mødet i skoven- ren rose

S: skoven
V: overskyet
T: tidlige morgen
O: ikke andet ene træer

Fiona løb gemmen skoven som sin animagus form, en sort løve, hun kunne mærke duggen der stadig sad i græsset på sine poter, og den halv kølige vind mod sine kinder, hun stoppede først da hun nåede søen. Hun satte sig og kiggede ned i vandet før hun drak noget at det, hun var tit på tur i skoven men mest som sin løve skikkelse, hun så sig om før hun gik om bag nogen træ og forvandlede sig tilbage til sin menneske form igen, hun satte sig op at træet og så ud over vandet og håbede det ville blive en god dag.

ren kom gående igennem skoven. Hans lange sorte hår hang løst ned af hans ryg, og hans sorte jakke var lukket tæt ind til hans krop. Han havde haft en meget dårlig afslutning på De host club. han havde diskuteret med chefen, fordi en kunde havde klappet ham i røven, og han arbejdede der jo kun, for at tjene sig nogle penge, for at have råd til at komme til en skole, for voksne som ikke kunne læse eller skrive. Det var en ting han var flov over, og kun få vidste at han ikke kunne det. Men de fleste han mødte, kaldte ham host med samme de så ham, sikkert fordi folk havdeset ham på clubben. Men han var altså også andet end bare en host, han var en venlig og kærlig ung mand, som bare drømte om et bedre liv.

Fiona åbnende sige øjne igen hun havde hvis nok sovet lidt tid men hvad så der var jo ikke noget beder en at sove uden for og bar være der. Hun så sig om og smilte for sig selv, hun var en doven en der kunne sove en hele dag væk hvis det skulle være men hun skulle jo også lave noget andet ind at sove. Hun rejste sig op og strækte sig så før hun så sig om, den halv kolde vind blæste blidt ind i hendes ansigt, hun lukkede øjnene og stod og nød den stilhed der var i skoven. Noget tid efter gik hun ned til vandet igen og så ud over det mens hun smilte for sig selv, hun så ned i vandet og så på sig selv, hun viste ikke hvad hun skulle lave og tænkte meste på bar at sove igen. Hun satte sig ned

Ren stoppede op, for han havde fornemmet en i nærheden. Men da han var i dårligt humør, kunne han ikke fornemme personens race. Han rettede sin frakkes krave og gik så hen og satte sig hen under et træ. Han så op mod himlen og sukkede. Han hadet sit lorte liv, han ville heller leve som læge, men det kunne han jo ikke, når han ikke kunne læse og skrive. Han kunne synge, og tegne, men ikke skrive overhoved og heller ikke læse. Han lukkede sine øjne, for at sove. Han havde arbejdet 48 timer i træk på De host Cluppen

Fiona lage sig ned hun have ikke hørt at der var kommet en hun så op på skyen, hun smilte og rullede om på maven derefter og pillede lidt i græsset før hun kiggede op og fik øje på en der sad op af et tre, hun så der hen og rejste sig så op lidt efter og børstede sig af før hun gik der hen og så på ham." hej." sagde hun og satte sig ned ved træet ved siden af Ham

Goddag" sagde han venligt og lagde håret bag sit ene øre. Hans øjne var sorte som kul, og hans hud bleg, men det var af kulden. Han lukkede igen sine øjne, og sukkede tæt. Det eneste sted han kunne sove, var enden i gyder eller i skoven, da han jo ikke tjente så meget som host.

hun så på ham og smilte før hun svarede." jeg hedder Fiona Winter." sagde hun og så ud over søen og smilte bar for sig selv mens hun tænkte på noget der var sket for noget tid siden før hun igen så på ham og spurgte." hvad laver du her ud ?" Hun så op i himlen og fik øje på nogen fugle der fløj rundt og legede i træerne.

Ren... Jeg prøver at sove, kan jeg nemlig ikke der hvor jeg arbejder" sagde han træt og sukkede. Han ville jo aldrig kunnekomme til at sove, han var et nul. Ja han var en host, men han ville så gerne leve som noget andet, måske møde folk, og få sig et hjem, og måske med tiden få sig en familie, men det sidste var lidt for tidligt endnu at tænke på

hov... undskyld, hivs jeg forstyrrede dig." sagde hun og så på ham igen før hun rejste sig op, i det samme for en masse tanker i gemme hoved på hende over det han have sagt* Hvorfor kunne han ikke det, hvad arbejde han som, hvorfor var han så træt, hvorfor ville han sove i skove havde han ikke et sted og bor, og hvad var han for en* tænkte hun og så på ham mens hun rynkede panden." hvorfor." var det eneste hun lige nu kunne for frem.

Fordi jeg arbejde som host, men jeg er skredet der fra nu, for jeg fik ingen søvn, jeg skulle arbejde hele tiden, servere og tjene, men jeg vil hellere lære at læse og skrive, måske få mig en rigtig uddannelse" sagde han og sukkede. Nu havde han afsløret han havde været en host, så nu ville ingen sikkert snakke med ham overhoved

en host." sagde hun og så på ham." man kan ikke altid være det man helst vil, man må jo gøre noget for det." sagde hun og smilte mens hun så på ham." så vil jeg da lade dig sov nu." sagde hun og gik ned til søen og begyndte at slå smut med nogen sten