Un Café - Manda

Stedet :: Terres gågade, nærmere "The Pit" en lille café.
Omgivelser :: Der er fyldt med væsner og mennesker som enten arbejder i nærheden eller er ude og shoppe, eller lignende.
Tid :: Klokken er lidt over to om eftermiddagen.
Vejret :: Det er skyfrit og rimlig koldt.


Trinity sad ved den lille Café "The pit", hendes stamsted siden hun for en uges tid siden var kommet til Di Morga, hun havde været der hver dag siden hun var kommet frem, og indehaveren kendte hende allerede ved fornavn, en trivialitet som hun kun tillod fordi vedkommende kunne brygge noget nær den bedste kaffe hun havde smagt, siden hun var blevet smidt ud af helvede. Da hun havde bedt ham om at lave en kop kaffe så sort som han kunne brygge den, var hun bestemt ikke blevet skuffet. Hun sad nu udenfor i den lette brise og kiggede ned på hendes bog som kvinden legede kispus med. Hun rakte frem for at tage en tår kaffe mere, men en sagte 'puff' lyd stoppede hende i bevægelsen, et lille tykt væsen med en kroget næse, udstående øjne og små vinger kravlede møgsomligt op på stolen ved siden af hende. Den begyndte at hvæse og grine og lave en masse fagter med armene, men stoppede med det samme da den så Trinity's irriterede blik. Væsnet der var en af Trinity's minions havde åbenlyst påkaldt sig selv i håb om at overbringe en eller anden form for besked, men hendes nuværende humør bød sig ikke til at skulle hører på nyt fra underverdenen og med et knips fra hendes lange fingre, fik den til at forsvinde i den samme sky som den var kommet fra.
Roligt rettede hun på den sorte læder-jakke og nederdelen, hun var ikke i humør til at skulle have ordre fra patriaken, det måtte vente til et andet tidspunkt, hvor hun nød tilværelsen i de levendes verden en smule mindre. En pæn mand satte sig på stolen på den anden side af hendes bord og smilede sødt til hende, "Kommer du her ofte", ordene var så intetsigende at vedkommende kun kunne være et menneske, "Ja... det gør jeg", hun ignorerede ham og kiggede tilbage ud på mængden af mennesker og væsner. Mennesket forstod ikke hentydningen, men blev ved med at smile til hende på en måde han åbenbart fandt charmerende, "Er du her fra byen, jeg syntes din accent ikke lyder fransk". Trinity begyndte at blive træt af mennesket, og vendte sin opmærksomhed mod ham, "Nej.." hun prikkede til hornene i hendes pande og viftede med halen, "Det er tydeligt jeg ikke er herfra!" Hendes øjne blev smalle, "Og forsvind så!".
Mennesket smilede bare drilsk og blev siddende, "Jeg syntes nok der var noget med de horn", Trinity blev tosset og skulle til at rejse sig, men han lagde hånden på hendes arm og tvang hende til at blive siddende. Trinity blev tosset og hendes djævelske eder og forbandelser over manden ville være nemt at forveksle med skrig på hjælp.

En skyfri dag, selvom kulden bed lidt i huden, så var det et godt vejr, i forhold til årstiden. Det var afslappende at kunne nyde kulden, men siden varulve ikk rigtig havde evnen til at fryse, betød det ikk at der var behov for at finde den store jakke frem. Det var mere af høflighed at han tog sin jakke med sig og på, normalt gik han bare i T-shirt året rund, med et par sorte eller blå jeans. Men i dag havde han taget sine lidt hullede jeans på, hvorfor se anderledes ud? Hans t-shirt var til lige knap midten af hans overarme. Det blottede for hans lidt store overarme. Manda, eller rettere Black, som havde fået dagen for sig selv, ville da vise at han sagtens kunne give tæv hvis nogen ville det. Hans gule øjne nedstirrede mange personer som kiggede på hans skræmmende udtryk og krops bygning. En maskulin krop, med et skræmmende blik var vel ikk altid en god kombination? Han kiggede mod en café, det fik ham til at stoppe og rynke brynene. Et underligt væsen som sad på en stol... ved siden af en djævel... Et stort ondt smil kom frem ved hans læber, han elskede at støde ind i væsner fra helvede, de var altid friske på lidt spas... Han sænkede smilet og begyndte at gå hen mod hende.
Han kiggede på hende, et menneske begyndte at snakke til hende. Han fnøs let, at han overhovedet prøvede. Som om djævler gad et ynkeligt menneske. Han kom også til at grine let hånligt over den måde mennesket prøvede at score hende på. Føre samtale og endda kigge med et "charmerende" blik. Hvor humoristisk. Han gned sin pande, det var for sjovt at se på... Han gned øjnene med sine fingre og kiggede op på dem igen. Han sad nu og holdt ved hendes arm, og han smilede let. Han gik hen og tog hårdt fat i menneskets håndled. "Jeg tror hellere du må give slip på min kæreste, inden du fortryder overhovedet at have snakket til hende..." sagde han ondt og fik et truende smil frem. Han klemte hårdere og hårdere om håndleddet på mennesket. Da han gav slip på hende, blev han ved med at klemme indtil der kom et knæk. Han smilede djævelsk og gav slip, "Du må hellere komme på hospitalet inden knogle splinterne rammer din pulsåre..." Han lod mennesket løbe sin vej i fred, mens han kiggede indtil han ikk kunne se ham mere. Han sukkede opgivende og kiggede ned på hende, "Tror du ikk det at sætte forbandelser igang er lidt for risikabelt overfor et menneske?" spurgte han opgivende.

Trinity vred hånden og forsøgte at komme fri af manden som bare blev ved med at sidde og smile til hende, dog med den forskel at hans øjne tydeligt viste at han ikke havde rent mel i posen, højest sandsynligt ville han hive hende ind i en baggård et sted og forsøge at forgribe sig på hende. Dette ville under alle omstændigheder ikke komme til at ske, Trinity havde påkaldt hjælp i form af hendes minions længe inden der var kommet til det, eller hun havde projekteret sig selv højt op i luften og havde 'tabt' manden, så han kunne få et nært kendskab til den asfalt han ville lande på.
Da Hun skulle til at påkalde hendes minions, kom hjælpen dog fra en uventet kant, en anden mand fjernede ham så klemte om hendes håndled. Helt chokeret blev hun dog da han præsenterede sig selv som hendes kæreste, hendes reaktion var den samme som den første mands, "A hvad er du!?". Hun sad helt perpleks og kiggede på de to som nu syntes at være i en intens kamp om hvem der var den sejeste, resultatet blev at den nyankomne mand knækkede den førstes håndled og sendte ham på vild flugt mod den nærmeste skadestue, en straf der var mere end nok for Trinity, hun foretrak når folk ikke kom til skade og hun på en noget mere diplomatisk måde kunne få smidt irriterende bejlere på porten.

Trinity var helt paf og blev først revet ud af hendes tankespind begyndte at snakke til hende. Først sagde hun ikke noget og ventede til at han var færdig, "Jeg forbandede ikke nogen som helst!? Og hvad mener du helt præcis med risikabelt!? Det var dig der brækkede tumbens hånd! Der var slet ikke behov for at være så hårdhændet", Hun kiggede væk og tog sig til håndledet, mens hun forsøgte at dæmpe den ulmende vrede der stadig var lige under huden på hende, "Og hvad mener du helt præcist med kæreste? Jeg ved ikke engang hvem du er.... Men du skal have tak for at få den anden idiot væk", hun kiggede op og så ham direkte i øjnene med sine egne mærkante grønne øjne, hun sænkede stemmen og forsøgte at vire en smule mere rolig, "Nå men tak for hjælpen, var det noget med en kop kaffe? For jeg kan vel ikke sådan bare bede dig om at pille af når du ha hjulpet mig", tonen var stadig snerpet, men knap så meget som den havdet været før.

Det var underligt at tænke på hvordan mennesker kunne te sig, han var dog mere nysgerrig over hvorfor hun havde valgt at have sin form fremme. Det var en regel i Di Morga ikk at gå med sin rigtige form, da mange mennesker i Di Morga stadig ikk kendte til væsner endnu. Han gned tindingen, men hende her... Hun viste sig da helt klart uden tanke om at følge den regel, både vinger, hale, og han synes også at kunne skimte et par horn ved hendes hår. Han fik et kejtet smil, hun virkede underholdende. Han kom til at grine over hendes reaktion over hvad han sagde, men han ville vente til han vidste mennesket var væk.
Han sukkede og rystede på hovedet. "Det var bare for at være sikker på han ikk gider komme efter dig igen." sagde han roligt. Han kom dog til at grine lidt, af en djævel at være virkede hun utrolig fredelig. Det var underligt for ham at se, da mange han kendte var lidt voldelige og ude på ballade. Han kiggede ned på det lille væsen, men måske hun fik dem til at lave balladen mens hun selv så på? Han trak på skuldrene, uanset hvad så slap hun nok for det menneske i et godt stykke tid. Han fandt det bare ynkeligt at se på, så at vise hvordan det hænger sammen, var mere end nok for ham. Selv hvis der skulle vold ind i, hvilket han meget hellere foretrak.

Han kiggede overrasket på hende, næsten forbavset. Han valgte at tie, indtil hun var fuldkommen færdig med at snakke. Han lagde hånden en smule for munden og begyndte at grine lidt, mens han undgik hendes blik. Han fik et opgivet smil frem, men også et underholdt smil. "Du er da noget for dig selv..." han gned sin tinding. Han var overrasket over hendes måde at reagere på, først skæld ud, om at han var for voldelig og derefter et tak. Utrolig underholdende! Han trak på skuldrene, "Hvis jeg ikk gjorde det, ville han nok bare mene han kunne komme tilbage." sagde han til sit forsvar og kiggede stille på hende. Han kløede sig i nakken, "Det at sige du var min kæreste, var bare så han overhovedet ikk turde plage dig igen, så den undskylder jeg gerne for. Men at have fået hans håndled af led, så det lyder og føles som om den er brækket, det siger jeg ikk undskyld for..." smilede han en smule overlegen. Han lagde armene over kors, "jeg kunne godt ligne en der tænker med musklerne, men jeg ved mere end du tror angående skader" sagde han roligt. Han kiggede undrende på hende. Et tilbud på kaffe? Hun var virkelig interessant... Hende kunne han nok få lidt underholdning ud af... Et kejtet smil kom frem på hans læber, "Hvis du hellere vil have selskab af dine lille ting, så behøver vi ikk tage en kaffe sammen" sagde han og kiggede ned på den.

Et svagt smil kom frem på hendes læber, hun kunne ikke andet end at finde hans valg af ord for rigtige, på trods af den noget makabre situation fandt han en måde at gøre den underholdende. Hun brød sig normalt ikke om at blive reddet, som var hun en hjælpeløs lille stakkel der ikke kunne forsvare sig selv, for det kunne hun sagtens, men når det nu var en der så ud som hamher gjorde var det ikke det helt store problem. Roligt lod hun en finger løbe rundt i et 8 tal på bordet og kunne ikke lade være med at lade det svage smil bølge over i en varm latter, hele forløbet havde været absurt på den allermest tossede måde, det var intet mindre end forkasteligt at mennesket havde dristet sig til at opfører sig som denne havde gjort, det var en god ting at manden der stod foran hende med det kække smil var kommet til da han gjorde, det havde været meget mere ubehageligt hvis det havde været hendeselv der skulle have ordnet det hele.
Trinity sad og kiggede indigneret da han sagde at hun var sig selv, "Havde du forventet jeg var en anden?", hun grinede højt og varmt, "Måske en smugle mere menneskelig". Hendes hale trak sig tilbage og hornene forsvandt, mens hendes hud blev hvid, fremfor den let røde farve "Jeg ligner en bibliotekar når jeg er i denne form", hun trak opgivende på skuldrende inden hun vendte tilbage til sin 'rigtige' form. Hun vendte tilbage til at lave 8 taller i bordpladen mens hun kiggede op på ham, hun forsøgte at undertrykke sit smil, men kunne ikke lade være.

Trinity holdt afværgende begge hænder i vejret "Sagde aldrig du skulle undskylde, var bare lidt mærket af situationen". Da han henledte hendes opmærksomhed på den minion som stadig legede rundt på stolen, drejede hun blikket og stirrede stift på den. Det lille dyr fortsatte med at sparke rundt og te sig, lige indtil den så Trinity i øjnene, derpå satte den sig pænt og sank en klump, hun sagde ikke noget til den, men løftede bare hånden og knipsede, det lille dyr forsvandt i en sky af røg mens den lavede en klynkende og nedtrykt lyd.
Trinity pegede på stolen og smilede "Så er der plads", hun viftede til den nærmeste tjener og beordrede to kopper sort kaffe, hun regnede ikke med at han var en der drak denslags med både mælk og sukker, det var en smule sølle for en voksen mand, "Mit navn er for resten Trinity", hun rakte hånden frem mod den fremmede, han ville kunne mærke den stærke varme fra hende lige så snart som han tog hende i hånden som hun da stærkt regnede med at han ville gøre, "Trinity Aeducen... Hvad bringer dem til gågaden? Du var måske på jagt efter en lille dame at redde fra et ondt menneske?", hun grinede højt og i det samme kom de to kopper kaffe frem, hun slog et blik fra ham til stolen i et tegn på han skulle tage at sætte sig. Hun havde ikke engang fået hans navn endnu, men hun syntes at det virkede som om at han var en behagelig gut, også selvom han måske spillede lige lovlig meget med musklerne.

Han kiggede undrende på hende, situationen var blevet utrolig akavet. De havde begge to lige overværet det sjoveste et menneske kunne tro det kunne, score et væsen, og endda en djævel. Der var vel en grund til at djævle og dæmoner var helvedets væsner? Med et ryste på hovedet, valgte han at lade de tanker forlade ham igen. Der var ikk mere at sige til det, andet end at nu var det ovre, så kunne man grine af hvordan det havde hændt sig om nogle uger eller dage, så underholdende som det var. Hun var begyndt at lave 8-taller i bordet, hvilket så lidt underligt ud. Hun fandt måske deres situation mere akavet end man skulle tro? Selv fandt han stilheden en smule kedelig, men hvad var der at snakke om? Lige på tidspunktet, tænkte de nok mere på mennesket end at få en snak sammen.
Hendes svar fik ham til at grine en let latter, hun svarede endda tilbage på en helt ny måde. Sikke en djævel! Han rystede på hovedet, "Nej, men jeg havde nok regnet med lidt andet end ballade over at hjælpe dig, det var bare en ny måde at se en djævel på." han smilede, som tegn på at det ikk var noget dårligt. Det var mere interessant end mange andre, han havde forventninger til hvordan en djævel te sig, men hende, hun havde mere end overbevist ham om at hun ikk var præcis som enhver anden djævel. Han kiggede stille da hun skiftede form, hendes ellers varme hudfarve blev hvid og kold og han smilede drillende. "Du trænger til sol, din blegfis."

Han trak på skuldrene, "Man ville ellers tro at du havde set og gjort det der var værre..." Han kunne ikk lade være med at smile til hende, hun var alt for underholdende at snakke med på sin egen måde. Hun fandt ikk den vold han havde udført så sjov, måske var den for kedelig? Men så igen, hun beklagede sig næsten over hans måde at håndtere situationen på. Han sukkede og gned tindingen, det var ikk til at gøre sig klog på, men det gad han heller ikk helt til.
Han kiggede på det lille væsen, det forsvandt ud af ingenting. Med en hovedvending, kiggede han på hende og rynkede sine bryn. "Hvad var det for et væsen? En slags hjælper/arbejder, for dig?" spurgte han og satte sig ned mens han ikk veg sit blik fra hende. Med en blid håndbevægelse fik han hendes hånd og trykkede den en enkelt gang, hvorefter han trak hendes hånd lidt tættere og kyssede håndryggen blidt. Han kiggede lidt på deres hudfarver, han var meget mørkere i huden end hende. "Black" sagde han roligt og slap hendes hånd. Der kom et smil frem, han lagde sin albue på bordet og hvilede hoved mod sin hånd, med et par fingre ved sin tinding. Han kom til at grine, "Dog ikk, men man kan vel bare sige det var dagens gode gerning? Så behøver jeg ikk være venlig resten af dagen." smilede han og kom til at grine lidt over hendes måde at grine på. Den var ny, en unik latter. Da kaffen kom tog han hurtig en tår, det var en lidt kedelig smag, ikk så stærk som han havde håbet på. "Hvad med dig? Du ser ud til at kende meget til den her café? Er det fordi du har en lille person du kan li som arbejder her?" smilede han med et drillende og overlegen smil.

Trinity smilede fræk, hun følte det i den grad som om at Black forsøgte at fortælle hende at hun ikke var som alle andre, ikke at hun havde noget imod det, men han fik det til at lyde som om at hun var en sur rabbenskralde, "Åhh jamen misforstå mig da endelig ikke, jeg er taknemlig for at du fik jaget... den, på flugt", hun rettede lidt på brillerne og tog et nip af hendes kaffe, den var mere kedelig end sædvanligt, men det var der heldigvis råd for. Hun rakte ned i den lille sorte håndtaske og tog en lille smule af et sort pulver og blandede i, hun rakte den lille pose med sort pulver over til Black, da hun regnede med at hans kaffe havde den samme svage karakter, "Det er vampyr asker... det giver et lille pift til det meste", hun blinkede til ham og tog et nyt nip af kaffen, hvis smag nu var flere dublet.
Trinity pegede rundt på de forskellige borde der var udenfor caféen, "Prøv at se rundt engang", rundtom dem var det næsten kun djævle, i flere forskellige former og underracer, lige fra andre succubi til ærkedjævle. Hun vendte blikket tilbage til Black og smilede stort, "Som du kan se, er det et sted hvor jeg kan føle mig mere eller mindre hjemme, desuden burde navnet The Pit være ret indikerende på hvem der fortrinsvis befinder sig her", det sidste var i en tydelig drillende tone, hun lagde hoved på hænderne og kiggede nysgerrigt på Black, hun kunne ikke rigtigt finde ud af hvad det var ved ham hun syntes var tiltrækkende på en mystisk måde, måske det havde noget at gøre med at han var et væsen, hun vidste ikke hvilket væsen, men det var tydeligt han var et, sådan som han snakkede om mennesker.

Trinity kiggede nysgerrigt på Black's øjne, hun forsøgte at se om hun kunne finde ud af noget ved at kigge på ham, men hun kunne bare ikke regne ud hvilken race han var. Hun huske et spørgsmål som han havde stillet ligefør og løftede hoved fra hænderne, "Du mener deher?", hun knipsede med fingrene og 2 af de små monstre poppede frem af små røgskyer og stod honør... på en noget særpræget og uordenlig måde, "De er minions... små væsner fra helvede der er født og opdraget.." hun rullede med øjnene ved det sidste ord, da det var tydelig at det kun var et minimum af organisering de kunne kapere, ".. til at tjene deres djævelske herre eller mistresses, dog er det kun meget få af os som kan påkalde dem så nemt, andre skal bruge lange ritualer". Hun knipsede med højre hånd og væsenerne forsvandt igen i deres skyer.
Trinity sparkede den ene højhælede sko af og lod foden glide op ad ydersiden på Blacks ben under bordet, mens hun smilede på en meget sigende måde, "Såååh Mr Black, hvad med at fortælle lidt om digselv, du er en meget interessant karakter i mine øjne". Trinity kunne ikke dy sig for at gøre det, hun var trods alt en succubus og hun var mere eller mindre lavet til at forføre.

Han udforskede hende stadig. Denne gang var det ikk længere hendes opførsel han holdt øje med, den havde han nogenlunde fået på det rene. Den var voldelig og farlig, men alligevel sympatisk og fredelig. Han gned sin tinding, den første kvinde han nok ikk har kunne regne ud med det samme. Han vidste normalt hvordan kvinder ville have han skulle te sig, for at få dem til at falde for sig. Men hun var ikk til at regne ud, hvilket var en spændende ny oplevelse. Som djævel, havde han haft forventninger til hendes opførsel, så på den måde blev han modbevist hendes egentlig person. Han kiggede undrende på dette mærkelige pulver hun rakte ham, han sukkede og rakte hånden mod det. Han afviste det blidt ved at skubbe hendes hånd lidt tilbage, "Beklager, men jeg er ikk så meget for at skulle få rester fra et væsen." sagde han roligt. Han var kold, men han var ikk så meget for denne aske, som hun kaldte det.
Han kiggede en smule rundt, hans kolde blik vendte sig mod hver enkelte blik med djævle ved sig. Han kunne ikk li at nogle stirrede på ham, men han ville hellere bide mærke i det, hvis de begyndte på noget. Med et let suk, vendte han sit blik tilbage mod hende og trak på skuldrene. "Jeg vidste nu godt hvad de var, men selvfølgelig, det er da mere et hjem for dig end hvis du gik på gaden." Han grinede let, tanken om at hun snakkede om at følge sig hjemme, men at hun alligevel sad alene. Den var underlig, og han forstod ikk hvorfor hun havde valgt det. Men det passede ham fint, så var hun meget nemmere at komme i kontakt med. Han prikkede til hendes pande, "Du stirre, hvad er det du gerne vil vide?" spurgte han opgivende. Han fik sin finger tilbage og lod hans hånd hvile ved sit skød. Han havde sin kind på sin højre hånd, som havde albuen på bordet. "Eller er du ved at finde ud af hvordan jeg er?" smilede han.

Han grinede en smule, hun stirrede stadig. Det var da en underlig idé at have fået sig. Han gned sin tinding blidt, hun kunne nu bare spørge ham. Der var intet pinligt ved det, eller også fandt hun det flovt at hun ikk kunne se det? Ligesom hende, havde han selv gået rundt og indikeret hvad han var. Mange kunne på hans gule øjne regne ud at han var varulv, men det var heller ikk altid folk bare spurgte ha om han var det. Han kiggede på de små ting hun fik frem, han kom til at grine over deres position og tog en op. Han kiggede på den, "Det var da nogle mærkelige ting..." sagde han stille og kiggede studerende på den. Han satte den tilbage og kiggede på hende. "Så har man også nogen til at gøre alt det beskidte arbejde for en..." Han grinede lidt, "Du får dem garanteret til at gøre rent for dig." sagde han drillende. Han havde garanteret ret, hun lignede ikk en der ville gøre pligter, selv hvis hun blev tvunget. Han lyttede nysgerrig til hvad hun sagde, spændende. Han nikkede anerkendende, "Det lyder jo heller ikk så tosset at de gør hvad du siger."
Han fik et undrende udtryk da hun begyndte at bruge foden op af ham. Han lo let og kiggede på hende med et lidt lusket blik på hende. "Kan jeg så mere sige, hvad vil du gerne vide?" spurgte han roligt. Han havde aldrig ville fortælle om sig selv, men hvis nogen spurgte ville han gerne. Men de behøvede ikk vide mere end de egentlig havde behov for. Så hun kunne bare spørge om hvad hun præcis ville vide.

Trinity løftede det ene øjenbryn, mens et sigende smil stadig spillede på hendes læber. Hun lod ham prikke hende i panden og lavede et falsk udtryk af forvirret overraskelse, "Jamen her sidder jeg og fortæller dig om stort og småt om migselv... Det er da en aldeles utiltrækkende ting ved en kvinde at det kun er hende der snakker, er det ikke? Og du behøver ikke at lyde så opgivende og gnide dine tindinger hele tiden, det ser ud som om du finder mig anstrengende". Trinity smilede intetsigende og blev ved med at kører sin fod op og ned af ydersiden på Blacks ben, hun blev ved med at lade sine dybe øjne hvile i hans, det var som sådan ikke længere et forsøg på at regne ud hvad hans race var, for det havde hun langt om længe gættet sig frem til ved at udelukke andre.
Hendes blik til den minion som Black havde samlet op, havde været så hårdt at den ikke turde andet end at forholde sig stiv som et bræt, dens normale reaktion på at blive samlet op ville have været at spytte slim i hoved på vedkommene og tilkalde flere af dens venner. Dog havde Trinity forhindret hvad der ellers kunne have endt med at blive en meget mystisk afslutning på det hun ellers ville beskrive som en meget hyggelig improviseret date. Hun havde dog ikke kunne holde et stort grin tilbage da han sagde det om rengøring, "De er bestemt ikke lavet til at gøre rent, men de er overraskende gode håndværkere og tjenere", hun lavede en viftende bevægelse med hånden der viste hun var tæt på at græde af grin og ikke ville ødelægge sin ellers ikke særlig fremtrædende make-up.

Trinitys udtryk ændrede sig til frækt, Black var bestemt en person hun brød sig om, hans forsøg på at være mystisk og hemmelighedsfuld tiltalte i den grad hendes djævelske natur, hun fandt ham enda til en hvis grad appelerende i mere end hans udseende og den måde han var på, vareulve var en af hendes svagheder, de kunne bare noget som ikke mange andre helt kunne hamle op med, det var formentlig det indre dyr i dem som gjorde dem særdeles velegnede til ''specielle'' ting.
Trinity tog foden ned så hun ikke længere kælede hans ben og trommede lidt med to fingre på hendes læbe inden hun rejste sig og bøjede sig frem, så hendes og Blacks ansigter var helt tæt på hinanden. Hun løftede roligt en finger og prikkede ham forsigtigt i panden, "Jeg vil gerne vide hvem du er derinde, hvad der får dig igang, hvad der får dig til at tikke og på samme måde falde ned... Denslags ting". Hun slikkede krogen af sin læbe og lod fingren løbe fra panden af Black og ned under hans hage, hun sagde dog ikke mere, men undertonerne var stærke nok til at det heller ikke var nødvendigt. Roligt faldt hun tilbage på sin stol og kiggede forventningsfuld og vurderende på ham.

Han kiggede overrasket på hende, hun snakkede om sig selv? Han kom til at grine en smule, han rystede på sit hoved og smilede let. "Undskyld, det er bare min væremåde, desuden har jeg hovedpine." Han kiggede stille på hende, han havde altid haft et opgivende eller kejtet smil fremme, det var sjældent han kunne smile almindeligt eller rigtigt. Han fandt aldrig en grund til at skulle smile sådan, selvom hun fristede ham meget. Hun havde den evne mange personer ikk havde, hun var sig selv. Hvilket overraskede ham meget, pga normalt ville det være at folk var bange og tilbageholdened overfor ham. Især kvinder. Han grinede lidt ved tanken, her var det næsten mere hende der prøvede at flirte end ham. Det var helt underligt at føle man havde byttet rolle, men hun gjorde det nu også meget anderledes end han selv ville have gjort.
Han fortsat studerede lidt på dette mærkelige væsen som hun havde påkaldt sig et tidspunkt. Han kiggede på hende, hun virkede meget stift med sit blik ned på dette væsen. Han fik et undrende udtryk da hun grinede over hans måde at definere det på, men han kom selv til at grine lidt over det. Det lød egentlig ret så underligt, nu når han selv tænkte lidt over det. Han rynkede brynene, håndværkere? Fik hun dem til at reparere noget? Han satte hovedet en anelse på skrå, "håndværkere og tjenere??? Hvad får du dem direkte til at lave?" spurgte han undrende. Han kom til at grine over hende, at hun reagerede sådan. Det var utrolig underholdende at se på. "pas på du ikk dør..." grinede han let. Hun lignede en der kæmpede med alt for ikk at grine for meget.

Han reagerede ikk så meget på ændringen i hendes blik, han bemærkede det. Men hvad betød det? Han trak på skuldrene, det var kun sjovt at se hende ændre sin adfærd ved at være mere sammen med ham. Også hendes personlighed blev mere anderledes og afslappet, efter at hun også havde givet ham en smule skæld ud over at han "brækkede" menneskets håndled. Han smilede let til hende, han nød lidt stilhed, især når hun så ud til at kigge på ham. Det var altid sjovt at se andre observere ham, det kunne være de tænkte noget interessant. Men han havde valgt at droppe det med at ødelægge andres private tanker, det var altid sjovere at lade dem sige det selv.
Han kiggede lidt ned, han mærkede hendes fod forlade sit ben. Kedeligt. Han kiggede op, da han hørte hende rejse sig. Han smilede let da hun havde hovedet helt tæt mod hans. Sikke hun tog for sig. Han vidste der intet kys ville komme, sådan var hun nok ikk, men hun så ikk ud til at prøve at gøre sig utiltrækkende. Han kiggede stille på hende, et glimt kom fra hans gule øjne og han smilede lettere tilfreds til hende. Han fik et lidt stort smil frem, "Er du sikker på du vil vide sådanne ting? Det kunne være du ville fortryde at gå den vej..." smilede han. Han satte sig til rette efter hun havde sat sig, "Også det at vide hvad der..." han pegede mod sit hoved. "Er herinde og..." han pegede mod sit hjerte. "Herinde, det kan godt være at du ikk har lyst til at vide dette, ihvertfald ved mit tilfælde." smilede han en smule udfordrende.

At hendes tjenere optog ham så meget kom egentlig ikke så meget bag på hende, hun gjorde ofte hvad hun kunne for at få dem til at holde sig i baggrunden, men den ene havde åbenbart haft en vigtig besked til hende og havde fremmanet sig selv, dog havde hun jo ikke gjort andet end at sende den væk igen, men det havde været nok til at de andre troede at de kunne påkalde sig selv. Hun havde mest lyst til at kvæle en af dem, men det ville der jo med sikkerhed blive tid til senere, ligenu var det Black der fyldte hendes opmærksomhed og fik hende til at opfører sig som en uerfaren ung-succubus, det skete fra tid til anden, når hun mødte en som hun syntes var ekstraordinær spændende. Hun lagde hoved lidt på skrå og smilede hemmelighedsfuldt til ham, at det i virkeligheden overhoved ikke var hemmeligt at de var igang med at renovere den gamle rønne hun var flyttet ind i, behøvede han jo ikke at vide, hun kunne sagtens spille med på den lille leg om hvem der kunne være mest hemmelighedsfuld og charmerende mystisk. Hun trommede let på sine læber, stadig med det hemmelighedsfulde smil inden hun sukkersødt sagde, "En kvinde har vel sine hemmeligheder", hun vippede med det ene øjenbryn og tog den sidste slurk af sin kaffe, det brændende varme var næsten sentimentalt hjemmelig i fornemmelsen.
Trinity glædede sig over at det trods alt havde lykkedes hende at få Black til at grine på en måde der virkede oprigtig, hun var dog alligevel i indre tvivl om hvorvidt han egentlig fandt det hun gjorde og sagde som sjovt, eller om det var i et forsøg på at holde en god stemning, en ting der ellers ikke var nem at bevare når de begge tydeligt holdt igen med at fortælle om hinanden. Hun ville ikke rode mere ved det, han måtte holde de hemmeligheder han ville for sig selv, hun regnede heller ikke med at han ville tvinge noget ud af hende, i så fald ville han få meget lidt ud af det.

Efter at have sat sig ned igen havde Trinity igen ladet foden glide op ad hans ben, denne gang på indersiden og hun lod sin fod glide meget længere op denne gang. Mon han ville begynde at blive nervøs når hun forsøgte at pirre ham? Hun smilede stadig frækt mens han talt og lod være med at sige noget til han vat færdig, man havde vel en smule plig tilbage, også selvom hun sad og 'nussede' ham under bordet. Han udfordrende blik passede hende voldsomt godt, det virkede for alvor som om dether skulle til at blive en interessant eftermiddag. Endnu engang smilede hun svagt med et meget sigende og frækt blik, "Jeg er helt sikker på at jeg vil hører om sådanne ting, det har jo ligefrem lykkedes dig at vække min helt oprigtige nysgerrighed", hun slikkede overlæben med spidsen af tungen, "Men det kunne være vi skulle finde et mindre offentligt sted at fortsætte vores sammentale. Hun lagde 15 Euro på bordet og rejste sig, hun holdt en arm ude og lod en finger løbe henover Blacks brystkasse, indtil hun stod bag ham, hvor hun lænede sig frem og med en meget lav stemme hviskede kælent ind i hans øre, "Vis mig et sted du holder af her i Terre", varmen fra hendes ånde ville ramme ham, "Lad mig hører hvad du har på sinde, jeg bider ikke... uden grund".

Han kiggede stille på disse væsner, hun så ud til at få dem væk med vilje? Han trak på skuldrene, de var ikk så interessante mere, nu ville han vende sin opmærksomhed tilbage mod hende. Trinity... Han overvejede om der var en nemmere måde at sige hendes navn på, et kælenavn? Hvis hun da vel og mærke gad have et. Han trak på skuldrene, det kunne man vel altid finde på? Han smilede til hende, han kom til at grine lidt over hendes smil. Hemmelighedsfuld? Han prikkede til hendes underlæbe, "Du kan godt glemme det smil, det tilhøre mig..." smilede han drillende og fik sin hånd tilbage. Han synes det var sjovt, at hun prøvede at lave en slags konkurrence over dette smil, men han tænkte nok mest at det var ham der kunne holde sig mere hemmelighedsfuld end hende. Siden det ikk var ham at snakke om sig selv, eller for den sags skyld snakke. Han deltog i samtaler, men det var ikk så utrolig tit at han selv lavede samtalen. Han kiggede undrende på hende, "Hemmeligheder?" smilede han. Han lænede sig lidt frem på bordet og havde begge albuer i bordet. Han kiggede nysgerrig på hende, mens han havde sine hænder foran sin mund en smule sammenflettet. "Det lyder da interessant, hvilke hemmeligheder?" smilede han bag sine hænder.
Han fik stoppet sit grin, han grinte ikk længe når han endelig gjorde. Han kiggede på sin kaffe, den skulle vel egentlig også drikkes færdig. Han fik den op til mundvigen og begyndte at drikke af den, den kedelige drik, skabte stadig den lille varme i munden og videre igennem kroppen. Han lagde koppen på bordet, da der intet var tilbage at finde. Han kiggede på hende med et let smil, som man sagde, et smil kunne holde mange ting skjult. Det var nemt at smile, heldigvis. Han havde en smule planer om at spørge ind til hendes liv også, men det kunne man vel altid vente med.

Han lod sig vente til hun havde sat sig ned, til at han ville begynde at snakke. dog nåede han ikk så langt, før at han kunne mærke hendes fod ved sig igen. Havde den savnet at røre hans ben? Han kom til at smile opgivende til hende, hun var lidt nem at regne ud. Han vidste ikk hvorfor, men hun ville vist gerne lokke ham på en eller anden måde. Det passede ha nu fint, det ville altid være sjovt at se hvem der "gav efter" først. Han fik et smule undrende blik over hendes sætning, oprigtige nysgerrighed? Han kom til at grine let og lavt, hvilket gjorde det en smule lumsk. Hans gule øjne gav sit seriøse og fristende blik fra sig, med det typiske glimt. "Det var da godt jeg kunne gøre dig nysgerrig på mig..." smilede han. Han så hende rejse sig, gad vide hvad det var hun ville? Han havde hørt lidt efter hvad hun sagde, men det så ikk ud til at hun havde planer om at blive, siden hun havde betalt for kaffen. Han kiggede ned på hendes finger, som havde fundet hans brystkasse. Han kom til at grine lidt, hun var virkelig spændende at dele eftermiddagen med, slet ikk som han var vant til. Hvilket bare opvakte hans egen nysgerrighed på at gå med hende. Han kiggede en smule ligeud da hun var bag ham, han kom til at smile bredt og drejede sit blik en smule mod hende. "Jeg holder ikk rigtig af nogen steder, så hvad med at du selv viser mig et sted?" smilede han. Han lukkede stille øjnene, "På sinde?" mumlede han stille og tænkte. Hmm... Den var svær... Han rejste sig stille op og vendte sig mod hende. Han fik sin hånd under hendes hage og smilede let, mens han fik hendes hoved til at kigge op mod ham. "Et lille bid ville vel ikk kunne skade?" smilede han og lænede hovedet frem. Han fik drejet hendes hoved en smule og bed hende blidt på halsen med læberne. Han trak hovedet tilbage og slap hendes hage. Han kom til at grine lidt, hun var underholdende, og det gav ham lyst til at drille hende på sin helt egen måde.

En mand kom gående hen til bordet og pakkede trænet kopperne sammen på den ene arm og proppede pengene der også lå der i en lomme på forklædet, han smilede ikke, men sendte blot et lille nik til Trinity i en eller anden form for uskyldig tilkendegivelse af at hun rangerede højere i djævlenes hiraki end han. Hun kunne ikke andet end at glæde sig over det når folk sådan bukkede og skrabede for hende, det fik hendes mere ondskabsfulde side til at trives mere end den gjorde når hun var modbydelig mod sine minions. Generelt passede det hende godt når hun blev behandlet med frygt, for kunne hun ikke være elsket var det meget bedere at være frygtet, om det så var af de små væsner der arbejde for hende, eller om det var de andre væsner som var på intelligente nievou som hende selv.
Manden forsvandt stille og rolig ind i caféen og begyndte at snakke med en ny kunde som med et frækt smil klappede ham på numsen, det var en anden succubus som ikke havde kunne holde fingrene for sig selv, hvis det ikke havde været fordi at Black trådte ind foran hendes blik ville hun være blevet tosset over at en anden bevægede sig ind på hendes jagtmarker på den måde, og så skødesløst turde opfører sig som om hun var af en højere rang.

Trinitys tanker blev helt afbrudt da Black begyndte at snakke med hende, hun rystede umærkeligt på hoved og fandt et smil frem til ham, "Du min kære lille ulv - ", hun stillede sig helt tæt til ham så hendes bryster næsten ramte hans brystkasse og rettede en smule på hans trøjekrave, " - Er en meget interessant person.... og du giver ikke ved dørene, det betyder at jeg er nød til at kæmpe for at finde ud af hvem du er", hun smilede "Og jeg kan godt lide det når folk spiller 'hard to get'".
Hun stod lidt og lod hånden hvile på Blacks brystkasse, hun blev overrasket da han sagde at han ikke rigtigt brød sig om nogen steder, hvis han ikke brød sig om nogen steder, hvorfor så i alverden bo her. Hun tænkte lidt over det, hun kendte jo i og for sej ikke rigtigt byen vidste stort set ikke andet end hvor hendes hus lå i forhold til "The Pit" og hvor hun så ellers sendte sine minions hen for at hente det som hun befalede. Hun stod og kiggede lidt op i hans smukke øjne og kunne mærke en leet varme sive op i hendes kinder, "Jeg kender ikke rigtigt Di Morga eller Terre, jeg flyttede trods alt først hertil for ganske kort tid siden".

Da han satte fingeren under hendes hage og løftede hendes hoved, kunne hun mærke et sus af begær, hun kunne godt lide at en mand tog kontrollen, eller så meget kontrol som hun nu lod ham få. Hun blev overrasket over hans ord og nåede ikke at sige andet "Bid? Hvad?", men da han så lagde hoved på skrå og 'bed' hende på halsen var det som om en flamme skød op i hendes mave. En overvældende trang kom over hende, trangen til at smage hans læber og hengive sig til dette på en måde som succubi sjældent helt igennem evnede.
Da han igen fjernede sig fra hendes hals stod hun der bare lidt og blev mere og mere rød i kinderne, hun kiggede på ham mens hun sultent slikkede sig over læben, det var en kamp uden lige at holde sig i skinnet og ikke bare kaste sig over ham lige her og nu, for mest af alt var det hun havde lyst til at gøre ligenu hvor hun ellers stod til at skulle vise ham hjem til det endnu ramponerede hus som hun for øjeblikket kaldte for hendes hjem.

Efter at have stået der i noget tid og ladet den underlige stilhed komme krybende tog hun ordet til sig, "Jeg kender som sagt ikke rigtigt Di Morga, men du kan da komme med og se hvor jeg bor", det var ikke så meget et spørgsmål som det var en konstatering af hvad der nu skulle ske. Hun tog fat under armen på Black og smilede charmerende til ham, hun løftede fingeren og prikkede ham på næsen "Ikke bide min lille ulv, du ender med at jeg bliver nød til at straffe dig", det var helt tydeligt hvad undertonen hentydede til, men der var ikke grund til at understrege det åbenlyse. Trinity trak bare Black i armen så de kunne komme frem til hendes store men gamle hus, mens de gik kunne hun ikke lade være med at lade hoved hvile på hans arm. I grunden anede Trinity at Black formentlig ikke rigtigt snakkede med hende ud af andet end nysgerrighed, men denslags kunne hun leve med, trods alt var det heller ikke fordi det var de dybe følelser der var på spil fra hendes side.

Han kiggede lettere koldt på den fremmede, der så ud til at ville tage deres kopper og så pengene. Han havde ikk blikket med vilje, men det var mere en vane han havde overfor folk han ikk gad at snakke med. Han kiggede stille på den måde personen bevægede sig, et nik? Han kiggede hen med Trinity. Hun så ud til at se det, gad vide om det var en slags anerkendelse, eller hilsen... Han trak på skuldrene, at forstå hvordan djævle de fungerede, ville tage lang tid. Bare han forstod sine egne, så var der ikk meget andet der skulle forstås. Men dog fandt han det ganske underholdende, at hun virkede til at være højere end denne djævel. Var hun kendt i sin verden? Frygtet, hadet, elsket? Han grinede lidt ved tanken, ville djævle elske hinanden i helvede? Han måtte hellere stoppe inden der kom for mange spørgsmål.
Han kom til at grine, hun havde stadig blikket vendt mod den djævel som var der for lidt siden. Men pludselig blev hendes blik vredt, interessant... Han drejede hovedet, ville selv se. Han kiggede undrende, men kom så til at grine igen. Sådan kunne man vel også flirte, tjeneren kunne ikk gøre andet end at tage imod, fordi ellers kunne han blive fyret hvis han skældte kvinden ud for at flirte med ham. Han drejede hovedet tilbage mod hende.

Han kiggede stille på hende, han var en højere end hende. Hvilket bare gjorde det sjovt at hun sagde lille ulv. Han smilede stille til hende, lod hende komme tættere på ham og stod stille. Han lod hende snakke fuldkommen færdig, det ville være svært at afbryde hinanden og så forstå det hele. Han fik en arm en smule omkring hende og fik hende op af sig. Han grinede let, "Hvem sige det er så svært? Det er mere informationerne du skal tvinge ud af mig..." Han slikkede sig lidt ved overlæben, "Hvis du vel og mærke kan..." smilede han lokkende og slap hende en smule igen.
Hans blik hvilede stille på hende, hun så ud til at tænke over det han sagde. Hun ville måske hellere han valgte det sted de skulle hen? Han tænkte lidt, han vidste ikk hvor han ville hen. Altså han kunne få dem et værelse, men måske det ville skræmme hende væk? Selvom det ikk så ud til at hun var til at skræmme væk fra sig. Han kom fra sine tanker da hun snakkede, han nikkede lidt. "Aha... Vi kunne godt finde et værelse? Eller..." han tænkte lidt. Hvad i alverden skulle han sige?

Det smil han havde skabt, var næsten ikk til at få væk igen. Hun var ikk til at lade være, på en måde var der noget der var så tiltrækkende ved hendes personlighed, at selv hvis hun ville gå, så ville han da bare følge efter hende. Som hun sagde til ham, han var en interessant person, og hun var i den grad ikk alene om at synes den anden var interessant.
Efter sit kærlige bid på hendes hals, kunne han ikk lade være med at småfnise over hendes udtryk. Hun lignede lidt et begærligt barn efter slik, hvilket virkede på sin egen måde til næsten at give hende sine læber. Men... Det skulle vel ikk være så let for hende... Han lod nogle fingerspidser ramme hendes kind, "Du virker lidt anderledes fra før..." smilede han en smule drillende og skimtede hendes kæbe med læberne.

Han lod stilheden stå lidt på sig, han var ved at ville sige om de skulle til at gå, men så var hun allerede foran ham og havde fisket hans arm frem. Han kiggede på hende, "Jamen hvis du siger hvad du har i tankerne om hvor vi skulle være, så kan jeg altså godt tage os derhen. Kender stedet bedre end dig." sagde han roligt. Han ville heller ikk påtvinge hende at vise ham hvor hun boede, hvis hun følte det ubehageligt. Lidt gentleman måtte man vel godt være... i hovedet... Han fik et undrende blik da hun begyndte at prikke ham på næsen. Han forstod det ikk, men kunne ikk lade være med at grine. "Dig? Straffe mig? Hold da op... Det vil nok mere være modsat..." Det ville egentlig ikk ødelægge at se hvad hun kunne finde på. Han blev lidt stille da hun hvilede hovedet på hans arm, det var muligvis første gang at en kvinde havde gjort det på ham. Han kløede sig i nakken og kiggede på hendes hoved, det lå der stadig. Sådan en slags berøring, kendte han overhovedet ikk til.

"Finde et værelse", havde det ikke været fordi at Trinity i allerhøjeste grad brød sig om Black, havde hun fundet denne sætning for ekstremt afskrækkende, der var ikke meget i dette univers der var mere krænkende end når en mand troede han kunne få sin vilje med en kvinde så let. Blacks tilfælde var dog anderledes, hun havde været meget fristet til at sige ja, men beholdt den flig af ære som hun trods alt havde i kroppen, som succubus var det ofte man blev set på som en sexdukke der kun var til for at tilfredstille den som hun nu engang havde knyttet sig til, men sådan spillede klaveret ikke med hende. Uforpligtende sex var en god ting, men ikke destro mindre var man nød til at kæmpe bare en anelse mere for det end det indtil videre havde været tilfældet for Black, nok kunne hun lide ham, men han havde ikke udvist den store velvilje overfor hende endnu, han havde faktisk ikke gjord andet end at grine af hende og ikke besvaret et eneste af de spørgsmål hun var kommet med. Hun ville virkelig gerne lærer ham bedere at kende, der var potientiale i den lille ulv, men noget ved ham virkede bare som om at han var bange for at nogen skulle komme tæt på.
Trinity gruede over sine tanker mens hun fortsat lod hovedet hvile mod hans skulder, gad vide hvad han i realiteten havde ment med at han ikke havde nogen steder han kunne lide? Var der bare endnu et forsøg på at gøre sig mystisk og tiltrækkende i hendes øjne, eller var det reelt fordi han virkelig hadede Di Morga.

Somme tider ærgede det Trinity at hun var født med en overanalyserende tendens, det kom vel med hendes arbejde, man skulle kunne udse sig sit mål i en fart og så ellers få sat gang i operationen. Hun lod sin frie hånd glide op ad Blacks arm mens hun stadig havde hoved på hans skulder, hun kunne hører hans åndedrag og den svage men umiskendelige lugt af hund var det der i sidste ende havde overbevist hende helt om at han var en vareulv. Hun stoppede tanken og smilede lidt for sig selv, "Lad os spille et lille spil. Vi skiftes til at stille et spørgsmål, hvorefter modparten skal svare helt ærligt", hun gav hans arm et klem og løftede hoved, "Jeg er jo den smukkeste af os to", hun blinkede til ham med et frækt smil, "Så jeg starter; hvor længe har du være en vareulv... forudsat du er en og jeg ikke har gættet helt forkert". Det var en uskyldig måde at lærer ham bedere at kende på og desuden ville det også vise hende om han var noget der var værd at samle på, for gad han ikke ville hun tage det som et tegn på at han ikke var ude efter andet end hendes krop, var det tilfældet ville hun ikke engag blive sur på ham, der var så mange andre der i tidens løb også bare havde været røvhuller, det var vel derfor hun havde udviklet den meget udprægede selvstændighed hun havde.

Han sukkede over hendes måde at reagere over at han sagde værelse, han vidste godt det var dumt sagt. Men hvad kunne han overhovedet sige? Han kunne ikk rigtig tage hende nogen steder, han var heller ikk for god til at have en fantasi om hvor de kunne tage hen. De kunne tage ud og bare lave noget, han var vel fleksibel. Han stod og tænkte lidt, han begyndte at overveje hvad han skulle sige. Den kunne vel reddes på en måde? Han kløede sig i nakken, "Det var ikk sådan ment..." sagde han roligt. Han lagde hånden på hendes hoved, og aede hende en smule. "Jeg var ikk ude på noget, men jeg kender ikk så mange "mindre offentlige" steder, da jeg bedre kan lide mange mennesker." sagde han opgivende og tog sin hånd til sig. Han var kommet til sin vane, ae folk på hovedet... En dårlig vane, som han havde fået fra Manda. Han sukkede og gned tindingen, hovedpinen begyndte at komme igen. Det var meget sværere at socialisere på en anden måde end han plejede, end han egentlig troede det var.
Han rynkede brynene en smule, han kiggede stadig ned på hendes hoved ved sin skulder. Hvad lavede det ved hans skulder? Underligt nok, så var det på en måde ikk så slemt. Forbandede være socialisering! Han havde aldrig haft noget med det at gøre, af den grund han ikk ville vænne sig til det.

Han mærkede hendes hånd, hvilket fik hans blik drejet mod hendes hånd. Han kunne skimte den nogenlunde, han følte sig desværre ikk nervøs over den. Han ville hellere være nervøs, end han ville være nysgerrig over dens bevægelse. Det var nyt for ham, så han ville observere det fuldkommen, et nysgerrig dyr, som vel bare var af instinkt. Hvis du ikk forstod det, så skulle det udforskes. Blikket kom tilbage på hende, da hun begyndte at snakke om et spil. Med et nysgerrig blik, kunne han ikk lade være med at smile. Det lød interessant, men hvad i alverden skulle han spørge hende efter? Han var da nysgerrig efter nogle ting, men han var ikk så god til at spørge om ting. Men forhåbentlig ville hun være specifik med sine spørgsmål, da han var bedre til at svare på direkte spørgsmål, end åbne. Han nikkede anerkendende, "Ja det er du, men er det så ikk mere fair at jeg starter? Fordi du skal da have sympati for de grimme?" Han fik et drillende smil frem, imens han tænkte lidt over hendes spørgsmål. Skulle han fortælle den lange historie? Sandheden uden fordrejninger? Han sukkede stille. "Hvor lang tid har du? Du kan vælge mellem den simple, hvor jeg siger at jeg blev skabt som varulv, men aldrig bidt. Og har været det siden den her krop var 8 år." sagde han roligt. Meget oversimplificeret, men det var også svært at skulle forklare det hele i de mange detaljer der var.

Trinity kiggede op på ham med et blik der viste hun havde gennemskuet ham, "Lad være med at prøve at sige du ikke vil have mig... Jeg ved præcis hvad du mente med det værelse", hun daskede ham blidt på armen og afslørede at hun bare havde syntes det var sjovt at han fumlede sådan rundt med hvad han skulle gøre med hende.
Hun ventede spændt på svar på hendes spørgsmål, men hun blev en smule skuffet, det virkede ikke som om han havde lyst til at åbne op for hende overhoved og han påkaldte sig retten til at stille det første spørgsmål. Uden at vise på nogen måde at hun var en smule skuffet nikkede hun bare smilende og lod hoved falde tilbage til hans arm, men hun trak det til sig og standsede mens hun kiggede op og ned af ham, "Lad nu være med denslags... Jeg kommer ikke med sympati når jeg siger du er en tiltrækkende mand, så lad være med at kalde dig selv grim, det er ikke en charmerende ting at påkalde sig folks medlidenhed ved at nedværdige sig selv".
Trinity stod der bare og kiggede på ham, hun kunne ikke rigtigt følge det han sagde "Kom med dit spørgsmål først og så finder jeg på et andet et imens, men kan vi ikke sætte os lidt, det er ikke hensigtsmæssigt at gå langt i stiletter". Trinity satte sig på en bænk og klappede på den for ar signaleret at Black skulle sætte sig ved siden af hende. Hun fandt ham tiltrækkende, men hun ville ønske han var mere åben og bare en smule bedere til at svare på spørgsmål uden at de skulle vendes om hele tiden. Der var dog ikke nogen tvivl i hende, hun kunne virkelig godt lide ham, det mystiske og spændende ved en vareulv og så hans intense øjne, de var næsten til at falde i staver i.

Han kiggede stille på hende, han tænkte lidt. Han prøvede at virke som om at han egentlig skulle tænke over at han gerne ville have hende. Han ville gerne indrømme at hun var tiltrækkende, men det var stadig ikk helt sådan han ville have ment med det værelse. Han fungerede nok bare ikk til at formulere sig ordentlig hvad det angik at socialisere på et almindeligt niveau. Han kiggede opgivende på hende, "Fair nok, jeg lader dig vide at jeg finder dig tiltrækkende, men jeg ville heller ikk mene at jeg vil springe på dig på den måde." sagde han roligt. Han trak på skuldrene, det var nok fint nok, hun kunne vel tolke som hun ville.
Han kiggede undrende på hende, hun fik et nyt udtryk. Skuffet? Måske. Han vidste ikk rigtig hvad han skulle gøre, ikk før hun sagde noget. Han fik et lettet blik, men samtidig viste det også at hun tog det lidt for bogstaveligt. Han rystede blidt på hovedet, "jeg mente det heller ikk så bogstaveligt." smilede han. Han kom til at tænke lidt mere over hendes sætning, tiltrækkende mand? Det var da godt at hun mente han var tiltrækkende, men måske at hun tænkte han var typisk og fiskede efter komplimenter ved at sige sig selv som grim? Han trak på skuldrene, han mente egentlig ikk sig selv som grim, bare heller ikk som den smukkeste.

Han lod hende stå lidt med ham, og fulgte med hende hen til bænken. Han sukkede let og bukkede sig ned, med et knæ i jorden overfor hende. Han kiggede hende stille i øjnene, og lagde en hånd på hendes hage, så han fik hende til at kigge direkte i hans øjne. "Hør her, jeg vil gerne fortælle dig om min skabning, men det er en lang historie, som jeg ikk vil spilde din tid med, hvis du egentlig ikk mener at du er interesseret." sagde han stille. Han lod hende se ham i øjnene, for at vise sin oprigtighed om at ville fortælle hende det, men ikk føle han spildte hendes tid. Han sukkede let. Han rejste sig lidt op og satte sig ved siden af hende på bænken. Han drejede hovedet og kiggede på hende, han besluttede at fortælle det. Starte let, og lade hende spørge ind imens han sagde noget. "Jeg er ikk en varulv, en rigtig varulv. Jeg er en kreatur, som tog form som varulv, da jeg kom ind i den her krop." sagde han og pegede på sig selv. "Jeg er hverken bidt, eller født som varulv. Det er nok derfor jeg heller ikk gør som andre varulve, hverken forvandler mig ved fuldmåne eller ikk kan kontrollere formen" smilede han. Han var klar på spørgsmål.