A normal day. (Zoey)

S: Terre's fitnesscenter
T: Lidt over ni om morgenen lørdag morgen.
V: Nogenlunde normalt ikke just værst i hvertfald. Masser af sne og udenfor sner det stadig halvkræftigt
O: Nogle okay loooking girls. Og så nogle af de tøser der kommer til fitness bare for at se på fyre. Ikke specielt mange fyre alligevel.

Dørene til fitness centeret blev slået op. Den voldsomme kulde udenfor blæste kort ind et øjeblik. Indtil døren lukkede. Men selvom vejret var så koldt stod manden der kom ind i nok det koldeste tøj man kunne se. Han stod lige nu i gangen. Med den røde læderjakke om kroppen og ærmerne smurt op. Jakken gik helt ned til midten af læggen. Udover det så indenunder jakken havde han intet på. Hans overkrop var helt bar. Det var som om at han ikke kunne mærke kulden mod sit bryst. Hans overkrop var veltrænet og maskulin. Det samme var hans arme. Egentlig hvis man tænkte over det så var det ret utroligt han blev ved med at træne. Men når Zann trænede følte han sig normal til en afveksling. Hans bukser var nok det varmeste han havde på. Det var et par militær bukser med en del lommer. Dog så bukserne ud til at være tynde ud. Nede for enden af bukserne var hans føder bare. Hverken sko eller strømper havde han på. Roligt gik han hen og betalte tilskuddet man skulle betale for en engangs entré. Da han havde betalt tog han sin store skuldertaske over skulderen og gik forbi maskinerne hen imod omklædningsrummet. Fornemmelsen af at man blev holdt øje med var naturlig for ham. Det betød at pigerne kiggede interesseret på ham mens mændene kiggede ondt på ham. Han smilede bare over det. Han ville ønske de bare ville snakke med ham i stedet for at overglo ham. Det ville ha været nemmere. Men som altid var der ikke en eneste som ville indvolvere sig i hans liv fordi han lignede en hvad kalder man det 'badboy'. Og jo Zann var en badboy bare meget værre. Han var i dagligdagen lejesoldat og snigskytte. Men idag ville han bare have en fridag. roligt gik han ind i omklædning for at klæde om og da han kom ud havde han sit træningstøj på. En tank trøje i helt sort og et par grå shorts som gik ham til lige under knæene. Samt et par gummisko men ingen sokker. Der var regler for at man skulle ha sko på i fitnesscenteret. Det havde han fået af vide så mange gange at han for en gangs skyld havde taget det på. Han gik over til bænkevægtene. Satte tredive kilo op på hver side af stangen før han lagde sig på bænken og begyndte at løfte stangen langsomt op og ned uden at svede som om det ikke var anstrengende.

Zoey stod i omklædningsrummet og var ved at binde sine snørebånd. Hun lignede de fleste andre piger på hendes alder, som kom i fitnesscenteret. Zoey selv kom i fitnesscenteret, da hun lagde stor vægt på en veltrænet krop, uden træningen af musklerne dog behøvede at vise sig tydeligt, og en kondition, som kunne klare en løbetur. Hun var iført en grøn, tætsiddende top og hendes ben var dækket af et par sorte træningsbukser. Toppen fremhævede hendes smalle talje. Hun følte virkeligt, at de andre piger kiggede på hende. Det var sikkert slet ikke så slemt, som hun følte, men alligevel virkede det noget så voldsomt. Det var kun anden gang, at hun kom i fitnesscenteret i Terre. Det var måske også derfor, at de andre kiggede sådan på hende? For det første var hun jo et mennesker og for det andet kunne det være, at de følte, hun trådte ind på deres territorium.
Zoey skyndte sig ud af omklædningsrummet og ind i træningssalen, hvor der var lidt mere plads. Blikkene hang langt fra lige så voldsomt på hende inde i træningssalen. De fleste var optaget af deres træninger og en del holdt også skarpt øje med en dreng, som lige var kommet ind i centeret. Zoey var ligeglad. Hvorfor ikke bare give folk privatliv og lade dem komme til en, hvis de virkelig var så interesseret i at snakke. Hun steg op på løbebåndet til en gang opvarmning inden hun ville springe videre til nogle af de andre maskiner. Der var da et par få løsfarende blikke fra mænd, som landede på hende, men det var ikke fordi de blikke blev gengældt. Hun lod blikket glide op på manden, som før havde vagt så meget interesse hos de andre, og som nu kom ud inde fra omklædningsrummet i et ganske normalt træningsoutfit. Hun måtte da indrømme, at han var en vældig flot og veltrænet fyr, men det var der jo en del herinde der var. Alligevel var det bare som om, at han vakte en smule mere interesse i hende end alle de andre gjorde.

Efter et dusin vægtløftninger. Omkring de halvtreds som han sædvanligvis gjorde. Satte han vægten på plads på holderen hvorefter han rejste sig op. Roligt med langsomme skridt gik han hen til et løbebånd som han roligt startede med at sætte på en indstilling til lidt lunten. Han holdt tempoet roligt mens han bare langsomt skruede op. Da han var nået op på et tempo som han ikke umiddelbart havde set andre være højere på holdte han det tempo i et løb som stod på grænsen til spurt. Han ville ikke skille sig ud mere end højest nødvendigt. Han kiggede ligefrem for sig og kunne ikke lade være med at smile. Foran sig var der endnu en række løbebånd. Og lige foran ham løb en tøs der venligt sagt kunne lugtes at være menneske. Men ikke ses. For ham lignede han mest en aspara. Eller måske en engel. Specielt på påklædningen. Han løb bare mens han så på kvinden foran ham. Til at starte med skuldrene og taljen men han kunne da ikke lade være med at kigge på hendes røv. Han havde lagt mærke til hun havde givet ham et stjålent blik. Så hvorfor ikke kigge lidt på hende. Og hvis man nu var lidt klog kunne man osse snakke lidt med hende. Men om hvad.

Zoey fortsatte på løbebåndet. Totalt ligeglad med sine omgivelser, hun var udmærket klar over, at hun skillede sig ud fra mængden. At hun var en anden race en langt de fleste andre, som befandt sig i fitnesscenteret i dette øjeblik.
Tempoet var speedet en anelse op for hendes vedkommene og da der var gået et godt stykke tid fik hun båndet stoppet og steg af. Hun vendte sig om og opdagede drengends, der stod bagved, blik hvile på hende. Hun sendte ham et smil. Smilet var en smule udfordrende, for hun var godt klar over, at der var en del, som beundrede hendes krop. Hun gik ud i omklædningsrummet og ind på toilettet. Da hun efter lidt tid var færdig og havde fået pusten igen, ikke fordi hendes kondition var dårlig, men fordi hun havde presset sig selv, gik hun tilbage til træningssalen. Drengen var stadig til stede, og der var efterhånden kommet flere og flere til, selvom der stadig ikke var mange. Hun drejede over til Crosstraineren, som stod på linje med den bagerste række løbebånd, men med et lille mellemrum. Hendes hår var tidligere slået op i en stram knold, men nu havde hun løsnet det lidt og ladet enkelte totter hænge ned langs hendes ansigt. Hun lod blikket glide over på drengen, der var godt nok ikke gået længe, mens hun havde været væk fra træningssalen, men han holdt det høje tempo endnu.

Roligt stoppede han båndet og lod sig følge den sidste bevægelse af løbebåndet så han fløj bagud og landede solidt på gulvet. Urokkeligt som om den høje fart og det voldsomme tryk bagud da han stoppede med at løbe ikke rørte ham. Blikket faldt på kvinden som lige var kommet ud af omklædningsrummet. Et svagt mystisk og halvforførende smil kom frem og en blød vinkende hånd kunne ses. Derefter gik han roligt hen og stillede sig ved flaske automaten som altid var i træningshaler. Han købte en flaske vand og åbnede den roligt. Tog den blide første tår fra flasken. Og begyndte så at gå hen imod en af kajak maskinerne han aldrig kunne huske hvad hed. Dem man sad på og trak i en snor samtidig med at man skubbede sig bagud med benene. Han satte sig roligt på sædet og tilsatte sig som man skulle før han begyndte at lave øvelsen. De voldsomme træk kunne ses på maskinen. Og tempoet var næsten unormalt hurtigt. Selvom han lige havde løbet 5 kilometer og løftet 60 gange 60 kilo så han ud som om det ikke havde rørt ham.

Han fangede hendes interesse. At han skillede sig så meget ud var en interessant ting. Det var langt fra de fleste, som turde stå ved sig selv, når de var så.. anderledes? Hun holdt skarpt øje med ham. Hun kunne simpelthen ikke lade være. Da han hoppede af løbebåndet og sendte hende et smil, gengældte hun det. Hendes smil var bestemt en af de flottere ting ved hende. Tilpas sexet, venligt og forførerende. Hun løftede den ene hånd som hilsen, men lod så blikket glide ned på det lille display, der var på maskinen. Hun betragtede ham dog snart efter igen, da han stod oppe ved flaskeautomaten. Nu havde de da fået kontakt en enkelt gang i hvert fald med øjnene. Det næste skridt måtte være at udveksle et par ord.

Hun fortsatte lidt tid på maskinen og steg så af den. Hun anede ikke, hvad hun ellers skulle give sig til. Hun gad på den ene side ikke træne mere, og på den anden side havde hun ikke lyst til at forlade centeret. Hun fik hurtigt hentet nogle penge ude i sit skab, og gik så op til flaskeautomaten,hvor hun købte en flaske vand. Hun skruede låget af og satte flasken mod hendes læber, hvorefter hun drak 1/3 af den halve liter vand, der var i flasken. Hun lod blikket glide rundt i centeret.

Et svagt smil kom fra ham da han så hun smilede tilbage. Syntes det var en god ting. Og lidt endnu ville han bare lade hende tro han var lidt ligeglad. Men det var han ikke. Han var så meget in. Og det virkede som om hun var in. De virkede i hvert fald som var de på samme bredde grader. Langsomt stoppede han sin træning i kajakmaskinen. Og trak vejret kort. Før han tog en blid tår vand. Og rejste sig roligt op. Med langsomme skridt bevægede han sig hen imod vandmaskinen igen. Mest fordi hun stod der. Han kunne bare ikke modstå fristelsen. Han havde lyst til at snakke med hende.

Da han nåede vandmaskinen lænede han sig roligt imod hjørnet af den. Mens han lagde sin maskine hen over den med albuen. Hans højde gjorde at han ikke skulle hæve armen særlig højt. Han smilede svagt til hende. "Godmorgen smukke." Sagde den blide og rolige men forførende stemme til hende. Da han roligt rykkede sig lidt tættere på så de stod næsten helt tætte. "Hvad hedder sådan en smuk ung kvinde som dem så?" Spurgte han svagt. Mens han roligt lod sin flaske med vand ligge lidt ned af hans lår. Et klassisk tegn fra en mand om han var interesseret. At ligge noget aflangt ved sit skridt. Og selvom de fleste prøvede at skjule det. Lagde han ingen skjul på det. Hvorfor skulle han? Han var da flot nok syntes han da selv. Uden at være for selvglad.