Food (Åbent)

S: Gågaden
T: 22:00
O: En masse mennesker
V: Solen er gået ned der er helt mørkt det eneste lys der er er stjernerne på himlen og gadelygterne som kun virker halvt
D: Idag

Jason stod på toppen af en høj lygte afbalanceret og stille men der var noget galt han så rundt med sit røde øjne kiggede efter noget og det kan kiggede efter var nemt det var blod han kiggede efter noget kan kunne drikke. Lige pludselig opdagede han noget han gloede på en mand med mørkt hår og normal kropsbygning. Der gik lidt tid hvor han bare gloede før han endelig smilede. Menneske perfekt lige hvad han skulle bruge. Det så ud som om manden søgte efter et eller andet noget i kioskene. Endelig så han ud til at finde det det var åbenbart en ring. Men manden sukkede og gik videre da det så ud til at være for dyrt. Han smilede igen før han forsvandt fra lygten og kom frem og stødte ind i manden så han kort i øjnene og skabte en illusion som sagde at den næste gyde var der en kiosk hvor ringen osse var der bare meget billigere han smilede og gik derind og ind i gyden Jason stillede sig ved gyden og tog en shuriken og kastede den afsted og snittede hans arm så der kom lidt blod før han langsomt tog sin maske ned og lugtede til blodet pludselig forsvandt han og kom frem foran manden "blod " hviskede han bare og bed ham og sugede blodet ud af ham

Valentinas støvler gav let genlyd ned af gågaden mens hun næsten kom svævende ned af gågaden. Hendes skridt var lette og flydene, mens hendes lange sorte hår hang blødt ned af hendes skuldre. I ørene havde hun et par høretelefoner hvor musikken strømmede ud fra, lige ind i hendes øregang. Hun kunne svagt lugte blod, men reagerede ikke videre, det var vel blot et uheldigt menneske. Dem var der så mange af.
Hun stak hænderne ned i sin lange sorte frakke og fortsatte uden at ville gøre mere. Hun trængte også til noget mad nu hun kom i tanke om det, men hvad skulle det dog være? Hun sukkede og kiggede rundt efter et muligt bytte, men måske skulle det være menneskeligt mad, måske skulle hun bare købe noget kød og spise det, frem for at at jage et stakkels væsen? Hun tænkte kort over det men valgte så til sidst at vælge et væsen, det smagte, når alt kom til stykket bedre end det mennesker kunne fremstille.
Pludselig stoppede hun op, og tog høretelefonerne ud. Måske kunne hun få en bid af den vampyr der måske var ved at dræne sit bytte? Hun snurede rundt på hælen, og begyndte at løbe tilbage til gyden hvor hun forventede at kilden til blodet måtte være.

hun kiggede ind i gyden, og smilede ved synet af vampyren med sit bytte. Hun gik lydløst ind i gyden til hun stod et par meter væk fra vampyren. "Godaften hr." Sagde hun og smilede let til manden. "Kunne jeg måske få en bid?" Spurgte hun, og kastede et hurtigt blik mod manden han var igang med at tømme. Hun orkede ikke selv at skulle finde et bytte, og her var der jo et. Vampyrer brugte jo aldrig kødet, så det kunne hun jo gøre. Hun sukked og kiggede op mod den kønne vampyr og smilede et blændene smil der afslørede nogle sylespidse skarpe tænder der var helt hvide og næsten skinnede.

Pludselig da hun nærmede sig før hun sagde noget gik han ned i en holder han havde om benet og tog en Kunai frem og kastede den hen så den smuttede igennem åbningen i hendes lange jakke få millimeter fra hendes ben og underliv lige igennem og videre ned i jorden bag hende uden at gøre hverken hende eller hendes jakke skade hvorefter han tog endnu en Kunai frem og sigtede den mod hende før han smed det næsten tomme bytte mens hans maske var nede "hold dig væk fra mig eller du bliver den næste" sagde han kort "djævel" han smilede kort ondt før hun spurgte om hun måtte få en bid han trak på skulderen og skubbede liget hen foran hende og sigtede bare på hende mens hans anden hånd lavede knister som om han gjorde klar til et angreb og hans røde øjne kiggede bare på hende gennemtrængende for at måske kunne gennemskue om hun ville angribe ham "jeg stoler ikke på kvinder" sagde han koldt mens han så på hende med et roligt blik

Valentina glemte alt om mad da han begyndte at kaste våben efter hende. Hun brummede irriteret, og kiggede op på vampyren med vagtsomme øjne, dog ville hun ikke til at kaste sig over ham - endnu. "Prøv ..." Svarede hun køligt, mens hendes øjne var rettet mod våbnet foran sig som var rettet mod hende. "Hvad har vi gjort dig?" Svarede hun med en neutral stemme der dækkede over den vrede der var inde i hende. Her kom hun, fredelig og ville have noget mad, og hvad fik hun? Våben kastet efter sig! Og derefter en eller anden mand der åbenbart ikke kunne lide kvinder. Hun lod en hånd løbe igennem håret, mens hendes mørke øjne stadig var rettet mod manden der stod foran hende. hun overvejede om hun skulle prøve at snakke med ham, eller om hun bare skulle vente til han dummede sig og kastede flere våben efter hende.
Selvom hun ikke kastede sig over alle så snart hun mødte dem, betød det ikke at hun bare lod dem passere forbi uden at have mærket at trods kvinder de fleste steder blev set som svage, var hun ikke en af dem, ikke efter hendes egen mening.

Jason så bare på hende "sidste gang jeg stolede på en kvinde forførte hun mig og var tæt på at dræbe mig" sagde han koldt mens han så på hende "og en smuk ung kvinde som dig er lige den type som kunne finde på det desuden har du penge i lommen som ikke lugter af penge du selv har tjent" sagde han roligt og koldt mens han så på hende og langsomt stramte han grebet i kniven før han tog fat i sin taske han havde ved røven og tog en lille bold frem som han lod falde ned på jorden som sprang med røg og da røgen var væk var han osse væk han var oppe på toppen af bygningen til højre for hende i gyden hvor han kiggede ned på hende en djævel ville aldrig kunne fange en vampyr som ham aldrig han satte kniven i den lille holder og vendte ryggen mod hende og begyndte at gå roligt væk derfra

Hun grinede køligt da han fortalte om hvad der var sket. Et tegn på svaghed, hun havde selv gjort det så mange gange, og han havde helt ret, hele vejen igennem. Hver en øre hun havde i lommen var nogle hun havde fået efter et erotisk sammenvær, som ofte indebar sex. Hun sukkede, da man forsøgte at slippe væk ved at bruge en form for røgbombe. Mens røgen begyndte at sprede sig, ændrede hendes allerede mørke øjne sig til helt sort, fra den inderste propil helt ud. Dén mand skulle ikke tro han slap så let fra hende, han skulle ikke tro at dét var kendes eneste vej frem til magt. Hun smilede let, mens hendes øre opfange lyden af hans skridt og lugten af vampyr, blandet med blodet fra den døde mand. Hun drejede om på hælen, og gik langs gågaden, mens hun konstant lyttede efter manden hvis skridt der konstant fortalte hende hvor han helt præcist befandt sig.
Langsomt fremdrog hun, fra sin frakke, et par helt sorte solbriller hun tog på, for at dække for hendes sorte øjne, som ofte blev bemærket når de var helt sorte, fra yderst til inderst.
For hende var jagten nettop gået ind, på aftenes bytte, aftens middag.

Pludselig mærkede han fornemmelsen af at hun fulgte efter ham han stoppede op og vendte sig mod gaden og langsomt dannede sig en energikugle i hans hånd som endte med at blive så kraftig den skød lyn ud over det hele før han hoppede og fløj ned mod jorden foran hende hvorefter han ramte jorden med sin energikugle hvorefter et krater på 2 meter bredt kom frem en perfekt nedbugning hvorefter de mennesker som ikke havde set ham blev skubbet hårdt væk nogle af dem fløj igennem vinduer andre landede i springvandet som var der eller fløj ned på jorden og besvimede dem som ikke blev ramt i hele gågaden stak af væk derfra hvorefter han hoppede væk fra hende og så på hende med det røde øjne før han grinte "sorte øjne hvorfor skjule dine øjne" sagde han og pegede på sit røde øje med det lange ar ned over "hvorfor skjule det som er en selv jeg stoler ikke på kvinder men vis jeg bliver nød til at slå en ihjel" sagde han og en energikugle kom frem igen og lyn skød fra den før han svang den imod hende og et lyn fløj direkte imod hende med lydens hastighed vis hun ikke var hoppet væk før han svang sit angreb mod hende kunne hun ikke undgå det den energi fløj med 350 meter i sekundet umuligt at undgå og umuligt at forsvare det vil skyde direkte igennem alt der står i vejen ligesom et rigtigt lyn plys vis hun så direkte på det ville hun blive blindt det var osse derfor Jason havde lukket sit normale øjne det røde øjne kunne ikke blive skadet af det men hans normale kunne

Da manden gjorde sin dramatiske ankomst grinede hun bare, og kiggede på ham. "Hvis de genere dig." Svarede hun med et smil på de bløde læber, mens hun trak brillerne af, og smed dem over skulderende, hvorefter hun sprang væk fra ildkuglen. "Prøv igen ... du bude kunne mere, du er jo en mand." Drillede hun, og lage hoved let på sned, mens hun let fejede pandehåret væk fra øjne. "Bare fordi du ikke kan modstå en kvindes skønhed lader du dine frustrationer gå ud over dem du ved der kan gøre det igen ..." hun grinede igen, og ville springe væk fra hans energi kugler, hvis han valgte at smide flere efter hende. Hvorfor han skulle gøre det vidste han ikke, men man kunne jo aldrig vide med en mand.
"Try again dear, lets see what you can." Hun grinede og lod endnu en gang hånden glide igennem sit mørke hår. hun havde ingen planer om at angribe ham før han virkede til at være færdig, hun kæmpede på helt andre måder end med død og ødelæggelse så snart chancen bød sig.

Han rettede sig op og så på hende roligt med siden mod hende svagt fordi hun var hoppet væk før han langsomt satte kniven i holderen "jeg er ikke mandschauvinist jeg ved kvinder kan være lige så stærke som mænd dog ikke lige så hurtigt det kan kvinder ikke undgå men med hårdt arbejde man kvinder blive lige så stærke som mænd og jeg ved du er stærk men mod mine evner vil du ikke være nogen match" han så bare på hende fortsat og åbnede sit normale øje roligt "for jeg er hurtigere end dig det kan man se på dine reflekser" han vendte ryggen til hende og begyndte at gå "det er ikke en fair kamp specielt ikke når du prøver at gøre mig træt så du har fordelen" sagde han roligt og gik videre

Hun stod stille mens han snakkede ud, og grinede så derefter, højt og larmende. "Ha, så det tror du." Hun smilede frydefyldt. Hun gik efter ham uden at sige et ord. Hun var ligeglad med hvor mange kugler hun ville smide efter hende, han kunne gøre det så lang tid han ville, det generede hende ikke. Hun vidste at styrke ikke var faktoren der afgjorde kampen, det var hjernen, og indtil hvad hun havde set var der ikke meget i denne mand, men måske, det måtte hun jo bevise.
Hun fulgte smilende efter ham, og prøvede at gøre det så åbenlyst for ham så muligt ved næsten at gå lige der hvor han gjorde det, hvis han gik til venstre for en person ville han også gøre det, kun hvis hun blev hindret i at gøre det, ville hun skifte retning, men uanset hvor meget han prøvede at komme væk fra hende, ville hun søge hen til ham.

Han gik bare han var egentlig ligeglad om hun fulgte efter vis han ville kunne han være væk inden hun talte til 3 ingen kunne måle hans fart men den var hurtig nok til at virke usynlig men hvorfor skulle han bruge det han gad ikke hun var ikke en han ville kæmpe imod han ville ikke kæmpe mod hende ligemeget hvad hun prøvede på at gøre han så en gruppe mennesker forude og politiblink og hurtigt som lynet var han oppe på en bygning som han gik videre på mod en gyde mellem bygningerne hvor han lavede et svagt hop men nok til at hoppe over den 2 meter lange gyde og landede på det andet tag hvorefter han fortsatte og nåede til enden af bygningerne hvor han med en blid landing gik ud over kanten og landede på gaden lidt væk fra alt spektaklet hvorefter han vendte ryggen til spektaklet og begyndte at gå den anden vej hjemad mod hans lejlighed

//Skubber den op så Val kan svare

//Valentina