Finaly Home Again...(Ma´lakel=privat)

Tid :: 19:21

Vejr :: Solen er halvt nede og himlen skifter snart i smukke farver, gr.28

Omgivelser :: de fleste er allerede på ferie.

Sted :: rundt om i terra og nær One-chans lejlighed og hotellet hvor hendes ting er

Udseende :: Som på billedet undtagen tøjet.
/tøjet / http://www.amiclubwear.com/clothing-top-e7-t-2417offwhite.html


kajika kom stille traskende ind i byen, hun så på vej skiltet, Di morga, Stod der med store bukstaver som første gang hun netop var kommet fra Asien havde hun stået og set på dette skildt. Kajika sukkede stille og strøg det lange gylden blonde hår til siden mens det stille flagrede i vinden fordi det var så langt og let, så det helt magisk og urealistisk ud. Kajika var vokset få cm siden, og hun var skam ikke blevet mere end 2 cm mere høj men hendes krop havde forandret sig på tusinde mådere, jomfruelig. håret var længere og lysere. hendes læber var smukkere og fyldigere i det hendes brystpati havde vokset sig større og mere fast i det og bagdelen havde fuldt trofast med i at hæve sig blive rundere og fastere, mens hendes hud var stram nu og fejlfri som altid, med et strejf af glimtende brun farve som stille lå som sandfarvet over den smukke hårlose hud, hun havde kun hår på hovedet jo.

Kajika gik stille der på vej hen til hotellet for at finde sine ting og stille få pakket dem hen til One-chan men i det hun gik sin tur hen til hotellet, lugtede hun en bekendt lugt og hendes øre kom stille frem, men forsvandt hurtigt igen i det hun så mod et specielt bolig hus, forfalden hus nærmest... ma´lakels......

Kajika gik med faste skridt mod det men da hun kom nær det rystede hun og sendte stille en sms til one-chan om hun ikke kunne hente hendes ting på hotellet, fordi hun lige sku noget... Kajika gik med vaklende ben mod den gamle lejlighed og mærkede tårene og marridtene inden i begyndte at spille igen..... han forviste hende nærmest den gang. kajika gik stille hen mod døren og lagde øret blidt til mens det lange hår nærmest viklede sig om hendes små tynde håndled og lagde sig smukt på skuldrende. Hendes hår gik nu fra i stedet fra skuldrende gik det nu helt til hofterne... og var lettere pjusket. hun satte det op i en hestehale der var let pjusket og selv om hun gjorde det var det utrolig langt..

Idet Kajika lagde øret til døren ville hun sagtens kunne hører de mange pivende lyde fra de små katte killinger derinde, bumb når de legede og faldt ned af noget. En skramlen og en kratten fra de søde små der også var blevet mere en bare killinger, de var jo et år gamle nu, teenagere i katte forstand. Store og stærke, som den person der havde "opdraget dem".

Og som de hørte til neden under lå deres "mor" ovenover dem. Ma'lakel lå udmattet og sov, træningen med Zane var hård og sej men den gjorde godt! Den gjorde ondt! Og det var det han ville have, mere af det, mere så han kunne fortrænge mindet om The Vanquished, der var kommet frem og taget et angst anfald med sig. Han lå og brummende på den bjørne agtige måde som kun Ma'lakel kunne gøre. Fredeligt som en ulv der lå og sov indtil den blev vækket. Det havde ikke været mening at han ville have faldet i søvn så tidligt, ikke mening at han ville have drattet om på madrassen med overkroppen på den og underkroppen på de kolde gulv bredder. Hans ene arm lå udstrakt imens den anden knugede tæppet indtil ham. Han lå i bar overkrop så den sorte tatovering var synlig. Han knurrede idet en vind kom ind og drillede ham ved at lade dens kolde tunge glide langs hans ryg.

Kajika åbnede blidt og lydløst døren hun var ikke til at kende overhovedet, hendes hvide top hang smukt ned over de smukke lange lår. hun så stille mod kattene og holdte fingeren for munden og lukkede langsomt døren i, igen i det hun så på dem og tænkte*Wauw!! hvor er de dog voksede meget de sidste par måneder det helt utroligt men dog de er jo os katte og de var så nuttede den gang, og hvor er jeg dog glad for at se dem igen de så nuttede* hun rødmede let i det hun listede oven på mens de endnu var stille og hen af den knirkende gang med forsigtige skridt og meget vaklende ben:.

Hun lagde hånden om af den skæve væg og minderne kom, fra da hun havde været i rummet med malakel og han havde hevet hende ned til sig, hendes hjerte hamrede vildt og hendes .... hendes vejrtrækning blev fordoblede i det hun stivnede da hun stod i dør åbningen og kiggede ned mod den sovende rolige Ma´lakel og en tåre faldt blidt ned foran hendes fødder, hun stod bare der uden et ord og man kunne ikke se hende kun solens stråler der kom stille ind gjorde et omrids af hende så man så formen og det lange hår der stille flagrede fra side til side.. hun så på ham og sagde blidt nærmest hviskende"ma´lakel....." hun ånd nærmest sine ord i sig igen da hun gik ned i knæ som en kat rakte hun ud efter for at bare rør ham en sidste gang inden hun gik, bare mærke hans brystkasse igen hans varme, den smukke person der lå foran hende var hendes ..... hendes forelskelse af en slags......

Killingerne hoppede legesygt op af hende, men blev dog stille i det hun lavede håndbevægelsen, deres "mor" havde gjort den mange gange før så de forstod mening bag. De samlede sig ved det sidste trin efter hun var gået op, kiggede efter hende nygerrigt som forstod de hvad hun ville.

Ma'lakel lå naturligvis stadig uvidende og sov, roligt og stille. Som var han slet ikke det bæst man før ville stemple ham som. Men sådan var det vel med alle når de sov? De varme orange stråler lå ned over hans ryg, eller en firkant af vinduets åbning lod en firkantet sol stråle ligge over den som et slags tæppe. Han vågnede ikke i det hun stod i døren, var stadig væk i sine drømme. Det var først idet hun rakte udefter ham, fingerspidserne så tæt på at røre ham at han brat slå øjne op! Duften, lugten, stanken! Hans hjerte slog et ekstre slag i det han genkendte den, hvordan kunne han ikke?! Det gav et ryk i ham og der kom en meget vred knurren fra ham af den slags som Kajika vist kendte bedre end nogen anden: hvis du går tættere på gør jeg dig fortræd! Den forræder, hvor vovede hun at komme her! At træde indenfor i hans... hans hjem! Han vendte sig på maven og skuttede væk fra hende så de sad foran indanden. Hans grønne øjne lyste på deres normale dyriske måde, og selvom hans knurren blev lavere holdt han den stadig: advarende til hvis hun nu skulle få den idé at hun bare kunne komme til ham som før, tude, klage over at verden var imod hende. Aldrig! Han ville ikke hører på det pis igen! Hun eksisterede ikke, og han havde været så lykkelig over at slippe af med hende! Et stik... smertende idet hans øjne gled op ned af Dådyet der havde ændret sig, vokset op? Hans knurren knækkede næsten over i en form for klynk og så stoppede det ellers. Han stirrede derefter bare på hende i tavshed, med indædt had i øjne: foragt! Der var ingen tvivl om hans fjendtlighed, som var hun en hund der var trængt ind på en hankats territorium. Hans mørke dybe stemme, næsten tordnede i det han snakkede:

,, Hvad fanden i helvede gør du her?!"

Kajika så overraskende på ma´lakel i det hun fik et chok og tog sig hurtigt til munden og sad bare der på sine knæ foran ham og så ind i de dyriske øjne og tænkte*hvad.... hvad har jeg dog gjordt! nej!!! jeg skulle aldrig være kommet !!! hvor er jeg dum!!* hun så på ham i det hun betragtede ham, han havde ikke just helt forandret sig som hun havde, men hun vidste en ting ved det blik han gav hende foragt han hadet hende, hun vidste det og der var intet hun hellere ville end bare komme ud af det! hus så hurtigt som overhovedet muligt!!!...

Kajika så på ham uden at sige et ord i det hun hurtigt rejste sig op og løb hen af gangen så hurtigt hun kunne og tænkte*Nej du græder ikke! jeg græder ikke mere.... det slut ingen tåre skal mere falde fra min kind det sagde jeg i starten og det holdes!' hun trippede med armene ud til siden de lange smukke smalde finger glidende hen af væggene blidt mens man kunne høre hende løbe jogge ned af de knirkene trapper og hvordan killingerne stille miauwede efter hende som var de bange for hun forlod dem igen.. kajika løb mod døren med tårene klar næsten og lige da hun skulle til at åbne så hun at kattene stod i vejen, de var lidt killinger i hendes øjne stadig, hun tog blidt dem til side og sagde"skynd jer væk" hun lød voksen og meget smuk i sit stemme/tone lege.

Hun flåede den faldefærdige dør op i det hun stille så sig over skuldren med munden halvt åbent og stille lod sig føre an med det første ben ud af lejligheden og håret efter sig i det hun stivnede helt i hele kroppen

Han sad stum tilbage efter hun havde rejst sig og stukket af igen. Som hun havde gjort så mange gange. Hun var altså stadig en kujon, kunne ikke se ham i øjne uden at føle skam? Eller det var hvad han troede. Det sitrede i hele kroppen, adrenalinen havde pumpet løs som havde han siddet overfor sit værste mareridt. Og i relateten havde han det vel også. Frygtet at hun en dag ville vade ind som hun havde gjort, bare for at han kunne få en update af hendes ansigt, hendes krop, hendes former! Alt det han havde været så tæt på at glemme. Han havde næsten glemt hvordan hun så ud, men... selvfølgelig skulle hun komme her som var det hendes barndoms hjem og lalleglad vade ind. Forbandede møg tøs, forbandede unge! Det skulle blive løgn, det skulle fandme... han stoppede sin vrede i et sekund, og tog sig selv til hovedet.
,, Satans også!!", bandende han!
Han rejste sig hurtigt op og løb ned af gangen, han tog fat i karmen ved siden af trappen og svang sig halvt ned på det første trin, derefter gik han stille ned af trapperne. De var stejle og i modsætningen til Dådyret havde Ma'lakel ikke lige så små fødder, så hvis han prøvede at løbe ned af dem ville han ikke løbe men tumle hele vejen! Da han kom ned stod han med den ene fod stadig oppe på det nederste trin, holdte en hånd på døren og så på hende, hans øjne stirrede hende i nakken. Han kunne stadig føle foragten, hadet, det alt ødelæggende had!
*Jeg slår dig ihjel, jeg slår dig... jeg..*
,, Det her er ikke din legeplads Dådyr...", sagde han i et mere behersket toneleje, men man kunne stadig føle hadet i stemmen. Stikkende som små nåle der blev ved med at prikke til en!
,, Forstod du ikke mine ord?! Er du dum?! Jeg.. hvad helvede er det du vil have af mig siden du altid kommer rendende, jeg kan fandme snart ikke blinke uden du er der!!"

Kajika stoppede stille op og mærkede tårene men de blev straks af hans ord erstattede af et brænde had til ham om han altid overså hende og da han sagde dådyr kogede det over, hun vendte sig strængt over og strak ham direkte en hård og retfærdig kold lussing som gav genlyd i hele huset, med de sitrende blå øjne stod hun nu ansigt til ansigt med ham der havde plaget hendes minder hendes erindring der havde været så fuckt up på grund af ham.... mindet om hans hænder på hendes krop, eller hans afvising af hendes eksistens.. "jeg!!.... nu... det!!!...." hun kunne ikke finde de rigtig ord og alt lød bare ufornuftigt i det hun ikke så på ham med det glade smil mere men fornærmet og irriteret,"Hvem!! .... har sagt jeg tror dette er en legeplads! så ville her lugte bedre!" hun vendte siden til ham med armene krydset og lukkede øjnene få sekunder og så lettere streng ud i det hun ikke rørte ham men pegede på ham og sagde"Det ikke min skyld du fantasere om mig! som du sikkert har opdagede har jeg ikke .... har jeg været på ferie i næsten et år!!!..." hun så væk fra ham nu og sagde"jeg vil intet ha af dig...... ma´lakel" hun sagde det med en blid tone de sidste ord og vendte ryggen helt til ham nu i frygt for han så igennem hendes sjæl....

kajika bed sig let i underlæben og denne gang kom der ingen tåre.... hun var helt neutral helt tom... hun så sig stille over skuldren mens kattene stille lod poterne køre op og ned af hendes ben og bed i hendes sneakers.. hun så på ma´lakel og sagde"jeg ville bare se hvordan killingerne havde det og så om du var blevet skaldet" hun smilte drillende nu og så på ham i det hun sagde"man ved jo aldrig hvor gammel du bliver i løbet af få måneder" hun tog sig til hovedet og tænkte*hvor er du dum! KAJIKA!!! du skulle aldrig aldrig! være taget der hen One-chan havde ikke ret han hader dig!.... han kunne ligeså godt være blevet gift med hans såkaldte heler Aspara.....*

Ma'lakel kogte, raseriet boblede og sydede og nu var det simpelthen nok. Den kolde lussing, de flabede ord, han havde set igennem fingrene med det. Havde ladet hende behandle ham som var han en tålmodig hund der bare ventede på at få en godbid, alt sammen fordi hun var hans skabning, og derfor havde han næret et dybfølt beskyttelses instinkt overfor hende. Ja han ville have straffet hende, ædt hende om nødvendigt hvis hun ikke havde haft lært det med tiden, men nu hvor han havde bortvist hende. Sendt hende væk, forvist hende, så vovede hun at vise ham samme opførsel, samme behandling. Men det skulle blive løgn! Det skulle det, om han så skulle kvæle hende foran hans killinger(der ikke var killinger længere). Selvom hun skiftede personlighed og natur, lige så pludseligt som havde hun skiftet over i sit forkælede, flabede jeg, hjalp det ikke på Ma'lakels vrede. Hendes smil, gav ham bare lyst til at slå tænderne ud på hende! Hurtigt som en kat fanger dens mus greb han bagsiden af hendes hår, hårdt som første gang de havde mødtes. han rejste sig i sin fulde højde hvilket var ret så højt i forhold til lille Kajika. Hans brystkasse var bred, hans muskler spænde i vrede og raseri, og man kunne se det lynende had i hans øjne idet han vendte hendes hoved så hendes krop ville følge med. Han så hende i øjne, kneb dem en lille smule sammen så det gjorde ham endnu mere farligt udseende. Han lignede virkelig en dræber nu, en koldblodig morder som dengang for længe siden hvor han virkelig havde villet dræbe hende hvis han ikke havde fået en idé.

,, Så du tror du kan snakke til mig sådan der igen, hva lille Dådyr? Tror jeg vil vende den anden kind til! Tror jeg vil smelte ved synet af dit falske smil! Så tror du om... jeg skal lærer dig, jeg skal lærer dig at komme her, som var alt ved det gamle som havde du aldrig spillet på to heste din lille..."

Billeder begyndte at køre rundt inde i hovedet, glimt som var de små klip fra en meget gammel drøm, hun sad og græd fortalte om hvordan hun ville ud af aftalen med den alfabetbøsse til Set.
Hans greb blev mildere og hans øjne normale, eller så normale som de kunne blive. Men de afspejlede ikke foragt eller had. De var bare Ma'lakel øjne, blanke, ja næsten tomme. Det var der det gik op for ham... stille faldt prikkerne på plads, stille begyndte de at fylde de tomme steder i hans underbevidsthed. Hun kunne da ikke.... i ham? Det var.. det var klamt! Det var grimt, det var...forkert?
Han slap hende.
,, Hvorfor er du virkelig her, Dådyr?", spurgte han toneløst.
Ikke vred, ikke fjendtlig, men toneløs der på en måde kunne tolkes som undren.

Kajika så på ham i det hun gik nogen skridt bagud og mærkede hans faste greb og tog hurtigt fat i hans hånd og skrig"arg!!! Ma..... argh" hun så på ham i det hun gjorde som da hun var hans lille skabning den gang, hun slog ham blidt på brystkassen og så på ham alvorligt og sagde"slip! mig så ma´lakel! jeg ikke dit ! .... Dit lille dådyr ! du log mig gå ! du ville ikke se på mig mere!!! så slip!!" hun så på ham overrasket over hans toneløse hed og sagde"Jeg!!! tror ikke du vil smelte fordi! det smil kommer jo ikke fra Kilia´s!!! LÆBER!!" hun lukkede øjnene i og så væk fra ham i det hun var ved at tude inden i men holdte det tilbage og tænkte ikke på noget hun prøvede bare at holde de stødende ord udenfor hendes rækkevide....

Kajika så stille på ham da han blev stille og hans greb blidt forsvandt, hun betragtede ham med de samme øjne som hun altid havde gjordt nu, men kunne ikke få et ord frem, hun så stille væk fra ham flov, og rødmede let over de markerede kindben og tog sig til hovedet stille og gik få skridt væk fra ham og sagde"jeg... jeg ville bare se dig igen... intet andet" hun løg så meget hun huskede tydeligt hvorfor hun var kommet, hun ville bare se ham.... se ham hun elskede når han ikke så på hende med hadet i øjnene, eller som en søster, hun ville bare for en gang skyld være nær ham uden alle hans smålige følser til hende....

Kajika lod en tåre falde ned på sin håndflade og sagde"du behøves ikke tag så hårdt fat det.... det gjorde ondt" brugte hun som undskyldning og lod stille elastikken komme ud så det nærmest hvid blonde hår stille faldt ned over hendes skuldre og lavede en glans over sig da solens stråler ramte det let...

Ma'lakel vaklede nogle skridt tilbage og satte sig på et af trappe trinende, i noget tid så an bare på hende. Kattene løb hen til ham, nussede sig op af ham. Og der var en kending blandt dem. En grå stripet kat, med tyk pjusket pels og en fed mave! Det store væsen prøvede at komme op på skulderen af ham men den var efterhånden blevet både for stor og for fed til at få mast sig derop. Han satte albuerne imod knæerne, og tog sig til hovedet med hænderne. Det her var vanvid, det rene vanvid! Det var umuligt! Alt ødelæggene destruktion når det var bedst! Han rystede på hovedet af hende og en klukken kom fra ham, en lille latter. Men den hånede hende ikke, eller gjorde nar af hende. Den var der som et tegn på at Ma'lakel følte afmagt i et kort øjeblik. Det skjulte han med den lille klukken. Han så ikke op på hende en eneste gang, hans ord var hårde men ikke onde:

,, Du ville se mig..? Du ville se mig?!", der kom en lille pause.
,, Du kender mig jo ikke engang...".
Denne gang så han op på hende. Hans blik var spørgende, og han så ærlig talt forvirret ud.

Kajika så på ham og sagde"nej det gør jeg vel ikke mere...." hun satte sig op af døren med tåre i øjnene og kunne slet ikke tag sig sammen mere, hun så mod ham og pludselig faldt tårene... det One-chan havde sagt til hende kunne hun ikke få frem, han vile til vær en tid grine af hende eller forvise hende helt i det han sikkert allerede var forelsket i en anden... Kajika bed sig i underlæben og så stille væk i det hun sagde"jeg...." tårene flød ned af hendes kinder men det var lige meget, det påvirkede ikke hendes sprog brug eller tonen...

Kajika så mod ham og sagde"vis jeg ikke kender dig mere! .... så kan det os være ligemeget så håber jeg da du bliver lykkelig!!! jeg kan ligeså.... ligeså godt bare gå... du vil jo aldrig se mig som mere end et barn, en søster!.... eller ting... jeg vidste det jeg vidste jeg skulle ha holdt mig væk, fra første gang vi mødtes!.... hvorfor dræbte du mig bare ikke det tusinde gange bedre end at være forelsket i sådan et hjerteløst uhyre som dig der blot ser alle andre !!... det jeg laver her er jeg får et glimt af mit livs forelskelse!!!.... og kom ikke og sig jeg ikke kender dig.... jeg så din anden side!!!... og lige nu ville jeg ønske det aldrig var sket" hun vendte ryggen til ham og lænte sig op af døren, mens hun tørte tårene væk og sagde"jeg... jeg troede jeg følte noget.... men det bare en illusion... fantasi... jeg ved du ikke ser mig .... jeg ved hvor meget du hader mig... og bare rolig jeg vil ikke være dig til besvær mere..." hun rødmede let og huskede de gange de havde sat og stirret på hinanden på hospitalet og så skete det hun flåede døren op, hun ville bare ud ! og det skulle være nu!!!....

Ma'lakel rejste sig i det hun ville gå, greb fat i hende snorede hende omkring inden hun nåede at komme i kontakt med dør håndtaget. Han pressede hende imod muren, med en hånd på hver side af hendes hoved som da de havde været i badeværelse dengang i Asien. Han greb fat om hendes hage, hårdt som de mange han havde gjort før når han havde villet se hende i øjne og fortælle hende noget meget vigtigt. Hans øjne stirrede ind i hendes, de var tomme, tomme også selvom hun havde siddet der og grædt som blev hun pisket. Han var ikke Zann, han var ikke Velarien, han var ingen af de fyre hun før havde sagt de modbydelige ord til: mit liv forelskelse. Og han havde aldrig villet være en af dem. Hun forstod det ikke, og en pige som hende ville aldrig kunne leve med hans natur. Han ville ikke kunne trække sig, kunne lukke for sin dæmoniske adfærd, benægte den... han ville gå i mod så mange af de ting han havde sagt til andre, imod sig selv. Være lige så dobbelt moralsk som en korrupt politiker! Han åbnede munden for at tale, men han kunne ikke få ordrene ud. De belærende ord, forsikringen om at han aldrig ville forlade dette liv til fordel for hende. Han lukkede den igen og så bare på hende: stirrede imens adrenalinen pumpede rundt i kroppen.
*Jeg... du... vi?!*
Han kunne ikke engang tænke lige nu, det havde været meget lang tid siden nogen havde givet ham en kærligheds erklæring, faktisk var der kun en før hende der havde gjort det. Han pustede opgivende ud og satte i stedet begge hænder på hendes kinder, lukkede øjne og satte panden imod hendes. Han rynkede brynene som gjorde det ondt at tænke.
,, Du... je-.... for helved da også!!", bandede han.
Ikke af hende, men af sig selv.
,, Jeg er ikke som dem... ", var det eneste han fik frem sagt.

Hun skrig i det hun stod overfor ham nu og havde det som om hun ikke kunne trække vejret, hun vidste han ikke var som nogen af dem og det var især det hun os elskede ved ham, den måde han var på og den magt han havde over hende, men hun vidste os han ikke elskede hende eller det regnene hun stærk med. hun betragtede hans øjne i det hun stille fik sagt"det ved jeg....." hun rødmede let i det hun stille lod sig presse mere op af muren i den intense situation og fugtede blidt læberne med tungen for de ikke skulle drille og havde den ubehagelige følse af tørhed om sig.

kajika lagde blidt en hånd mod muren bagved hende og lukkede øjnene i det hun stille sagde"rør mig ikke Ma´lakel .... lad helt vær med at rør mig..." hun ville ikke ha han rørte hende, bare hans berøringer gjrorde ondt på hende, bare han ville nærme sig eller hans blik på hende fik hendes hjerte til at briste og nærmest hoppe ud af hendes brystkasse så ondt gjorde det. tårene gik stille ind i sig selv i det hun stille sagde"jeg... jeg vil ikke ha dig mere" hun løg så inderligt hun ville ha ham, om hun skulle bortføre ham eller holde ham fanget ville hun være ved ham, ha ham nær sig, hun ville bare være hans og ha han forstod det.... at hun til vær en tid var hans og igen andres... kajika så ham i øjnene nu med rødmen over kinderne og sagde med blide klare ord"jeg vil altid være.... din" hun så på ham og hendes krop rystede og hovedet gjorde mere ondt end nogen sinde før, hun mærkede stille hvordan hun havde lyst til at besvime bare dø.... bar komme væk fra hans guddommelighed hans smukke ansigt, det rå look, de dejlige faste hårde hænder og den beslutsomme stemme, hun ville bare kvæles.... af ham se ham som den sidste på hele jorden og så mærke hvordan hun stille døde som hendes hjerte ville... hellere dø af hans hænder end af dø af et knust hjerte.... der vidste hun aldrig ville kunne få ham.....

kajika bukkede sig stille og lod sin ryg køre hen af muren i det hun rejste sig op igen for netop af komme væk.... fra hans nærvær for ikke at se på ham i frygt for at gør noget hun ville fortryde..."jeg er din ma´lakel.... og det har jeg altid været.... men det blot en drøm i mit forvirret sind at jeg har halvt en chance for du ser hvem jeg virkelig er..... og ikke mere ser mig som den drenge magnet jeg en gang var..." hun ville ikke røres eller noget hun ville bare falde død om nu... hun vendte blikket mod ham i det hun endelig var kommet fri fra ham

Ma'laken vendte halvt ryggen til hende og så væk. Han anede ikke hvad han skulle sige, gøre eller hvordan han skulle reagere. Det var alt sammen så urealistisk, så forkert, så for vredent at han bare ikke kunne finde ord, kunne finde ro. Adrenalinen, den gjorde ham urolig, det var ubehageligt og han havde en trang til at smadre noget. Flå noget fra hinanden. Der gik noget tid hvor han bare stod uden at sige noget. De ord: jeg er din. Nej! Nej!! Han ville ikke have hende! Hun bragte problemer, hun var irriterende og krævende, hun... fik det frem! Han trak vejret hurtigere end før inden han så over på hende, hans øjne lyste af en anden form for følelse, det var på en måde en blanding af vrede og sorg: afmagt. En form for ulykkelighed som The Vanquished, også havde udvist.

,, Min...?", sagde han.
,, Der er ingenting ved dig som er mit... ikke dit hår, ikke dine læber, dine øjne. Du var engang min... det ville du ikke være.."
Han vendte sig imod hende:
,, Husk på at du sad på dine knæ og græd..."
Stille gik han tættere imod hende:
,, ...tiggede og bad mig om at lade dig gå... Tænk på hvordan du havde det på det tidspunkt, og sig så igen at vil være min.."
Han stoppede foran hende, så ned på hende med de grønne lysende øjne. Mørket var næsten faldet på, det var sværere at se hinanden nu end det nogensinde havde været før, og lige nu og her. Lige i det her øjeblik var det som om at det bare var dem der levede. Kun dem, og ingen andre.

kajika åbnede munden blidt og ville til at lade ordene strømme men de kom ikke frem, ingen af de ord der burde komme ud kom..... hun begryndte at ryste stille og kiggede lettere ned i gulvet og så ikke på ham i det hun strøg en drillende hårlok til siden bagved venstre øre. Hun turde ikke se i hans smukke grønnende lysende øjne, hun bed sig let i underlæben i mens og tænkte*Skulle jeg bare gå nu uden et ord..... forlade ham når jeg ved hans hjerte ikke banker for mig.... jeg vil ikke eje ham bare..... bare være hans og ha han ser mig.... one-chan havde ikke ret... han hader mig og han vil intet ha med mig at gøre... og han ser kun kilia, som intressant, men mig som en lille møg unge, og han ser alle.... alle andre..* hun så stille mod siluetten af ham og sagde med få stammende ord og vær gang der kom et rystende ord på hendes smukke læber og gled mod ham knækkede ordene over" je...jeg , jeg ville.. kun slippe for at ... være din skabning, fordi jeg troede du hadet mig.. og... og" hun bed det i sig og lukkede øjnene i det hendes stemme knækkede vær gang og sagde"fordi... Set ikke ville lade mig slippe... og jeg vil kun være din ... skabning.. ingen andres... men da du.... du på hospitalet... jeg kunne ikke være nær dig mere, Ma´la" hendes stemme knækkede helt der og hun manglede ord, hendes hænder rystede i det hun tog sig til munden helt lammet og gik stille ned i knæ men hun løb ikke denne gang, hun rødmede let over den pinlige stilhed...

*hvorfor siger jeg ikke bare at jeg ikke mente det og det var for sjov... og tager den pille fra set og dræber min gode halvdel... så kan det være jeg kan glemme ham eller lader jesper gør mig til sin isdronning og lader ham gør mig følses løs og kold!!!!... jeg hader.... jeg... hader mig selv.. så inderligt, jeg ville ønske jeg ikke eksisterede* hun tog stille om den lille pille hun havde fået af set der ville dræbe alt det gode i hende og det ville aldrig kunne komme tilbage igen det ville dræbe hendes gode side forevigt........

Kajika lukkede øjnene helt i og lod fingerspidserne køre stille over det brændte gulv, mens vinden fik huset til at knirke så det brød stilheden mellem dem, mens hun stille kunne mærke sine øre komme frem og den lille pjuskede hale, med en lille sløjfe på.. hun rødmede yderligere nu og håret faldt smukt over hendes ansigt og gemte det, under det smukke helt hvide hår....

Ma'lakel's tomme øjne stirrede blankt på hende i det hun pludselig muterede og fik både katte ører og hale. Han var ikke sig selv. Ikke sig selv lige nu. Alle de ting han havde sagt, den måde han havde opført sig på. Blød, sød, venlig som en eller anden lille dreng der ikke anede hvad han var i færd med og blev nervøs over en kvindens skønheder. Det var ikke sådan han var, ikke sådan han ville være. Han stod helt stille, lige så høj han nu var. Med det snorede mønster der gjorde halvdelen af ham lige så mørk som skyggerne i krogene. Kærlighed? Kærligheds erklæringer, han havde ikke brug for dem. Han havde ikke brug for hendes forelskelse, han kunne ikke bruge den til en skid! Hun ville forråde de følelser når de engang forsvandt, for forelskelse forsvandt. Man kunne ikke sige man elskede en person før at forelskelsen var forbi og der kun var kærligheden tilbage at leve på. Og hvis man kunne holde fast ved den kærlighed, hvis man kunne leve uden forelskelsen, uden sommerfuglene i maven, uden at være nødsaget til at se på sin partner og tænke: hvor er du dejlig! Så kunne man tale om at elske, så kunne man tale om kærlighed, om at ønske at tilhører en person. Men det ændrede det ikke, det ændrede ikke hendes ord. Hun ville sikkert løbe i armene på en anden hvis ikke Ma'lakel tog hende, tage den første og den bedste og sige de præcis samme ord til ham. Ma'lakel kunne ikke have det, kunne ikke holde det ud, han kunne ikke stole på de ord. Ord bedragede, ord snød, ord kunne hurtigt blive til løgne! Han havde ikke brug for ord, og specielt ikke fra en pige der før havde givet sig selv til en anden herre. Til en anden mand! Hun havde sikkert fortrudt det bagefter, men det ændrede ikke på at hun havde gjort det! Stille fyldtes hans øjne igen med en indædt foragt, en væmmelse, had! Had, så stærkt had. Opslugt af dette, blind på grund af den vished om at hun havde forrådt ham og sikkert troede han var dum nok til at lade hende komme tæt på igen. Til at lade hende røre ham igen, til at lade hende føle sig lige så tryg i hans nærvær! Nej! Aldrig! Han var ikke en stik-i-rend dreng! Han ville ikke vise hende nåde, tilgive hende, eller tro på de giftige ord hun havde talt. De ører, den katte hale, han anede ikke hvordan hun havde fået dem men det gav ham endnu mere lyst til at smide hende ud af hans hus! Hun havde gjort noget ved hans hoved, fået ham til at sige ting han aldrig før ville have sagt. Hun ændrede ham!
Med sin genvundne vrede så han ned på hende og talte med en kold stemme:
,, Hold kæft, jeg vil ikke høre endnu et af dine giftige ord! Du forrådte mig, din lille tøjte. Du er død for mig... død! Forstår du det, jeg har allerede nægtet dig min kærlighed og omsorg, og så vover du at komme her, efter et år... og tro at du kan "være hos mig"... Forsvind, næste gang jeg ser dig... slår jeg dig ihjel!".

Derefter vendte han ryggen til hende, gik imod trapperne. Han ville ikke se på hende, hun kunne løbe tilbage til hendes mange andre mænd! Kunne være hos dem, lade dem bruge hende, kneppe hende! Et stik fra hans underbevidsthed gjorde at han fik ondt i maven. Men han stoppede ikke med at gå, og han ville fortsætte hvis ikke hun gjorde noget for at stoppe ham.

kajika så på ham og sagde"ma´lakel" hun lukkede øjnene i og tog fat i ham blidt og nærmest nedlagde ham så han lå på gulvet i det hun så ham i øjnene nu, dybt i øjnene, mens månens skær ramte det halve af hans ansigt, lod hun blidt en hånd stryge over hans kind hans markerede kæbe og sagde"så dræb mig.... hellere dø end at leve et liv uden at være din igen" hun så på ham i det hun rødmede over de glatte tynde(ikke for tynde) kinder og mistede alt selvkontrold, hun tog mod til sig som i sine drømme, hun sugede alt fra alle de gange hun ikke havde chancen alt det tog hun til sig i et pirrende øjeblik da...

Kyssede ham på munden direkte

Kajika lukkede øjnene blidt i og tog blidt men dog noget brutalt fat i hans skuldre, for at ha noget at støtte sig på og med bene ud til siden om hans og kyssede ham på hans læber som var de to magneter der mødte hinanden, som statisk elektrisitet ramte hun hans læber blidt og holdte det, mens hun langsomt tog fat under hans kæbe blidt, og kyssede ham igen lidt længere og mere intenst i det hun holdte tårene inde mens hun følte at hun langsomt mistede vejret.... og hendes hjerte nærmest stoppede mens adrenalinen pumpede i hele hendes lille spinkle slanke formede krop... og tænkte*Dette er det mest dummeste mest modigste jeg nogen .... sinde har gjordt i hele mit liv og nok os det sidste jeg kommer til..... at gøre inden han sikkert slår mig ihjel.... men jeg vil altid* hun kyssede ham blidt nu og tænkte*altid være hans..... dådyr...* hun rødmede mere over kinderne og kunne mærke hun blev helt varm af ham, og det var første gang hun havde mærkede hans læber sådan her..... hun forstod pludselig hvorfor alle piger sprang på ham og ville ha ham... han var næsten som hende..... nærmest alle piger ville ha ham..... hun så på ham nu og slap ham blidt og sprang hurtigt af ham og sagde"jeg... undskyld.... ma..... undskyld" hun så hurtigt væk og hendes hjerte hamrede utrolig meget nu i det hun gik ned i knæ med ryggen til ham og halen snoede sig om hendes mave og ørene lagde sig ned... mens hun stille tænkte*Neeeeej hvad har jeg gjordt...*

Han vendte sig ikke idet hun sagde hans navn, reagerede ikke. For hun var død, ikke eksisterende i hans verden! Ingenting, intet for ham! Men så kunne han mærke en lille hånd der tog fat i ham blidt men nok til at Ma'lakel vaklede og falde ned på gulvet. Irriteret åbnede han øjne efter faldet: det var dråben, nu knækkede han nakken på den kælling! Så var hun væk for evigt! Eller sikkert ikke, hun ville nok komme tilbage som et spøgelse og hjemsøge ham til han blev gammel og grå! Fandens til møg tøs! Alt den vrede, det raseri, morder instinktet der kørte rundt i hovedet på ham! hans hænder der dirrede, klar til at tage fat om nakken på hende og ører det dejlige alt ødelæggene knæk. Hans øjne havde det samme indædte had i dem som da han havde vendt sig om for at skåne hende en aller sidste gang! Han havde været så parat til at flå hende fra hinanden, på nippet til at ødelægge hende, men hans krop låste sig idet et par bløde små læber pressede sig imod hans. Hendes ord gav genlyd i hans hoved, det kørte på repeat, og det var ved at gøre Ma'lakel sindssyg! Men han var fanget i sin paralyserede krop. Som kæmpede en del af ham for at holde hans nuværende jeg i skak. Han gengældte ikke hendes første kys, det ville være som et kysse en voksdukke på et museum, intet kærtegn kom tilbage. Han kunne mærke de små hænder lukke sig om hans skuldre, styrken i dem var sær da den spinkle pind foran ham altid havde virket svag og forvirret. Men det føltes som om hun for en gangs skyld tog initiativ til at gøre noget, i stedet for at vente på andre gjorde det for hende. Måske var hun vokset lidt på det år hun havde været væk? Men hun havde stadig forrådt ham, hadet lå stadig dybt inde i hans væsen, kæmpede med den anden side der ville ændre ham indtil noget sødt og rart! Han ville ikke ændres, han ville ikke ændre sig for hendes skyld! Aldrig nogensinde! Men alligevel som hun gav ham det sidste kys reagerede han. Lænede sig frem imod hende med hovedet og gengældte med et kys der var så vildt og intens at man næsten kunne mærke hadet der boblede inden i ham. Frustrationen over at han ikke kunne dræbe hende lige nu! Knække hende, sprætte hende op! Æde hende! Som hun gjorde tegn til at hun ville hoppe af ham, blev Ma'lakel fyldt op med mere vrede!
*Så du stikker bare af bagefter?! Din forkælede møg unge!*
Han lagde hurtigt en hånd på hendes ene lår og holdt hende nede, tog hårdt fat i nakken på hende med den anden og tvang deres læber sammen igen! Som prøvede han oprigtigt på at destruere hende ved at blive ved indtil pigebarnet ikke havde mere i sig, og bare ville stikke af! Løbe skrigene væk! Som den lille kujon han så hende som! Ventede han på at hun trak sig, og ikke kunne gennemfører noget af det hun havde på begyndt!

De blanke øjne stivnede i lyset af hans raseri anfald, hans kraftig hånd strammede blidt om hendes glatte lår og presset det hårdt mod det brændte forslået gulv, mens hun knugede fingerne ind i sin håndflade, mens sveden piplede ned af hendes pande. deres læber gled mod hinanden og mødtes tæt og hårdt. Kajikas hår faldt blidt ned foran ansigtet og dækkede de tåre blanke øjne, der var på randen til gråd over den hårde opførsel, mens hun lod sine spinkle smalle finger glide hen over hans brystkasse for så at finde stedet ved ribene i siden, og skubbe sig væk fra ham lettere brutalt og nervøst i sin skubben for at slippe for hans ru læber der stille mødte de silkebløde læber som en engels.. hendes øre vibrerede stille over den intensitet der blev brugt mod hende, mens han lod hende mærke vreden i sit kys, i dette tortur helvede af foragt for hendes eksistens og deres seksuelle kærligheds situation der hurtigt tog overhånd.

Kajika vidste at før eller siden måtte hun slippe fra hans ru læber, lade sit sind slippe og trække sig fra ham, ellers ville det hun kendte, uskyldighed, sindsro være over, og mindet om ham og hende ville hjemsøge hendes små dyrebar drømme hun så småt var begyndt at have. træet knirkede helt af sig selv da et sødt lille vindpust kom og brød lyden af kyssene der blev tvunget mod hinanden, og hendes misfornøjede piveri over hans brutalitet mod hendes nakke og læber, hendes øjne lyste op som var ilden tændt i dem igen, i det dette ville og var blevet for meget. Hun bed ham i underlæben temmelig hårdt med den nuttede lille højre hjørnetand fra hendes katte form og lod blidt blodet dryppe ned på den jordbær røde tunge der stak ud af udmattelse, mens hun så blodet flyde fra hans underlæben ned af mundvigen lettere forførende.

Hendes reaktion til selveste dette drama var at tag fat i hans hånd og nærmest sætte sine katte klør fast i hans smukke lettere kraftig håndryg og nærmest smide den fra sig med sådan en styrke at han ville blive overrasket eller lettere forvirret over den pirrende smerte i håndryggen der ville sprede sig over nervernes stille fremtonen over hans håndryg af bare ophidselse over hadet til hende og foragtelsen. De blanke uskyldige øjne hvilede over hans krop, mens hun sprang af ham og lod stille nervøsiteten tag over mens hendes højre hånd tog om halen og sagde"rør mig ikke sådan, du end ikke værdig til sådan en opførsel eller berørelse af selveste en Dé volkan" hun gik sløvt bagud mens hun stille mærkede den mere kantede dør mod sin rygsøjle der var formede som var hun et firben med en krogede rygsøjle med små kugler der lå smukt efter hinanden. Hun stod nu fastklinet til gulvet i sin helt egen trance verden og slikkede sig let om læberne med den lidt udhængte tunge, på grund af bar udmattelse over at slippe væk fra de farlige klør der så voldeligt havde tvunget hende i knæ for hans mørke og indhyllet hende i had og sorg fra hende selv som lys og mørke var de, en del vær af en hel."hvorfor... hvorfor er du sådan ma´lakel og du skal ikke tro du kan komme og besudle mig sådan som du vil, jeg ikke blot en marionet dukke du kan trække i snore i og få mig til at gøre hvad du vil.. eller lyster"

Det var som en drøm eller et mareridt, idet de lå der. På de kolde bredder, der var ikke andet end dem, ikke andet end dem og kattene der føjdede omkring og lavede det katte nu er bedst til: lege. Der gik en kuldegysning igennem ham som han kunne hører hendes små klynk, sølle små piv, der gav ham en stærk magtfølelse. Underkastelse, lydighed, det bedste der overhoved fandtes i verden. Der var så mange ting der gik igennem ham på engang idet han tvang hende til at kysse ham igen og igen. Som deres tunger rørte hinanden. Han begyndte stille at få en varm følelse. Ikke denne normale voldelige varme følelse når han blev vred eller at der skulle til at stige flammer fra ham. Den var sær, og mærkelig. Men han skubbede den hårdt væk igen. Det var så forkert, så vanskeligt alt det her. Så forvreden og underligt. Han vidste hverken om han skulle blive ved eller stoppe, ødelægge hende eller lade hende gå? Forvirret, så forvirret. Det var ikke normalt at føle sådan, det var forkert at føle sådan. At være sådan her!
Da en lille vind lagde sig over dem og hun var parat til at hoppe af ham holdt han hårdere fat i hende, fik hende til at blive på ham inden han rullede dem begge to rundt så han lå øverst og hun nederst. Ikke tale om, ikke tale om at hun skulle have lov til at flygte, bare at stikke af, uden at føle straffen. Uden at føle hvad det var hun fik ham til at gøre, til at føle, til at... lide under! Det skulle udryddes, alt sammen. Brændes, denne følelse af varme, skulle slukkes. Han tog hårdt fat om hendes håndled imens han spredte hendes ben til hver sin side ved at slange til underliv ind imellem dem. Ikke mere flygten, ikke mere klynken, ikke mere piveri, han gad det ikke! Hvis hun så absolut ville have ham så måtte hun fandme vise det! Ikke hoppe af ham, ikke stikke af og derefter sige åndssvage ting! Bare holde sin kæft, ikke flere ord, ikke flere bedrageriske ord! Han lagde sin frie hånd på hendes lår og kørte stille op under kjolen. Kærtegnede hendes hud med hans store varme hånd. Hans fingre gled over trusse kanten og trak ned i dem. Imens han gjorde dette kyssede han hende først meget voldsomt som han havde gjort før men som han blev ved blev hans kys blidere, og svære at tyde. Var han vred, var han ikke?! Da hans fingre nåede hendes trusse kant trak han sig fra deres kys og begyndte at presse sine læber imod hendes kind ned til hendes hals. Ikke mere... ikke mere, det var nok nu! Hun havde trods alt plapret om følelser, om kærlighed, var dette hendes kærlighed at løbe lige efter hun havde erklæret dem, påbegynde noget og så bare flygte bagefter?! Var det den kærlighed hun tilbød? Hun var værre end djævelen, værre end Satan!

"argh... ma´lakel gå af mig" hun stivnede så inderligt,.. kom denne kulde og knuste vær en eneste følse i hende med et prag, han rullede rundt.... han rullede rundt! oven på hende. Nu lå de der og hun så ham i øjnene for første gang med sådan en angst over at blive hans offer for dette seksuelle begræb, den seksuelle spænding de havde mellem hinanden nu var intens og hjerteskærende for en hvis hjerte slog for den anden. hun kunne mærke at hun blev irretteret på sig selv over hele tiden at tænke på tanken, hvad nu hvis og hvad nu hvis han gør det eller hun ikke kunne stoppe ham i dette intime møde de havde nu, efter alle de sekunder, minutter, uger, måneder år de havde bag sig..... alt dette de havde sammen stødte sammen denne ene aften i skæret fra månes smukke sølv agtige sjal der lagde sig over deres kroppe... Kajika lukkede øjnene hårdt i igen meget presset i det hans læber endnun en gang kom mod hendes og de nærmest smeltede sammen!... hun mærkede hans berøring og stivnede yderligere og skubbede ham på brystkassen med sin hånd i det hun mærkede den hårde hånd tag fat i håndledet på hende og fjerne det i sådan en kræft at det stødte ned mod det kolde ru gulv og hun fik en flænge på sin hånd af bradens lille revne.

Bene blev spredt og hun mærkede for første gang hans krop helt op af hendes, hørte den liderlig stønnen men ikke fra ham af, men fra hende selv, det kom fra hendes silkebløde læber og hendes smalle finger fra den frie hånd kørte mod hans hals i det hun lagde halsen helt åbent fra ham da hans læber blidt gled fra et blidere mere velfristende kys ned af kinden og så til halsen..."Hvorfor ... er du så brutal" hun lukkede øjnene i igen og mærkede den våde følse mellem bene der gjorde det svært ikke at stønne efter hans berørelse mellem bene.... hun ville ha ham!... hun kunne mærke det i sin krop den rystede helt af lidenskab af liderlighed .... hvorfor ville hun så inderligt mærke hans hænder på hele hendes krop hans tunge mod hendes, høre hans tunge åndedræt som en okse ville ha når den blev vred ophidset!... hun mærkede hans hånd fumle med hendes trusser, hendes G-streng... hun var så flov over at han ville kunne mærke på dem at hun var så våd, de markerede kindben fik en rød nuance op i sig der spredte sig blidt hen over kindbenet for oven og hun kunne ikke lade vær med at lukkede øjnene igen i et desperat forsøg på at tro dette var en drøm!!...

Kajika smilede for sig selv og kunne mærke noget i maven. Spænding, nysgerrighed... hun ville vide hvad der skete hun ville ikke flygte mere nu... dog prøvede hun i ny og næ at fjerne hans hånd fra hendes glatte stramme lår... !Om han skulle få lov til at få hende så hurtigt næ! nej.. Kajika fjernede blidt hans hånd og tog om hans nakke med den frie hånd hun havde brugt til at fjerne hans hånd halvt ned af benet og kyssede ham i det hun trak ham temmelig brutalt ned til sig men hun kyssede ham ikke brutalt, tværtimod kyssede hun ham med lidenskab, hun mærkede med sine læber hans som de kildede mod hinanden og hun følte sig forbundet med ham hun ville ha hans læber og ville ikke ha han skred så hurtigt frem, hun ville ha ham længere tid.... kun ham og hende hele natten hele dagen, hele ugen..... bare ham forevigt

Han trak på smile båndet idet hun stønnede overfor ham. Lysten gik ind og sparkede den varme følelse væk, samt vreden, og fortvivlelsen. Smilet var selvsikkert, som en ulv der vidste at den havde fået sit bytte nedlagt. Idet hun prøvede at flytte hans hånd kom den dybe mørke knurren som kildrede så rart nede i hans hals. Den knurren der fortalte at dette var han ikke særlig tilfreds med, som hun blidt lod hans hånd glide længere ned ad hendes ben. Ud fra øjenkrogen ville Dådyret kunne se et lyst glimt af den bæst grønne farve i hans øjne, der næsten var blevet Ma'lakel's signatur. Fyldt op med et gengældt begær, den samme lyst, det samme behov. Stille lod han sin lange tunge rækker ud imellem de skarpe tænder og slikkede hende fra slutning af hendes skulder og til halsens slutning. Før deres læber mødtes igen, rørte hinanden med en dybfølt lidenskab fra begge parter. Som hans pressede sine læber imod hendes og deres tunger dansede med hinanden, lod han sig trække tætter ned imod hende. Han trykkede skridtet imod hendes, så hun kunne mærke at han var ophidset. Den bugle der var kommet kørte stille op og ned på ydersiden af hendes trusser så hun kunne mærke ham uden at han var inde i hende. Som han gjorde gav han slip på hendes hånd og lod den nu frie hånd glide op og ned af hendes ene side imens den anden der før havde lagt på låret gled op imod hendes bryst. Han greb fat om hendes ben og tvang det lidt længer opad, og med den anden tog han fat om hendes bryst. Hans vejr trækning blev tungere, og mere dyb imens der kom små mørke støn fra ham. Hurtigt og brutalt tog han fat i kraven på hendes kjole og rev til! Han flækkede den så det gav et jag igennem kattene der ikke havde lagt mærke til dem før nu. Lod fingerene glide ind under hendes BH og befriede hendes ene bryst hvorefter han afbrød deres kys og lod sine læber lukke sig om hendes brystvorte. Han lod tungen cirkulere omkring den for at pirre hende endnu mere, og gøre det endnu mere ulideligt for hende at vente. Så hun til sidst ikke ville kunne holde sig tilbage og bare måtte sige hans navn og bede ham om at tage hende. Hans tænder samlede sig om hendes brystvorte og han bed drillende i den imens han lod hånden som lå på hendes lår glide længere ned og gribe fat om hendes ene balle. Hårdt! Han var tændt, fuldstændig opslugt af et sygeligt begær for hende. Han ville have hende, have hende så han kunne gøre hende beskidt, gøre hende uren, gøre hende hans for en nat. Og hvor skulle han påføre hende smerte, overgå alle andre personer der før havde taget hende, der før havde vovet at røre hende! Som et udyret der ville fortærer skønheden!

Kajika så lettere utilfreds på ham da hun hørte hans knurren over han ikke kunne li hun flyttede hans hånd men hun var ligeglad det var han ikke ene om at bestemme hvor den skulle placeres... basta!. Hun betragtede de lettere blanke øjne der stille lyste grønligt i skæret fra månens magiske blålysskær der skar gennem glas og hud, som var de selv lysende, hendes krop gøs stille i det hun mærkede den lettere ru sandpapirs agtige tunge der stille lod sig slikke op af hendes skuldre til hendes lang strakte hals, som var hun en slikkepind for ham, en delikat slikkepind der stille smeltede i hans nærvær som var han solen over hele jorden over alle de andre planeter der ville ha del i hende, den lille planet der ej kunne forsvare sig for disse slikkende stråler mod den smeltende hud.

Hun bed sig i underlæben med de små katte ligende hjørnetænder i det hun gav et veltilfredst støn fra sig da hun mærkede hans bule i buksen mod hendes våde hvide trusser, og kunne mærke de lettere tynde læber mod sine fyldige læber og da han trak sig lidt væk med læberne slikkede hun blidt sine i et strøg over hans os og lukkede øjnene og lod blidt et lille pivende utilfreds støn komme ud af de uskyldige ellers ikke berørte læber..(ikke berørte siden han gav afkald på hende). Hun så lettere undrende på ham som var han lidt skør da han tog fat om hendes ben og skubbede?? det op af, og tænkte*hvad skal det dog til for??*.. hun opfattede ikke hans hånd på brystet før hun kunne mærke irritationen i sine stive brystvorter og så lettere flovt væk fra hans gennem borende liderlig syn der så stille lignede det ville klæde hende af med bare øjnenes brug!..

"Hvad! I DET !! var" hendes stemme knækkede i det hun så på ham med flakkende øjne over hans krop og følte sig helt berusede af hans dybe stønnen over hende!!! OVER HENDE!!.. hun kunne ikke fatte det, han lå faktisk her og ville ha hende!.... hendes krop!!, Hun mærkede hendes bh hoppe længere op på brystet af hende og så på ham nu og sagde"Hva..." hun stoppede sig selv og bed sig i underlæben igen så det begyndte at bløde i det hun mærkede hans læber indkapsle sig om hendes stive brystvorte. Hvor hun nød dette liderlig begær han havde fået for hende, men hun mærkede selv hvordan lysten til at slippe alt kontrold og bare blive tager af ham!..

Hun lod blidt en hånd køre fra hans hals ned mod hans brystkasse, og lod blidt en af de smalle smukke lange spinke finger køre over brystvorten på ham og så ned mod hans ellers så dejlige liderlig bule i bukserne, og lod blidt de uskyldige finger de lange kræft løse finger indkapsle sig om selveste bulen og gned blidt sin hånd op og ned af hans stive lem, mens hun stille fandt ven med den anden hånd til hans ene knap og knappede dem hurtigt op og rev dem brutalt op i det hun lynede langsomt og pirrende for ham ned, og trak så bukser og hans bokser halvt ned om de veltrænet hofter på ham og havde et liderligt frækt glimt i de blanke matte øjne, mens varmen steg i hendes krop, og tempraturen mellem deres støn fik vinduerne til at dugge og kattene til at skjule sig i deres papkasse...

Han fortsatte med at lade tungen danse omkring hendes bryst imens en af hendes blide hænder gled ned over hans bryst, strejfede hans egen brystvorte og fortsatte. Han slikkede en sidste gang over hendes bryst og greb derefter fat om den hårdt med den frie hånd, alt imens han så hende i øjne. Så det gengældte begær, så følelserne, de urene tanker, den kødelige synd. Det tiltalte ham og han vendte hovedet på skrå og lod sine læber presse imod hendes hals endnu engang, opslugt af hende. Indtil..
Ma'lakel gav et højt støn idet hun greb fat om buglen på hans bukser og begyndte at pirre ham endnu mere ved at gnide sin hånd imod den, op og ned. Ophidse ham, skubbe ham ud over kanten. Det var mere end han kunne holde til. Det høje mørke støn virkede mere dyrisk end de normale svage støn han før havde kommet med, som et virkeligt bæst der ville til at flå hende fra hinanden. Som lå hun under et monster, klar til at fortærer hende. Han kunne mærke hvordan hendes anden hånd begyndte at knappe hans bukser op, og han kunne mærke et stik et eller andet sted. Som om det her var forkert. Men som hun fik hans bukser og boxers til at glide ned over hans veltrænede hofter, blev den ulidelige stikken igen skubbet væk, slået ihjel. Han grab fat om kanterne på hendes kjole og trak til, trak den over hovedet på hende hvorefter han kyssede hende. Han svarede ikke på hendes ord, han var som et dyr der kørte på det mest kraftfulde instinkt: lyst. Hans læber mødte hendes efter at han havde fjernet hendes kjole så hun lå halvt nøgen imod de kolde bredder. Men selvom bredderne var kolde så var Ma'lakel varm, ufatteligt varm. Hans krops temperatur blev hurtigt overført til hende så måske ville kulden knap nok være til at mærke for hende? Han lod en hånd glide om på ryggen af hende, efter hun havde befriet hans lem der stille lagde sig op imod hendes uskyld. Han knipsede hendes BH op og rev den af hende så han kunne se hendes bryster der blev badet i det smukke lys fra den blege måne. Så smukt et øjeblik, så stille. Selv kattene larmende ikke mere, de var fladet i søvn. Alt i verden, det var gået i stå. Det var kun dem der fandtes, kun dem og ingen andre. Han så på hende igen ingen han tog fat om hendes trusse kant og stille trak dem ned, væk fra hendes uskyld. Hans grønne øjne var lige så fjendtlige som før men ikke på en hadefuld måde, det der fik en til at føle sig udstødt, fik en til at føle jeg helt og aldeles hadet og foragtet lå ikke i dem, bare den naturlige fjendtlighed blandet sammen med det stærke begær han nærede for hende. Efter han havde fået trykket hendes trusser lidt ned, lagde han en hånd på hendes kind, og gav et smil fra sig, et smile der kunne betyde alt fra den rene ondskab og til det mest blide i verden. Så pressede han sine læber imod hendes, og tvang sit store lem op i hende. Gennemborede hende nådes løst, uden at give hende en chance for at forberede sig på Ma'lakel's egentlige størrelse. Han gav et støn ind imellem deres kys, greb fat i hendes hår med den hånd der før blidt og kærtegnede havde lagt på hendes kind. Og så begyndte torturen ellers, han stødet hård ind i hende, brutalt som ville han virkelig slå hende ihjel ved at bruge hendes eget begær og lyst imod hende! Fanget, hun var fanget nu... fuldstændig fanget.

Et velfortjent tilfreds smil kom frem på de ellers uskyldige læber da hans høje støn blev spredt ud i selveste lokalet over hun sådan berørte ham et privat sted og kunne ej dy sig mere til ikke at liste en finger ned mod bokse shortsene for stille at kærtegne det stive lem der ellers ville dunkle og nærmest vibrer som hendes øre gjorde. Da han sådan dyrisk tog fat i hendes bryst mærkede hun en stikken i brystet, *argh.... hvad var det* hun fik stille ondt i sit bryst mere nu og så på ma´lakel med frygt og ikke mere med længsel efter ham. hvad havde han dog gang i ville han rive brystet af hende!!... eller hva??. Natten var lummer og vinduerne duggede som var det en sauna. Kajika så lettere undrende på ham da han smilte og sagde med et blidt tone lege mens hun kunne mærke hendes krop ryste af skræk over at være så bar over for ham, nøgen blottede, udnyttede uden hun overhovedet havde en chance for selv at stoppe signe egne djævelske lyster, dog var hun ikke kristen men her bad hun virkelig til at hun ikke endte som de andre... blot en affære.........

Kajika betragtede Ma´lakel da han sådan kærtegnede hendes kind, og hun lagde blidt de smalle finger hen af hans hånd i det hun så ham dybt i øjnene og kunne mærke hans stive lem hænge stivt op af hendes lår tæt på den fugtige åbning, og duften af hendes trang, hvor våd hun var kunne sagtens duftes i hele lokalet. "Ma´lakel nej... jeg ber argh!" hun klemte øjnene i med det samme hun mærkede hans kys der tog det halve af hendes skrig fra hende og mærkede hvordan han hammrede sig selv op! i hende... hun støttede hænderne mod hans brystkasse og mærkede smerten i underlivet fordi han kom så hurtigt ind i hende og for langt ind i hende, den stikkende smerte som da hun blev voldtaget bare være.... Ma´lakel var hundrede gange være.
Hun svajede i ryggen, og mærke, hvordan han trængte dybere ind i hendes våde og varme indre. Mens hun stille lod sine fingers næsten gennemsigtig glas agtig negle køre hen af det brændte gulv under dem, og nærmest rev de første negle til blods så hårdt rev hun i hans gulv og gav små klynkende skrig fra sig vær gang han stødte op i hendes fugtige underliv, mens hun ikke turde åbne øjnene hun ville ikke se på ham!, hvor vovede han dog at komme her og sådan tag hende.... sådan fjerne hendes uskyld hun havde fået efter hun havde fået sin engel sjæl tilbage og var nærmest født på ny.

Tårene presset på og hun kunne næsten ikke få vejret"Stop.. stooop! jeg ber dig... stop!!... jeg vil ikke jeg !! mmh!mmm....." hun kunne mærke nydelsen og smerten på en gang en stikken og en glæde, men hvor ville hun dog ønske at det smukke glans billede hun havde i hovedet om Ma´lakel at det aldrig var blevet brudt på denne måde.... aldrig......