Holy Lord, God of power and might, Heaven and Earth are full of your glory. Hosanna in the highest!

Sted: Katedralen
Tid: 11:57
Vejr: Køligt men med solskin

Enkelte kirkegængere var spredt ud på de forreste bænke i katedralen. Et stykke fra prædikestolen, der tårnede sig op i den venstre side, stod Joseph solidt plantet med begge fødder på midten af det kolde kirkegulv. Katedralens klokker ville snart slå til middag og efterfølgende ville oplæsning fra biblen finde sted, nøjagtigt som det gjorde hver time fra 7-15 om fredagen. Når Joseph var færdig med at læse højt fra den hellige bog, ville der var et kort øjeblik med stilhed, derefter et par tillæggende ord og opfordring til fælles bøn. Oplæsningen ville ikke vare mere end fem til ti minutter, mellem oplæsningerne var der kage, kaffe og samtale i kirkens foyer, hvor Joseph deltog hele dagen.
Joseph stak brillen over næseryggen og flakkede med øjnene over biblens små bogstaver i det ene øjeblik, over de tilmødte kirkegængere det næste. Hans ansigt trak op i det kærlige smil, han tog en indånding og gav sig til at læse højt med en stemme, der var så tydelig og nåede rundt i hver en krog som resultatet af englens evne til at sprede det kristne budskab. Han læste:
"Matthæusevangeliet kapitel 11 vers femogtyve til tredive ... På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for børn; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.”«"

Han lukkede øjnene for en stund og lod ordene synke ind under huden på sig selv og de øvrige i kirken, lod dem synke helt ind i sjælen, hvor de plantede en følelse af forståelse, senere tryghed og tilhold. Stadig med sine øjenlåg trukket ned over de isblå øjne bag brilleglasset talte han: "Ja, himmelske Fader vi takker dig for at åbne dig op for os og acceptere os som dine børn. Må vi løbe og danse i dit hellige lys og lære af dig som børn lærer. Som vi læser dette, bør vi bede for alle børn i verden, må deres hjerter være åbne og omfavnet i din tryghed. Vi beder til at du, himmelske Fader, vil beholde os i påmindelsen om, at vi er dine børn, at selvom vi dagligt står over for voksensnak, voksenmad, voksenpligter og andre voksne elementer, så er vores hjerter stadig åbne og trygge hos dig. Himmelske Fader, vi beder for alle de voksne, der ikke kan finde ro og tryghed og tillid nok til at åbne sig op for din kærlighed. Vi beder for de der er ensomme, de der er lider under gæld, for de der føler, at de bærer på en umulig byrde. Vi beder til at vores himmelske fader vil nå dem og få adgang til deres hjerter og fjerne smerten.
Amen."
Hans sidste ord blev sagt i vagt kor med resten af deltagerne og han stod i stilhed, indtil han trådte ned langs bænkerækkerne og forsvandt tilbage til kirkens indbydende foyer, hvor stole og borde med kagefade var sat op. Han ville snuppe et stykke kanelkage, meddelte han sig selv og sin hysteriske streng, der langsomt følte sig mere tilfreds.
Bordet, han satte sig ved, var udover ham selv også besat af en skøn ældre dame, som han tit talte med, og som han havde kendt siden hendes hud var glat og ung. Hun var åbenbart blevet ved sin kop kaffe for denne omgang læsning - han dømte hende ikke.