The stars are missing. [Ava & Zhadalina]

Jakken blev kastet over hendes skuldre som hun forlod sit bosted, den blev dog ikke lukket på vej ned af opgangen. Den hang tungt ned at hendes skuldre og ryg, samt den prikkede i ny og næ til bagsiden af hendes knæ. De lange støvler holdt sneet væk fra hendes fødder, nok var sneet magisk og radioaktivt men efter det havde lukket hendes arbejdes plads gad hun ikke længer give det mere end det. Det kunne få lov at tage en ting, og dog ikke mere end en. Hendes gå ture eller arbejde, det måtte vælge hvis det var, så længe det ikke gik ud over dem begge så ville hun holde sit smil fremme. Samme tid ville hun ikke gå et sted hvor sneet havde faldet uden at nogen fjerende det igen, det eneste sted hun lige kunne komme på der også havde natur var på parken, Sombre. Så der ville hun gå over.

Gå var nok for meget sagt, det havde hun ikke tænkt sig at gøre for hun kom ind på parken.. Det hele tak til den evne hun fornyeligt havde lært sig selv for ikke så længe siden, fejl havde stadig mulighed for at ske og skete i ny og næ dog ikke så tæt som de gjorde lige da hun lærte det.
Et kort blik blev kastet den et af de højre højhuse der efter omkring ingen, som hun fandt ud af der ikke var nogen tæt ved hende. Puf, en sort sky dukkede op og hun befandt sig lidt over højhuset og faldt få meter ned mod taget.

Sneet faldt stadig kontant dog var det ikke sne storm som de havde været meget af tiden, vejende var helt tomme for bilen eller andet, i ny eller næ kunne man se en bil eller en bus køre. Sjovt hvordan dette sne havde skadet så meget uden endelig at gøre skade. Hende blik gled hen over byen og den ene sky dukkede op efter den anden som hun hoppede hen over tagen, før hun vidste af det var hun meget tæt på parken. Hun sad på hjørnet af et hus tag og lod blikke glide ned over den. Nej hvor havde det taget meget af hendes energi at komme her over, hun følte sig nærmest udmattet.

Blikket sad på parken, selv her var der ikke et øje at se høre eller lugte. Dette betød ikke der ikke var nogen så meget havde hun lært sig selv, en eller anden kunne sidde i mørket og vente på et bytte dog virkede det ikke til at der var nogen som helts overhovedet.

Et hop og hun fandt sig selv i en gyde og gik ud mod gangen over for Sombre, hun træk sig ind igennem 'porten' til denne skov lagt inde i byen. Et smil bredte sig på hendes læber som hun stille gik ind igennem den. Smilet blev der så længe hun gik rundt der inde, selv om alt var gemt væk på grund af kulden samt sneet så var der stadig pænt her inde med det nye fine hvide lag det hele havde fået. Efter nogen minutter stansede hun op foran den ene af søerne der inde, det var tydeligt at et eller andet lå her, dog var det umuligt at se hvad det var. Sneen faldt en meter ud af ingen ting dem der ikke kendte området ville nemt finde sig i at gå rundt der ude, uden at have tanken med at is lå lige under dem alt hvad der skulle til var et hop og man tog chancen med at falde ned igennem.

Blikket lod hun falde op mod himlen, der var dækket af mørke skyer der gjorde det umuligt at se stjerner eller måne, dog forsvandt hende smil ikke, ej blev det støre men lidt mindre.