Mødet i skoven (Zero)

Tid: 01:00
Sted: skoven
Omgivlser: en masse træer
Vejer: Nymåne
Dato: den 13 Juni



Det var en smuke sommernat. Og alt var stille og fredliget også i skoven hvor Elizabeth Blackmoon gik for sig selv, hun havde får fri og kunne være lidt for sig selv ind til sloven var på vej op så måtte hun tilbage. Til sin Herres lejlighed hvor hun havde et værlse hvor hun kunne sover i fred om dage, når alser ikke hendes Herre koste rundt med hende som han pleje at gøre lige før der blive lyst

Nogle små blade knaste under et par fintpudsede sko. I skoene var der nogle flotte tynde sorte strømper. Længere oppe et par fine sorte silke bukser. Og i dem var der en dæmon ved navn af Zann. Zann var en ilddæmon gammel nok til at være far til næsten alle i den by han boede i. Di Morga. Over hans veltrænede brystkasse var den løstsiddende skjorte med knapper åben ned til midten af brystkassen. Så toppen af den muskuløse krop kunne ses. Og ærmerne rullet op af armene til lige under albuerne. I den ene hånd var en joint. Den fine røg fra den kunne lugtes på lang afstand. Han tog et dejligt sug af den. Og lukkede nydende øjnene. Stilheden i skoven var utrolig irriterende. Pludselig stoppede han op. Det var som om han kunne fornemme nogle i nærheden. Hans øjne kiggede rundt. DEt var meget mørkt det hvor han stod og derfor lyste hans øjne svagt rødt. Han stod helt stille og bare lyttede efter bevægelse.

Elizabeth gik rundt. Og nynne for sig selv da hendes stemme var svage var det sværet at høre, hende hun satte sig under et træ og sang en smule men stoppe da. Hun kunne mærke nogen komme ind i skoven en dæmon hendes Herre, havde advare hende om at komme for tæt på viste dæmonracer.

Roligt med en voldsom kræft slukkede han sin joint. Og løb af sted. Han løb utrolig hurtigt af hans form. Han brugte sin evne for ild og varme til at lave nogle trykbølger fra hans fødder som skubbede ham af sted. På få sekunder stod han oppe i træet lidt ved siden af denne fremmede som åbenbart lyttede efter ham.

Elizabeth kunne mærke en varm. Komme i mod hende men så var den væk hun så sig omkring, men uden at finde kilden til varmen hun trak på skuldern og sang. Stille vider på saven hun havde en kappe på ud over hendes rødekjole, hun havde på inden under ellers linde hun var en almenlig kvinde.

Roligt lavede han en pisk ud af sine flammer. Som roligt gled ud fra hans finger. Den lille flamme gled lydløst ned og langsomt snorede sig om hendes hals et par gange. Før han lavede nok snor så når han hoppede ned ville hun lige præcis ikke kunne røre jorden. Han hoppede ned så snoren ville ligge på grenen. Så den ville hive hende op. Og hvis hun ikke reagerede hurtigt nok hive hende op så hendes fødder ikke rørte jorden så hun ville blive hængt.

Elizabeth var ikke hurtig nok. Til at opdage det før hun hang i træet men hun trak sig op, på grenen og fik den af sin hals hun hoste og knurre rasen af ham og. Spytte efter ham for at får ham til at forsvinde hun kom ned på jorden igen, og så noget at vred ud hendes vrede var brudt frem igen

Hendes spytklat blev til damp inden den overhovedet ramte ham. Et smil kom over hans læber. "Hvad laver en smuk kvinde som dem dog her. Det er en farlig skov." Sagde han før han løb imod hende og knyttede sin næve. Varme kom fra den og han sigtede den direkte imod hendes ansigt. "AAAAARRRRGGGG" Kom det over hans læber mens hans øjne blev mere røde og han svang sit slag direkte imod hende. Regnede med at enden ramme hende eller træet bag hende. Ramte han hende ville hun nok flyve et par meter. Ramte han træet ville det knække over. Sikkert flyve ned mod ham. Han ville gribe fat i træet og med en anstrengelse kaste træet lidt væk. Hans styrke var vokset så utroligt her på det sidste. Men han havde ikke forventet mindre efter al den træning.

Elizabeth undgik. Med nød og næppe hans slag det ramet træet bag hende hun stod på en sten, og så aldeles rasen ud hvor vov han at angribe hende når hun slet. ikke havde gjorde ham spor hun så på nam " høre her fister jeg har ikke, gjordet dig noget som helst jeg passe bare mig selv " sagde hun vredt

Han grinte hånligt. "Nu vil jeg bare se grænserne for min nye styrke og du er den første jeg har fundet som ikke bare stikker af." Sagde han med et ondt smil hvorefter han slog ned i jorden så den lavede en lang sprække direkte imod hende.

Elizabeth sprang over den. Og lande på bene og så rasen på ham " så lad mig dog være i fred, Jeg vil ikke kæmpe " sagde Elizabeth vredt og satte i løb ned i mod skovesøen. For her ville han ikke kunne rør hende da hun havde regen ud, at han var en ilddæmon og vand svække dem rigtig meget

Med en voldsom kræft løb han efter hende. Men stoppede op ved vandkanten. Et grin kom fra ham. Og han lavede 2 ildkugler han kastede efter hende. De fløj som raketter efter hende. Og ville springe ligesom raketter. Hvis de fik lov til at ramme hende.

Elizabeth sprang rundt. For at spille af med dem men de endte med at ramme hende i ryggen så hun lande, i græsset hun kunne slet ikke rør sig fordi der gjorde ondt. Så modbydlige ondt på hende hun klynke ikke og sagde ikke et ord, da hun ikke ville give ham den tilfresstilles at se hende klynke

Hånligt grinte han og løb hen foran hende og omringede sin hånd i flammer. "Jeg slår dig nu og håber på det slår dig ihjel." Sagde han hårdt. Zero elskede at se folk trygle for deres liv. Eller gå i panik. Det var så tilfredsstillende. Han håbede på hun begyndte på det.

" vis du så meget som rør mig. Er jeg sikke på at min Herre komme efter dig og han er ikke en man skal, spøge med når han første er vred " sagde Elizabeth. Og hoste svaget og mærke at hun havde noget løben fra munden

Han grinte hånligt. "Næppe." Sagde han og knyttede næven mere. Men valgte at slukke ilden. "Du er ikke engang værd at slå ihjel." Han løsnede hånden og lod den falde ned af siden før han vendte rundt og roligt gik væk fra hende og hen imod et træ som han lænede sig op af og kiggede på hende roligt.

Elizabeth kom valken på bene. Og så rasen på ham og gik hen i mod ham " når er man for fine, til at slog på en pige var eller er du bare bange for at min herre komme. Efter dig vis du rør mig " sadge Hun og satte sig under et træ lidt fra ham,

Næven knyttede sig og med en voldsom kræft vendte han sig rundt og greb fat om hendes hals. Han hævede hende op over jorden og begyndte at klemme til. "Hvis du nogensinde siger jeg er bange. Så torturere jeg dig så kraftigt du ville ønske at din herre var her." Sagde han hårdt før han kastede hende ind mod et træ og så efter hende. Hans øjne var blevet flammende røde. Og svagt rundt omkring på ham begyndte der at komme små blå flammer. Som udsendte en utrolig kraftig varme. Ligesom en stormlighter bare i større mængder.

Elizabeth hoste og mærke. Den voldesome varm fra flammern der danne sig omkring ham, hun kunne ikke tåle for meget varm fordi hun blive så svækket og svag. At hun riciker at komme id for at uheld

Et ondt smil kom fra ham. "Sagde du noget." Sagde han hårdt før flammerne roligt forsvandt igen. "Eller skal jeg brænde mit navn på dig så jeg er sikker på du holder kæft." Sagde han hårdt og begyndte at lave en ildkugle i sin hånd som dannede sig til små bogstaver hvor der stod Zero. Som han gjorde klar til at skyde hen på hende og brænde navnet på hende.

Elizabeth var hurtig på bene. Og satte i løb væk fra ham men hun havde det ikke godt da hun efter lod, et spor af noget selvlysen på jorden der var et cikret. Hendes sår af gav for at helade sammen igen

Bogstaverne fløj af sted efter hende. I håb om en af dem ramte hende. Bare for at mærke så hun ville opsøge ham. Bogstaverne blev blå som hans Fire of deamons. Som var beregnet til at lave et aftryk som umuligt kunne fjernes. Medmindre han selv fjernede det. Så hvis det ramte hende ville hun blive tvunget til at opsøge ham en dag.

Elizabeth blive ikke ramt af ilden . Hun undveg i sidste øjeblik så ilden ramt et træ, i mens var hendes sår healdt sammen igen og bevæge sig let frem i mod ham. Hun var noget så vred " du skal ikke forsøget at rør mig igen eller blive det værst for dig selv " sagde Hun