No Control - Privat

I det svage lys fra en af de æld gamle lygtepæle, sad Mia med en efterhånden ret livløs krop. En ung mand først i 20'erne. Han så faktisk forholdsvis godt ud.. men nu lignede han efterhånden et hvert andet af Mias ofre. Han var bleg og livløs, men der var stadig blod i hans krop, som Mia mæskede sig i. Den søde smag prikkede på hendes tunge og fik den brændende fornemmelse i halsen til at forsvinde. Hendes øjne lyste i den klare røde farve, der lige nu betød ondskab og advarede om djævelske hensigt. At forstyrer hende nu var muligvis den dummeste beslutning man kunne tage, hun havde ingen kontrol over sig selv og handlede af rent instinkt.

Sikke en nat! At have været på bar siden 9 havde været en himmelsk oplevelse for den unge varulv som havde fået taget kroppen til sig. En form for skizofren skulle vel variere om hvem der havde kroppen. Om dagen den ene, om natten den anden. Det var vel en fair aftale? Den hvide tank-trøje og de sorte jeans sad godt på den lettere muskuløse Black. Han var hverken pumpet eller svag at se på, en god variation i midten.
Der kom en god vind, men der var noget i lugten som fangede hans opmærksomhed, blod? De gule øjne gav et glimt fra sig, det var en dejlig lugt. Den fulgtes med død, men det var vel heller ikk noget han kunne lade ske? Han sukkede let, han måtte vel undersøge det. Han fandt en gyde, meget gammel side af byen, hvor renovation burde være nødvendigt. Han gik derind og fandt to, en vampyr og et menneske muligvis. Han sukkede let, mennesket så døende ud. Han gik derhen og fik hånden under hagen på hende. Han pressede hendes kinder, så hun var nødt til at åbne munden og give slip på den næsten livløse. Han fik hende væk fra personen og lagde sin anden hånd ved halsen på ham. Et lysende skær kom frem fra hans hånd og Black begyndte at heale ham, han skulle jo nødig dø pga en vampyr ikk kunne styre sin tørst... igen...

Mia mærkede en hånd på sin hage og hendes øjne flakkede rundt inden de fandt fokus på synderen. En ung fyr der så ud til at være på nogenlunde samme alder som manden i hendes skød. Han tvang hende til at slippe sit offer og tog det så fra hende, hele to fornærmelser mod hendes sulten. Hun hvæsede irriteret af ham og kom på benene. Hun tog de nødvendige skridt hen til ham og slog fra sig med en styrke hun ikke selv havde kontrol over. Hun så ham kurre en over brugstenene, væk fra den ligbleje mand.
"Hvad bilder du dig ind? Det er ikke pænt at afbryde folk midt i maden!" hendes øjne glødede i lyset fra lygterne og hun sende ham et irriteret blik inden hun knælede foran manden og begyndte at indtage den søde væske på ny.

Han kiggede på hende med en smule overlegen øjne, ikk for at vise sig bedre, men for at vise hun skulle finde sin plads i byen. Der var mange der ikk kendte til væsner eksistens endnu, så at pjalte rundt som en omvandrende igle, ville nok ikk være den gode idé da der stadig fandtes dette slags personer. Han sukkede let da hun ville vise sin styrke, selvfølgelig skulle hun hidse sig op og slå på ham. Han kom til at grine lidt da hun slog ham, der var lidt mere kraft i hende end man skulle tro. Han havde ladet sig være rolig, så han kom lidt tilbage, men det var ikk meget.
Han tog fat i hendes håndled, "Vi har vist en lille hidsig vampyr her, har vi ikk??" hans øjne gav et koldt skær fra sig og han slikkede sig halvt om munden. Han slap hendes håndled. Han lo let, han pegede mod kroppen der trak vejret afslappet og stille i bevidstløs tilstand. "Det er ikk pænt at være på kanten til at dræbe nogen, det er..." han tænkte lidt om. "Jeg mener at det er en skam, ikk at kunne styre sin egen tørst, i jeres race?" smilede han udfordrende. Han sukkede da hun knælede sig ned for at spise videre. Han gik hen og tog igen fat i hendes hage. Han fik hende hårdt væk derfra og holdt godt fast i hendes hage. "Du burde ikk vise din svaghed så kraftigt, det er den største skam en vampyr kan foretage sig." fnøs han og gav slip igen.

Hvæsede irriteret af ham, kunne han ikke bare tage at blande sig uden om, det var ikke lige frem ham hun spiste af og hun tvivlede på at det var nogen han kendte. Det gjorde hende rasende at han skulle belære hende på den måde, hun var godt klar over at hun ikke var øvet i faget, men at han skulle få det til at lyde som om hun var svag gik hende på. Hun var ikke svag! Hun var alt andet end svag! Alt hvad hun vidste havde hun lært på egen hånd, alt hvad hun kunne havde hun trænet sig selv til. Godt nok var hun ikke så erfaren som mange andre vampyrer, men fandme nej om hun var lille og svag!
Hun rev fat i hans bluse og så intenst på ham, "Du skal ikke belære mig om hvem jeg er. Jeg gør nøjagtig som det passer mig, fatter du det!" snerrede hun gennem sammenbide tænder. Inderst inde var hun taknemlig for hans råd, men af netop samme grund fortsatte hun skuespillet. Hun vidste at på et tidspunkt måtte hun nok stoppe, ellers ville det muligvis blive værst for hende selv. Hun var elendig til at slås og han kunne umuligt være en let modstander. Det var ikke hvem som helst der tog kampen op med en sulten vampyr. Hun håbede bare at det ikke behøvede at komme så vidt.

Han kiggede opgivende på hende, han virkede ikk bange eller bekymret for at hun hvæsede af ham. Han ville mere finde det underholdende hvis hun prøvede at angribe ham, men det kom nok ikk til at ske hvis hun var sulten. Vampyrer var typisk svagest når de var sultne, da blod trods alt er det der giver dem styrken tilbage til at fortsætte. Han sukkede stille og kiggede ned på manden igen, han trak vejret nervøst, men roligt i sin bevidstløse tilstand. I det mindste var han da ikk ustabil endnu... Han drejede blikket mod kvinden da han kunne høre noget kom lidt tættere på ham.
Hun rev fat i hans trøje og han smilede til hende. "Hvis jeg ikk belære dig om det, ser det ikk ud til at du lære det." svarede han igen. Han tog fat ved hendes hånd, han prøvede at få den tættere, så hans trøje ikk blev for ubehagelig at stå med da hun rev i den. Han klappede hende på kinden med den anden hånd, "Hvis du gør hvad der passer dig, så vil jeg jo bare stoppe dig når du går over grænsen. Der behøver ikk være dødsfald... uden grund ihvertfald." smilede han. Han fik et glimt i øjet, som tegn på at det med dødsfald ikk var noget han ikk kendte til. Han fik et let stort smil frem, blodlugten havde sådan set også ophidset hans varulve instinkter, men det kunne vel holdes igen lidt endnu?

Mia rullede øjne af ham, hvor hun hadede når folk opførte sig overlegent på den måde. Desværre måtte hun se i øjnene at hun ikke kunne gøre noget ved det nu, selv om hun hellere end gerne ville give ham en opgang! Det kunne han trænge til. "Pas du hellere på med at blande dig i en Vampyrs måde at spise på!" hendes stemme var bestemt. Irritationen og vreden der byggede sig op inde i hende kunne umuligt være til at overse. Hendes tænder var bidt hårdt sammen for at kunne styre sig selv, hun var ikke stærk nok til at kæmpe med ham, ikke nu og ikke i den nærmeste fremtid... Desværre. Hun var træt af at hun ikke kunne slå igen uden at frygte for sit eget liv. Hun måtte meget snart have fat i nogen der kunne lære hende at slås!
Hun slap og slog hans hånd væk fra sin kind. "Du blander dig aldeles uden om! Jeg har alle de grunde jeg behøver for at dræbe de mennesker jeg dræber" hendes stemme var bestemt men blød og endnu en smule mild, men det var kun til de sidste ord slap over hendes læbe. Det var der det for alvor slog klik for hende. "Forstår du det!".
Hun så på ham, havde for en stund glemt alt om manden, hun havde også mere eller mindre mistet appetiten. "Jeg klarer mig fint uden dig! Jeg behøver ikke at du ser efter mig. Jeg behøver ingen hundevalp til at fortælle mig hvad jeg må og ikke må!" hendes skærpede lugtesans havde fanget en mærkelig lugt for lidt siden, som hun først netop nu havde fået identifiseret som lugten af våd hund. En lugt der næppe kunne komme fra andre end ham.

Han smilede til hende, det var et djævelsk smil. Han fandt det stadig interessant at hun kunne finde på at true ham, han tænkte sig lidt om og kom til at grine let. "Jeg vil mere kalde det et godt råd, frem for at jeg blander mig i din spisemåde. Jeg har selv været i din bod med at man ikk kan kontrollere blodtørsten." sagde han roligt og fik et mere afslappet udtryk. "Det er bedre at finde nogen der vil give dig blod, end at du dræber for det. Men hvis du er så meget imod at jeg stopper dig, hvorfor gør du så ikk noget ved det?" han fik et koldt udtryk i øjnene og smilede afventende til hende. Hvorfor slog hun ham ikk bare? Han vidste godt at hun havde styrke, men han havde dog lidt i sig med ikk at slå på kvinder uden grund.
Han kiggede stille på hende da hun slog hånden væk. Hun lød en anelse anderledes da hun sagde hun havde al grund til at dræbe dem hun gjorde. Han fik et undrende blik, "Hvis jeg skal forstå hvorfor du dræber, må du vel nok hellere give mig disse grunde til at dræbe mennesker?" han kiggede hen mod den bevidstløse mand. "Er det dem du kender, du drikker fra?" Han vendte hovedet tilbage mod hende.
Han fik sit djævelske smil frem igen, "Hvis du klarer dig så fint, så fortæl mig hvor mange der er døde, på din svaghed for blod?" smilede han let. Han km til at grine lidt, hundehvalp? Det var virkelig det eneste folk kunne finde, som et dårligt ord til ham? Han slikkede sig halvt om munden, "Pas på jeg ikk slår dig ihjel lille ven, hvis du skal kalde mig noget, så find i det mindste på et ord jeg aldrig er blevet kaldt." snerrede han med et drabeligt koldt blik.

Mia skreg irriteret og sås må ham med lynene øjne "Stupri cacas! Sterquilinii canis. Staple mixtumque. Stupri primus, cur se immisceat in hoc! Odi meus vita!" råbte hun vredt. Latin var det sprog hun burgte når hun blev tændte af. Fornuften forsvandt med ordene og hun greb fat i ham og kastede ham væk fra sig. "Fuck af helvede til" efter som hun havde midstet appetitten lod hun manden ligge og hoppede op på taget af et af husene, hun kunne ikke holde ham ud længere så hvis han ville blive, gik hun.

//Undskyld kortheden, kreativiteten er ikke rigtig tilstede :(//

Han kiggede stille på hende da hun fik sit udbrød, han stod helt tavst i lidt tid. Før han kom til at grine over hendes måde at være på. Han lagde sine fingre blidt mod panden og kiggede afslappet på hende med et let smil. "Det hedder Lupus..." grinede han let da hun tog fat i ham. Han kom lidt tilbage da hun ville have ham væk og smilede let. Da hun hoppede væk sukkede han let og fik armene over kors, "Hvis det var mig der skulle fucke af, hvorfor smutter du så?" råbte han en smule og kom til at grine lidt. Det var en spændende person han havde fundet sig. Han kiggede hen mod den bevidstløse og sukkede let, han burde nok hellere få ham på et hospital. Så havde han i det mindste noget at lave i noget tid. Han fik manden på ryggen og begyndte at gå mod hospitalet.
Da han havde fundet det, afleverede han manden og gik sin vej igen. Han kiggede mod himlen og slikkede sig halvt om munden, den kvinde var nok ikk en han bare ville kunne lade gå. Hun var alt for sjov at drille, og det var da lige det han trængte til. Han fandt sig en gyde og sprang op på væggene for til sidst at komme op på taget. Han kiggede sig omkring og lugtede en smule i luften, måske han kunne finde hendes lugt?

//Det går nok :D Men hvis du hader at emne med mig må du godt sige det xD (så skal jeg nok være sødere)

//Nej det er slet ikke det, min kreativitet har bare været lidt død på det seneste, jeg har haft travlt med at starte i skole igen, så det har intet med dig at gøre, jeg kan godt lide det her emne :D - Svare i morgen, er for træt nu... :)//

//Feel like I should say sorry... Det er meeeeget lang tid siden jeg har været på VLM. Så undskyld jeg bare sådan forsvandt og ikke svarede//