Home comming

Natten var blot lige startet for de mange væsner i Terre. De fleste ville dog ligge i deres senge og få varmen, men de sov trygt, mens andre var ude i gaderne og lavede rav i den. Denne nat var perfekt til alting. Jagt efter et bytte, at tage på bar eller bare gå en hyggelig tur ude i Terre's næsten tomme gader. Oppe fra bjergkædens top kunne man se ud over hele byen. Det så ud som om den åndede, med alt den damp der kom fra de mange menneskers åndedræt. Det var et flot syn, dog var det ikke det han var her for. Han havde hørt at der aldrig kom nogle op i bjergkæden, med mindre det var for at se solnedgangen, men da det ikke ligefrem var muligt på denne tid af året så kunne han lige så godt udnytte chancen for at komme op og få sine evner styrket.

Lyden af en løve der brølede kunne høres i det fjerne. Det var Lucian, som bare skulle gøre sig til, hvilket der aldrig havde været problemer med, eftersom han havde været i 'lære' ved Shiro, som efter mange menneskers mening var den største blære røv af dem alle sammen. Men han var som sådan ligeglad med hvad andre folk syntes om ham... Så længe han havde Yukii var alting godt.

" Lucian ti nu stille!! Du skal endnu ikke afsløre jeg er kommet tilbage" sagde han og lod kort sin ene hånd løbe gennem den sorte løves manke. Roligt i skyggerne kunne man se en anden løve komme luntende, dog havde denne ingen manke, eftersom dette var en hunløve, Lucy. Hun kom langsomt daffende over mod ham og slikkede kort hans hånd inden hun satte sig ved hans side og betragtede udsigten og mest af alt..... Stilheden

Terre summede af liv. Eller hvad man nu ville kalde det. Der var horder af mennesker men lige så mange af "nattens væsner" egentlig en fascinerende by. Det ene øjeblik kunne man være en lykkelig teenager der tabte sin mødom, og det næste være aftensmad for en tørstig vampyr eller det der var værre

Khá gik ofte en aftentur i Terre's udkant eller længere ude blot for at nyde roen. Et løvebrøl hørtes i det fjerne. Det gjorde Khá nysgerrig da det ikke ligefrem var noget der skete hver dag. Khá besluttede sig for at kigge nærmere på det og gik stille og roligt mod lyden

På trods af skyerne stod der i månelyset en skikkelse. Uden skyggen af tvivl var det en dæmon og der stod to majestætiske løver ved siden af skikkelsen. Khá ventede roligt for ikke at forstyrre. Sådan et væsen ville alligevel snart mærke gravens kulde der kom fra Khá

Han sukkede kort over sig selv inden han lod hånden glide gennem det lange hår " Fortæl mig hvorfor det var jeg efterlod denne by" sagde han og så over på Lucian som nu var gået et lille stykke væk for at se sig omkring. Et svagt klagesbrøl kom fra ham idet han fik øje på en anden skikkelse.

" Shh... Lucian... Vi skal ikke skræmme den fine herre væk" sagde han og smilte kort for sig selv. Han havde fornemmet at der var nogle i nærheden, men hvem, eller hvad det var havde han ikke vidst og han ikke ud af det før at væsenet kom frem fra mørket.

"Lucian kom her!" vrissede han idet han så at Lucian var på vej ned mod dette væsen, men vendte om da han hørte Shiro's stemme. " Du kan bare komme frem.... Hverken jeg eller løverne gør noget" sagde han og smilte kort ud i mørket, i tvivl om, om denne person kunne se det.

Fine herre? ha ha ja mange ting er jeg blevet kaldt men fin herre den er ny. Håber sandelig ikke jeg forstyrrer en særlig event. Jeg nyder bare månelyset og den varme aftenluft, selvom jeg ikke kan mærke den. Men deres majestætiske kompagnon gjorde ret i at være opmærksom på mig, men skræmme mig gør han ikke.

Khá trak hætten ned og de glødende kugler hvor hans øjne en gang sad, var nok det første man lagde mærke til. Udover gravens kulde der kom fra ham, kunne man også ane hans askegrå hud og det lange sorte hår og de knoglede fingre. Han bukkede ærbødigt og sagde:

Tilgiv mig mine manerer. Mit navn er Khá. Ærketroldmand af den Arkane Flamme

Hans blik rettede sig imod ham idet han hørte mandens stemme. Han kunne ikke helt lade være med at smile kort over hans ord " Lucian kan for det meste også se hvem man skal være mest på vagt for... Men du er jo også Djævel så du ville uden problemer kunne tage livet af både ham og Lucy" sagde han og så ned på hans 2 løver inden han kort knipsede. Det så nærmest ud til at de forsvandt i mørket til de til sidst var helt væk.

Idet manden trak hætten ned og viste sig, kunne han nærmest mærke en kulde brede sig igennem hans krop, dog var det ikke så kraftigt, eftersom han jo var skyggedæmon og mere eller mindre vandt til kulden.

" Mit navn er Shiro Noir.. Godt at træffe dig Khá" sagde han og bukkede kort hovedet som gestus " Hvor længe har du været i Terre?" spurgte han og så igen udover byen inden han sukkede.

Jeg har efterhånde boet her i et halvt års tid. Mit slot er lidt uden for byen. Men for at kommentere om dine løver så behøver jeg jo ikke bare fordi jeg kan. Bare fordi man har voldsom magt er det ikke ensbetydende med at man skal være flamboyant med det. Man er vel civiliseret. Men jeg er overrasket over hvor venlige folk i denne by er mod en djævel. Eller også ved de vel bare hvem de skal respektere

Khá koncentrerede sig kortvarigt og en kopi af Lucian dukkede frem men af klare blå flammer.

Lucian og Lucy er i sandhed majestætiske dyr

Han så på manden med et kort smil “ Et halvt år kun.. Er der sket meget med byen?” spurgte han og smilte kort inden han hørte hans ord omkring folk i byen “ Det er nu ikke alle der er lige begejstrede over at se djævle, eller dæmoner for den sags skyld” sagde han og så ud over byen. Han ville nu gerne ned i byen og så alligevel ikke, eftersom han ikke ville tage der ned hvis byen var blevet værre i det år han havde været væk.

Da han kommenterede hans løver smilte han kort “ Lucian er nok den der er mest majestætisk, eftersom Lucy er blevet skadet af en læger” sagde han og sukkede kort. Det var dog lang tid siden efterhånden, men hun haltede stadig lidt på det ene bagben, men hun skulle nok overleve, eller han håbede da på det. Han så igen på manden og smilte kort “ har byen forandret sig siden du flyttede til?” spurgte han og rettede igen blikket mod byen inden han lod en hånd glide gennem håret hans lange hår.

Khá gjorde en gestus med den ene hånd og den flammende løve gik hen og satte sig og kiggede op på Shiro og bukkede inden den forsvandt igen. Khá gik op til afsatsen og kiggede selv udover byen der var fuld af liv.

Ikke just. Der har knapt været reaktion over mit eget hjem der dog var her rimelig pludseligt. Det lader til folk har haft travlt med deres egne sager. Det eneste mærkbart er folks tolerance er mærkbar. Og kun en af dem jeg har snakket med har hørt om mine evner, men aldrig set dem. Og de få der ikke har accepteret min tilstedeværelse var mødt deres endeligt på ganske passende vis. Men fortæl mig hvad har fået dem til at vende tilbage til byen?

Han nikkede kort og tog imod Khás gestus og klemte den ganske kort inden han igen slap hans hånd. Han så ned mod løven som Khá havde skabt, som nærmest var en tro kopi af Lucian, hvilket overraskede ham. Han så ind over byen og sukkede kort "Ser man det... Ja der er mange der er tolerante, men der er mindst lige så mange som ikke er... Jeg tror du har været en af de heldige" sagde han og gik op ved siden af ham med et kort smil på læberne, dog forsvandt det da han hørte Khás spørgsmål om hvad hun lavede der " der er denne unge dame som jeg for længe siden lovede at passe på... Men så var jeg bare en idiot og så efterlade hende her i Terre, mens jeg tog ud og lavede mit arbejde" sagde han og rettede kort til blik mod ham " Men hvad bragte dig til Terre?" spurgte han og så igen udover byen og kom til at tænke på de mange mennesker som ikke havde vist tolerance over for ham selv, hvilket fik et skævt smil frem på hans læber.

[i]Jeg ved ikke om jeg er heldig men de folk der vil mig til livs ender selv af veje. Der var ikke noget særligt udover jeg er på en evig søgen efter magiske hemmeligheder. Den Arkane Flamme er den største hidtil og den jeg har mestret mest. Og min anden "gave" kommer af min egen natur som du kan se. Og Terre er en by med mange muligheder. Rigdom har jeg masser af så min tid bliver vel brugt på at udforske byens kvaliteter og skyggesider. Og udvide bekendtskaber for det er ikke titlen som "Den Udøde Djævel og Ærketroldmand " der giver mange bekendte. Du virker mere sofistikeret end andre jeg har mødt af din art. Må jeg være så fri at spørge til hvem hun var eller er?[i]