv dem holdte Salomé sig fra. for selv om hendes familie, og klan placerede hende på lige fod med de rigeste af deres samfund. Havde hun aldrig rigtig følt sig hjemme der. For selv blandt hendes egne, blev hun anset som anderledes. Derfor holdte hun sig generelt udenfor større vampyrgrupperinger. Dog fandt hun sig selv af, og til i glæde over at have mødt en. Hun ville jo ikke helt væk fra sine rødder, bare langt nok til ikke at tyde deres dømmende blikke.

Da han endelig stod foran hende, og spurgte om hun ville danse. Lod Salomé sit blik glide henover hans positur. Med et undrende, og lettere drillende smil nikkede hun let, før hun lod sin hånd glide forbi hans ærme. Hun overvejede kort om hun skulle lede eller lade ham tage styringen. For selv om det ikke var klassisk dans, ja, så spillede den slags stadig en rolle.

"Gad vide om du kan følge med det hastige tempo?"

Hendes smil blev en anelse bredere, og fremviste det skarpe sæt smilhuler hun ejede.