regnfuld aften på La Rosa Rossa

Et frustreret hvæs blev kvalt af den højlydte regn og ligeså blev lyden af metal, der gnubbede imod metal, druknet og overdøvet, mens et par blege hænder forsøgte at fikse paraplyen, der netop var blevet flået i stykker af ét kort, kraftigt vindpust. En af metalstængerne havde revet sig igennem stoffet og den var ikke til at redde. Den blev smidt til side. Det røde hår, den hvide skjorte og mørke jakke blev gennemblødte. Hun måtte bare krydse fingre for, at vandet ikke trængte igennem den rygsæk, hun havde hængende over skulderen, hvori nogen af hendes kæreste ejendele lå. Hun havde kort forinden været til en fest for hendes slags inde i en nærtliggende by, men var taget tidligt hjem - det havde været en klar fejl at tage en genvej igennem skoven. Men selvfølgelig skulle man lige spare de par minutter - og 'Hey, jeg har en paraply!' Men nu havde hun da en smule at tage ved lære af til næste gang, hun besluttede at gøre noget, hun på forhånd vidste ville bringe hende i en eller anden form for problemer.

Hendes blik faldt på den store villa. Der ville vel ikke være noget galt i at tage derhen. Hun kunne ikke blive syg - det ville betyde, at hun blev nødt til at blive hjemme fra arbejdet go det havde hun ikke råd til, mens hun var ved at tage sin uddannelse. Hellere spilde en time eller to mens hun ventede på, at regnen lagde sig, end blive syg og ligge som spændt til sengen i en uge.
Vandet var sunket dybt ned i jorden og havde transformeret det til mudder. Og lige som hun troede, det var ved at gå bedre. Mudder og plateausko gik ikke særlig godt sammen og hun skvattede. Dog nåede hun at tage fra med hænderne, så kun de engang fine bukser blev ødelagt, og ikke resten af hendes tøj. Hun fik sig rejst og fortsatte ufortrødent. Hendes hænder tørrede hun af i lårene på hendes bukser - hvorfor ikke. Knæene var allerede mudrede til - og fortsatte så imod huset. De røde krøller han nu som en våd hunds pels og hun var våd ind til benet. Med let rystende hånd bankede hun på døren og tog en hånd op til panden, for at beskytte hendes øjne fra regnen, så hun kunne se på; hvem der nu end åbnede døren. Hvis de åbnede. Nogen, der boede i så fornem en villa ville højst sandsynligt ikke åbne for en hvem-som-helst.

James var lige kommet ned af trapperne, da han hørte at der blev banket på døren. Alle plejede bare at gå ind, så dette var ikke noget han havde regnet med. Han gik bare hen til døren og fik åbnet den langsomt, hans blik blev mødt af en rødhåret skønhed. Han åbnede bare døren helt, så man kunne se ind i varmen og de mange kvinder der inde "kom ind.. det må være hundekoldt" sagde han og havde bestemt ikke regnet med at finde en kvinde der ude, mere en mand som havde blevet uvenner med sin kone eller noget andet.
Han lukkede langsomt døren efter hende, mens kvinderne så lidt undrende på kvinden som kom ind. Det var jo heller ikke ofte at de fik set en ny kvinde, enten var det en som søgte arbejde eller en ny kone for James. Hans ansigtudtryk fik dem alligevel til at se undrende på hende, da det bestemt ikke så ud til at han kendte hende.
"hvad laver de dog der ude?" spurgte han om og kunne ikke se hvem der ville være ude i regnvejr, selv om han ikke mærkede særlig meget kulde. Så var han ikke en af dem som nød regnen, han hadet den nok lige så meget som han hadet solen. Han holde sig helst væk fra begge dele, og gik kun ud i regnen når han var tvunget til det "vi må se at finde noget tøj til dem... eller bliver de jo syg" sagde han og havde altid været en gentleman, det var bare noget han var født til.
Han gik bare op af trapperne "kom med mig.." sagde han og forsatte ned af gangen, før han gik ind på et stort værelse som var ret så lyserødt i det. Det var store tegn på at værelset var eget af en kvinde, men også det at der sad en kvinde på sengen med en computer i sine hænder "Sarah.. kan du ikke låne hende her noget tøj?" spurgte han om og kvinder rejste sig hurtigt op, hun havde nogenlunde den samme højde som den våde kvinde "jo selvfølgelig" sagde hun og gik hen og fandt noget tøj i sit skab, og gik hen og gav det til hende "du kan bare låne mit badeværelse" sagde hun og pegede hen mod en dør med et smil på sine læber.

Megan havde åbnet de blege læber, for at spørge, om hun kunne komme ind, så snart døren var blevet åbnet. Men manden, der stod der inviterede hende ind med det samme. Hun var lettere overrasket, men taknemmelig for den ubegrundede høflighed og gik blot indenfor. Hun greb sit lange hår og vred det for at få lidt vand ud af det - det dryppede jo allerede forfærdeligt, og det var vist bedst hvis hendes svineri blev ved døren. Hun så rundt. Overfloden af kvinder var chokerende. Hun greb sig selv i at tænke i film-skrækscenatier. Slavehandel, ufrivillig prostitution, påtvunget stofmisbrug … Men den slags var selvfølgelig kun noget, der skete i fiction. Hun var en af den slags personer, der altid gik rundt med det-sker-ikke-for-mig-attituden. Som de fleste mennesker gjorde. Men så igen, hun vidste jo heller ikke, om det var mennesker, hun var omgivet af. Da manden snakkede til hende åbnede hun igen munden for at tale, men han var hurtigt på vej op af trapperne. Hun sukkede kort men fulgte med.
"Jeg var på vej hjem, da regnen begyndte … Det er meget venligt af Dem, men De behøver virkelig ikke at … " De kom ind i det lyserøde rum og hun rynkede på næsen af den kvalmende tætte duft af parfume og den lidt for overdrevne kvindelighed. Men hun forsøgte dog at smile venligt til kvinden, der tilbød hende at bruge badeværelset. Hun lod sin taske glide ned af skulderen og ned i hendes hånd mens hun nikkede kort.
"Tak … " Hun ville gerne have afvist på en høflig måde. Hun var ikke god til det med at tage imod venlighed … Men det ville bare være uhøfligt at dryppe hele huset til. Ligegyldigt hvad stedet så end var. Hun lænede sig op af væggen, mens hun balancerede på det ene ben, mens hun rev sin plateaustøvle af. Og bagefter den anden. Hun var ved at vælte, men genvandt balancen i sidste øjeblik. Hun blev hurtigt nogen centimeter lavere, efter at have fjernet den tykke sål. Hun følte, at højden afsluttede hendes kostume, men uden sin paryk - der forhåbentligt ikke var blevet ødelagt i tasken - var hendes kostume alligevel ufuldendt. Hun lod skoene stå og trådte ned på tæppet med bare tær. Det var bedre, at hun ikke spredte mudder over det hele. Det skulle hun have tænkt på nede ved døren.

James havde altid været en gentleman igennem sit liv, eller så meget som en vampyr nu kunne være. Han havde altid haft et svagt punkt for kvinder, og ville bare have at de skulle have det så godt som overhovedet muligt. Han kunne derfor ikke lade dette menneske fryse, også selv om mange vampyr nok mente at han heller skulle synke sine tænder i hende. Han kunne bare ikke se hvorfor han skulle gøre det? han havde masser af kvinder at bide, hvis det var det han havde lyst til. Han gad derfor ikke gå rundt og dræbe, noget som andre vampyr havde mere brug for end ham.
James havde heller aldrig været en fan af lyserød, det var derfor at huset stort set var hvidt. Han havde dog ikke tænkt sig, at bestemme hvordan kvindernes værelser skulle se ud. Han var også ligeglad da han jo ikke skulle være der inde hele tiden, så længe de havde det godt.. så var han sgu glad.
"de er velkommen" sagde han bare og vende sit blik mod Sarah, som bare stod og stirrede på hende med samme blik som alle andre piger havde gjort. De var jo ret så nysgerrige i huset, også selv om det bestemt kunne være farligt en gang imellem. Han vende alligevel sit blik mod hende igen "de kan bare komme ned, når de er færdige.. så får jeg skaffet, noget varmt at drikke til dem" sagde han, før han forlod det lyserøde værelse og gik ned.. for at skaffe noget varmt at drikke.

Megan Rae nikkede kort over mandens ord og gik så ud på kvinden Sarahs badeværelse. Eftersom kvinden åbenbart hellere ville stå og stirre på hende tog hun selv affære for at finde et håndklæde, så hun kunne tørre sit hår. Efter at have stået og revet og trukket i det mintgrønne håndklæde, for at tørre sit hår lignede hun mere den skotske pige fra Modig end hun lignede sig selv. Hun forsøgte at glatte sit hår ud, så det så lidt pænere ud. Men det ville ikke være særligt lækkert, at snuppe den fremmede kvindes hårbørste, så hun kunne ikke gøre meget andet end at rive fingrene igennem det og håbe, det gik. Med et suk tog rev hun de pjuskede krøller tilbage i en løs hestehale. Hun trak jakken og skjorten af, og hang dem ved kvindens bruser, hvor de kunne dryppe uden at ødelægge noget. Kvinden var endelig vågnet lidt op og havde smidt noget tøj lige indenfor døren. Med et suk åbnede hun den binder, der trykkede hendes bryster så flade som muligt. Der var ikke plads til at hænge den eller bukserne op for sig selv, så de blev blot smidt over det andet våde tøj. Det ville aldrig blive ordentligt tørt på den måde, men hun kunne da håbe … Hun smed sin taske ved siden af badekarret.
Hun trak i tøjet, der var blevet smidt ind til hende. En mørkeblå kjole, der var lidt for kort til hendes smag. Hun forsøgte at trække den ned, men den gik stadig kun til midt på låret. Hun sukkede. I det mindste var den ikke gennemsigtig. Hun forlod badeværelset og mumlede et kort 'tak' til kvinden, før hun på bare fødder forlod værelset og gik ned af trappen. Hun bed sig lidt i læben, da hun så alle de kvinder nede på etagen under hende. Hvorfor havde de set så underligt på hende? Det gjorde hende rimelig utryk, at have så mange øjne på sig, når hun ikke var i sit kostume. Men hun rankede sig og gik hen til manden, som om hun ikke ænsede nogen blikke. I det mindste havde hun fået varmen og var tør …
"Hvad … er det her for et sted? Bor De her?" Hun hævede det ene bryn lidt og håbede, hun ikke lød uhøflig. Hun så op på ham. Han var egentlig en attraktiv herre … Sikkert også velhavende. Det ville ikke undre hende, hvis alle de smukke kvindfolk var der for hans skyld.

James gik bare ned i køkkenet, mens flere af kvinderne spurgte til den ukendte kvinde. Han kunne ikke engang give dem et svar, han viste lige så lidt om hende som de gjorde. Det skete overhovedet ikke ofte, at han ikke kendte bare en lille smugle til de kvinder som kom i hans hjem og arbejde.
Han viftede bare til pigerne "hold op med at stå og glo" sagde han og var sikker på at det ikke var rart, at der stod så mange og stirrede på en. De gjorde også bare hvad han sagde, og begyndte så småt at forsvinde rundt omkring.
Han stod bare nede i gangen og ventede på hende, det var jo et ret så stort hus og han ville ikke have at hun ikke kunne finde ham. Han blev helt overrasket når hun kom ned, hun så ligefrem forandret ud og køn var hun bestemt "det klæder dem" sagde han og sende hende et venligt og dog charmerende smil, et smil som passede godt på hans ansigt.
"de er på La Rosa Rossa og jeg er ejeren" sagde han og viste ikke om hun havde hørt om det navn før, også selv om det var nyt. Så var det alligevel begyndt at få et godt navn, og sådan kunne han godt lide det "vi kalder det ved navn her.. men det er et bordel" sagde han kort tid efter og rakte sin hånd hen til hende "jeg er James Black" sagde han og ville kysse hendes håndryg, hvis hun tog hans hånd.
"kom med ind og sæt dig.. så kan du få varmen" sagde han før han viste hende ind til pajsen, hvor han satte sig ned i sofaen. Det gik heller ikke længe før en tjener kom ind, og satte en kop varm the foran hende "værsgo" sagde tjener og vende sit blik mod James "herre?" James lavede bare et vift med hånden, som fik tjener til at smutte ud igen..

Hun måbede lidt, da han fortalte hende, det var et bordel. Hun havde jo haft mistanke om det, men … at det skulle ske for hende virkede så surrealistisk. Hun rømmede sig lidt og vidste ikke, hvad i al verden, hun skulle sige. Hun tog imod hans hånd og skulle til at ryste den, da han tog den op til sine læber og kyssede den. Hun trak den akavet til sig.
"Megan Rae Roberts … Godt at møde Dem." Hun fulgte med hen til pejsen, mens hun igen trak lidt i kjolen. "Den er nu lidt kort," klynkede hun og satte sig med benene tæt samlet. Det føltes helt forkert at være iklædt noget så kvindeligt, efter den fest hun netop havde været til.
Hun nikkede taknemmeligt til tjeneren, der satte theen foran hende. Hvis hun ikke var iført en så afslørende kjole ville hun sikkert have følt sig meget godt tilpas i det hyggelige rum med den attraktive, venlige herre. Den utrolige venlighed var ikke noget, hun var vant til. Hun var jo blot en tjener på en restaurant. Det var ikke ligefrem det job, hvor man blev mest værdsat. Men det så ud til, at kvinderne der havde det meget godt. Det lod til, at det var et sted hvor de alle følte sig meget værdsat. Eller i hvert fald behandlet godt.
"Jeg har ikke set Dem før. Og jeg har ellers boet tæt på i hele mit liv. De kommer måske ikke ind til Terre særligt ofte?" Hun tog en slurk af theen og brændte sig på tungen, men sagde ikke et piv. Hun satte koppen fra sig og rakte om for at stramme den løste hestehale lidt. Hendes hår, der var begyndt at se lidt mere normalt ud efter den brutale håndklædetørring, havde efterladt et par enkelte, våde mærker på hendes ryg. Helt tørt var det ikke endnu.

Han kunne ikke lade være med at grine af det hun sagde "det må de undskyde.. Sarah elsker kjoler" sagde han og viste ikke hvad han ellers skulle sige, de fleste piger der elskede at være kvinde. Han havde heller ikke noget imod det, han kunne vel godt lide at se det lige så meget som alle andre mænd kunne "vil de have et par bukser? kan også skaffe et tæppe til dem?" sagde han og ville ikke have at hun skulle have det dårligt, ved at sidde der sammen med ham. De fleste ville nok se ned på ham, bare fordi han tænke på at kvinderne havde det godt.. i stedet for at udnytte at de næsten intet tøj havde på. Han brugte vel bare mere hjernen end de fleste mænd, som ofte var meget bedre.
"nej, forstår godt at de ikke har set mig før.. jeg er sådan en man glemmer" sagde han og gav et par grin fra sig, som viste at han bare pjattede "jeg er næsten lige flyttet her til.. da jeg har hørt at dette er det perfekte sted, til et sted som La Rosa Rossa" sagde han og havde bestemt også lagt mærke til at det var det perfekte sted, han havde bestemt haft en masse kunder og de fleste kom da også tilbage.

Hun nikkede kort med et skævt smil om læberne. "Et tæppe ville være fint, tak … " En tot af det røde, krøllede hår faldt ned i ansigtet på hende og hun strøg den væk af ren refleks, selvom hun virkelig ikke engang lagde mærke til den. Hendes hår havde virkelig sin egen vilje. Det var, hvad der skete, når det lå krummet sammen i en paryk i flere timer.
Hun lo lidt og lænede sig lidt mere afslappet tilbage i stolen. Han var godt nok en meget karakteristisk mand. Hun greb sig selv i at misunde hans ligefremhed. Han var helt sikkert ikke sådan en, man lige glemte. Det kunne hun ikke tro på. Men det gav meget god mening, at hun aldrig havde set ham, eller stedet for, hvis begge dele blot var kommet til byen. Mon alle kvinderne havde fulgt med ham, eller var de kvinder fra Di Morga? Hun var i tvivl. Hun kunne ikke genkende nogen af dem, men så igen, hun var ikke den bedste til at genkende ansigter. Måske, fordi hun sjældent så direkte på folk. Ikke, fordi hun var genert - det var vist et ord, man ikke rigtig kunne bruge om hende - men blot fordi hun ikke brød sig om at blive set på. Det var nemmere at undgå øjenkontakt.
"Det lyder som om forretningen går godt." Det blev sagt med et glimt i øjnene, selvom det skam var en alvorlig kommentar … Hun kunne nok også selv finde på at tage derhen engang … Men hun havde nok ikke ligefrem penge nok til en af de skønne damers selskab. Ha … Hendes fader ville blive rasende, hvis han vidste, hun så meget som overvejede at tage på bordel. Men der var jo så meget den gamle mand ikke vidste.
Efter at have fået et tæppe af en af tjenerne, rakte hun frem og tog koppen igen. Hun trak benene op i stolen, så hun kunne få varmen i de bare tær også, og holdt tæt om koppen, for at holde fingrene varme. Huset var skam lunt nok og det var ganske rart at være der, men fingre og tær havde jo så let ved at fryse på et menneske. Især, når vedkommende næsten lige havde været igennem det frygtelige vejr, der havde været udenfor.

James gav et enkelt nik fra sig, før han kaldte en tjener ind som kom med et tæppe til hende "værsgo" lød det fra tjeneren, før han gik sin vej igen og de blev efterladt alene igen "håber det varmer" sagde han og sende bare et af sine smil til hende "drik deres the.. så skal de nok snart få varmen" sagde han og og kunne ikke andet end at nyde sit selskab, han havde altid været en af dem som havde det godt blandt kvinder. Det fik altid et smil på hans læber, at høre deres stemmer der snakkede omkring ham. Han var jo heller ikke en af dem som var genert, når det handlede om kvinder.
"det går så godt som det nu kan gå.." sagde han og kastede ud med sine arme i en elegant bevægelse "hvem kan ikke andet end at elske disse kvinder" sagde han og havde vel selv en kærlighed til dem alle sammen, med den var mere fordi de gav ham penge og han bare skulle give dem et sted og bo og noget mad.
De eneste som virkelig fik hans kærlighed, var hans koner.. men de fik også rigeligt af det, det mente han bestemt selv. De havde derfor ingen grund, til at være jaloux over at James snakkede med andre kvinder. Han viste jo også at de fleste mænd, ville elske at leve det liv han havde.

"D et må De nok sige," mumlede hun og skævede tilbage imod kvindfolkene. Det var skam nogen henrivende damer. Det kunne man ikke benægte. Hun drak en stor slurk af sin the. Normalt brød hun sig ikke synderligt meget om the, men det hjalp med at få varmen, så skidt med, hvad fanden det smagte af. Hun skævede imod et vindue. Det regnede stadig for fuld hammer og hun begyndte så småt at tænke på, om det overhoved ville stoppe før midnat. Det ville tage evigheder for hende at komme hjem … Godt, det var weekend.
"Hvordan har du fået fat på dine skønheder?" Hun smilede skævt. Hun følte sig mere tryg efter at have snakket med ham et stykke tid. Der var vel ikke nogen grund til, at føle sig utilpas, blot fordi huset blev brugt til noget, der virkede så fremmedartet for hende. Men der var jo intet galt med, at disse væsener havde valgt en lidt … uortodoks hverv. Hun bed sig lidt i læben og rettede straks blikket tilbage imod sin kop, efter at have fået øjenkontakt med en af pigerne. Hun rynkede brynene lidt og holdt bare øjnene for sig selv. Det havde ikke været hendes mening at stirre. Men hun valgte til sidst at se op på James igen. Det var vel kun høfligt at se på personen, man snakkede med.

Han holde smilet på sine læber også når hun så over på kvinderne "de er måske fan af kvinder?" spurgte han om og lænede sig lidt hen mod hende, og lag sine arme på sine lår. Hans blik var blevet helt tænkende i det, mens hun så over på kvinderne. Det gik bare ikke længe før hans blik også gled hen over dem "stjæler den fra dårlige bordeller... de kender nogen som kender dette sted.. eller så kommer de bare til mig" sagde han og havde ikke noget imod at fortælle hvordan han fik fat i dem, det var jo ikke ligefrem fordi han tvang dem til at sælge deres krop.
"men de fleste har været hos mig i mange år" sagde han og var bare glad for at de gerne ville blive hos ham, han havde aldrig været en af dem som kunne lide at sige farvel.. selv om det blot var arbejde, så havde han stadig en kærlighed til dem alle. De var jo et eller andet sted hans familie, og han holde bestemt af dem alle sammen.

Hun fik en lille smule farve i kinderne, da han spurgte hende, men hun lagde ikke selv mærke til det. I et par sekunder sad hun bare og tænkte på, hvordan hun skulle svare.
"Ikke som massebetegnelse … Men nogen kvinder, helt bestemt." Det var det samme med mænd. Hun brød sig ikke ommassebetegnelser. Når man havde noget for nogen, var det et individ, man følte sig tiltrukket af - eller flere individer. Ikke en masse af folk, der var på én bestemt måde. Ligegyldigt hvor meget man så end bildte sig selv ind, at det var sådan.
Hun nikkede, da han fortalte om, hvordan pigerne var kommet til ham. Hun forstod det egentlig godt. De så glade ud. Stedet der måtte i hvert fald være bedre end den slags bordeller, man så i film. Hun skulle vist til at lære, ikke længere at stole så meget på film. De var jo lavet af forfattere, der skulle have folk ude at sidde på spidsen af stolene, og det var jo ikke sådan, virkeligheden var. Hun bed mærke i, at han sagde, nogen af dem havde været der i flere år. Han måtte være lidt ældre end han så ud. Hun ville ikke skyde ham til at være mere end femogtyve. Og hvilke af kvindfolkene, der havde været ved ham i flere år, kunne hun slet ikke regne ud. Der var meget få af dem, der så ud til at være end de treogtyve … Måske var hun ikke lige den rette til at bedømme alder …

James var nok en af dem som beundrede kvinder på afstand, så mange kvinder som var så forskellige og prøvede alligevel at ligne hinanden. De havde det jo ofte svært med at se at de allerede var smukke, og ikke behøvede at være nogen anden "hvad synes du så om mine kvinder?" spurgte han om, han synes jo selv at de var perfekte som de nu var. Han kunne alligevel godt lide at høre hvad andre synes om dem, vide om de alle var perfekte og hvis de ikke var. Så kunne han altid dræbe dem som ikke synes de var perfekte, sådan noget gjorde han bestemt med glæde.
Han havde jo levet i flere år end man regnede med, også selv om den måde han opførte sig på også kunne afsløre ham lidt. Han kunne jo ikke lade være med at opføre sig gammeldags, måske fordi han elskede at være på den måde. Være sådan en rigtigt gentleman, som han mente at alle mænd burde være.
"er de sulten? kan skaffe noget mad til dem?" sagde han og ville ikke lade sine gæster sulte, også selv om han ikke selv viste noget menneskemad.

Hun lænede sig tilbage til stolen og med øjnene klistret til sin thekop svarede hun; "De er meget smukke. Men jeg må sige, jeg er mere betaget af den lille sorthårede ovre i hjørnet end nogen af de andre." Det lod til, at hun havde set en del, da hun så tilbage i de få sekunder tidligere. Han havde lagt mærke til langt de fleste af kvindemenneskerne. Men hendes blik var hurtigt faldet på den éne pige. Hun kunne umuligt være et menneske. Hun var bjergtagende.
Hun så op på manden igen med et skævt smil og rystede så lidt på hovedet. "Jeg spiste, før jeg tog turen hjemad … De behøver virkelig ikke bekymre Dem sådan om mig. De har allerede været så venlig." Koppen var tom og hun satte den fra sig på bordet. Hendes blik gled lidt rundt i rummet. Det høje loft fik det til at føles endnu større, end det var, og gav en følelse af lethed. Hun trak sine knæ op under hagen, stadig med tæppet over benene, og lagde så armene om sine ben. Hun var allerede blevet behageligt varm igen og hendes hår var helt tørt. Hestehalen blev ved med at glide ned, og hun kunne mærke elastikken røre ved sin ryg. Irriteret over, at den blev ved med at flytte sig, rakte hun om og rev den ud. Hendes hår var begyndt at krølle, som det normalt gjorde, men det så stadig noget pjusket ud.
"Hvor længe har De ejet det her sted?"

Hans blik gled hurtigt over på den kvinde hun snakkede om, han kunne ikke lade være med at smile af det "hun er bestemt også køn" sagde han og vinkede hende bare over til dem "Kaylee dette er Megan.." sagde han mens hun bare stod og smilte "hej" kom der let glidende ud mellem hendes læber, mens hun havde et af de kønneste smil på læberne "hun synes du er meget smuk" sagde han og gjorde en hånd bevægelse, for at få hende til at sætte sig ned... som hun også meget hurtigt gjorde.
Hans blev gled hurtigt over på Megan "man kommer vel længst med venlighed.. eller hvad det nu er man siger" sagde han og havde ikke særlig meget styr på det, han hørte jo næsten kun det piger sagde og havde ikke brug for at høre mere.
"jeg har ejet det i et par dage.. men har ejet andre stedet.. altså jeg har været bordel ejer i langtid" sagde han og ville ikke indrømme at han havde været det i alle de år han havde været vampyr, det var bestemt også længe.

Hun var meget overvældet, da han kaldte pigen over imod dem og hun gjorde store øjne. Hun åbnede munden, for at afbryde, men hun anede ikke, hvad fanden hun skulle sige. Bare det, at have en smuk pige til at se på sig, mens hun var i den nuværende tilstand, gjorde hende en smule nervøs. Hun kløede sig lidt i hårbunden og bed sig i læben.
"Ærlighed," rettede hun ham og mærkede, hvordan hun blev ubehageligt varm over hele kroppen lige pludselig. Hun havde lagt mærke til, at flere af kvinderne var begyndt at se imod hende igen og hun lænede sig tilbage for at holde sig lidt skjult. Den utrolige 'sceneskræk' bankede på døren. "Man kommer længst med ærlighed." Hun så på den kønne, sorthårede pige overfor sig. Kaylee. Hun brød sig ikke så meget om navnet, men pigen var jo stadig vidunderligt smuk. Hun rev dog blikket fra hende, efter at have nikket til hende som en venlig hilsen og så på James igen.
"Oh … " Hun anede ikke, hvordan i alverden hun skulle reagere … Hun var lettere rundt på gulvet og rømmede sit kort. "Ville jeg trænge mig på, hvis jeg bad om … noget lidt stærkere end the?" Hun hentydede til alkohol, men eftersom hun ikke anede noget om spiritus eller vidste, hvad de havde i huset, kunne hun alligevel ikke sætte noget bestemt navn på det.
Alkohol ville gøre opmærksomheden lidt nemmere at tage. Hun skulle have drukket mere til festen.

Han kunne ikke lade være med at grine af det hun sagde "nej det gør man ikke.. venlighed, passer bedre" sagde han og viste at man ikke altid kom længst med ærligheden, det ville bare såre alt for mange kvinder i verden. Det var sgu ikke noget han gik ind for, så ville han heller lyve også være venlig i stedet. Han kunne godt se på hende at hun var blevet genert i det, og det fik ham bare til at smile lidt mere.
Han holde ligefrem et par grin tilbage "jo.. tror vi alle sammen har brug for noget at drikke" sagde han og rejste sig op og så kort på dem begge "opfør jer ordenligt mens jeg er væk" sagde han også selv om man kunne høre på ham, at han bestemt ikke mente det. Han forsvandt bare ud af døren, for at hente en flaske whisky.
Kaylee så bare over på hende med et svagt smil på sine læber "er du okay?" spurgte hun om og kunne godt se at der var noget galt, måske skulle hun bare gå sin vej igen? hun overvejede det bestemt.

Hun hævede bare det ene bryn lidt, da han rettede på hende … Jaja, hvis han mente, det var sådan. Hun havde blot snakket om det gamle ordsprog. Men den slags var vel også så gamle og støvede, at de ville have godt af, at man ændrede lidt på dem. De skulle også tilpasses til situationer, selvfølgelig. Hun kunne også bedre lide James version. Det stykke, man kom med ærlighed, var ikke nødvendigvis noget positivt. Ærlighed havde det med at sætte folk i meget ubehagelige situationer.
Hun så efter fyren, da han forlod rummet. Hun smilede svagt. Det ville være rart med lidt at drikke. Hun var ked af, hun ikke vidste, hvordan hun kunne betale fyren tilbage for hans venlighed. Det så alligevel ikke ud til, at fyren manglede noget, så det var vist heller ikke nødvendigt.
Hun så på pigen og rømmede sig lidt, mens hun strøg hånden igennem håret.
"Yea, jeg er okay … Hv-hvorfor var det, han kaldte dig herover?" Hun rynkede brynene. Hun havde blot sagt, at hun syntes pigen var betagende … Hun havde ikke regnet med, at det var alt, der var brug for, før han ville trække pigen ind i selskabet. Ikke, at hun havde noget imod hendes selskab. Slet ikke. Det føltes bare som om hun blev opvartet og hun var ikke vant til den slags. Ikke vant til, at nogen anden end hendes far bekymrede sig for hendes velvære. Hun rettede sig lidt op og så imod James igen, for at få et lille glimt af ham. En gentleman var han bestemt. Han lignede også sådan en, så det skulle vel ikke rigtig komme bag på folk. Men det var sjældent, man mødte en mand med den slags karakteristika.

James kunne ikke se noget forkert i det han havde gjort, han var jo bare en af de fyre som gjorde ting og ikke rigtigt tænke over det. Han var jo overbevist om at hun gerne ville møde hende, så hvorfor ikke bare lade hende gøre det?
Kaylee træk bare let på sine skulder "det ved jeg ikke" sagde hun og havde ikke engang lyst til at tænke over hvorfor han havde gjort det, hun var vel bare glad for at være der og fik mødt denne kvinde.
Det gik ikke længe før James kom tilbage "så har vi noget og drikke" sagde han og hælde noget op i et glas og rakte det hen til Megan "håber det smager" sagde han og hælde op til sig selv, før han gav et enkelt nik fra sig "skål eller hvad man nu siger" sagde han og drak lidt af sit glas, før han satte det hen på bordet "smager det?" spurgte han om kort efter.

Hun smilede skvæt til James, da han kom tilbage. Hun tog imod drinken og tog en slurk, efter at have skålet med ham. Det gav en smule mere selvtillid at sidde med alkohol i hænderne. Hun var ikke særlig tolerant overfor alkohol, så meget snart ville hun slet ikke bemærke, at der var nogen, der kiggede på hende. Sådan havde hun det også bedst.
"Det smager herligt," istemte hun. Hun følte sig fristet til at spørge, hvad en aften med Kaylee ville koste, men hun bed det i sig. Som om hun ville have råd til det. Men hendes blik hang alligevel ved kvinden, når hun ikke var ved at svare James. Hun tænkte selv, at hun var ganske diskret, men havde hun regnet ud, James var vampyr, ville hun nok have vidst, det ikke ville have virket. Om Kaylee var menneske eller ej vidste hun heller ikke. Og hun mistænkte dem som sådan heller ikke for at være anderledes end hende selv. Hun troede helhjertet på, at der fandtes andre væsener end mennesker i DI Morga, men hun havde aldrig fået bekræftet sine teorier.

James var en af dem som godt kunne lide at drikke, også selv om han ikke gjorde det særlig ofte. Hvis han endelig gjorde det, så var det blot et glas eller noget i den stil. Han havde ikke tid til at drikke sig stiv, da det bare ville betyde at han var en dårlig forretningsmand. Han ville heller fokusere på sit firma, og på at kunne tænke på den fremtid som han havde nok af. Han havde ikke noget stress på at nå der hen som han gerne ville hen, men han havde ikke lyst til at falde tilbage i den fattigdom som han engang levede i. Han sørgede derfor for ikke at drikke for meget, og så det bare som en hygge ting.
"det var godt, heller ikke ligefrem billigt stads" sagde han også selv om han havde penge nok til det, og de fleste derfor så det lidt underligt over at han sådan tænke på sådan en lille ting som whisky. Han var da bare en af dem som ikke ville bruge alt for mange penge, og slet ikke til noget som han ikke ville nyde i længden.

Hun trak tæppet lidt tættere ned omkring sine ben. Det var dejligt varmt og glasset med whisky var allerede tomt. Hun brød sig ikke om at høre, at han havde taget de gode sager frem, bare fordi han havde gæster. Hun var jo ikke nogen særlig. Fyren var utroligt generøs. Hun mindedes ikke, at hun nogensinde havde mødt en fyr, der var ligesådan.
"Hvorfor placerede du dig ikke længere inde i Terre? Der er sikkert mange potentielle kunder, der overser dig herude, er der ikke?" Hun lænede sig tilbage og så på ham med et skævt smil. Det føltes godt at have lidt alkohol indenbords. Også selvom, det blot havde været et enkelt glas.
Hvis det ikke var for det frygtelige regnvejr og hendes ikke-så-gode stedsans havde hun sikkert aldrig set stedet overhoved. Men rygter løb hurtigt i Di Morga. Hun var sikkert blot gået glip af nyheden om Rosa Rossa.

James tog bare flasken med whisky og hælde noget mere op i hendes glas "de skal ikke løbe tør" sagde han og var jo en af dem som tænkte meget på sine gæster, også selv om han tænkte mere på sig selv end noget andet. Han holde det bare inde i sig, viste ikke folk hvilket svin han virkelig kunne være og var inderst inde.
Han drak bare lidt mere af sit glas, før han rystede svagt på hovedet "mange af mine ansatte.. kan godt lide skoven" sagde han og kunne selv godt lide skoven, han havde det svært nok at tage ind i byen. Folk duftede jo så godt, og han fik altid lyst til at bide dem. Så ville han heller være ved skoven, også bare kunne slappe af med dem han kendte.
"nah.. hvis de vil have smukke kvinder.. så skal de nok finde her hen" sagde han og troet jo bare på det bedste, de andre bordeller han havde ejet igennem livet.. var jo alle sammen klaret sig godt, kun derfor at han havde kommet så højt op at han kunne give sine ansatte alt hvad de havde brug for.