The past will catch up with you.

Sted: En café i Terre
Tid: Klokken tolv, middag.
Vejr: Solen skinner, men sneen daler. Det er hundekoldt og vindstille.
Omgivelser: Det er en af de travle dage på caféen. Der er proppet og folk sidder med halstørklæder, store jakker. Poser med juleindkøb står op af væggene og rummet summer af julehumør og damp fra kaffe og varm kakao.

Selv Athene kunne ikke lade være med at smile, mens hun så, hvordan den ene efter den anden kom ind af døren med røde kinder og højt humør. Det var opmuntrende, ikke at møde den samme slags skumle typer, der kom på andre tidspunkter af året. December var en dejlig tid. Alligevel lykkedes det hende ikke til fulde at være høflig overfor alle kunder. Hendes servitrice job var på kanten, og så lige op til jul. Ikke fordi, hun skulle være en del af julegaveræset. Hun havde ikke haft en rigtig jul siden hun var seksten og stak af hjemmefra. Det var sjovt, som man kunne savne den slags, også selvom man var en ensom ulv.

Hendes rødbrune hår var sat i en løs hestehale, der kun sad fast, fordi hendes hår var for pjusket til, at elastikken kunne glide ud. Hun havde mørke rende under øjnene af søvnløshed og hendes uniform bestod sådan set kun af en sort T-shirt, et par almindelige jeans og et ikke-længere-så-hvidt forklæde, der var blevet bundet om hendes hofter.
Hun stod med albuen på disken og stirrede ud i rummet med et skævt smil, mens hun tænkte på juleaften … Hun dagdrømte om den perfekte jul. På en måde trøstede sneen hende. Det var ikke slemt, at skulle være alene juleaften. Det ville sikkert også bare blive ubehageligt og kejtet, hvis hun forsøgte at få en jul som alle andre.

En mand rejste sig og gik op til disken. Først der trak hun sin opmærksomhed til sig og smilede til ham. Det smil forsvandt dog hurtigt, da hun så mandens utilfredse udtryk. Hun hævede det ene bryn og så spørgende på ham. Der var vist ingen juleglæde i ham. Det gik op for hende, at han sikkert havde kaldt på en servitrice og at hun fuldstændig havde overhørt ham - og den anden servitrice var i fuld gang med at skrubbe gulvet, efter at hendes fummelfingerhed havde fået hende til at vælte en hel bakke kaffe ud over gulvet. Athenes brune øjne blev smallere, da manden begyndte at tale.
"Jeg har ventet på min kaffe i et kvarter! Betjeningen her er elendig!" Hans røde ansigt og ølvommen gjorde ham ikke ligefrem skræmmende. Hun smørrede et stort, falsk smil på ansigtet, der fik hende til at virke meget overlegen.
"Hvis De er utilfreds med betjeningen, kan de forlade min café øjeblikkeligt." Det var ikke hendes café og hun havde ingen myndighed til at bede ham gå, men eftersom han ikke anede dette, og der var rigeligt af kunder, så der ville ikke ske noget ved, at miste hans penge, var der ikke noget problem i, at hun var rapkæftet - sådan lød hendes egen logik da.
Manden så ud som om hun lige havde hældt skoldhed kaffe i skødet på ham. Fornærmet vendte han rundt på hælen og begyndte at gå med faste, hurtige skridt.

Juleglæden var mere eller mindre smadret. Hendes humør var faldende og hun fik en noget mere ligegyldig udstråling. Hendes gangart var afslappet og tja … drenget, da hun gik ned for at tage folks bestillinger, så hun ikke skulle ende op med flere sure kunder, der kom gående op til disken for at råbe af hende.