Food finaly:D (Trixi)

S: Sushi baren i Terre.
T: 20:00
V: Egentlig utroligt mørkt i forhold til tiden. Med smukke stjerner over hele himlen. Men månen er gemt et sted som man ikke lige kan se. Sikkert bag en af bygningerne.
O: Rigtig mange mennesker som lever nattelivet med glæde.
D: Tja det er sikkert en dag men efter så mange måneder alene har Zero glemt tidsfornemmelsen.

Dørene ind til sushi baren hvor der sad en masse forskellige mennesker og væsner og grinte og drak og spiste sushi. Blev pludselig skubbet op. Den lille klokke kom ovenfra døren. Og ind af den kom en ung mand der så pænt skræmmende ud. Han lignede ikke en man ville op og slås med. Selvom han ikke var mega muskuløs så var han dog lidt. Hans armmuskler var veludviklet hans ben så ud til at være noget fra elite soldaterne. Men det var svært at se eftersom han havde sine sorte cowboy bukser på. De sorte blanke italienske sko sad som var de syet til ham på hans fødder. Og hans parisiske skræddersyede sorte skjorte skilte sig heller ikke ud. Alt ialt så han ud som de fleste kvinders drømmefyr. Men han var langt fra. Sådan havde det ikke altid været. Sidste gang Zero var glad var for næsten et år siden efterhånden. Zero husker det klart og tydeligt. Det var på hans bryllupsdag. Med hans elskede Kaia. Den dag det hele vendte sig om. Zero havde været ude og gå en tur. Han grinte svagt. Zero havde haft brug for at gå en tur. En af de ældste dæmoner for ikke at sige en af de stærkeste på det tidspunkt. Var nervøs over et skide bryllup. Zero var gået hen til kanten af klipperne. Og før han vidste af det havde han en kniv i ryggen. Vreden i denne persons øjne glemmer han aldrig. Det var Kajika. Zero's lillebror's ekskæreste. Forbandede Zann. En dag vil han udfordre Zann til en kamp som ikke vil ende før Zero har fået sin hævn. Men Zero havde allerede fået sin hævn over Kajika. Alligevel er det som om der mangler noget. Og det var der det gik op for ham. Han manglede at slå Zann. Det var derfor Zero trænede meget for tiden. Men selv en dæmon som Zero havde brug for mad engang imellem. Han havde hørt at det skulle være god mad her på sushi baren. Han havde lige betalt for maden. Og spiste nu løs. Dem ved siden af ham brokkede sig fordi de ikke fik noget mad. Men Zero havde ikke spist i uger. Så han grovædte alt der gled ind foran ham. Undtagen blækspruttearmene. Der gik hans grænse. Føj.

Det var ikke så sent som det plejede at være, Trixi gjorde sig klar til tag til Sushi baren. Der havde hun ikke været før, men det var ikke galt med prøve noget nyt, og måske ind hun gik der ind skulde hun lige på jagt for at få sin mad.Trixi var iført en mørke blå langærmet kjole som gik op over knæene, kjolen var dog lidt nedringet og hun havde nogle sorte stilleter på fødderne .Det fyldige lange blonde hår med slange krøller, dens smukke glans, den fine gylden brune krop der havde alligevel et blegeligt skær over sig, samt de grønne/blå øjne og de flotte fyldige rosen røde læber.. de lange stænger af ben hun havde siden hun nu var næsten 1,70 cm høj og hendes spinkle krop men dog feminine krop. Hun var kommet hen til Sushi baren. Hun sukkede kort før hun gik ind. Trixi betragtede kort omgivelserne, mens hun gik forbi dem alle for at komme ind til baren for bestille sin drinks for hun havde jo fået sin måltid. Hun fik bestilt sig en drinks og så sig lidt omkring hvor hendes blik faldt på en bekendt længere henne. Hun var ikke sikker på om det var ham som hun troede, men hvorfor ikke gå og finde ud af det?. Hun tog sin drinks i hånden og gik over til ham og gik op foran for se om det var den som hun troede og det var det. Hun kiggede på ham"Hey..hvad laver du her?"Spurgte hun med et smil på læben.Det var virkelig længe siden hun havde set ham.

Roligt faldt hans blik op. Han slugte den mundfuld han havde fået i munden. Smilet var blidt og venligt. Det var altid hans første indtryk. Men da han opdagede hvem det var røg det blide. Og blev erstattet af et rent venligt smil. "Hejsa. Gud hvor er det længe siden jeg har set dig." Sagde han med et smil. De fine lidt skarpe tænder han havde fra at være dæmon var kun lidt fremme. Men hun havde set dem før. Altid spurgt om hvorfor de så sådan ud. Men han havde aldrig sagt hvorfor de så sådan ud. Han ville ikke fortælle andre han var dæmon. De ville klassisk blive bange og stikke af. Der var dog noget anderledes ved hende. Noget unormalt. Han vidste at dengang han sidst så hende var hun menneske. Men nu var hun blegere end hun plejede at være. "Hvordan går det." Spurgte han smilende mens han fortsat så på hende roligt.

Trixi blev på et eller andet måde glad for se ham. Hun smilede"Ja..det sgu virkelig længe siden, hvordan har du det?"Spurgte hun og satte sig på en af bar stolende.Han betragtede ham kort og han så ud som han altid havde gjort. Hun lagde mærke til hans tænder. Den gang vidste hun intet og væsner også videre, men nu gjorde hun det og derfor behøves hun ikke spørger ham mere om det for nu vidste hun jo godt.Måske havde han lagt mærke at hun så lidt anderledes ud.Det gjorde hun vel også på et eller andet måde for hun var mere bleg nu ind hun var før.Om han måske havde lusket hvem hun er nu, var hun ikke sikker, men det var også lige meget.Hun vendte blikket kort mod de andre, men vendte så blikket mod han endnu engang"Det går rigtig godt, har du altid været her?"Spurgte hun nysgerrigt.

Han smilede roligt. "Jeg har boet her i Di Morga i nogle år nu. Men jeg rejser meget så jeg er sjældent hjemme. Bortset for nu. Jeg er hjemme en kort periode for at være lidt i fred." Smilet var venligt som altid. Men der var noget nyt over det. Han virkede ikke tilbageholdende som virkede dengang. Dengang boede han jo i klosteret. Nu var han jo fri. Han kunne gøre hvad han ville. "Jeg fik aldrig sagt det men du er utrolig smuk. Som munk i klosteret måtte vi ikke rigtig tale med andre." Sagde han smilende mens han fortsat så på hende. Stadig tænkende over hvad det var der var nyt over hende.

Hun undrede sig så kort over hvorfor hun så ikke havde set ham de gange han havde været her på byen, men nu har hun endelig set ham så det var vel fint."Jeg har endelig også rejst meget rundt, men efter hvor jeg er kommet her så er det ikke særlig meget jeg rejser"sagde hun"Men er da glad for se dig igen efter så lang tid siden"afsluttede hun sin sætning og fugtede kort sine fyldige rosen røde læber, når hun fugtede hende læber kunne hun stadig smage blodet af person hun drak af og smagen sad stadig på hendes læber. Trixi betragede menneskemængden kort. Nogle folk var ekstremt fulde at de næsten begyndte at danse. Hun rystede kort på hovedet og vendte blikket mod ham og studerede ham kort. Hun er nu ikke helt sikker på hvem han endelig er, men han var bare ikke ligesom hende var hun sikker på. Hun kiggede på ham og smilede"Jamen mange tak, ja du har ret det kunne jeg godt huske, at man næsten ikke fik lov til at snakke"sagde hun og grinte lidt. Det var de tider, som var ret underlig.

Han opdagede noget interessant. Den måde hun slikkede sig om læben. Den måde hun kiggede rundt. Uden han fik tænkt sig om "Vampyr." Hviskede han roligt. Så lavt at det ikke var sikkert hun hørte det. Men han ignorerede jo osse selv han havde sagt det. Han så på hende fortsat. Nu hvor han kiggede mere på hende. Kunne han ikke lade være med at kigge lidt for meget. Kunne man vel sige. Men Zero var typen som var åben. Osse selvom det chokkede folk. "Hvilken størrelse bruger du." Spurgte han lige ud. Ret overraskende for de fleste. Men Zero holdt aldrig tilbage. Hvis han ville sige noget så sagde han det og så 'glædede' han nærmest til deres reaktioner. Han elskede at se folk gå i panik. Den måde de glemte deres bryster så godt de kunne fordi de blev overrasket over det han sagde.

Trixi betragtede ham let. Han var dog en flot fyr han havde bare det hele.Hun vendte blikket mod bare tjeneren og bestilte endnu en drinks og så undersøge rundt omkring i lokalet. Men hun hørte stille en stemme og det kunne hun tydelig høre at det var ham. Hun smilede kort han havde så lusket at hun var vampyr. Trixi kunne tydelig høre det han hviskede til sig.Men hun sagde ikke noget til det. Hun vil bare lads som om hun ikke havde hørt det.Trixi havde næsten ikke lyst til være her mere, måske skulle hun gå og måske trække ham med sig.Hun kiggede på ham"Vil du med ud og gå en tur, måske?"Spurgte hun med et kort smil på læben og kørte lige en hånd gennem hendes hår endnu engang. Det var bare en vane hun havde. Et smil sneg sig på hendes læber da han spurgte om hendes størrelse.Men de andre havde nok tydelig hørt det han sagde så de så meget overrasket over hvordan han kunne spørger på den måde.Deres reaktion var det sjoveste at se på.Trixi var endelig ikke pinlig over det han spurgte. Han var åben og det kunne hun godt li'.Hvis hun måske var den gamle ville hun havde været pinlig over det, men det var hun endelig ikke nu."Tja..Det er du nysgerrig på var? Hm..Du gætter bare også siger jeg om det rigtigt"svarede hun og blinkkede til ham. Folk de kiggede stadig lidt overrasket. Trixi sukkede kort og gav dem bare et blik og derefter kiggede de den anden vej.

Zero smilede roligt. Mens han fortsat så direkte på hende. Det lette hoved som roligt nikkede var et tegn på de godt kunne gå deres vej. Smilet tydede på at han ville synes det var hyggeligt. Eftersom han osse var træt af de mærkelige blik. Det svage grin som kom fra ham efter hendes svar. Det overraskede ham ikke engang selv. Smilet var lettere forførende, flabet og selvsikkert. "Jeg kan osse bare finde ud af det selv hvis du ikke siger det." Sagde han roligt med et roligt smil. Før han roligt rejste sig op fra stolen efter at have drukket det sidste saki som han havde i et glas ved siden af hans plads. Det sjove var han havde ikke bestilt saki. Det var ham ved siden af der lige havde hældt det sidste fra hans flaske op som Zero bare snuppede og drak. Manden så irriteret på Zero. Zero klappede ham på issen før han roligt vendte sig rundt og gik hen til døren for at vente på Trixi.

Trixi smilede da han gav et tegn på han gerne vil med ud og gå. Hun rejste sig op og drak lige af sin drinks færdig. Hun havde lagt mærke til han ikke havde bestilt sin også bare havde taget fra en anden.Det havde hun ikke noget imod, det ville hun også selv gjort, men nu havde hun ikke nogen ved siden af hende og måske var det en god dag til hun ikke havde lyst til gøre det. Hun rejste sig op og grinte lidt da han klappede manden som han tog drinksen fra ham. Trixi havde endelig også lyst til klappe manden en, hvorfor vidste hun ikke så. Men hun klappede også manden en og hun tog hurtig fat i Zeros hånd og trak ham hurtig med ud og grinte."Så du hans reaktion"sagde hun og grinte let. Hun kiggede på ham"Du kan gætte"smilede hun.

Synet om hvor rød i hovedet manden var blevet kunne han ikke lade være med at grine af. Zero grinte frisk og glad. Noget han ikke havde gjort i et stykke tid. Men manden var rasende og kom ud efter dem. Gik hårdt imod Zero. Zero så overrasket på manden. At han turde. Roligt skubbede han Trixi bag sig. Manden nåede Zero og rettede et slag mod hans hoved. Men før Manden overhovedet havde svunget armen. Stod Zero med en arm strakt og ramte perfekt i Tindingen. Så manden faldt om og besvimede. Zero's øjne var røde. Mest fordi han ikke havde sigtet efter Zero. Men Trixi. Det var ikke første gang. Osse på market ude foran klosteret. Zero havde ramt en. Men fordi han lignede en af munkene. Var manden gået efter Trixi. Zero's øjne var blevet røde og havde taget fat i manden og kastet ham ind igennem en rude på en kiosk.
Men tilbage til nutiden. Zero vendte sig rundt imod Trixi. "Er du okay." Spurgte han roligt med et roligt smil.

Trixi vendte sig om hvor manden kom, mod hende. Nok at slå hende fordi hun havde klappet ham en, men hun var overhovedet ikke bange. Hun stod bare koldt og kiggede på ham og bare han rørte hende kunne hun bare slå ham ihjel, men hvor Zero skubbed hende bag sig slappede hun af og gjorde ikke noget.Efter han var færdig med den mand kiggede hun på Zero og smilede."Jaa..jeg okay, mange tak"sagde hun smilende.Hun begyndte tag få skridt og så sig overskulderen"Skal vi gå?"Spurgte hun roligt med et smil på læben.Hun fugtede kort sine læber endnu engang og kørte en hånd gennem hendes blonde hår og kiggede på ham."Zero..."trak hun lidt og kiggede ned"Du har lusket lidt hvem jeg er nu ikke?"Spurgte hun og kiggede op på ham igen.

Han smilede roligt. "Du gemmer din blege hud." Han aede hende på kinden kort. "Du er kold som is. Du er ikke bange for noget som helst. Du kan ikke blive pinligt berørt." Sagde han roligt og gik med hende før det mest åndssvage svar kom. Bare for at få hende til at grine lidt. "Du i familie med Jonas brothers." Sagde han smilende og så ret dum ud med det smil han smilede bare for at gøre det sjovere.

Hun smilede"Når så du har lagt mærke til det"sagde hun og kiggede på ham."Måske havde jeg været alt det du sagde hvis jeg bare var et menneske, men jeg synes virkelig ikke der er noget at være pinlig for din spørgsmål. Du var nysgerrig og du fik spurgt. Nogen har det bare i sine tanker og nogen siger det bare ud og det jo ikke forkert på nogen måder."sagde hun og afsluttede sin sætning med et smil på læben.Hun begyndte stille at gå og grinte let og rystede på hovedet af det han sagde og puffede til ham drillende men stadig blidt.

Roligt gik han videre ved siden af hende. "Jeg ved godt du er vampyr. Jeg har bare en mærkelig form for humor." Sagde han roligt mens han fortsatte med at gå. "Sådan er det når man er som jeg er. Man ser ikke verdenen så alvorlig mere." Han sukkede kort og stak hænderne i lommerne. Selvom det virkede sørgeligt den måde han sagde det på smilede han alligevel.

Hun så sig kort omkring. Det var rimelig mørkt og der var ingen mennesker på gaden. Der var ret stille og det var kun dem to.Hun vidste ikke rigtig hvor de skulle gå hen så hun vendte blikket mod ham."Hm..hvor skal vi gå hen?"Spurgte hun stille og så sig omkring.