Writing The Story-James Black

Sneen faldt ned i det mørkebrune strittende hår, på den unge mand som kom gående ned mod søen. Han havde et hvid skjorte på og en lang sort frakke som stod åben, et par sorte jeans og et par fine sorte sko på. Han havde bestemt en særlig stil, men det havde han sgu heller ikke noget imod. Han havde ikke noget imod at blande billigt og dyrt sammen, så længe det så godt ud. Hans ene hånd var begravet nede i lommen på hans frakke, mens den anden hånd holde et par et skøjter. Hans fingere var dekoreret med en masse ringe, som de fleste nok ville mene var skørt. Det var nok fordi de ikke kendte til grunden til hvorfor han havde så mange, det var jo ikke ligefrem noget han ikke gad snakke om. Selv om de fleste ville blive sur på ham, eller måske endda se ned på ham? Han gjorde jo bare det, som de fleste ønskede de kunne gøre.
Hans skidt var elegante og langsomme i det, det var jo ikke fordi han havde stress på.
Luften var fuld med alle forskellige dufte, som så mange mennesker slet ikke lag mærke til. Han kunne svagt høre de forskellige hjerter og pulse som bankede ude i det fjerne, bare ventede på at han ville sænke sine tænder ned i dem.
Hans blå grå øjne så bare omkring på de få personer som var ved søen, gjorde ham bestemt ikke noget. Han havde jo ikke noget imod at der var flere folk, også selv om han heller ikke have noget imod at være alene. Hans blik fald på en blond skønhed, han havde det med at vide hvad der var smuk og hvad der ikke var. Selv om han var overbevist om at der ikke var noget som hed en grim kvinde, bare fordi han ikke kunne lide dem.. betød det ikke at ingen anden synes de var smukke.
Han stoppede op 1-2 meter bag hende "sikke et fin kanin" sagde han også selv om han ikke rigtigt var et dyr person, så betød det ikke at han hadet dem overhovedet.

En nysgerrighed kunne tydeligt ses på Chanel, hun havde hørt en tale til hende, hvilket hun blev meget glad over fordi hun havde følt sig lidt alene hernede ved søen. Hun vendte rundt stadig med kaninen i favnen"Åh tak men det er ikke min, bare en der lige rendte ind i mig"smilte hun. Hun kiggede lidt på ham for at se hvordan han så ud.Meget pæn mand, han så godt ud det tvivlede hun slet ikke over. Men gad vide hvem han var, og hvad han lavede hernede ved søen. Hun nussede kaninen lidt mere, og fik en lille smag på luften der var om søen den var præget og noget parfume, og lidt dødhed. Nu var der jo også væsner hernede, både varulve, og sikkert også vampyrer, så det var måske derfor.

Chanel rækte en hånd frem mod ham"Jeg er Chanel Gold, men kald mig Chanel"smilte hun venligt. Han så enlig meget elegant ud, det var hendes første indtryk af hans udseende, model, elegant, rig. Men hun kunne aldrig vide. "Hvad laver du hernede ved søen"spurgte hun undren. Hun hørte kanin peb lidt, og Chanel kunne ikke modstå nuttede dyr, de var så søde, og så nuttede at se på.Hun lagde mærke der var nogle mænd som kiggede på hende, men kendte dem ikke, og hun lagde enlig også mærke til at manden havde skøjter med herned til søen.

Et flot og charmerende smil kom frem på hans læber, som viste at han med glæde ville snakke med hende. Han virkede altid som et venlig mand, også selv om han kunne være lidt af et svin. Han havde aldrig været en af dem som lag skjul på hvem han var, så måtte folk bare hade ham så meget som de nu ville.
Han så kort på kaninen, før han hurtigt vente sit blik mod hende igen "jeg forstår den godt, alle vil da være i nærheden af en køn pige" sagde han og havde ikke noget imod at bruge sin charme, også selv om han ikke rigtigt tænke over det. Han havde masser af andre ting at tænke over, end på hvad han gjorde hele tiden.
Han tog hendes hånd i sin og gav hendes håndryg et enkelt kys "En fornøjelse at møde dem Frøken? Gold" sagde han og så lidt tænkende på hende, han kunne jo ikke vide om hun var gift. Han blev jo selv gift i en meget tidlig alder, men det var også meget naturligt den gang han var ung "så kalder jeg dem Chanel, hvis det er det de ønsker" sagde han og blev bare ved med at holde hendes hånd i sin "mit navn er James Black.. men de må også gerne kalde mig med fornavn" sagde han og gav slip på hendes hånd kort tid efter, før han rettede sig op igen og så kort ned på sine skøjter "jeg fik lyst til at skøjte" sagde han.

Kinderne var langsomt begyndt at blive røde over kysset på hendes håndryg men det var sødt af ham, sådan rigtig gentleman agtigt.Hun vidste ikke hvorfor men gentlemen gav hende altid et smil på læben, og enda en god følelse af at være tryg, ligemeget hvor hun var henne. "Det er hyggeligt at møde dem James"sagde hun venligt, og gav ham et charmerende smil. Så vendte hun hovedet ned mod kanin"tusind tak fordi du syntes det, men sådan en skønhed kan umuligt have tiltrukket den her kanin"sagde hun og nussede den lidt. Hun hørte så det han sagde om at skøjte og lyste næsten lidt op over det."Jeg vil gerne skøjte sammen med dig, hvis du ønsker det , hmmm men mente godt nok ikke at have mine skøjter her, men de ligger hvist henne ved træet bagved os"sagde hun og tænkte lidt , om de skøjter virkelig lå derhenne, for det var hun ikke sikker på.
Kanin hoppede ned fra hendes favn og var på vej hen mod træet bagved dem"Undskyld jeg spørg men er du god til at skøjte, for det er lang tid siden jeg har gjort det"sagde hun og smilte. Henne ved træet lå der også hendes taske som hun havde glemt at, hun havde taget med herned."Men James det er godt du valgte at komme herned for jeg følte mig lidt ensom"sagde hun og betragtede ham lidt. Han var virkelig en køn mand uden tvivl.
"er du et væsen, eller menneske"spurgte hun nysgerrigt , med en venlig stemme.Så grinte hun mildt over den sætning"Jeg tror ikke der er nogen der vil det, jeg er ikke menneske, så de fleste flygter faktisk fra mig"sagde hun stille med blikket ned mod sneen.

James fik hurtigt øje på den farve som overtog hendes kinder, han elskede at se den farve på kvindernes kinder. Det fik dem altid til at se kønnere ud, og han ville bestemt gerne behold den farve på alle deres kinder. Han kunne derfor ikke gøre andet end at hive sin charme frem, så han kunne se den farve noget oftere. Det var nok en af grundende til at han brugte sin charme, men han gjorde det også for det meste uden at tænke sig om. Han gav et let mandligt grin fra sig, og man kunne ligefrem høre på ham at han ikke holde med hende "en skønhed.. kan få alle og alt til at komme hen til hende, også selv om hun ikke vil indrømme det" sagde han, hun havde jo lokket ham hen til hende også selv om hun ikke viste det. Han var også let at lokke hen til noget, så længe man havde et kønt ansigt. Så vil han med det samme have ens opmærksomhed, så skulle han nok tage den på den ene eller anden måde.
Han gav et enkelt nik fra sig "det ville da være en fornøjelse, hvis de ville" sagde han og ville da heller skøjte med nogen, end for sig selv. Der var sikkert også flere der ville skøjte, hvis der allerede var nogen som gjorde.
Han fulgte bare efter hen mod træet "jo, har gjort det i mange år" sagde han og synes bare det var afslappende, det var bestemt også hyggeligt når man havde nogen at gøre det med.
"hvorfor har de deres ting liggende her?" spurgte han lidt undrende om, også selv om der var mange vampyr som ikke havde noget hjem. De rejste alt for meget rundt, til at ville have et sted at bo.
"jeg ved godt at de ikke er noget menneske... ingen puls eller hjerte som banker.. jeg er som dem" sagde han og gik hen til et bænk, hvor han tørrede bænket af med sin hånd. Han lag derefter sin frakke udover den, så man ikke blev våd. Han satte sig bare ned, før han tog sine sko af og derefter sine skøjter på.
"kommer de?" spurgte han om, før han rejste sig op og gik ud på isen og lod sig glide lidt ud på den.

Chanel betragtede James lidt, hun fulgte hans bevægelser lidt, med et smil på læben. Hun vidste nu ikke om det gjorde en kvinde mere køn med den røde farve i kinderne, men hvis der var folk som syntes det var meget smukt, så skulle kvinder måske få den røde farve noget ofte. Hendes øjne hvilede sig lidt på James, mens hun gik hen til træet efter hendes taske hvor skøjterne lå i."´Lover du at gribe mig hvis jeg falder for det er virkelig lang tid siden jeg har skøjtet"sagde hun og kiggede på kaninen der havde sat sig ved siden af hendes taske. Hun nussede kanin lidt, før hun bukkede sig lidt ned, for at tage tasken op. Hun kunne godt huske at hun havde skøjtet før men det var dengang hun var menneske, og det var jo lang tid siden. Chanel gik hen mod James, som sad på bænken, hun satte sig ned ved siden af ham, selvom det godt nok var på hans jakke som han havde foldet ud på bænken. Endnu en gentleman ting at gøre"Ja jeg skal bare lige have mine skøjter på først"smilte hun, og tog hendes sorte stiletter af, hun mærkede sneen under hendes fødder, hvor det bare føltes dejligt. Så tog hun hendes skøjter på, og snørrede dem godt, så de ikke sad løs på hende. Chanel lod hendes øjne hvile lidt mere på James for hans skønhed kunne hun ikke komme udenom ligenu.
Så kiggede hun hen på søen og håbede at isen ville holde, men det så godt nok sådan ud, og ja måske ville flere folk ud at skøjte hvis de gjorde det."Det bliver hyggeligt James, bare jeg ikke falder for mange gange"grinte hun lidt. Så fik hun igen den røde farve i hendes kinder, "jamen James de er ligeså smuk, så der burde være kvinder for dine fødder, eller kvinder der tilbeder dig"sagde hun

Chanel kiggede mod hendes taske henn ved træet"fordi så ved jeg hvor de er, men ligenu sætter jeg dem ovenpå bænken her, så er de også lidt tættere på mig"sagde hun. Da han fortalte det, smilte hun og blev en smule glad"Er du det, det glæder mig meget for har hørt at vampyrer kommer bedst ud ad det med samme race som dem"sagde hun og kiggede på ham."har de altid været vampyr"spurgte hun nysgerrigt, og begyndte at gå hen til søens bred for at vente på James, så de kunne skøjte ud på isen sammen.

Hendes ord fik bare nogle flere grin ud mellem hans læber, han kunne ikke lade være med at synes hun var sjov. Det var ikke ofte man så skønheder som var sjove, de gik altid alt for meget op i deres udseende "jeg lover at gribe dem" sagde han og havde ikke tænkt sig at lade hende falde, det var jo ikke ligefrem sødt at lade en kvinde falde. Han mente at alle mænd skulle kaste det de havde i hænderne, når en kvinde havde brug for dem.
Han kunne ikke lade være med at smile over alt det hun sagde, kvinder der tilbeder ham.. det havde han skam nok af, eller måske ikke nok. Han kunne ikke se at man kunne få for mange, så længe man viste dem alle den kærlighed de ville have "Vi har vel alle sammen nogen som beundre os" sagde han og havde ikke lyst til at skræmme hende væk, ved at fortælle om sin familie. Han ville lige lære hende bedre at kende, men det var ikke ligefrem fordi han havde tænkt sig at hun skulle blive en del af den. Derfor burde det heller ikke gå hende på? men han ville stadig vente lidt.
Han gled bare langsomt hen mod hende og tog hendes hænder i sine "nu skal jeg hjælpe dem" sagde han og træk hende bare langsomt med sig ud på isen, han holde hendes hænder blidt i sine. Han var alligevel klar hvis hun faldt.
Han holde sit blik på hendes, mens han havde smilet på sine læber "nej, jeg blev forvandlet for omkring 1350 år siden" sagde han og huskede udmærket godt den nat, også selv om det var en trist nat. Den nat hvor han mistede en af sine store kærligheder, og ikke engang var sikker på om han nogensinde ville se hendes kønne ansigt igen.

Det var godt nok sjældent hun havde fået at vide at hun var sjov, det havde hun hvist aldrig hørt nogen der syntes hun var. Ikke når hun var vampyr men måske da du var menneske det kunne godt være der var nogle gange der. Hun kunne faktisk huske meget fra dengang hun var menneske, og det troede hun ikke at hun kunne. "Okay men lov mig du ikke giver slip"smilte hun, og holdte godt fast rundt om hans hænder mens hun trådte ud på isen med ham, det gav en sjov følelse lidt, og det gav næsten et puf frem ad, selvom hun prøvede at holde balance på benene. Det var enlig meget sødt af James at han ville hjælpe hende, det gjorde hende meget glad."Det er sødt af dig James"sagde hun og gav ham et smil.
Og det var sødt af ham at han ville gribe hende, han var den første man hun havde mødt som ville gribe hende, det var virkelig sødt af ham. Chanel elskede virkelig sådanne slags ting, romantiske, og søde ting, og gentlemen havde hun måske en skjult svaghed for. Hun behandlede altid folk som de behandlede hende.
Hun kiggede på James"Du er virkelig sød James, tænk at du vil gøre alt det her"sagde hun og smilte lidt mere. Chanel hyggede sig meget, især skøjte i sne, det var så dejligt, den dejlige hvide sne som dryssede ned over dem.
"Jeg ved ikke hvem der beundre mig, eller jeg er ikke helt sikker på jeg ved det"sagde hun og tænkte lidt over det. Gad vide hvem der enlig gjorde det, der var sikkert nogle."Jeg blev forvandlet for 2000 år ca, husker ret meget derfra"sagde hun stille, og kiggede ned på isen, for hun ønskede at hun ikke ønskede at hun kunne huske noget defra, men alligevel var det enlig godt nok.
Han ville ikke skræmme hende, for hun var sikker på at hun havde oplevet noget der var ligeså slemt, men James virkede ikke som typen der ville skræmme hende."Jeg hygger mig virkelig James"sagde hun og sendte ham et smil.

Han havde blevet opdraget til at være en gentleman, det var noget han havde taget til sig med løftet pande! det var ikke noget han følte sig tvunget til, og var bare glad for at være en gentleman. Det var jo også noget han mente at alle skulle være, altså hvis man nu var en mand.
Han mærkede godt hvor stramt hun holde i hans hænder, men det var ikke fordi han havde tænkt sig at give slip på hende "jeg giver ikke slip.. jeg lover" sagde han og man kunne ligefrem høre på hans stemme, hvor meget han mente det og at han bestemt ikke engang havde tænkt sig at overveje det. Hun ville ikke have at han gav slip, og han havde ikke lyst til at give slip. Han fik jo bare muligheden for at være tæt på hende, så det kunne man sgu ikke ødelægge ved at give slip.
Han blev bare ved med at bevæge sig ud på isen og hev bare hende med sig rundt, holde hele tiden øje med om hun var tæt på at falde. Nogle få lette grin kom ud mellem hans læber "så er du jo ældre end mig" sagde han og mente det bestemt ikke på nogen ond måde, alder var ikke noget som betød for ham længere. Selv om han bestemt aldrig kunne finde på at være sammen med et barn eller en gammel person, han skulle jo ligefrem kunne lide deres udseende for at ville være sammen med en.
"det er jeg glad for" sagde han og træk hende ham lidt tætter på sig, mens han blev ved med at holde sit blik mod hende "din kæreste er meget heldig" tilføjede han kort tid efter.

Chanel smilte til ham, og betragtede ham med øjnene, før hun kiggede ned mod hendes fødder. Ja indtil videre gik det da meget godt, for hun var ikke faldet endnu. Hun syntes selv hun klarede det meget godt, og det var kun takket være James, fordi han ville hjælpe hende. Mens hun langsomt fulgte med ham hen over isen kiggede hun på ham , hun lod sig bare holde øjenkontakten lidt, for hun stolede på James. Så fik hun øje på nogle folk der var begyndt at komme hen til søen, for også at skøjte."Jeg havde aldrig troet jeg skulle prøve at skøjte igen, men du fik mig overtalt"smilte hun og var begyndt at få tempoet , og finde ud ad hvordan hun skulle gøre.
Det var dejligt, der var godt nok få gange hvor hun var ved at falde over de få sneklumper der lå på isen. Chanel var glad for at høre at Jaes lovede ikke at give slip"Det glæder mig James"sagde hun glad, og helt lettet.
Hun begyndte langsomt at finde ud ad hvordan det var, men endte så helt automatisk til at tippe lidt hen od James, lidt tættere på"Undskyld"sagde hun stillem, og kiggede på ham.
Chanel havde det enlig fint nok med at være tæt på James hun følte sig godt tilpas, hvilket var godt. Nu var James også vampyr som hun var , så de havde allerede fundet en ting de havde tilfælles."Alder er jo bare et tal "grinte hun over det, hende ældre end ham, hvordan kunne det være, det var lidt underligt syntes hun.
"James husker du din skaber"spurgte hun og skøjtede rundt med ham , lod ham bare heve hende med sig rundt, indtil hun var skker på at hun turde at skøjte selv inden hun gav slip eller lod James give slip.

James havde ikke engang tænk over at han havde overtalt hende, han havde jo bare tager der hen for at skøjte og det havde vel været hendes eget valg at tage med ud? Han havde dog ikke noget imod det, og var bare glad for at få noget selskab ude på isen. Et kønt ansigt var også meget bedre, så havde han noget at se på imens.
"det var da så lidt" sagde han og synes bare det var hyggeligt, at havde nogen at hygge sig sammen med. Han gav bare slip på hendes hænder, da hun gav slip på hans "ja det har de ret i, det er bare et tal.." sagde han og synes alligevel det var ret så sjovt, selv om alder slet ikke betød noget for ham længere. Han havde aldrig ting at tænke på, end at tænke på alder og sådan noget.
Han holde sig tæt på hende, så han var klar til at fange hende hvis hun var tæt på at falde. Han blev helt overrasket over hendes spørgsmål, om han huskede sin skaber "ja det gør jeg" sagde han bare, da han bestemt kunne huske hende. Det havde jo ikke bare været en tilfældig person, men en som han virkelig elskede og stadig gjorde.
"jeg husker hende, som om det var igår jeg så hende" sagde han og kunne ikke lade være med at smile imens.

Det var ret hyggeligt, og tænk at hvis han ikke var kommet ned til søen, så havde hun ikke haft selskab ligenu. Hun smilte lidt og valgte at give slip på hans hænder , for at prøve at skøjte selv. Chanel lugtede så lugten af varulv i nærheden. Det gav et lille puf inde i hende, for hun haddede virkelig varulve."James se jeg kan godt"sagde hun og stod nu på isen selv, og begyndte at skøjte lidt rundt ved James. Dog var Chanel op til flere gange ved at falde men hun holdte balance. Hun lyttede til James lidt, før hun sendte ham et smil og skøjtede videre på søen, hun var lidt rundt omkring, men der var begyndt at komme en masse folk dertil, og især for at skøjte. Pludselig kunne Chanel slet ikke se James mere, men hun kunne lugte ham så hun gik efter lugten."Savner du din skaber James"spurgte hun undren. Hun vidste ikke om han gjorde det , men hun var lidt nysgerrig. Chanel huskede også hendes skaber, men det var lang tid siden hun havde set ham. Hun var helt væk i hendes egne tanker, så hun så slet ikke stenen foran hende, og skøjtede ind i den, og tippede bagover"Avs!"sagde hun med høj stemme , hun kiggede ned på sin knæ, der var kommet en rift der begyndte at bløde og bløde. Godt nok healede det langsomt igen, men det gjorde stadig ondt. Chanel sukkede lidt, og ville ikke virke som en lille pige der bare sad på isen og ømmede sg over faldet. Hun havde ret meget selvkontrol og valgte at rette sig op, så hun stod på isen igen. Så måtte riften bare bløde og bløde. James kunne måske godt lugte blodet, og kunne måske også godt genkende duften af blod.
Diverse varulve kunne også godt lugte blodet, og begyndte at skøjte hurtigere og hurtigere rundt, for at fine hvor der var blod henne.
Hun fik øje på James og skøjtede stille hen mod ham, det endte med hun stødte lidt ind i ham, for hun vidste ikke hvordan hun skulle stoppe"James der var du"grinte hun mildt.
Hun vidste ikke om han havde set hendes fald, og riften men han ville sikkert opdage det. Hun sendte ham et smil"Jeg kunne slet ikke finde dig ligefør"sagde hun.

Han holde bare så godt øje med hende som overhovedet muligt, var tæt på at gribe hende hver gang hun var tæt på at falde. Han tog alligevel bare sine hænder til sig hver gang "ja de er dygtig" sagde han og gav et par små grin fra sig, som viste at han morede sig i hendes selskab. Han var heller ikke særlig svær at underholde, han var vel bare en af de mænd som morede sig i kvinders selskab. Han begyndte at have det svære med at se hende, jo flere folk der kom for at skøjte på isen. Han smilte bare hver gang han fik øje på hende "ja det gør jeg.. hun var og er en af mine mange store kærligheder" sagde han også selv om han ikke var så glad for at snakke om hende, han havde mistet hende og viste ikke engang om hun stadig var i live. Det var hårdt at miste nogen man elskede, også selv om han havde prøvet det mange gange. Det var ikke fordi han forvandlede dem han elskede, udover hvis det var det de ønskede.
Lugten af blod kom lige mod hans næse, når hun forsvandt fra ham. Han kunne ikke lade være med at nyde denne duft, som overtog hans næse som et kvindeduft blot kunne gøre.
Han holde sig alligevel tilbage i at finde ud af hvem der havde slået sig, men fandt alligevel hurtigt ud af hvem det var. Da Chanel kom tilbage og han fik hurtigt øje på blodet "er de okay?" spurgte han om og sende hende et af sine smil "jeg holde vist ikke hvad jeg lovede" sagde han og bukkede kort for hende "det må de undskylde" sagde han

Chanel nikkede til hans spørgsmål om hun var okay"Ja jeg er okay det var bare en lille rift"sagde hun og sendte ham et smil. Hun var enlig glad for at hun fandt ham igennem mængder af folk. Hendes øjne hvilede lidt på ham, mens hun betragtede omgivelserne en smule. Godt varulvene ikke var kommet helt hen mod hende, de var begyndt at hviske i flokke og skøjte væk. Chanel kiggede ned mod sit knæ der langsomt var begyndt at stoppe med at bløde, eller ja det troede hun men det blødte lidt mere."Det går væk igen"sagde hun og smilte. Hun kiggede på James"det skal du ikke tænke på James, jeg skulle have blevet hos dig, eller set mig bedre for"sagde hun.
Så hørte hun en rumlen,og kiggede ned od sin mave"Jeg er hvist meget sulten"grinte hun, det var måske pågrund ad det skøjteri, at hun var blevet sulten.
Hun vendte lidt rundt, men blev tæt ved James så hun ikke faldt hårdt eller kom til skade."Du må savne hende James"sagde hun og kiggede over skulderen.
"Jeg kan godt huske min skaber, jeg har også haft følelsen af at elske nogen før, men det endte med at blive noget dårligt noget"sagde hun stille.
Hun kiggede hen mod en madbod, og lyste lidt op"Skal vi gå hen og få noget mad"spurgte hun.

Han gav et enkelt lille nik fra sig, og ville bare være sikker på at hun var okay "okay, håber at de overlever" sagde han og gav et par grin fra sig, da han jo godt viste at hun havde det godt. Ellers havde hun ikke stået der ved ham, men havde ligget et eller andet sted. Han lod sit blik glide hen mod bordet og gav et lille nik fra sig "er du en af de vampyr som spiser menneskemad?" spurgte han om og rørte det ikke selv, han ville heller have ting som han blev mæt af og ikke noget som man bare spiste for hyggens skyld. Det var jo bare sådan han var, en stolt vampyr som holde sig til at være en vampyr. Han begyndte bare at glide ind mod kanten af isen, før han gik over til bænket og satte sig ned "det er det som er godt ved at være vampyr.. sår forsvinder" sagde han også selv om det jo også skete på mennesker, men det gik bare længere tid end på vampyr.
"ja jeg savner hende" sagde han og savnede vel alle dem igennem tiden, som han havde elsket eller stadig elskede. Nogle folk så at man kun kunne have en eneste ene, men han så det som om man kunne have flere. Han tog bare sine skøjter af og istedet sine egne sko på, før han pegede på en af sine mange ringe "den er hendes.. vi var forlovet" sagde han og smilte bare imens.

"Bare rolig jeg overlever"svarede hun med et smil. Hun gik hen til bænken , og satte sig ned for at få skøjterne af sig. Kanin der før havde været der stod henne ved træet med nogle andre dyr."Jeg elsker små nuttede dyr, de er bare så søde"sagde hun, og kunne slet ikke lade vær med at kigge hen på dem.Så kiggede hun ned på skøjterne og fik taget dem ad fødderne.Sneen dalede stadig ned over dem, og søen, og det så virkelig flot ud. "James hvor bor du henne"spurgte hun nysgerrigt.
Hun fandt ham meget interresant, og yderst køn."Jeg spiser ikke menneskekød , men jeg drikker blod, det bliver jeg jo nød til "sagde hun med hensyn til hendes art. Vampyrer hade brug for blod, men de fleste spiste menneskekød ikke Chanel.
Hun lyttede til ham, og nikkede for hun kunne godt forstå ham, forstå hvordan han havde det."Men hun lever stadig gør hun ikk, eller hvis hun ikke gør så vil hun altid være hos dig"sagde hun og lagde hovedet på skrå.

Hendes blik gled ned mod hendes knæ hvor riften var, den healede sig langsomt, så hun havde ikke riften længere."den er virkelig smuk , den må du være glad for"sagde hun med hensyn til ringen.

James så bare kort hen på kaninen og var stadig ikke så vild med dyr, han havde sin ulv som han var ret så glad for. Han havde ikke brug for flere dyr end det, men det var heller ikke helt et dyr men en Animagus som stod ham meget nær. De havde vel også et meget tæt forhold, og det var jo altid noget.
Han kunne ikke lade være med at smile af hende "jeg bor på La Rosa Rossa.. hvis du kender det sted?" sagde han og viste der der var et par stykker der kendte det, men det havde kun ligget der i et par dage. Så det var ikke ligefrem, fordi det var blevet berømt helt endnu. Han begyndte at grine af det hun sagde "jeg sagde ikke menneskekød, men menneskemad" sagde han og synes bare hun var sød at høre på, han viste jo godt at der ikke var nogle vampyr som spiste menneskekød. Det ville jo først blive underligt, men der var sikkert nogle vampyr som var så skøre.
Han rejste sig op kort tid efter og tog sine skøjter op, og ventede på at hun havde rejst sig.. før han selv tog sin frakke op i sin hånd "jeg ved ikke om hun stadig lever" sagde han også selv om han ikke kunne gøre andet end at håbe, han så kort ned på sine mange ringe og nikkede kort "de betyder alle sammen, meget for mig" sagde han og begynde at gå hen mod bordet.

Hun tænkte over navnet, men det sagden hende ikke rigtigt noget."det lyder elegant syntes jeg"smilte hun til ham. Hun vidste ikke hvor stedet var henne, men i hendes ører lød det meget smukt. Hun kiggede på James, og tog hendes stiletter på fødderne igen."Så skal vi tage hjem til dig,og få noget at spise eller skal vi gå hen mod den bod derover"spurgte hun med blikket på ham. Chanel ville gerne se hvor han boede henne, han boede sikkert rigtig flot. "Ups undskyld, men nej gør jeg ikke, har aldrig forstået hvorfor man gør det"sagde hun og tænkte nøje over det, selvom hun ikke kunne finde en grund til det. Hun betragtede James lidt igen"Men ligemeget hvad så er jeg glad for du har det sådan, for jeg syntes det er sødt af dig"sagde hun med et smil.
"en dag kunne jeg godt finde på at købe dig en, så du har en der betyder ligeså meget, men så skal vi jo også have kendt hinanden i lang tid og kendt hinanden godt nok, og det"sagde hun og gik hen til, for at kramme ham."Men tusind tak fordi du ville lære mig at skøjte igen havde helt glemt følelsen af at stå på skøjter, og bare nyde det, og nu var jeg heldig at have dig med som selskab"sagde hun.
Hun gik hen mod boden men stoppede lidt for at vide om James ville med derhen, eller om han ville hjem til ham.

James viste godt at det lød godt, men der lå jo mere bag det navn end man kunne regne med. Det var derfor han blev overrasket over at hun ville tage hjem til ham, tage hjem til noget hun ikke viste hvad var. Tage hjem til et hus fuld af kvinder og få mænd, men ikke mindst hans koner.. som han ikke endnu havde fortalt om "ved ikke om du tør tage hjem til mig" sagde han og gav et lille grin fra sig, men som hurtigt forsvandt da han mærkede krammet fra hende og alle de søde ord hun kom med. Hun var ikke som alle andre vampyr, mere sød i det og næsten lige så sød som en engel.
"lad os tage hjem til mig.. så kan du se mit liv" sagde han også selv om han ikke var sikker på at hun ville synes om det, han tog bare sin frakke på igen og tog hendes hånd i sin. Han begyndte bare at gå hen mod sin villa "hvorfor kunne du det?" spurgte han om og ville gerne vide hvorfor hun kunne finde på at købe en til ham, måske fordi hun endnu ikke kendte ham så godt.

"Fordi du er så sød imod mig,de fleste har altid flygtet fra mig, fordi jeg er det jeg er"sagde hun og betragtede ham lidt, før hun kiggede ned på hendes hånd som nu lå i James, hun begyndte at få røde kinder igen , det var mest fordi James var så sød som han var, og så venlig mod hende.
Hun kiggede ned mod hans ringe"fordi jeg gerne vil betyde noget for dig, og siden jeg kommer fra en meget fornem, rig familie så ville det ikke være noget problem"smilte hun, og gik med ham hen til det sted hvor han boede.Efter at hun havde hørt omkring det, rystede hun blot på hovedet hun var ikke bange for det, hun havde prøvet det der var værre."Jeg vil glæde mig til at møde dit liv med åbne arme"svarede hun. Sådan var det sommetider, de fleste syntes Chanel var sød rigtig sød, de fleste troede ikke hun kunne være ond og grusom. Men hun havde altid den ting med at hvis folk var onde mod hende så var hun det mod dem, og hvis de var søde mod hende var hun søde mod dem. Det galt enlig bare om hvordan personen var overfor hende. Nu var hun også blevet opdraget som en anderledes vampyr, en god en der havde mange grusomheder gemt i sig.
"Tror du jeg vil kunne passe ind i dit hjem, ved ikke om du har koner mere, eller om du har dyr eller noget, så er lidt spændt"sagde hun og kiggede på ham. Hun gav hans hånd et blidt klem.

Han var bestemt ikke sikker på at hun ville blive så glad, når hun ville se hvordan hans liv var. Måske ville det endda gøre hende bange, han kunne alligevel ikke gøre andet end at tage chancen og bare håbe på at hun ikke blev alt for bange "nu må vi se hvordan du tager det" sagde han og havde ikke engang lyst til at tænke over det, der var jo mange der dømte ham for det de fik at vide. De gad ikke engang lære ham at kende, fordi de troet at han var et dumt svin. Som han bestemt også kunne være, men det gemte han dybt inde i sig "jeg ved det ikke.. det er kun dig der kan vide det" sagde han og gik bare videre til de kom til den kæmpe port til den hvide villa `La Rosa Rossa´ stod der på skiltet med et par røde blomster rundt omkring, Porten stod åben til alle de kunder der nu ville komme. Han forsatte bare ned af stenindkørslen, de gik forbi en smuk blomsterhave også selv om den var dækket til at sne "her er masser af blomster om foråret og sommeren" sagde han mens han så sig lidt omkring, han gav først slip på hendes hånd.. når de stod foran den kæmpe trædør, som han langsomt åbnede. En duft af lunt luft, kvinder og blomster kom imod dem. Man kunne ligefrem høre alle de kvinder som snakkede og grinte sammen "velkommen hjem he..." var der en tjener som sagde, som blev helt stille i det når de så den kvinde han havde med "godaften" sagde han og gik bare indenfor og smed sin skøjter og frakke fra sig, som hurtigt blev samlet op. Han vende sit blik mod hende, for at se hvordan hun reagerede "dette er et bordel.. og jeg ejer det" sagde han

"Jeg vil prøve at tage det så godt jeg nu kan , og håbe på det bedste"sagde hun og betragtede James lidt. Gad vide om hun ville blie alt for bange,eller måske ville hun kunne lig det. Hun var blevet helt spændt på det, og glædede sig til det Sneen dalede stadig fint ned, og det gav hende en følelse af juleglæde. Chanel ville gerne lære ham at kende, hun fandt ham nemlig meget interresant, og yderst elegant. Gad vide hvordan hans omkreds eller ja folk der var tæt på ham ville tage imod hende, Chane var jo en vampyr , så måske gad de ikke acceptere hende.
"Jeg elsker smukke blomster, alle slags er smukke på hver deres måde"sagde hun og mærkede han gav slip på hendes hånd. Blikket gled rundt for at se hvordan hans hjem udefra så ud. Det var virkelig smukt, meget elegant og med flotte dekorationer, og pynt.
Chanel fik øje på kvinden og smilte bare , inden hun trådte indenfor."James hvem er de"spurgte hun med hensyn til kvinderne. Men da han nævnte ordet bodel forstod hun bedre. Det var enlig godt nok han gjorde det
Chanel havde tasken over skulderen og kiggede lidt rundt, da hun kom indenfor døren"Regner med en rundvisning"grinte hun , og puffede kærligt til James.
Hun gad virkelig godt se stedet, for det så så flot ud udefra, så det måtte det sikkert også gøre indefra. Et smil bredte sig hen over de bløde kolde læber."Tror du de vil acceptere mig"hviskede hun ind i hans øre.

Han blev helt overrasket over hvor godt hun tog det, de andre han havde mødt i denne by.. havde set ned på ham, bare fordi han solgte kvinder til sex. Han kunne ikke lade være med at smile til hende og gav et lille grin fra sig "giver dig med glæde et" sagde han også selv om han viste at han ikke kunne vise hende det hele, kælderen og pigernes værelser kunne han ikke vise frem. Han ville med glæde viste alt andet frem, og gjorde det også med glæde.
Han lag bare sine arme rundt om hende og kyssede hende på panden "de godkender de fleste" sagde han og gav slip på hende kort tid efter, for ikke at virke for klistret "hvad har du lyst til først? rundvisning? eller noget mad?" spurgte han om og var stadig ikke sikker på at hun ville kunne lide ham, han viste jo at der lå mere bag ham. Koner! og andre hemmeligheder, som han ikke lod andre vide noget om.

Chanel var glad for at han havde det sådan, for hun ønskede ikke at være til besvær eller noget, hun ville gerne passe godt ind og gøre et godt indtryk. "Jeg er lidt sulten, så det vil glæde mig hvis vi tog maden først"sagde hun med et smil og kiggede rundt for at finde ud ad hvor køkkenet enlig var, for sommetider var hun god til at glemme ting.
Hun mærkede kysset og igen fik hun lidt røde kinder, men hun valgte så at gengælde det, hun stilte sig lidt op på tæerne for at kunne nå hans pande, og så gav hun ha et kys på panden. James var lidt højere end hende, så det var lidt svært for hende at nå. Hun valgte at vende rundt for at kunne se ind i hans øjne"Jeg håber de vil godkende mig, vil nødig skabe problemer"sagde hun, og gik så væk fra ham med en forføreskhed, bare lidt for sjov, hun havde jo nogle kvindelig former så de skulle jo også vises lidt frem.

"Er kvinderne nogle du har kendt i lang tid eller er det nogen som tjener dig"spurgte hun nysgerrigt. Hun stoppede op og vendte rundt, for at se James"men mad først det lyder godt, men ved ikke hvor køkkenet er"sagde hun og smilte uskyldigt.